Inde på kroen i det dystre kvarter, havde den blålige dæmon siddet, i alt for lang tid. Det var tydeligt blevet til flere timer, men hun hyggede sig. Selskabet var interessant, selvom det efterhånden godt kunne være lidt kedeligt. Det lange røde hår, kastede hun kort over skulderen. Men selv det hjalp ikke ret meget. Håret faldt naturligt ned over brystet, og lidt over ryggen igen. Øjnene var rettet på krofatter, som hun sad ovenpå disken med det ene ben over det andet.

"Du er vel nok fristende.. Lige til at spise" halvt hviskede hun, med en ånde som stank langt væk af alkohol. Om det var vin, eller whiskey. Eller noget andet, var ikke sikkert. Lilith havde efterhånden drukket en helt del, men det var også lang tid siden, at hun havde drukket, så hvorfor ikke bare bruge aftenen på det? Hvem ved, det kunne jo være, at der ville komme endnu bedre selskab, end det hun var i lige nu.

Hovedet tiltede hun en smule, og greb fat rundt om krofatters hals, lod sit ansigt nærme sig hans. Hvorefter hun bed ham hårdt i underlæben. Et tilfreds skjult smil voksede sig på ansigtet, og hun havde bestemt ikke noget imod at vise hud. Uanset om det var lårene der kunne ses tydeligt, eller om det var brystet der lidt kunne ses, så var Lilith ligeglad. Hun var ikke skamfuld over sin krop. Hvorfor skulle hun også det, og imens hun var ret sikker på at have krofatters opmærksomhed, slikkede hun blodet væk fra underlæben"Mhmm.. Lækkert"hviskede hun i en lav tone, og blinkede forførende til den stakkels mand, som ikke anede, hvad han skulle gøre eller sige.

Det var med stilhed døren ind til kroen åbnede, hvor derpå Ra gik ind af den, Ra er ikke en dæmon andre så som vellidt, dog kunne nogle folk der var i kroen ikke lade være med at kigge væk fra det som udspillede sig oppe ved baren, til at føre deres blikke hen på Ra, det var ingen tvivl om det arrogance denne dæmon besad, som han gik igennem kro, som der nærmest ikke var folk til stede.

Ra havde iført sig som altid sin sorte kappe hvor på hans klans logo var bag på, hans sorte øjne som aldrig var til at tag fejl, skar igennem rummet kort, inden han gik over til et bord i hjørnet, hvor er der sad 4 andre mænd “ smut “ blev der sagt kort, og hvis man kiggede på de fire mænd kunne man se frygten i deres øjne som de nærmeste rejste sig oven i hinanden for at komme væk fra bordet, den ene endte faktisk med at skubbe til et andet bord ved siden af, der resulteret i en anden mand vrede begynde at opstå.

Ra satte sig ned, og placerede fødderne på bordet, imens han sad og stirrede op på Lilith som var i fuld gang.

Det var næsten underlige for Aramis at befinde sig i Dianthos. Efter noget tid hvor han havde lært at befinde sig i kroppen, havde han taget en tur til hovedstaden. Ikke for at se alt det finde arkitektur i byen, han skulle have noget alkohol i blodet. Bevares så havde det ikke alverdens virkning på ham, men det var vel også lige meget. Han havde ikke nogen egentlig erindring om hvad der var sket, men han måtte være død… Havde det lykkedes Jaris igen? Nej, det kunne det ikke have været? Jo mere han forsøgte at tænke over det, jo mere sneg en trykkende hovedpine sig ind på ham.
 
Han ankom til skumringskvarteret og gik direkte mod den krop han havde hørt folk snakke om. De mørke øjne spejdede rundt da han fandt stedet og kom indenfor. Nogle mænd så op på ham, det samme med de få kvinder der nu engang var der. Hans blik faldt kort på to individer som virkede mindst ligesom ham. Den ene vidste han hvem var, men kun fordi folk havde snakket om manden. Ra. Den anden var en blålig kvinde der ”flirtede” med en mand der tydeligt havde mest lyst til at forsvinde, men ikke kunne. Ak ja, dette føltes som det helt rigtige sted for ham.
 
Aramis fandt sig et sted og sidde og satte albuerne på bordet, foldede hænderne og placerede hagen ovenpå. De mørke øjne spejdede rundt, som var han et rovdyr der forsøgte at finde et bytte.

Imens den blålige skønhed fortsat havde øjnene for krofatter, begyndte stanken af mere død, og forrådnelse nærmest at dukke op. Der var vel ikke lig herinde?, hun havde personligt ikke selv sørget for det. Det var ikke hendes skyld, hvis der faktisk var et lig herinde, selvom ingen ville tro på hende, hvis hun sagde at det ikke var hende. Vippende med sin ene fod, kastede hun et blik hen over skulderen på to mænd som var ankommet til kroen. Den ene kendte hun udmærket godt, og blinkede da også til ham.

"Godt at se dit hæslige ansigt igen Ra, du ligner skam dig selv" det fløj både spydigt, og forførende ud af hendes mund. De gyldne øjne gled langsomt ned over dæmonen, som havde sine øjne på hende. Hvem der ikke havde det, hun var skam god til at hive opmærksomhed til sig. Lilith gav et kort kast med det røde hår, og greb fat rundt om kæben på krofatter. Hun behøvede ikke øjenkontakt med den stakkels mand, som mest af alt sikkert bare ville ønske han var væk fra kroen.

Hovedet lagde hun på skrå, og kastede så kort et blik hen imod manden, hun faktisk aldrig havde set før. Det var tydeligt, at de alle tre var dæmoner, hvilket bestemt ikke var godt for både krofatter, og alle de stakkels mennesker herinde. Lilith fugtede læberne, og skulede så endelig tilbage til krofatter"Hvordan kan du overhovedet undgå, at finde noget at drikke frem til os.. Dæmoner tørster nemt, så kom igang" ordene blev slynget ud til krofatter, og hun slap hans kæbe med et lille lusket smil.

Egenligt var hans blik fast på denne kvindelig dæmon, som uden tvivl var med til at gøre at dæmoner havde et dårlig ry, men igen Ra var i bund og grund ligeglad, hendes kommentere omkring ham svarede han ikke på som han var gået forbi hende.

Ra’s opmærksomhed blev hurtigt fanget af en anden dæmons tilstedeværelse, en person han ikke havde set før, dog udstrålede han langt væk at han var dæmon, men igen Ra var ligeglad, han var mest af alt her for lige at se og høre hvordan det hele stod til i landet, men han kunne godt se at men Lilith som var i fuld sving med at lege, så blev det ikke i dag.

Ra rejste sig op og gik og og stillede sig bag Lilith, hvor efter han tog fat om halsen på hende bagfra, og tog nok fat til hun lige kunne få luft stadig “ tror du ikke at du skal lade ham være, også sæt dig ned og drik noget mere “ sagde han viskende, mens hans grab var meget fast.

Ra var ikke en venlig type heller ikke når det kom til andre dæmoner, og hun var bare en flabet dæmon. 

Aramis havde altid hold sig lidt for sig selv når han var steder som dette, i hvert fald i Dianthos. Der var sikkert nok nogle folk der gerne ville have ham bag tremmer her, men han var ligeglad og befandt sig alligevel i hovedstaden, bevares i den snuskede del.
 
De mørke øjne rettede sig mod den blålige kvinde og han sendte hende et skævt smil, da de kort fik øjenkontakt. Stanken af dæmon var nærmest den mest overdøvende lugt i rummet, jo der var da også andre racer, men med Ra, kvinden og Aramis selv, var det stank nok. Underholdning var der nok af, den blålige kvinde gav noget at se på, sådan som hun behandlede Krofatter. Det var altid dejligt at se de almene borgere blive sat på plads, se frygten i deres øjne og nærmest høre hvordan deres hjerte hamrede i deres bryst. Ak ja, det var dejligt at være tilbage i en ny krop.
 
Blikket faldt dog på Ra, som han bevægede sig over mod kvinden og greb hende om halsen og bad hende stoppe. Dette fik et dystert smil frem på hans læber, for dette kunne tyde på noget der var værd at kigge på. Let lænede han sig frem i stolen for at kunne se bedre, smilet endnu på hans læber.

De fleste gøremål var overstået, så nu skulle Tidens vogter blot finde hjem igen. Men i et forsøg på at huske vejen, samtidig med at hun var blevet forført af en pige, der havde de mest fantastiske historier, var hun ikke kommet lidt, men meget på afveje. Der var intet, som lignede sig selv. Faktisk troede hun aldrig, at hun havde været i denne del af hovedstaden før, som hun klamrede den lille lædertaske ind til kroppen. Der var hverken juveler eller krystaller i tasken. I stedet de mest værdiløse perler, som man kunne opstøve, hvis man altså ikke hed Elmira Claíre.. for hende betød de en del.

I et forsøg på at finde hjælp, havde hun spurgt en tilfældig kvinde om vejen, men hun var blot blevet henvist til den nærmeste kro. Det var et forsøg værd, selvom hun havde en underlig fornemmelse af stedet. Måske fordi det var befæstet med dæmoner, men det var for sent at træde ud af kroen, da hun først var trådt derind og fik en fornemmelse af auraen i rummet. Det gøs hende ned ad ryggens, om hun gik i stå ved døren og lod blikket vandre. Der var så mange forskellige typer i det store rum, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv. Så Elmira var gået fuldkommen i stå. "Øhm.." hun følte at hun var nød til at sige noget, men ordene kom ikke rigtig ud, som hun løftede højre hånd og skubbede de røde lokker om bag ved hendes højre øre.

Der var noget under opsejling, så Elmira formåede ikke at bevæge sig hen til baren i stedet forsøgte hun at komme forbi de forskellige grupper, ofte i en stor bue, uden om folk, så hun ikke stødte nogen med sin tilstedeværelse. Derpå gik hun både forbi en mørk herre, en blålig kvinde og en herre, hvis blik hvilede på de to forrige skikkelse. Hun håbede inderligt, at hun havde set forkert, men hun var overbevist om at den mørke herre holdt fast i kvindens hals? Stille fandt hun et ledigt bord, hvor hun satte sig ned med blikket rettet imod bordet og dets struktur. Hænderne hvilede på bordpladen, som hun kunne mærke nervøsiteten vokse. Var hun egentlig nød til at bestille noget, for at kunne sidde der?

Opmærksomheden som havde været på krofatter, var pludselig ændret til Ra, som stod bagved hende. Et lusket smil dukkede op på ansigtet, og hun drejede hovedet en lille smule. Med vilje fulgte kroppen med, så hun stod med fronten til ham. I et hårdt greb, fik hun taget fat rundt om hans nedre dele, og lod sin tunge glide hen over sine læber. Hun var ligeglad, med at han havde grebet rundt om hendes hals. Det var i al hemmelighed, noget hun faktisk godt kunne lide. Så længe hun kunne trække vejret, var det intet problem. Han skulle først ønske at han ikke havde gjort det, hvis hun ikke kunne trække vejret.

"Hvis du skal forføre en kvinde, kan du så ikke gøre det bedre" det fløj spydigt, og kynisk ud af hendes mund. Tungen fortsatte hen over hendes kolde læber, og grebet hun havde om hans nedre dele, strammede hun lidt, men ikke alt for meget. Han skulle ikke bestemme, hvad hun skulle gøre. Det var ingen der skulle, og hvis han troede at han kunne bestemme over hende, ville det kun blive værst for ham selv. Lilith tiltede hovedet en smule, og slap så grebet på de nedre dele, så Ra ikke ville hade hende alt for meget, end han måske allerede gjorde.

Hun løftede en hånd op til sin hals, og borede nærmest sine negle ned i hans hånd. Hun satsede på at kunne komme fri på den måde, og hvis det ikke hjalp, havde hun andre metoder. Med et greb rundt om halsen på Ra, knækkede hun kort nakken efter hans greb på hendes hals. Han trængte måske til lidt opdragelse, eller andet. Hun gad faktisk ikke bruge tid på ham, det var efterhånden også begyndt at kede hende"Du blokerer min udsigt... " ordene kom lige som duften af noget sødt, og fantastisk spredte sig til hele kroen. En kvinde var ankommet, og Lilith fik et glimt i de gyldne øjne. Hun trådte væk fra Ra, og sætte sig ovenpå bordet henne ved manden hun ikke havde set før, eller kendte. Hun krydsede det ene ben over det andet, og betragtede denne rødhåret kvinde som var ankommet. Hun var altså ikke den eneste med rødt hår længere, men det gjorde bestemt ikke noget.

Uventet men igen ingen betydning gjord denne dæmon ligesom Ra havde regnet med, men smerte var ikke noget Ra besad, så grebet om hans neder dele betød ikke andet end grebet om hendes hals blev strammer, men igen i sidste ende var hun ikke værd at bruge tid på, og ide hun slap grebet, og også stoppede med kroejeren, slap han grebet på hendes hals.

En ny men gammel kending var nu til stede i kroen, hendes røde hår var ikke til at tag fejl af,  Ra gik roligt over imod sin plads, men stoppede op kort ved den mindelig dæmon som og var til stede, hvor på han kiggede på ham i få sekunder, inden han gik ned og satte sig igen.

Hvis den lystige dæmon tror hun kunne slippe afsted med det hun fortog sig her, så tog hun fejl for Ra var ikke en dæmon man skulle lege med, og lige nu var hun i kort snor uden hun selv var klar over det.

Aramis’ blik rettede sig mod døren da en ny sluttede sig til selskabet på kroen. Duften var ikke en han kendte til umiddelbart, men spændende var den bestemt. Blikket fulgte hende som hun bevægede sig igennem mængden med snilde. Store buer uden om de forskellige samlinger af folk og op til baren. Nu var den blå kvinde og Ra pludselig ikke lige så spændende som den nyankommende. Det var tydeligt at hun ikke var tilpas ved at være her, hvordan kunne man også det, hvis ikke man var dæmon eller en af de andre mørke racer der holdt til i dette område. Aramis fik et smil på læberne som han fulgte hende med blikket ned til bordet hun havde fundet for sig selv.
 
Hans blik flyttede sig fra kvinden da han kunne se ud af øjenkrogen, at Ra kom over til ham og stillede sig. Deres blikke mødtes for en kort stund, men ikke et eneste ord blev sagt mellem dem, det var der intet behov for. Aramis vidste godt man ikke skulle træde Ra over fødderne og han havde heller ingen intention om dette, så det var bedst bare at holde kæft. Ra forsvandt igen, hvilket fik Aramis til at rette blikket mod den nye kvinde.

Egentlig ønskede Elmira ikke deres opmærksomhed, men på den ene eller anden måde, formåede hun at få samtlige gæster i kroen til at kigge i hendes retning. Mon håret sad underligt? Eller var det hendes påklædning? Blikket holdt hun i bordet, som hun ikke ønskede at se nogen af dem i øjnene. Hun kunne sagtens mærke hvordan blikkene hvilede på hende, og at møde deres blik ville blot invitere dem til at tage kontakt til hende. Hvilket hun så sandelig ikke ønskede lige nu.

I takt med at hun blev mere nervøs og måske endda også en anelse bange for situationen, kunne hun mærke magien sprede sig udover bordet. Det spredte sig fra hendes håndflader og ud over træet, så det lige pludselig slog revner. De var fortsat ganske små og utydelige, medmindre man kiggede efter dem. Hendes forskrækkelse over brugen af magi, var dog nok til at vise folk, at der foregik noget ved bordet. Hurtigt trak hun hænderne til sig, som hun skjulte dem i sit skød. Grebet faldt atter på lædertasken, som den ene hånd strøg ned til perlerne, hvorpå hun begyndte at nulre dem imellem sine fingre. Var det for sent at gå? Elmira overvejede det nøje, som hun pludselig rejste sig igen, men gik fuldkommen i stå, da hun atter fik et glimt af den mørke herre. Ham havde hun set før. Også i Dianthos. Da det hele var ved at styrte sammen.

"Må jeg bede om et glas vin?" Spurgte hun med blikket rettet imod baren, hun havde brug for noget til at dulme nerverne lige nu, hvis ikke hun bare skulle storme ud af kroen. Men det var ikke sikkert at krofatter hørte hende, da han nok forsøgte at holde styr på kroen, så dæmonerne ikke lige pludselig fik fri leg. Normalt drak Elmira aldrig, for det havde altid en forfærdelig eftersmag og bitterhed over sig. Hun følte altid at hun mistede de øvrige sanser, når hun tog en tør alkohol. Langsomt sank hun dog sammen igen, som hun satte sig på stolen med ryggen rank. Hun måtte være stærk.

Efter at have fulgt denne mystiske kvinde som var ankommet, besluttede Lilith sig for at gribe fat rundt om sit krus, og drak en stor slurk. Det var meget tiltrængt, og smagen var ikke dårlig. Til trods for, at hun havde været sikker på at krofatter sikkert hadede hende, eller ikke brød sig særlig meget om hende. Men så igen, hvem brød sig enlig om hende? Et tilfreds smil foldede sig over hendes ansigt, mest fordi hun faktisk ikke havde noget imod, at andre ikke kunne lide hende.

Der var stille blandt dæmonerne, og det var sikkert fordi denne rødhåret kvinde var ankommet. Lilith kørte nogle fingre igennem sit lange røde hår, og lod sine gyldne øjne hvile sig på kvinden. Skulle hun være ærlig, så var hun nok mest i humør til at lege med denne kvinde, end hun var fristet til at lege med mændene. Det var næsten udmattende, hvor meget de mænd troede de havde af magt over kvinderne, og bare mente de var det stærkeste køn. Hendes tunge gled hen over de kolde læber, og hun vippede lidt med foden, som hun sad afslappet på bordet ved manden, hvis navn hun ikke kendte.

Hovedet tiltede hun en smule, og strøg en finger hen over kanten på sit krus. Smagen var på en måde for kedelig for hende, og hun var tæt på at foreslog krofatter at prikke ham selv i halsen, så hun kunne få lidt blod. Blod smagte bedre, ellers skulle det bare være noget stærkt"Hmm"mumlede hun lavt, som hun hurtigt fik drukket en stor tår af kruset.

Den ny kvinde tilstedeværelse havde gjord at alt drejede sig om hende, hvilke var til Ra’s fordel så kunne han gør det han gør bedst, sidde for sig selv urørt og uforstyrret, dog sad han stadig med ørene åben, og blikket over på de folk der nu var til stede på kroen, for en ting var sikkert Ra var langt fra færdig med Lilith, og hvis hun troede hun kunne te sig som hun havde gjord overfor Ra, så tog hun fejl.

Der var alligevel noget over den rødhåret kvinde som var til stede her på kroen, at hun ikke selv kunne se at hun burde været gået, var ham en gåde, men igen rykkede han sig en stol tættere på vil de alle være tæt nok på Ra til st de ikke ville kunne bruge deres magiske evner, hvilket kunne være sjovt alligevel, men det var ikke en tanke han endnu vil gør brug af 

Det så ud som den blå dæmon havde mere travlt med den nye kvinde, hvilket i sig selv var befriende. Aramis havde bevares intet imod kvinder der ville frem til sagen, men nogle gange kunne man også blive for mættet af sådan en opførsel. Hans blik rettede sig kort mod Ra, der havde rykket sig tættere på, hvad end det så gik ud på.  Ikke det rørte Aramis for han var her trods alt alene, så han kunne ikke lytte til hans samtaler i det mindste, hvis det var det han var ude efter.
 
Igen rettede blikket sig mod den nye, rødhårede kvinde. Der var et eller andet over hende. Hendes duft gav ham nærmest en kildende fornemmelse i næsen. Men hun var ikke engel. Hvad var hun? Det ville også virke underligt at gå op til hende og spørge, så han blev blot siddende på sin plads og holdt øje med folk, blot for at se om der ville ske noget. Et eller andet måtte der vel ske? Stedet var trods alt fyldt med dæmoner.

Blikkene hvilede konstant i hendes retning, som Elmira sank en klump og ikke kunne få sig selv til at kigge i deres retning. Hvad og hvem var de overhovedet, siden at de tiltrak sig så meget opmærksomhed? Hun havde ikke set dem før, eller hun kunne mindes den ene, men han lod til at holde sig i baggrunden, som de to andre dog valgte at kigge direkte i hendes retning. Måske hun i virkeligheden skulle gå sin vej igen? Men egentlig var hun kommet for at spørge om vej, men det var vist det helt forkerte sted, at forvente den slags. Den gøs hende koldt ned af nakken, som hun greb fat i bordet og brugte det til at rejse sig op, men ligesom hun skulle til at flytte sig fra stolen, dukkede krofatter op med et glas til hende, som han satte det foran hende. Han stod længe og ventede med blikket rettet imod hende. Hvad nu?

Elmira forstod sig ikke rigtig på krystaller, derfor gik der noget tid, før at hun opdagede, at krofatter faktisk bad hende betale for vinen med det samme. Hun nikkede stille, som hun trak tasken op på sit skød og begyndte at rode rundt i den. Hun lagde forsigtigt krystallerne på bordet og skubbede dem hen til krofatter, som hun lydløst nikkede til ham. Han vendte rundt, blot for at ramme vinglasset, så det røg udover Elmira, der lettere forskrækket rejste sig op. Tøjet var smurt ind i vin, men der gik ikke mere end et splitsekund, før at hendes krop var dækket af et grønligt skæl, som en slags beskyttende hinde. Ikke at hun var blevet angrebet, men chokket havde været nok til at aktivere hendes passive evne. Hun gispede en smule efter vejret, som hun trådte væk fra bordet og forsøgte at ryste skællene af sig. Ikke at hun kunne, det var en passiv evne, så den ville forsvinde, når hun ikke længere følte, at hun var i fare. Krofatter var mundlam. Elmira bemærkede slet ikke dæmonerne mere.

Som Lilith afslappet sad ovenpå bordet, begyndte hun at kede sig. Hun kunne godt trænge til noget stærkt, og noget som havde en god smag. Hun kastede blikket hen over skulderen til krofatter. Han virkede generelt ikke særlig begejstret for at have vundet hendes opmærksomhed. Det var hun dog meget ligeglad med, og hoppede nærmest ned fra bordet. Rettede en smule på kjolen, og gik hen til krofatter. Som hun kom derhen lænede hun sig halvt ind over disken.

"Krofatter min gode mand.. Sørger du ikke lige for lidt lækkert at drikke, til mig og mine venner" hun hentydede tydeligvis til dæmonerne, og den rødhåret kvinde. Nu var de ikke engang venner, men derfor kunne hun vel sagtens tiltale dem som venner. Det gik da meget godt synes hun selv. Krofatter lignede en som overvejede sine muligheder, imens han kiggede håbfuldt hen imod de andre dæmoner.

Lilith lod en finger glide rundt i cirkler på bordet, som hun bare stod og ventede på, at krofatter ville komme igang. Han skulle sætte pris på, at hun var i godt humør lige nu. Hun manglede bare et eller andet, at drikke. Intet andet, hun trængte til noget stærkt, og lækkert. Noget som kunne brænde nede i hendes hals"De andre dæmoner er nok ikke ligeså søde min gode mand... Jeg har bare mine øjeblikke" hun blinkede til ham, og trak sig lidt tilbage. Efter nogle minutter kom han tilbage med et lille fad, hvor der stod noget som de kunne drikke. Det så ud til, at der var lidt af hvert. Lilith lænede sig ind imod krofatter, og gav ham et hurtigt kys på kinden. Derefter gik hun tilbage til Ra, og den anden dæmon. Kvinden skulede hun kort hen til, og satte det lille fad ned på bordet.

Ra fulgte blot det meste af det der skete på kroen, men igen så var han der ikke for at skabe ballade endnu, dog kunne han ikke lade være med at kigge på den rødhåret kvinde så forvandlede sig og gik i panik, Ra rejste sig op og vudere hurtigt rummet, og hvis han satte sig hen til midter bordet, ville han annullere alle former for magi i rummet, og da han kunne regne ud at den rødhåret kvinde, havde magi der gjord hun forvandlede sig, tænkte han at han for engangs skyld vil være venlig, plus så vidste at de to andre dæmoner heller ikke ville kunne bruge deres magi.

Ra rettede kort på tøjet og gik hen og satte sig ved det midter bord der gjord at alt magisk ville være væk i rummet, dog sagde han ingen ting men satte sig bare ved bordet og kiggede på den rødhåret kvinde, for at se hende ændre sig igen.

Aramis syntes stadig det var en smule underligt at denne kvinde befandt sig på dette sted. Det var som om hun var en smule malplaceret, nærmest for uskyldig til at sidde sammen med de typer der normalt befandt sig her. Måske det bare var et hurtigt vendepunkt for hende inden hun skulle videre, men hvad vidste han og hvorfor bekymrede han sig i det hele taget om det? Ra var der sikkert mere grund til at bekymre sig om, for han kunne hurtigt få vendt humøret i rummet.
 
Med et hævet øjenbryn rettede blikket sig mod den blå dæmon kvinde, der netop havde bestilt noget at drikke til dem. Den var ny. Han havde aldrig haft folk til at købe alkohol til ham, bevares ikke han klagede, da det blot sparede ham for at bruge alle sine krystaller. Et skævt smil kom frem på hans læber som han så på hende, nærmest som smilet var et tak for skænken. Nårh ja, så havde han også prøvet det.
 
Med et kunne Aramis ane ud af øjenkrogen at den anden rødhårede kvinde, nærmest sprang op af stolen og nogle grønne skæl sprang frem. Interesseret lænede han sig forover, men en arm lige over knæet og et kækt smil på læberne ”Ser man det…” sagde han med en svag brummen som de mørke øjne var rettet mod hende, nærmest som et rovdyr.

Den kvindelig dæmon var tydeligvis ikke til at spøge med, som hun ikke rigtig tog notits af, at Elmira stod midt i en personlig krise. I stedet var hun langt mere interesseret i at få noget at drikke. Noget som Memoria'en bestemt ikke kunne tænke på lige nu. Hun var dækket af de beskyttende skæl, som hun forsøgte at ryste det af sig, velvidende at det ikke kunne lade sig gøre, før at hun fik kontrol over sin puls. Derfor forsøgte hun også at tage nogle dybe vejrtrækningen, men hele situationen modarbejdede hende. Inderst inde ville hun bare gerne løbe sin vej, men dæmonerne var trådt tættere på og hun kunne ikke længere sig en direkte rute til døren.. Så hun måtte jo finde en anden vej. Eller en bagvej?

Elmira nåede dog ikke at tænke længe over det, som skællene lige pludselig forsvandt. Magien blev neutraliseret, som Ra kom tæt nok på hende. Hun stod som forstenet, da hun ikke forstod, hvad der foregik, for hun var langt fra rolig og derfor burde de stadig være der. Med ét løftede hun blikket imod dæmonerne, der var faretruende tæt på. Skræmt og bange greb hun ud efter sin taske, med en sådan kræft at de særlige perler fløj ud af tasken og hen over det knirkende trægulv. "Neej!" udbrød hun forskrækket, som hun faldt på knæ og forsøgte at samle dem sammen.

Hvordan skulle hun nu komme væk derfra? Hun følte sig svækket og svag, men havde ingen ide om, hvorfor. Hun vidste ikke at den ene dæmon havde hele æren for at hendes forsvarssystem var borte.

// Right im out... Den har stået for længe//