Treston Reynlest
Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil
Neutral God
Race / Menneske
"Ja, nok var det min idé at tage på kro! Men derfra og til ikke at måtte være bare en lille smule chokeret over at have hørt på dig skrige: Hårdere! Dybere! Og: Tag dog fat som om du mener det!..." Eksklameringerne blev naturligvis afleveret med en (u)passende parodi på en optændt kvindestemme, og da det dumme grin i det samme ikke kunne skjules under påtagen fromhed længere, var Treston mere end klar til at tage dén lammer, han forventede ville komme flyvende. "Ja, dér er sgu langt, søs! Længere end jeg er villig til at strække mig, dét er i hvert fald helt sikkert!"
Hendes tempeldrillerier fik ham til at fnyse indigneret og holde fastere om hendes arm i armkrogen, så hun ikke kunne undslippe, da han gav hende en hård, formanende pegefinger i sidebenet. "Måske er det det, der skal til!" hævdede han påtagent stoisk. "Det har altid været min største drøm at rejse landet rundt og vise min evige respekt for Isari! Men jeg kan ikke have en syndig kvinde som dig med! Du må finde din tilgivelse et andet sted!"
Hendes bemærkning om 'duft' fik ham til at sende hende et misbilligende sideblik, der sagde: Virkelig... men han kommenterede ikke - ikke på hendes flabetheder i hvert fald.
"Jeg har været et ualmindeligt velkoordineret menneske og byttet en vagt med Farran!" oplyste han. "Jeg skal først møde ind i eftermiddag, og hvad 'duft' angår, så kunne jeg rulle mig i en forbandet mødding og stadig stille til tjeneste - nede i Undergrunden kan det alligevel være fuldstændig lige meget." En lille tænkepause fulgte, hvor han blev ubehageligt bevidst om følelsen af sin egen post-svedige hud. "...Men måske en tur forbi et badehus ikke ville være en dum idé alligevel... Eller vi kan stoppe hos mor og far og liste os til en tur vaskeskuret?"