Efter ikke langtid kom han vandrende ud dejligt duftende og fuldstændig clean. Han var virkelig noget af en perfektionist når det gjaldt hans udseende. Det var bare lidt svært nu, på grund af spedalskheden, men så lagde han vægt på sit tøj og masken. Især hans hår.
Han lod døren stå åben så duggen kunne forsvinde derinde fra, men vandrede så videre ind i stuen til Horisont. Han lod blikket glide over hende da hun sad foran stolen, et lille smil bredte sig over hans læber. Et koldt og grumt et endda.
Han vandrede hen til hende og satte sig på hug ved siden af hende,
"Jah. Sådan er det jo at være sindsyg, man gør ting uden selv kontrol."
lød det sarkastisk fra ham.