Det sidste år var havde primært været inde dørs eller i krypten, det var vidunderligt at få en hel dag uden for, selv om det var efter en større storm og netop derfor hun var blevet sent ud. Sand, støv og andet have blæst sig over grunden til at hun havde begået sig så frit som hun havde denne dag. Hun havde vel også nemmere ved at nå tage, høje vinduer og ligene end resten af personalet, så gav vel også mening. Det var med et smil at hun hoppede fra balkon, til balkon og red kort på vejen som hun nåede hver punkt og befri det fra sit støv fængsel, det var i hvert fald sådan det havde udviklet sig i hendes sind, alt for at gøre dagen mere spændende.

"VENTILIA!" ordene bryd igennem det legende sind netop som hun forlod det ene vindue og mistede helt fokus på sin form som hun delvist fandt sit menneskelige stikkels, og faldt nogle meter før hun genfandt sit blæsende selv som hun søgte stemmen, og let dansede omkring tjeneste pigen.

”Endelig, har kaldt på dig flere gange. Pleasance kaldte på dig. Hun er inde i biblioteket.” Vinden nussede kort kinden på tjeneste pigen som den forsvandt og søgte inde dørs, og i god hast søge til biblioteket. Hun vidste hun ikke skulle, men da hun så den åbne bog på bordet bag den fine lænestol var det for svært ikke. Let lod hun vinden puffe til siderne og kom fem sider tilbage, som hun genfandt sin form, og lod armene hvile på ryglænet.

”De kaldte?” lyd det med en let latter. Som hun først nu kiggede ned på hvem der sad i stolen. Håret langt og levende som hun fuld af energi efter sin behagelige tur ud, en tur der var skyld i det varme smil både på læberne og i himmel blå øjne.

Lige som Ventila kunne manipulere med vinden, da kunne Pleasances humør ændre sig lige så hurtigt.
Med et dybt suk, flød den mørkhåret kvinde ud i stolen hun sad på. Et par boger lå ved hendes side. Men intet af det havde fanget hendes opmærksomhed. Broren var taget væk fra fortet. Lod den lille tøs Pandora blive her, men end ikke den blonde kvinde havde bragt hende noget inspiration. Så trods for, at Pleasance selv havde sendt Ventila ud, på en af de mærkeligste opgaver set længe. Så havde hun bedt en af tjenestefolkene at hente hende. Dog, var der nu gået uendelig lang tid og endnu, var Ventila ikke dukket op.

”Hvor er hun!” kaldte den ru og irriteret stemme ud i intetheden. Trods for at arrigskaben var nem og høre, kunne hun ikke afholde sig fra et smil, til at forme sig på læberne. Men dette kom af, at hun kunne høre hvordan skridt dansede over gulvet. Folk der råbte efter hende og kaos begyndte at forme sig.
Hun elskede trods alt kaos.

Endelig, hørte hun skridt bevæge sig mod hende. Og som altid, var det nemt at høre hvem de tilhørte på grund af letheden i hvert skridt.
”Endelig! Jeg har kaldt og kaldt og kaldt!” brummede Pleasance og kiggede mod Ventila og hoppede op fra stolen hun havde siddet i. ”Du skal underholde mig, for jeg har simpelthen ingen inspiration til mit næste projekt”

 ---- Jeg har besluttet af lukke Ventila ned og arkivere hende.

Beklager, håber vi kan finde andre tråd og plot og gå i krig med!