Tidspunkt: Midt på dagen.
Vejr: Gråt og vådt.

vejret havde været godt om morgnen. og derfor havde et ungt halvdyr valgt at tage mod dianthos og hænge ud. hun havde hørt om en have som var som en labyrant tæt ved slottet. Choji som hun hed var på vej mod denne labyrant. hun gik lidt i sin egen verden da hun kom til haven. hendes korte hår blæste lidt med vinden. hun kom til haven og mærkede noget i hovedet. hun så op og pludseligt begyndte det at regne. og det var godt gråt nu.

Choji kaldte tit sig selv for Cho og derfor sagde hun også tit det. hun kom over til labyrantens indgang og sukkede. hun ville prøve den. hun gik ind og gik roligt rundt. hun endte tit i blindgyder fordi hun ikke tog sig tid til at snuse og finde vej mod midten.

Cho havde ikke meget tøj på. hun havde sin sædvandlige dragt på og var faktisk begyndt at fryse. hun rystede lidt og lagde sin hale om sin mave for at holde maven varm. hun kom til endnu en blindgyde.
"ej helt ærligt." udbrød hun i irretation. hendes krop var kold men det var svært at se i den mørke farve hun havde.

Cho kom indelig til midten og så et sted hun kunne søge læ. et stort træ. hun skyndte sig der hen og kravlede op i træet. for at få mindst vand på sig. hun rystede hele kroppen og kunne mærke hun begyndte rigtigt at fryse. hvorfor skulle det også regne nu?

Mitro vandrede forvirret rundt inde i labyrinten i hans dagligdagstøj med en jakke over skulderen, han havde været tabt derinde i godt og vel 20 min uden at finde vejen til midten "hvorfor gik jeg dog herind" sagde han højt. han gik derind da han ville udfordre sig selv, men det var noget han virkelig fortrød lige i dette øjeblik.



han fortsatte, stædig som en æsel, han havde været i byen i en dag indtil videre, havde overnattet på den lokale kro ikke så langt derfra. og han havde hørt nogle snakke om labyrinten og derfor valgte han at tage derhen, og igen for at udfordre sig selv.



efter nok en 2 min mere hvor han gik rundt fandt han endelig vejen til midten, det regnede godt og grundigt nu, han skyndte sig ind og næsten gled i det våde terræn, han så træet og skyndte sig ind under det.



"hold nu op noget møg vejr, hvorfor lige i dag og hvorfor lige nu" sagde han til sig selv.

Choji sad oppe i træet og rystede. hun hørte pludselig et glidene lyd og så ned. en mand var på vej ind. hun så på ham da han begyndte at brokke sig. hun kunne ikke holde masken og begyndte at grine højlydt. "jeg giver Dem helt ret" grinte hun.
Cho var en ung halvdyr der havde tiger gener i sig. hunså ned på ham og tog armende om sig selv. på hendes arme og ben var der tiger striber. hun havde ikke meget tøj på. men hun var jo også fra et sted i skoven hvor der var hyttet hist og her. det var der ikke i labyranten. hvilket ikke morede hende da hendes tiger gener jo var et katte dyr.

Cho lænede sig op af træet og så på den grå himmel. "kedeligt vejr var?" hun smilte forsigtigt ned og så op på himlen. ja det var kedeligt og gråt. hun var mere til sol og varme.

mitro hørte en stemme oppefra, han så op og så choji sidde oppe i træet og gemme sig fra regnen. han så hun tog sig om armene, han vidste hendes race ikke var meget for regn da de jo var katte mennesker.

"ja det tør siges, og solen skinnede så fint for kun nogle minutter siden"

han kiggede ned på hans jakke, den havde nået at blive godt våd, og det samme med hans trøje og bukser. han kiggede op på hende igen "fryser du ikke med så lidt og kort tøj på?"

Choji var nok et halvdyr men hhun var også en tiger. en tiger med dårlig vane til at hade vand. hun så på ham og da han spurgte om hun frøs krummede hun sig lidt sammen. "bare en smule. jeg gik ellers hjemme fra i solskind" hun havde nok kort tøj på men det betød ikke at hun ikke kunne klare lidt regnvejr. 
pludselig lød et ordenlig BANG! hun hoppede op  og faldt ned til jorden.  hun slå sin skuldre. hun tog sig til skuldren og så rundt. "hvad i Isaris navn.... hvor landte det" braget havde været et lyn der slå ned ikke langt fra dem. men hvor havde det landet. hun så rundt lidt forvirret.
hun havde meget følsomme ører og derfor var det et ordenligt brag for hende. hun så op på manden og grinte lidt. jo hun havde slået sig men n tiger skulle ikke vise svaghed. de var et stærkt dyr.

Choji brugte den raske arm til at skubbe sig op at stå. hun tog om sig selv igen, denne gang fordi hun havde meget ondt i armen. men også fordi hun frøs. hun så rundt for at se om det røg nogle steder.

"ja gik også hjemmefra det solen skinnede, men nu må man nok sige det er det stik modsatte af hvad jeg gik ud til og forventede."

Mitro fik også et ordentligt chock fra lynet der slog ned, det var højt og lød som om det havde været lige over dem. han kiggede rundt for at finde ud af hvor lynet slog ned men kunne ikke lige spotte det med det samme.

han så på chojisom hun ramte jorden "er du okay, kom du til skade?"

han kunne se som hun kom op at stå at hun tog sig til armen, men hun grinte, så det kunne vel ikke have været så slemt.

mitro kiggede rundt igen med hende for at spotte hvor lynet havde slået ned. han så det røg lidt over den ene hæk som førte ind til midten, det lignede det kom fra den anden side af hækken.

Cho holdte om armen. hun var vidst kommet værre tilskade end hun lod til. hun bed ihvertfald smerterne i sig. hun så mod manden og fik øje på samme sted som ham. hun så rundt. der var ikke andre i nærheden. hun farede ud i regnen mod hækken der brandte. stadig holdene om armen.
cho kunne godt få dem væk med det samme. men det var da vigtiger at rede haven. hun kom over til hækken der brandte. og begyndte at tage jord op i hånden og drysse over det. hun var meget fokuseret på at rede dette sted.

hun følte lidt det var en umulig opgave. for regnen var åbenbart ikke nok i sig selv til at stoppe regnen. hun så rundt og så en vandpyt længere ind i labyranten. "jeg er nød til at gøre noget" sagde hun bestemt og farede ind mod vandpytten og bragte sin kappe / sjal til at samle vand med. hun løb tilbage til ilden og lagde det oven på ilden så det dampede voldsomt. hun var nød til at gøre det. om det så kostede hendes kappe/sjal.  hun ville ikke bare stå og se til,

mitro løb efter hende, han havde en ide til hvad hun ville, og han ville hjælpe til. han tog sin jakke og skyndte sig at hælde en masse jord op i den og smed det over ilden, han fortsatte med at gøre det imens choji smed vand på. han håbede på regnen ville hjælpe bare en smule og at de sammen kunne stoppe ilden inden den brændte hele labyrinten ned.

"hvad kan vi ellers gøre?" det virkede ikke som om det gjorde meget

han så på choji, han stoppede ikke men tænkte vand nok i sidste ende var den bedre løsning. så han skyndte sig over med sin jakke og brugte jakken som en skål så han kunne få en del vand op og smide det på branden.

ilden begyndte roligt at dampe af. og Choji sukkede glad. hun havde haft det dårligt vis hun bare havde set til. hun så mod manden og smilte forsigtigt. de var begge bladre våde nu. hun begyndte at grine lidt.
"ja det var det læ man søgte. nu kan det jo næsten være lige meget." sagde hun og og tog sig til den arm hun havde landet på. hun havde stadig ondt. hun gik roligt væk og lod sin sjal ligge, det ville være godt til at holde ilden nede der.

Choji så på manden og rakte den raske hånd frem. "jeg er forresten Choji. men jeg kaldes Cho." sagde hun og smilte venligt. hun var ikke meget for at stå i regnen men nu var hun jo mega våd. så det kunne jo ligeså godt begynde at gå mod udgangen så man kom væk fra regnen.

Mitro så på tiger kvinden og smilte, han fortsatte lidt endnu med at hælde vand på ilden for at sikre sig det var helt slukket. "hehe ja det må man nok sige. vi blev godt våde aligevel" han grinte lidt af det.

han tog hendes hånd "hej Cho, jeg er Mitro, har ikke noget kaldenavn så bare Mitro" han smilte "man må sige, du tænkte hurtigt da vi først opdagede hvor lynet havde slået ned, nogle folk og væsner ville nok have løbet og kaldt for hjælp."