Hvis Arya havde kunne hjælpe ham lette sit hjerte, så ville hun det, men desværre var hun ikke en mirakelmager, uanset hvor meget hun håbede på det. Hun kunne kun lette folks hjerte når de delte deres sorger, og helst når tiden var til det. Det var den aldrig til fester som denne, hvis hun skulle være helt ærlig.

”Jeg nød den selv,” svarede Arya med et smil. ”Jeg håber De nyder resten af festen, og hvis De mangler noget selskab, så plejer jeg aldrig at være så svær at finde. God aften til Dem, Alfredo.” Hun nikkede en sidste gang til ham før hun forsvandt ind af dørene igen.
Varmen der omsluttede hende var behagelig, og hendes rolige skridt bragte hende tilbage på hendes plads, hvor hun kunne sidde og nyde at se ud på folkene igen. Hurtigt faldt hun dog i snak med endnu en af de andre adelige.