TheEvilQueen 28.01.2018 19:10
Senya så på alfen, dog med ryggen mod ham, da han svarede, at alt var hvor det burde være.
Det var godt, tænkte hun og smilede. Manden havde også kun haft et par sekunder til at stoppe noget i sine egne lommer, så hun regnede heller ikke med, at han havde nået at rage noget til sig. Ikke på den korte tid, nej.
Med øjnene fæstnet på alfen så hun til, mens han gjorde et eller andet ved tyven. Det så ikke ud til at have nogen effekt på tyven som sådan, så hun regnede med, at alfen kunne se et eller andet i hans hjerne - eller noget i den stil. En evne som hun ikke selv havde, men som hun havde hørt om før. Hun så forundret til, mens alfen så mere og mere afklaret ud. Til sidst bad han hende om at slippe tyven, så det gjorde hun - omend lidt tøvende.
Hendes ansigtstræk blev dog mildere, som alfen talte videre, og fik forklaret sig (uden rigtig at forklare sig, men egentlig bare talte direkte til tyven).
Tyven gryntede, som han blev sluppet, og Senya fjernede ilden fra sin håndflade, ved at lukke hånden til en knyttet næve. Tyven tog imod krystallerne, eller nærmere han snuppede dem, som ventede han, at de ville blive taget fra ham, hvis han ikke var hurtig nok. Lidt på samme måde som gadens hunde stjal mad. Som om de aldrig ville få mad igen. Senya nikkede let til tyven, men holdt forsat sin taske tæt ved sig, for ikke at få stjålet noget. En gang tyv, altid tyv.
"
Tak gode herre." lød det fra Tyven, hvorefter han skyndte sig videre.
Krystallandet
