Cherry sad i et træ og så ud over en nærliggende flod. Hun var iført en blå, kortærmet kjole og hendes hår var for en gangs skyld løst.
Solens stråler skinnende ned på hende igennem bladene, og de hvide pletter på hendes arme skinnende. Hun kørte fraværende en hånd ned over hendes ene overarm og sukkede.
Hendes far havde kørt hans sædvanlige smøre igen: "Skal du ikke snart giftes?"
En let rød farve sneg sig op i hendes kinder og lagde sig bag hendes fregner. Hun ville ikke giftes endnu. Hun kunne ikke blive gift endnu. Kærlighed havde ikke fundet vej til hende, og da slet ikke af den art man gifter sig af.
En solstråle blev reflekteret i vandet og skinnende hende i øjnene. Skoven åndede fred og idyl, noget Cherry godt kunne bruge. Hun havde brug for tid til at tænke...