Det var ikke nogen nem opgave at distrahere det godt vrede kvindemenneske, som langt hellere ville holde øje med sin mand end snakke med en rødhåret fremmed. Men Declan var ikke lige til at slippe af med, og efter adskillelige komplimenter og spørgsmål, fik han distraheret hende nok til, at hun ikke så, at Fielthena listede afsted med en bestemt herre. Declan derimod så det selvfølgelig, og det var lige før, at han kom til at smile over det. Han havde ikke engang givet hende nogle instrukser, og alligevel forstod hun, hvad hun skulle gøre. Forhåbentlig ville det fortsætte på den måde, så han ikke endte med en finde en Thomesen med ondt et bestemt sted og en meget, meget vred Fielthena.

Der gik et stykke tid, hvor han gjorde sit bedste for at underholde den nydelige dame, men hans tanker vandrede hele tiden mod Fielthena. Det skulle helst ikke gå alt for langt, han havde trods alt ingen inte tion om at dele hende med andre.
Langt om længe undskyldte han sig, og satte så, så diskret som muligt, kursen mod den dør, som han var sikker på, at Fielthena og Hr. Thomesen var forsvundet. Langsomt, så han forhåbentlig ikke skabte nogen larm, trykkede han dørhåndtager ned og listede indenfor. Han havde egentlig forventet at finde dem i dobbeltsengen, men den stod urørt hen. I stedet gled hans blik over mod den halvåbne dør ud mod altanen. Langsomt listede han hen til døren, hvor han forsugtigt kiggede ud, bare for at sikre sig, at han faktisk fangede dem i noget, som han ville kunne bruge som afpresning.

Synet på altanen fik et tilfreds smil til at brede sig på Declans læber, der var ingen grund til at vente længere.
"Hr. Thomesen. Jeg håber, at de nyder aftenen" Han gik ud på altanen og hen mod Fielthena, hun havde udtjent sin rolle, så nu havde han ingen intentioner om at lade andre røre hende igen lige foreløbig.

Det var nærmest blidt at Hr. Thomesen lukkede hænderne omkring Fielthena’s skuldre og drejede hende rundt, så hun i stedet stod med fronten imod hans. Blikket lagde sig sultent ned på den opstrammede kavalergang, mens et rovdyrs udseende smil lagde sig hen over hans læber ”Jeg syntes nu de gør et fantastisk forsøg Frk. Ch’Valthan”.
Det havde været lige ved man kunne høre hvordan at han i sine ord, måtte bekæmpe det øgede mundvand. Og en flygtig tanke om at han måtte kvæles i det, gled gennem hende uden den kunne ses i hendes udtryk.
Et lille skifte af hendes vægt, fik hende til at trykkes tættere imod hans brystkasse. De lyse hænder vandrede legende over stoffet på hans beklædning, før de lukkede sig omkring hans nakke ”De smiger mig” med god vilje og fokuserede tanker, strømmede blodet til hendes kinder, som antog en rosa rødmen, som havde hans ord været skyld i farveskiftet.
Om det var Fielthena’s ord eller rødmen, måske det endda var hvordan hendes fingerspidser legede med de små nakkehår, som skubbede ham det sidste stykke var ikke til at sige.
De store hænder havde sluppet hendes skuldre, i stedet var de godt på vej ind under hendes skørt. Balkonens massive gelænder af sten stødte mod hendes baglår, som han bestemt tvang hende til at skridte bagud med hans krop trykket mod hendes. Grådigt lod Hr. Thomesen sine læber bevæge sig over hals og brystkasse på Fielthena. Alt mens hun gjorde sit for at fake efter bedste evne, at hun satte pris på både kys og de vandrende hænder med retning af hendes underliv.
Smagen i munden var grim og følelsen af maven vendte sig i hende, blev undertrykt som hendes egne hænder fandt vej til snørerne der holdt hans bukser oppe og lukkede. Den legende hånd mod underlivet fik hende til at sukke hengivent. I hans travlhed havde han ikke bemærket, hvordan de grønne øjne søgte mod døren.

Knapt var tanken om, hvor Declan blev af nået at spille bag den lyse pande, før hans velkendte skikkelse dukkede op. Ordene fik Hr. Thomesen til at trække hænderne til sig, som havde han brændt sig på hendes lyse hud.
Irritationen i blikket over at være blevet afbrudt, i hvad der kunne blive en langt mere lukrativ aften end selskabet af hans egen kone, forsøgte han end ikke at skjule. I stedet mødte han Declans grå øjne med en dyb brummen, som han fumlede med at lå lukket de opspændte bukser over den voksende manddom.

Med rolige skridt krydsede Declan den korte afstand hen til Fielthena. En arm blev lagt, lettere besidderisk, og hendes liv, mens han blik søgte hendes efter tegn på, at hun havde luret, hvad der foregik. Det ville ikke undre ham, hvis hun blev godt tosset, men det måtte han håndtere senere. Måske det ville være en trøst, at hun faktisk havde spillet sin rolle upåklageligt, og så endda helt uden at vide, hvad der foregik. Han havde dog så bestemt sine tvivl om, at det ville være tilfældet.. Fielthena havde ikke vist sig som typen med den store forretningsmæssige forståelse. I hvert fald ikke når det kom til hans forretning.

Igen vendte hans opmærksomhed tilbage til aftenens vært, han sædvanlige afslappede smil var blevet noget køligere og overlegent.
"Jeg sagde jo, at jeg ønskede at snakke med dem, Thomesen" hans stemme var lige så kølig som smilet, mange fejltolkede ham som værende nem at skubbe til side og ignorere. Det var oftest en fejl de kun gjorde en gang.
"Jeg har sagt, at jeg ikke er interesseret i at tale med dig. Pis nu af med dig knægt, inden jeg tilkalder vagten" Efterhånden havde han fået lukket bukserne igen, men bulen var endnu tydelig. Han havde tydeligvis stadig ikke opgivet håbet om at tilbringe en stund alene med Fielthena.

Declan rystede let på hovedet, nogen lærte det bare aldrig.
"De misforstår mig, de har ikke noget valg. Af hvad jeg kan forstå, har de formået at gifte dem vel over deres stand, hvis de da overhovedet var adelig til at starte med. Og deres kone er vist kendt for sit eksplosive temperament og misundelige sind" Nu blev Thomesen bleg, det var tydeligt at se, at det var ved at gå op for ham, at han var blevet fanget i en fælde.
"Hvordan ville det dog ikke se ud, hvis jeg henter deres kone, og hun finder dig her, kun i selskab med en køn ung kvinde? Jeg er sikker på, at hun vil blive ganske rasende. Hvem ved, måske vil hun endda forlade dem" Det hele blev sagt så afslappet, som om Declan stod og snakkede om vejret eller noget lige så meningsløst. Thomesen så dog langt fra afslappet ud.
"Det kan du ikke! Hvad er du interesseret i? Penge? Jeg kan skaffe dig det, hvad end det er" Desperationen var tydelig i hans stemme, og Declan nød det. Smilet var endda blevet en smule større.

Afslappet gik Declan hen, så han stod lige foran Thomesen.
"For nu har de ikke noget, som jeg behøver. Men jeg har et ønske om at udvide min forretning til adelen, og for at det kan lykkedes har jeg brug for folk, som står i gæld til mig" Med det samme kunne Declan se tankerne begynde at køre i Thomesens hoved. En gæld.. lige så snart de forlod det her lokale, ville Declan ikke kunne bevise noget, så en gæld var næppe nogen dårlig handel.
"Nu skal de ikke tro, at jeg bare tager deres ord for det, jeg bliver nødt til at have noget, som kan bevise, at i to har været sammen. Noget som de hele tiden har på dem.. Deres familiering, for eksempel. Så må de selv om, hvordan de vil forklare, at den pludselig er forsvundet. Faktisk kan de jo passende sige, at de har afleveret den hos en guldsmed" Selvfølgelig kunne Thomesen ikke vide, at Fielthena arbejdede med smykker, men det dobbelttydige i sætningen morede nu alligevel Declan. Forventningsfuld rakte han hånden frem, og lettere opgivende hev Thomesen en solid ring, med et delikat mønster langs siden, af fingeren, og placerede den i den udstrakte hånd. Bagefter kastede Declan med hovedet som tegn til, at Thomesen gerne måtte tage og forsvinde nu.

Da Thomesen var forsvundet ud af døren, lod Declan ringen forsvinde ned i jakkens lomme, inden han atter vendte sig mod Fielthena.
"Har jeg fortalt dig, at du er fantastisk" tilfreds smilede han til hende, det havde taget lang tid at få en forbindelse til adelen, og nu havde han endelig foden indenfor.

Declans arm omkring hendes liv fik hendes mave til at falde på plads igen, og ikke længere true med at vende sig. I stedet blev den ene følelse erstattet af en anden, langt kraftigere følelse, vrede.
Nok var hun lettet over at Declan var trådt gennem døren som han gjorde, lige tids nok til at det eneste Hr. Thomesen fik ud af hende, var en uforløst lyst og kærtegnende pillerier ved hendes underliv. Havde det da overhovedet kunne kaldes det. For det havde mere føltes som en uvidende filen, af en mand der ikke havde lært hvordan en kvinde fungerer.
Declans grå søgte hendes grønne, men det var ikke længe hendes blik hvilede i hans. Selvom der udad til ikke var noget som afslørede hendes boblende vrede, ville Declan ikke være i tvivl som hendes blik søgte fra hans først.
Nok havde hun indvilliget i at spille med i hans spil og så uden at have fået halvdelen af spillets regler, og hun havde da også spillet det ganske glimrende. Men Declan havde bare at have en ualmindelig god grund, for ikke at dukke op med det samme..

Hun stod tavst, og lyttede til ord udvekslingen mellem de to mænd. Hold nøje øje med hvordan deres kropssprog tog sig ud. Declan viste tydeligt at han ikke alene havde sagt skak, men også mat overfor Hr. Thomesen. Hvad der tydeligvis ikke passede ham.
Aftalen blev forsejlet som ringen dumpede ned i Declans hånd, efter at have kastet et stjålent blik mod den mørkhåret kvinde, fulgte han den nonverbale ordre og forlod rummet.
Declan havde knapt nået at vende sig og smide de rosende ord efter hende, før et højt klask lød. Som hendes lysehånd mødes med hans lyse kind i en syngende lussing. De grønne øjne slog gnister imod ham, uden at vige fra hans ansigt, heller ikke under lussingen.

Det  var nok en overdrivelse at sige, at Declan godt kunne forstå, hvorfor hun stak ham en lussing. For at det kunne være tilfældet, skulle han forstå hendes følelser, hvilket han meget sjældent gjorde. Han kunne dog heller ikke rigtig bebrejde hende for slaget, en del af ham havde vel egentlig forventet det. Derfor havde han også tænkt sig at lade yende slippe afsted med det denne ene gang. Han hadede jo også selv at blive udnyttet, så på et eller andetpunkt kunne han vel faktisk godt forstå hende.

Uden at fortække en mine gned han kinden, hun havde alligevel nogle flere kræfter, end man lige umiddelbart skulle tro.
"Jeg håber, at det fik nogle frustrationer ud" Han rettede på jakken, han skyldte hende vel egebtlig en forklaring, selvom han da helt klart kunne finde på andre ting, som var langt sjovere at lave lige nu. 
"Vil du have en forklaring på det hele? Eller vil du vente med den, og så kan jeg i stedet takke dig ordentligt for hjælpen?"
Han havde sådan en vidunderlig tilfreds følelse i kroppen efter handlen, og det ville da være en skam, hvis det skulle gå til spilde. Han vovede at træde tæt hende til hende og lod hånden stryge blidt over hendes kind.
"Du kan endda helt selv vælge, hvordan du vil takkes" Han drejede hovedet og så sigende mod dørene som førte ind til soveværelset.
"Selvom jeg da hellere end gerne kommer med nogle forslag, hvis du ikke selv kan komme på en ide" det var svært at forklare, men tanken om at en anden næsten havde gjort krav på hende, kun for så at måtte indse, at hun allerede tilhørte en anden, var utroligt tilfredsstillende for Declan, hvilket helt klart gjorde ham en del mere villig til at give hende, hvad end hun kunne finde påm

Det havde været så fristende i de sidste sekunder før hånden ramte kinden, at knytte hånden sammen. Hun vidste også inderst inde at hvis det var en knyttet næve som ramte ham, ville Declan næppe se gennem fingrene med hendes slag uanset hvor hurtigt han ville heale op.
I stedet knyttede hånden sig hårdt sammen, da den faldt ned langs hendes side igen. Alt mens hun så afventende på ham. Ikke en mine trak sig over hans ansigt, hvis ene halvdel i enkelte minutter blussede rødt op, før det langsomt forsvandt som alle andre mærker hun efterlod på ham.
Vreden aftog næsten ved den blide berøring af hendes kind. Splittede hendes sind i to meget modstridende følelser, til stor irritation for hende.
Hvad gjorde denne afmålte rødhåret mand ved hende?! Hvorfor kunne hun ikke bare dreje om på hælen og forlade ham? Selv når hun ihærdigt prøvede kravlede hans ind under huden på hende, og ind gennem de smalleste sprækker i hendes sind.

”Hold kæft” snerrede hun ad ham, før hun greb fat omkring hans ansigt og lod for første gang hendes læber mødes med hans, i stedet for hans med hendes. Kysset var for starten af lystfuldt og krævende. Trak han sig væk for kun at bryde kysset, ville hun ikke tage det pænt og i stedet stryge forbi ham i faste målrettede skridt ind i soveværelset og videre ud af det.

Selvom der ikke gik lang tid, fra hun snerrede af ham og til deres læber var trykket mod hinanden, nåede han at blive i tvivl om, hvorvidt hun faktisk ville vælge belønningen. Altså, han gav hende da hellere end gerne en forklaring på, hvad der var sket i aften, men det kunne han jo altid gøre.  Hvor ofte ville de få chancen for at more sig lidt i en tilfældig adelmands soveværelse? Og så endda til en fest, hvor de trids alt var nogen risiko for, at nogen ville komme vadende ind og se, hvordan man VIRKELIG tilfredsstillede en kvinde.

Til hans glædelige overraskelse, blev kysset ikke brudt, så det måtte jo betyde, at hun havde taget i valg. Man kunne trods alt ikke komme med forklaringer, når munden var optaget af andet.
Med bestemte bevægelser begyndte han at skubbe hende mod soveværelset, der var trods alt lidt flere muligheder end ude på altanen. Bevægelserne var dog ikke mere bestemte, end at hun sagtens ville kunne stoppe ham. Langsomt brød han kysset, kun for at tage munden hen til hendes øre.
"Hvad vil du have?" Han nappede hende drillende i øreflippen.
"Hvad som helst. Spørg og du skal få det" som altid havde han sine mistanker om, hvad hun ville forlange, men hun havde trods alt overrasket ham før. Ikke at han ville have noget imod, hvis hendes ønske var, at han for en gangs skyld skulle være den underdanige.

Fingrene lukkede sig, så godt de nu kunne omkring vestens fine stof, efter hænderne blev placeret mod hans brystkasse under kysset. Så snart han besvarede kysset, blev det fra hendes side langt mere underdanigt, ikke lige så krævende som han i stedet fik lov til at tage styringen i det. Nøjagtig som hun villigt lod ham fører hende, væk fra balkonen, ind gennem dørene til soveværelset.
Lige så langsomt som han brød kysset, åbnede de grønne øjne sig, som de var gledet i ikke længe efter hun havde afkrævet kysset fra ham. De sidste sekunder før hans læber helt slap hendes, sank de hvide tænder ned i hans underlæbe. Ikke hårdere end at den ville smutte fri fra tænderne, som han forsat trak hovedet til sig.

De varme ånde fra hans ord, som blev stærk efterfulgt af et drillende nap i øreflippen. Sendte hvad der bedst kunne beskrives som varme elektriske stød ned langs hendes rygrad. Havde hun fysisk kunne, ville hun ikke bare figurativt havde været som ler i hans hænder i sekundet.
Fingrene slap det blå stof, glidende op over hans brystkasse mod hans skuldre for at lægge sig omkring hans nakke. Hvad som helst. Ordene fik lov at summe i hende, som skulle hun overveje sine valg. Et valg hun allerede havde taget, men det ville måske være til hans store overraskelse, ikke at hun skulle være en dominante.
Det var derfor også med en underdanighed i blikket, langt stærkere end han endnu havde set hos hende tidligere, at hun søgte hans blik. ”Gør krav på dit” svarede hun endeligt lavmælt, som de stod tæt var der ingen grund til at svare i en højere stemme.
De grønne øjne slap hans blik, kun for at ende på hans læber og endnu lavere, grænsende til en hvisken tilføjede hun ”..alt der er dit”.

Fielthena var nok en af de meget få folk, som faktisk kunne overraske Declan. Normalt havde han tæt på ingen problemer med at forudsige folk, men han havde taget fejl med hende flere gange, end han brød sig om at indrømme. Denne aften viste sig da også at være endnu et af disse tolfælde, da hun kom med et noget andet lrav, end han forventede. Det var dog en glædelig overraskelse, han foretrak at dominere, men taget i betragtning af, hvor gal hun havde været, havde han ikke regnet med, at det var, hvad hun ønskede. Han måtte huske sig selv på at spørge hende om det senere, men for nu havde han noget helt andet, som skulle ordnes.

Overraskende blidt trykkede han sine læber mod hendes, inden han trak sig væk.
"Gå hen til sengen, og tag tøjet af for mig, uden at vende ryggen til mig" tonen var bestemt, men langt fra lige så hård og dominant som sædvanlig. For en gangs sjyhldhavde hun ikke givet ham nogen grund til at afstraffe hende.
Efter kjolen var landet på gulvet, gik hen hen og puffede til hende, for at få hende ned at ligge i den store seng. 

Nærmest tryllebundet stod han og nød synet af hende, han var sikker på, at han aldrig ville kunne se sig mæt.
"Spred benene, hælene op mod ballerne" Han placerede sig mellem hendes ben, og lænede sig frem, så han kunne bide hende drillende i skulderen.
"Ingen restriktioner i aften. Jeg vil fortsætte, indtil du til sidst tigger mig om at lade være" han flyttede munden op til hendes øre.
"Og så vil jeg have, at alle som nærmer sig værelset skal høre, hvordan det lyder, når en kvinde bliver tilfredsstillet ordentligt" imens han snakkede var hans håbd gået på vandring mod hebdes underliv, hvor han drillende lod en finger glide op i hende.

Som havde hun ytret, et ønske om igen at få lov til, at mærke hans læber mod hendes. Bød hun mødet mellem deres læbers omfavnelse velkomment, så længe den varede.
Declan lagde lidt afstand mellem dem, så hendes hænder forlod hans nakke, gled samme vej ned som de havde vandret op. For til sidst ikke længere at være i kontakt med ham.

Uden så meget som et antræk af trods i det let sminkede ansigt viste sig. Blev hans ordre i stedet fuldt til punkt og prikke som var han dirigent for hvilken musik hun skulle spille.
Da hun var skridtet hen til sengen, drejede hun omkring så hun igen havde fronten mod ham.
I en langsom bevægelse rakte hun op og åbnede kjolens lukning i nakken. Så snart den var lukket op gled overdelen ned omkring hofterne. Med en lille vrikken af hofterne, og fingrene kørt ind mellem kjolens stof og huden faldt kjolen tungt ned omkring hendes ankler. Efterlod hende fuldkommen blottet for hans blik.

Sengen gav en smule efter under hendes vægt, som hun sank lidt ned i den bløde madras med et silketæppe redt over. Hun havde været lige ved at løfte sig en op på sine albuer og underarme, så hun bedre kunne se ham. Så langt nåde hun aldrig før den næste ordre faldt.
Som før fulgte hun også denne men med en enkel undtagelse. Som han lænede sig ind over hende, mellem de nu spredte ben, bed skulderen. Drejede hun hovedet så hendes mund var tættere hans øre, og et lavt spinnende ”Ja herre” blev kælent hvisket mod ham.
Hun havde ingen gang skænket det meget tanke, at de trods stedet virkede så privat, kunne blive opdaget når det skulle være. Hr. Thomesen kunne med lethed havde sendt vagter til kammeret, bede dem om at eskortere dem begge væk, ud fra festen.
Det gav en anden følelse, der blandede sig med den varme Declans ord spredte i hende. Endda en anden end følelse end den aften, ved blodmånen. De begge havde været fuldt bevidst om kuskens blik, som de havde til frit udsyn ved søens bred. Det her var mere forbudt, og risikofyldt.
Om muligt gled hendes ben længere fra hinanden, givende ham mere plads. Et nydende suk lød, mens hendes hænder søgte mod hans mave. Hendes tålmodighed for at klæde ham af var allerede slidt tynd. ”Må jeg få tilladelse til at åbne?” egentligt var spørgsmålet rettet mod alt hans tøj, bukser, skjorte, bælte og vest, men det var med vilje stillet mere åbent. Så han kunne afgøre hvad hun måtte åbne, når han ønskede det.

Selvfølgelig undgik det ikke hans opmærksomhed, at hun spredte benene lidt ekstra, noget havde vækket et eller andet i hende, og nok fejlede hans selvtillid ingenting, men han tvivlede på, at det var hans blotte tilstedeværelse som gjorde det. Så kunne det jo kun være en af hans ordrer, og der var der jo gudskelov ikke så meget at gætte imellem.
"Du vil måske hellere have, at nogen skulle komme helt ind på værelset, så de både kan se og høre, hvordan du bliver behandlet?" Det var tydeligt på hans stemme at det morede ham, men også at tanken påvirkede ham på andre måder.
"Sikke beskidte små lyster du har" nu hvor han tænkte over det, havde hun da egentlig heller ikke haft noget imod at udstille sig for kusken den aften ved søen. Måske det var noget, som han skulle udforske lidt dybere ved en senere lejlighed.

Hendes utålmodighed for at flå hans tøj afmorede ham. Ikke at han kunne bebrejde hende det, han havde selv fantaseret om at flå hendes kjole af, siden hun havde taget den på, og havde det ikke været fordi, at de skulle forbi alle festens gæster, havde den skrøbelige knap, som holdt kjolen samlet, næppe overlevet hans utålmodighed. Det kunne sikkert være ganske underholdende at lade hende gå igennem festen med en ødelagt kjole, men han var jo ikke ude på at ydmyge hende fuldkommen, og så havde han jo også et ry, som han skulle passe på. Men han glædede sig nu til de kom hjem, og de forhåbentlig begge havde energien til en omgang mere.. Men det var meget senere, og lige nu lå hun nøgen og utålmodig foran ham.
"Tilladelse givet" Han lod endnu en finger glide op i hende, og krummede fingrene en anelse opad. Hvis hun ville have tøjet helt af ham, måtte hun bede ham stoppe behandlingen.
"Du må fjerne alt, bortset fra bukserne" Han havde besluttet sig for at være nogenlunde god mod hende, men hun skulle jo helst ikke have det alt for nemt.

De grønne øjne slog nærmest gnister ved hans ord, denne gang ikke af den vrede som havde fået hende til at stikke ham en lussing. I stedet var det gnister af noget legesygt og hemmelighedsfuldt, ikke fordi hun havde meget at holde hemmeligt for ham. Om ikke andet når det galt det seksuelle aspekt.
”Mh, jeg er ikke den eneste med små beskidte lyster” han havde haft lige så lidt imod at kusken havde kigget på dem ved søen. Han kunne med lethed havde beordret ham til at se væk, i stedet blev det kun stedfæstet at han havde en ting for at andre mænd kunne se hende, men at det var ham som fik hende.
Læberne strejfede kanten af hans øre, uden det blev et kys eller en markering, selvom hun var mere end fristet. For hverken det ene eller det andet havde han givet tilladelse til.

Med en tungere vejrtrækning begyndte hun så snart tilladelsen var givet, at åbne både vest og skjorte. Selvom hun ikke var forhastet i sine bevægelser, var det stadig med en stor portion utålmodighed. Et suk, der hurtigt gled over i et mindre støn, gled fra hende, som hun skød ryggen lidt fri fra sengen.
Det var umådeligt svært at åbne hver enkelte knap på skjorten, som han forsætte pillen. Efter den tredje knap var blevet åbnet ordentlig, vandt utålmodigheden over hende. Skjortens resterende knapper blev i stedet sprængt ved det faste ryk i stoffet, så hans nøgne overkrop kom til syne.
Declans fysik var måske ikke dét som hun normalt ville finde tiltrækkende, men med viden om hvad han kunne gøre ved hende. Blev han taget ind med helt andre lystfyldte øjne. Det var derfor ikke med stor tilfredshed hun måtte bede ham fjerne sin hånd, bare et øjeblik så overtøjet kunne komme af ham. ”Stop, hvis jeg skal pille det helt af dig - kun for et øjeblik”.

Med et skævt smil rystede han lidt på hovedet, ikke for at benægte hendes påstand, nok nærmere tværtimod. 
"Skyldig. Men så er det jo godt, at du også kan lide det" Han kunne sagtens sagtens straffe hende for at svare igen, men det ville han langt hellere gøre senere, lige nu havde han andre planer.

Bare for at være irriterende satte han farten op med fingrene, som hun begyndte at tage hans tøj af. Han havde jo sagt til hende, at han ville høre hende skrige sin nydelse ud, så hun burde kunne gætte, at han ikke havde tænkt sig at være videre fair.
Det var altid en fantastisk følelse, når han formåede at gøre hende utålmodig nok til, at hun ikke kunne klare mere, så et drillende smil spillede på hans læber, da hun rev hans skjorte i stykker.
"Det mindes jeg ikke, at have givet dig tilladelse til" Han bøjede sig frem og bed hende i skulderen, hårdt nok til at efterlade et mærke, inden han fjernede fingrene fra hendes underliv, så hun kunne pille resten af hans tøj af.

Skjorten var jo allerede gået i stykker, så da hun havde pillet dem af ham, tog jan fat i den, og rev den i stykker, så han sad med et par lange stofstrimler i hænderne.
"Opfør dig nu pænt og lig stille, så jeg ikke skal binde dig fast til sengen også" Med de ord lænede han sig fremad og førte hendes hænder over hendes hoved, så han kunne binde først hendes håndled sammen med en stofstrimmel, og dernæst hendes albuer, bare så hun ikke havde nogen chance for at komme fri. Bagefter begyndte han at kysse sig ned over hendes overkrop, hvor hendes bryster selvfølgelig fik lidt ekstra opmærksomhed på vejen, indtil han tilsidst var nede ved hendes underliv.
"Husk nu, jeg vil kunne høre præcis, hvor dejligt det er, ellers stopper jeg igen" han kyssede hende en enkelt gang på låret, inden han førte ansigtet hen til hendes underliv, hvor hans tunge med det samme gik i gang, imens førte han atter to fingre op i hende og begyndte at bevæge dem frem og tilbage.

Hælene op mod ballerne. Aldrig havde så simpel en ordre været så svær at følge, eller rettere blive ved med at følge.
Et par enkelte gange fik den ene hæl flyttet sig, så der kom en større afstand til ballen. Som hendes krop gav sig under ham, for hans berøring. Kun for at blive trukket på plads igen, nå hun blev opmærksom på dens ændrede position.
Det var næsten tortur, den mest fantastiske form for tortur, som han satte tempoet op. Fik hendes læber til at slippe en række af højre støn end dem der var sluppet fra hende indtil videre. De hvide tænder blev bidt hårdt ned i den bløde underlæbe af hendes. I forsøget på at holde hende fra at svare ham flabet tilbage. Naturligvis havde han ikke givet hende tilladelsen til at ødelægge skjorten, men hvordan skulle hun kunne få hver lille knap lukket op, sådan som han behandlede hende?!
Små klynkene gled de grønne øjne i ved hans bid i skulderen, som et skud af smerte skød fra skulderen og videre ned gennem hendes krop. Havde det ikke været for den skælven af nydelse, der fulgte sammen med den klynkende lyd, havde det været let at tro hun ikke glædeligt tog imod bidet.

Lyden af stof der blev revet i stykker, fik hendes øjne til at åbne sig op igen, denne gang med lige så meget forventning, som lyst spillende i sig.
Samarbejdsvilligt lod hun først den ene arm blive løftet over hovedet, dernæst den anden. Holdte dem så tæt mod hinanden de kunne komme, for at stofstrimlerne kunne strammes mest muligt. Ville hun forsøge at komme fri, nej. Hun ville være helt og holdent lagt i hans nåde, denne aften.
Lidt luft blev suget ind mellem sammenbidt tænder, da lidt af stoffet nev i den sarte hud ved håndleddene, som han fik bundet dem sammen.
Allerede nu føltes det som han tog sig en evighed til at binde hende. Givende hende en følelse af at blive drevet mod randen af vanvid.
Hun fulgte ham så længe det var muligt med blikket, som kys dansede sig ned over hendes nøgne hud. Havde hun kunnet løfte sig op på albuerne, havde hun gjort forsøget. Kun for at få lov til at se med lidt længere, i stedet måtte hun overgive sig. Solidt lukkede øjnene sig sammen på ny. Givene en følelse af at kyssende efterlod sig et brændende spor ned over hendes krop, længe efter hans læber havde forsat sin vandring videre. Hvert og et af dem modtog hun med et spindende suk.
”Ja, herre” fik hun frem gispet, som hans tunge mødte hendes varmeste. Det fik hele hendes krop til at rykke i sig. Der var ikke nogen tvivl, hun vidste han ville stoppe, hvis ikke han fik hvad han ønskede, og det var dét sidste hun ønskede lige nu.
Stilheden i rummet blev brudt af hendes nydende lyde. Lyde som kun tog til i styrke jo tættere han skubbede hende på de bølger af ren ekstase, der truede med at sluge hende. ”Ikke stop.. Du må ikke stoppe” fik hun med besvær fremmanet, bønfaldende og klynkende.
Hænderne blev knyttet hård sammen, så neglende borede sig ind i den bløde håndflade, jo stærkere nydelsen blev. Den streget puls fik blodet til at suse i ørene på hende, som bølgen nærmede sig hastigt, før den skyllede ind over hende. Efterlod hendes krop i en rysten, mens et støn der nærmere lød som et lille skrig, forlod de i forvejen adskilte læber.

Alle hendes nydende lyde var som sød musik i hans ører, og fik ham til at brumme tilfreds, mens han gjorde som hun bad, og fortsatte behandlingen af hendes underliv. Skulle hun finde på at rykke benene det mindste, så hælene ikke var presset op til ballerne, som han havde beordret, blev der kvitteret med et klask på hendes lår. Nok havde han besluttet sig for at forkæle hende, men det betød jo ikke, at hun slap for at følge ordrer, og hun havde jo allerede haft svært ved at holde stillingen. Det måtte han egentlig huske at straffe hende for på et senere tidspunkt.

Efterhånden havde de været sammen så mange gange, at han kendte tegnene, når nydelsen var ved at overtage. Havde han været sød, ville han nok have stoppet eller i hvert fald været lidt mere blid, men ikke i aften. I stedet øgede han farten med fingrene og fik snoet den fri arm rundt om hendes lår, så hun ikke kunne rykke sig væk. Selv efter det lod til, at hun faldt lidt til ro, fortsatte han behandlingen, og det havde han tænkt sig at blive ved med, indtil nydelsen igen formåede at overmande hende, han ville have, at hun skulle være hæs af at skrige sin nydelse ud, før de forlod lokalet.

Denne gang trak han sig væk, da hun var færdig med at ryste, hans tålmodighed var ikke-eksisterende efterhånden. Med at fast greb tog han fat i hendes ankler, og løftede hendes ben op, så de hvilede på hans skuldre. Hun så nu vidunderlig ud, som hun lå der, fuldkommen klar til ham og underlagt hans nåde.. Han havde nær fortabt sig i synet af hende, men lysten efter hende fik vækket ham til live igen, så med en tilfreds brummen trængte han ind i hende. Han lænede sig så meget fremad, som hendes ben tillod og begyndte så at bevæge sig så hårdt og hurtigt, som han kunne. 

Havde hendes arme ikke været bundet over hovedet på hende, ville hun have grebet sig omkring sine ankler. Frygten for hun ikke længere ville kunne holde dem på plads eller flytte dem tilbage, skulle de igen rykke sig strejfede hende kort.
Stik mod hendes egen forventning og nok også hans, flyttede de sig ikke væk fra ballerne igen, derimod stik modsat. Træerne krummede sig sammen, pressede hælene tættere imod de nøgne baller.

Ubarmhjertigt lod han hende ikke ride færdigt på nydelsens bølge. I stedet var det som at den næste bølge skyllede ind over hende, før den første var stilnet af igen. Denne gang kunne hun ikke holde stillingen. Benet hvor armen ikke var lukket omkring, faldt tungt mod den bløde seng, mens en prikkende varme skød sig ud i finger- og tåspidserne på hende. Det korrigerende klask på låret, fik hende krampagtigt til at trække benet tilbage i den forrige stilling i en klynkende lyd, der blandede sig med et støn.
Kunne hun fysisk gå i opløsning mellem fingrene på ham havde hun gjort det, været intet mindre end havskum, der lå tilbage efter et oprørsk ha, pustet til af en stormene vind.
Var der en eller flere personer, som var gået forbi døren, ville der ikke have hersket nogen tvivl om hvad der forgik inde på den anden side af døren. De tiltagende høje støn fyldte ikke længere kun rummet de befandt sig i, som de sneg sig ud under døren.

Han trak sig og selvom han allerede havde sendt hende ud på to bølger, hungrede hendes krop efter mere; nærmere bestemt efter ham. Kroppen gav sig for hans grå blik, gjorde sig til for ham.
Et ryk i armene mindede hende om hvor meget han havde begrænset hende ved at binde hende som han havde gjort. Stoffet gnavede sig mere ind i den lyse hud, efterlod en forpint, grænsende til utilfreds lyd. Lyden blev hurtigt erstattet af en helt anden.
Et længselsfuld støn, som han trængte ind i hendes inderste. Tog for sig af hans, hårdhændet og egoistisk. Fik hende til på ny at klynke gispende efter mere, som en symfoni af højlydte støn lød.

Nærmest grådigt stødte Declan til, mest af alt opsat på at opnå sit eget klimaks, han vidste jo, at hun nok skulle nå sit også. Noget af fornøjelsen ved at være sammen med hende lå helt klart i det faktum, han behøvede ikke ligge bånd på sig selv, han kunne gøre mere eller mindre, som det passede ham, og alligevel skulle de nok begge to opnå klimaks. For en som ham, som var vant til at forme sig selv efter andres meninger og behov, så han kunne udnytte personen, var det utroligt befriende, og det fik det hele til at føles så meget bedre og endnu mere intenst, selvom han selvfølgelig aldrig havde tænkt sig at dele den observation med hende.

Fingrene på den ene hånd gravede sig hårdt ind i hendes ben, mens han med den anden hånd støttede mod madrassen, så han kunne holde det hårde og høje tempo. Hårene på hans arme rejste sig, og en blanding af et lettere anstrengt grynt og støn forlod ham, han ville helst blive ved på denne måde, men den sædvanlige varme og kildende fornemmelse var begyndt at sprede sig langs hans rygrad. Snart pressede han sig ind mod hende en sidste gang, hvorefter han lukkede øjnene og nærmest klamrede sig til hendes ben, mens han med lange og højlydte lyde lod klimaksets bølge overmande sig.

Grebet i hendes ben blev sluppet, inden han udmattet og med sved på panden lagde sig ned over hende.
"Jeg tror, at vi kom til at misse aftensmaden" Han kyssede hende på panden og strøg hende næsten kærligt over kinden. Det var ikke nemt for ham at indrømme det overfor sig selv, men hun var altså forbandet dejlig.. i hvert fald i sengen, skyndte han hurtigt at tilføje tavst for sig selv.
"Tror du, at vi kan tillade os at gå tilbage til festen igen?" Han havde jo egentlig fået, hvad han kom efter, og endda mere til, så han kunne ikke se de store grunde til, at de skulle tilbage til festlighederne. Så ville han langt hellere have hende med hjem.

Selv når hans hofters bevægelser var allermest enerådige og unådige som nu, så kunne han stadig formå at skubbe hende helt ud til kanten og over. Hvordan han gjorde krav på hende, som var han den eneste mand der måtte føle hende, tændte kun en større ildebrand i hendes indre.
En ildebrand som virkede til aldrig at kunne slukkes helt. Et lille svagt pust til de ulmende gløder, var alt der skulle til og den ville blussede op på ny.

For et øjeblik ønskede hun inderligt at det aldrig ville stoppe, at det ikke måtte stoppe nogensinde. Velvidende hun ikke ville holde til meget mere.
Som havde det været meningen fra starten af, lod den samme varme og kildende prikken til at fylde hendes krop, sammen med hans. Fik hendes underliv til at trække sig sammen krampagtigt sammen.
Med det grønne blik rullet bagover bag lukkede øjenlåg, havde hun ærgerligt måttet bryde den øjenkontakt, som hun havde forsøgt at holde. Mens de høje lyde af rå nydelse flettede sig sammen med hans, lød det nærmest som et skrig fra hende ”Declan!”.
Havde hun overhovedet husket at trække vejret? Det føltes ikke sådan som det rev i lungerne efter luft. Hun trak vejret tungt og dybt, som havde hun ikke fået nok luft.

Det var med forsat solidt lukkede øjne og med en stadig dirrende krop, at Declan lagde sig ind over hende. ”Mmh” var alt hun formåede at få ud, som havde hun mistet stemmen. De varme læber mod panden, var nok til at få hende til at slå øjnene op. De mørke bryn truede med at søge utilfreds mod hinanden, utilfreds over han havde valgt hendes pande som mål for hans kys.
Forbandet..! Det var også hans skyld at hun hungrede sådan efter et rigtigt kys, fra ham. Så længe havde hun ikke haft brug for lige netop dén ting fra ham. Forræderisk fulgte hendes krop hans strøg over hendes kind, som kinden blev trykket en anelse mod hånden i et svagt, lavmælt suk.
Spørgsmålet fik hende til at le med en hovedrysten ”Nej, medmindre du gerne vil føres ud med en vagt på hver arm?” og jeg tror ikke at jeg er i stand til at gå, lige nu! tilføjede hun mentalt til de resterende ord.
Med en krop der mest føltes som var den omdannet til gele, så turde hun ikke tænke på at forlade den bløde madras, lige nu. Et øjeblik, det var alt hun skulle bruge, bare så hun kunne samle sig lidt. Kroppen var brugt og det samme var hendes stemme, der var blevet ru og hæs i sin klang.

Nok havde han tænkt sig at give hende hende en pause, lade hende lige komme sig efter den voldsomme omgang, men han kunne ikke dy sig for at føre en hånd ned mellem hendes ben og lade en finger lege med hendes mest følsomme sted. Det var alt for fristende, som hun lå der, brugt og forhåbentlig nogenlunde mæt. Et smil som virkede næsten ukarakteristisk selvtilfreds spillede på hans læber, men hvem ville dog ikke være selvglad, når der mere eller mindre havde fået en kvinde til at gå totalt i opløsning. Der var næppe nogen ved festen, som kunne være i tvivl om, hvad der var foregået, ganske som han havde bedt hende sørge for.

Han lænede sig ned og pressede sine læber mod hendes, og flyttede hånden fra hendes underliv, han skulle jo heller ikke være for led..endnu.
"Jeg er sulten, så vi bør nok begynde at søge hjemad" Og med de ord strakte han sig lidt, så han kunne komme til at binde hendes arme op. Med et lav suk fik han stablet sig op på knæ, så han kunne rejse sig fra sengen.
"Desuden er jeg langt fra færdig med dig endnu, vi harjo resten af aftenen og hele natten foran os" Og så var der jo den lille ting med, at der var en del forseelser, som han egentlig burde straffe hende for, men det ville hun tidsnok finde ud af.

Stille og roligt begyndte han at trække i tøjet igen, den nøgne brystkasse blev skjult ved at lukke jakken til og sørge for, at det brede bælte var stramt nok til, at den ikke ville gå op. Han lagde ikke videre mærke til, om hun havde rejst sig og var på vej i tøjet, ordene før havde været ment som en ordre, og hun burde vide, at hun skulle adlyde. Så snart alt tøjer var på gik han hen til døren, og først nu kiggede han mod hende for at se, om hun var klar. Han havde ikke den store lyst til at vente på hende, og han havde egentlig ikke nogen kvaler ved at lade hende gå hjem til hans hus, han havde jo trods alt stadig hendes dyrebare bog.

Det var ikke nogen hemmelighed at hendes krop var langt mere følsom, eller at det føltes om ikke andet sådan. Så da han drillende lod sin hånd finde vej ned mellem hendes ben, slap hun et gisp.
Han havde vel ikke tænkt sig, igen? Nej. Nej, hun ville ikke kunne holde til det, til mere.. Lige nu.
Kysset blev grådigt taget imod, desperat for at få det til at vare lidt længere bare lidt længere. Kun afbrudt af det støn hun ikke kunne holde tilbage. Da han begyndte at bryde kysset, satte hun tænderne i underlæben, ikke så hårdt at der ville gå hul eller han ville efterlades med mærker, bare som en legende markering før den fik lov til at glide ud mellem tænderne igen.
Først da han havde bundet hende fri igen, og rejst sig helt fra sengen og hende, blev tydeligt at også hendes krop var blevet fugtig af de små svedperler.  ”Sulten?” udbrød hun små overrasket, han var ellers normalt aldrig sulten efter sex.
Trods den kølige luft blev hun liggende lidt endnu på sengen, lod hænderne rotere om håndleddene, før hun gned den mærkede hud efter stofstrimlerne. De næste ord fik hende dog til at løfte sig op med albuerne ind under sig og følge ham med blikket. Bare ordene og den forventning de førte med sig, var nok til at få det til at kilde ned langs rygraden, og sende hende ud af sengens bløde omfavnelse.

Kjolen blev trukket på, den lille knap der holdt overdelen oppe, blev lukket i nakken. Pladsen foran et stort væghængt spejl blev indtaget, mens hun tjekkede at det opsatte hår ikke var blevet alt for sjusket. Nok skulle de direkte til kareten, men de skulle stadig igennem folk og selvom der ikke herskede nogen tvivl om, hvad de havde lavet. Så var der stadig noget værdighed som skulle opretholdes.
Sikker på hun var så præsentabel, som det kunne lade sig gøre, med manglende røde læber, hår der ikke lod sig tæmme ordentligt tilbage i håropsætningen og rødmærkede håndled. Trådte hun hen til ham ved døren, men ikke førend hun havde tjekket at hans læber ikke var blevet røde af den manglende læbestift.
Her efter lod hun ham føre hende med sig, ind gennem folkemængden og ud til den samme karet de ankom med.