Det var ikke et stort problem at tilbyde sin hjælp, eftersom at Elinor var van til at bruge sine hænder, om end det havde været noget tid siden sidst, fordi han ofte havde slaverne til at gøre det grove arbejde i huset. Men han nød da fra tid til anden at stå i køkkenet og tilberede maden. Særligt med Lily, der var ivrig efter at lære alt mulig, som hun kunne tilluske sig. Det var nok grunden til at han ville beholde hende, selvom hun var mange krystaller værd. Han kunne bare godt savne ordentlig selskab, voksent selskab, hvilket Adrien med sikkerhed kunne give ham. ”Jeg har erfaring indenfor mange ting” lo han med et drilsk smil på læben, som han egentlig ikke hentydede til noget særligt, men måske glimtet i hans øjne fortalte en helt anden historie. Han var dog bare glad for en smule selskab, selvom han altid kunne vende hjem til Valtor, der havde han dog et arbejde at passe også.

Adrien var meget kæk i sine udmeldinger, som Elinor ikke helt kunne lade vær med at slikke sig kort om underlæben ved tanken om, hvad der ville ske, hvis de først for alvor faldt i.. snak. Han fangede i hvert fald sig selv i at betragte manden en smule, selvom han endnu havde en hånd plantet solidt lidt på pelsen. Han havde lidt glemt at tjekke alle områder på pelsen, men var også overbevist om at Adrien gjorde sit arbejde godt, hvis han kunne tillade sig at bede om den pris for sig arbejde. De vendte dog begge tilbage til snakken om pelsen, hvortil Elinor ikke helt kunne lade vær med at dy sig.. igen. ”Kan jeg få yderligere rabat?” spurgte han med et tydeligt glimt i øjet, som han trak hænderne til sig og i stedet vendte kroppen helt imod Adrien ved hans side. Så blinkede han til ham, før at han begyndte at løsne posen i hans bælte, som indeholdte krystaller. Han havde været overbevist om at få noget med hjem, så han var glad for at han havde taget krystallerne med sig allerede.

Adrien hævede et øjenbryn som Elinor sagde noget og sendte ham et drilsk smil ”Ja så?” sagde han med et skævt smil på læberne som øjenbrynet faldt på plads igen. Glimtet i elverens øjne, fik næsten Adrien til at falde over sine ord, hvilket også var grunden til det blot blev til de to ord, for han kunne mærke hvordan hans hals let snørede sig sammen. Hvorfor var han så nervøs? Han var dæmon og kunne nemt få elveren væk hvis det virkelig var det han ønskede, men egentlig nød han Elinor’s selskab, nød at der var nogle at tale med. Nu lå der jo også flere dage foran dem, hvor de skulle dele hus, så Adrien kunne lige så godt få det bedste ud af det.

Adrien vidste godt han var kæk med sine ord, men det var kun fordi elveren var mindst lige så kæk, så kunne han vel også være det? Hans blik rettede sig mod pelsen som han regnede med, ikke fejlede noget, eftersom der ikke var kommenteret på det. Adrien regnede dog heller ikke med andet, for han tog sig altid god tid og sørgede for der ikke kom huller. Et kækt smil kom frem på hans læber som Elinor spurgte om yderligere rabat ” Hmm, måske” sagde han med det kække smil stadig til at se på hans læber. Han kunne vel godt presse den ned til en safir? Eller skulle han ned i jade stykker? Han sendte Elinor et lille smil ”Mhm, jo... Du kan godt få mere rabat, men vil du ikke hellere se pelsen indenfor inden du betaler?” spurgte han og strøg en hånd igennem sit hår, for at fjerne det fra hans ansigt.

Måske Elinor ikke havde været tydelig nok i hans intention med sine ord. Eller så havde manden virkelig svært ved at opfange et signal. Han kunne selvfølgelig ikke vide, at han levede i cølibat og måske ikke tænkte i det baner, som han gjorde meget naturligt. Men han kunne selvfølgelig sagtens være mere direkte, som Adrien bestemt var en pæn mand at se på, han kunne sagtens forestille sig, hvad der gemte under tøjet, men det hastede så sandelig ikke, når de ville ende med at tilbringe nogle dage i hinandens selskab. Sådan at gå op og ned ad hinanden i længere tid måtte da skabe noget kemi imellem dem? Eller var Elinor ved at slippe af på den, fordi han ikke længere beskæftigede sig med den slags? Alligevel kunne han godt se på Adrien, at der foregik noget i hans hoved. Men der blev ikke gjort mere ved det, som Elinor fandt det langt sjovere at komme med løbende stikpiller. ”Ja, som madlavning, rengøring og regnskab” lo han let, som forsøgte han at bilde Adrien ind at hans ord var helt uskyldige, hvilket de så sandelig ikke var.

Det var ikke fordi det var nødvendigt for ham at skaffe yderligere rabat eftersom at prisen allerede var fair. Men han kunne alligevel ikke lade vær med at forsøge, fordi det var sjovt at forhandle og spare krystaller, når muligheden bød sig. Adrien var bare uheldig at falde for tricket, som han lod til at overveje det efter noget tid. Pelsen var jo bestemt den ene safir værd, spørgsmålet var nærmere om den anden også ville være det, når den var klargjort. Men så kunne han selvfølgelig altid beskue hans arbejde og lære lidt samtidig? ”Det ville være en god ide, hvis jeg må komme ind i huset allerede” svarede han med et nik, som han godt kunne se, at det ville være dumt at betale for noget han endnu ikke havde set. Derfor strøg han også fingrene over pelsen en sidste gang, før at han vendte sig imod Adrien, han var i tvivl om han skulle tage pelsen med nu, eller om det var bedst at den blev ude i bygningen her. Måske klimaet var bedre for nu?

//Jeg lukker tråden, da den er gammel og du vist har rigeligt at se til med alle dine tags - vi kan sagtens genoptage på et senere tidspunkt :3