Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Tadrian Elibrinor Soelvad
Kaldet: Elinor Sølvblad
Køn: Mand
Alder: 149
Fødselsdag: 18. marts 1871
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios. Men er ikke særlig religiøs
Erhverv: Slave/Frontfigur for Valtors forretning
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Lazura
Race: Bjergelver

Udseende

Højde: 198 cm
Vægt: 73 kg
Hudfarve: Brun, fordi han tilbringer en del tid på at rejse frem og tilbage imod Valtors palæ og sit 'hjem' i Lazura.
Hårfarve: Mørk brun, enkelt lyse spidser. Håret når ham til røven, men bliver vedligeholdt ofte.
Øjenfarve: Gyldne
Kropsbygning: Slank, men bredskuldret, fordi det ligger i hans gener.
Særlig kendetegn: Elinor har en forkærlighed for røde og blå farver, hvilket er grunden til at han ofte ses iklædt netop de farver. Det er et klart kendetegn hos ham, ellers er de gyldne smykker i hans ører også et hurtigt kendetegn, hvis man kommer tæt nok på til at se smykkerne.

Elinor er den typiske elver, men de mange ture frem og tilbage imellem Valtors hjem og hans tilholdssted i Lazura har efterladt hans krop slank og robust. Han har nogle stærke ben, da han ofte går ruten, hvis ikke det haster. Faktisk nyder han den frihed, som Valtor har givet ham og har derved ikke problemer med at gå længere ture for at nyde den friske luft. Elinors krop er muskuløs og stærk, selvom han ikke umiddelbart ser ud til at være af fysisk styrke. Han ville ikke kunne hamle op imod en kriger, der har trænet hele sit liv, men han kan sagtens løbe stærkt for at undslippe.

Som bjergelver er Elinor van til at iklæde sig varme klæder og pelse, hvilket Valtor har sørget for at give ham, netop fordi han ikke tidligere i sin slavestatus har haft krystaller til at købe den store garderobe. Pelsene er lavet af kaniner, som er fanget i amazonitskovene og solgt på det lokale marked. Dolken i hans bælte bliver primært brugt som forsvar, eller hvis slaverne ikke lystre hans retningslinjer. Elinor er udmærket klar over at han ikke må skade slaverne, netop fordi de kan være en vare, der skal sælges videre og derved indbringe så mange krystaller, som overhovedet muligt.

Magi

Magisk evne (1): Chakra enhancement
Elinor kan dele sin chakra med andre. Det skal dog ske af egen fri vijle, ellers vil hans evne automatisk blokere sig selv og i stedet dræne ham for energi uden at energien kommer andetsteds hen. Måden hvorpå han deler sin chakra med andre, sker igennem fysisk kontakt. Det er nødvendigt med hudkontakt, hvilket gerne skal holdes i op til 30 sekunder uden afbrydelser, for ellers ville den pågældende chakra forsvinde ud i luften og efterlade Elinor sårbar.
Han har efterhånden lært, at han er nød til at være varsom med, hvem han deler sin chakra med. Mange væsner har en tilbøjelighed til at suge al chakraen til sig, så han faktisk bliver efterladt svækket og svag. Særlig dæmoner er problematisk, da deres hang efter magt og magi, hurtigt dræner ham - de kan sagtens dræne ham på få sekunder, hvis han skaber en bro til dem under fysisk kontakt.

Ofte kan hans evne også bruges i andre sammenhæng, som det kan være med til at give modstanderen lidt ekstra energi, da chakra bare liver folk op. Han har været udsat for at folk tror det er ham, der giver dem ekstra energi eller lyst, men i virkeligheden er det bare chakraen, der trænger ind i deres kroppe.
Angående hans kontrol med evnen, så afhænger det af hans sindtilstand, da han til tider kan skabe en forbindelse, uden han faktisk ved det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
- Sprog - Taler flydende elvisk og krystalliansk
- Deception - Eftersom at Elinor skal forestille at være Valtor selv, så er han god til at bedrage andre og påtage sig rollen fuldkommen. Der skal meget til at knække igennem skallen.
- Bue og pil - Det er sjældent at han går med våben, for uden den lille daggert han altid har på sig. Men han er god til at bruge bue og pil, noget han har holdt fat i siden sin barndom.
- Forsigtig - Elinor overvejer sine træk nøje, før han udfører dem.
- Energisk - primært når han befinder sig i vante omgivelser/situationerne, så kan han være lidt af en energibombe.
- Karismatisk - Lært igennem Valtor og hans evne til at forføre og overbevise andre om sit værd.

Svagheder:
- Valtor - Han gør alt for ham og kan ikke rigtig se forskel på hvad der er rigtig og forkert, så længe Valtor beordrer det.
- Små rum - Før han ankom til Valtor, opholdt Elinor sig primært i små rum enten med arme og ben bundet eller hovedet dækket af lærred. Den nyfundne frihed ved Valtor har gjort ham bange for at føle sig fanget igen.
- Mareridt - Elinor kan fortsat vågne med mareridt og kroppen dækket af sved, men han arbejder på at håndtere sin fortid.
- Paranoid - Ikke voldsomt paranoid, men nok til at han ikke vil have nogen til at skade Valtors forretning, det får ham dog ikke til at krybe sammen, men i stedet 'angribe'.

Ønsker for fremtiden:
Elinor kan ikke se langt ud i fremtiden i forhold til, hvad han godt kunne tænke sig. Hans ønsker afspejler nærmere Valtors end hans egne - så han vil bare gerne bringe Valtors forretning frem.

Generel beskrivelse af personlighed:
Kender man Elinors forbindelse til Valtor, så vil mange måske mene, at han ikke rigtig kan tænke selv, da han mest af alt ligner én, som føler sin herres ønske. Hvilket til et vist punkt også er en slaves opgave, særligt hvis du spørger Elinor.
Møder man til gengæld Elinor, som ejer af forretningen, så vil man blive mødt af en stædig herre, der ved hvor han skal placere sin energi for at få mest mulighed ud af forretningen. Han er heller ikke bleg for at sige sin mening, så længe at han ikke risikere noget i forhold til at miste kunder. Til tider kan det være nødvendigt for Elinor at spille kostbar, særligt hvis en kunde er i gang med at forhandle lidt for meget om prisen, så ender det ofte med at Elinor 'mister' interessen for aftalen og straks forsøger at sælge slaven til en anden.

Kommer man ind på livet af Elinor, som slaven, så vil man opleve en lettere forvirret dreng, der ikke rigtig ved, hvor han skal gøre af sig selv. Udenfor de vante rammer, kan han nemt blive distraheret og klodset. Men så længe han befinder sig i sit hjem i Lazura eller hos Valtor, så vil han altid fremstå som en lydig og velorganiseret slave, der ved hvor skabet skal stå. Elinor nyder at føje Valtors ønsker, som han bestemt ikke er bleg for at give en hånd med, når slaverne skal trænes op. Han er udmærket klar over, at slaverne skal være med på, at de skal stå til ansvar overfor ham, når først de skal sælges videre. Derfor kan han virke meget streng og kort for hovedet, hvis ikke tingene bliver gjort i den rigtige rækkefølge eller som han/Valtor ønsker det.

Baggrundshistorie

Opvæksten
Elinor voksede op i bjerge under sit fødenavn Tadrian Elibrinor Soelvad sammen med sine forældre og 2 yngre søskende. Moderen var ledertypen, men samtidig også den type, der gik ind for hård kærlighed. Der blev sjældent vist kærlighed til børnene, som de var tvunget til at klare sig selv. Elinor var muligvis den førstefødte, men han var ikke særlig eftertragtet i forhold til at tage over i klanen. Han kunne sagtens magte opgaven, men viste ingen interesse for at tage del i dagligdagen. I stedet var han mere typen til at gå på opdagelse og udforske verdenen. En verden der bestemt ikke havde udset bjergelverne for at være den mest imødekomne race. Hans far var en del af jagtholdet, som næsten dagligt drog på jagt for at skaffe mad til den lille klan af bjergelvere.

Under sin opvækst er Elinor blevet tvunget til at lære at jage med bue og pil. Han nåede også at få lidt træning med spyd, men det var i planen, at han først skulle være begyndt på det som 50 årig, men inden da valgte Elinor at tage hjemmefra for at gå på opdagelse. Drengen havde buen spændt fast på ryggen og pilene i en holder, som var bundet fat til hans bælte. Egentlig var han ikke taget afsted for at jage, men han kunne ikke forlade deres hytte uden at lade som om. Ellers var han blevet tvunget med sin far. På det tidspunkt var han ikke ældre end 37 år, stadig en ung elver, nysgerrig på verdenen udenfor Azurien.

Forfølgelsen
Buen og pilene havde ikke hjulpet ham meget på sin færd, som han så sig over skulderen, og kunne se hvordan de blev kørt over af en hestevogn, der havde kurs direkte imod ham. Der blev råbt og skreget på et sprog, som Elinor ikke forstod. Han måtte løbe for sit liv lige nu og vidste, ikke hvad der skulle blive af ham, hvis de fangede ham. De mange tilråb løb ham koldt ned af nakken, som den brune dragt var slemt forrevet allerede. Stien var mudderet efter sidste nats regnvejr og han havde det med at glide i mudderet, når han forsøgte at undvige det reb, der blev kastet imod ham.
"Lad mig være!" råbte han på elvisk, men skikkelserne, menneskene, lod ikke til at kunne forstå ham, som det fortsatte med at anføre hesten til at jage ham. Vognen bumlede derud af, sveden haglede ned af hans krop, som han ledte efter et skjulested. Der var intet at se i miles omkreds, det var én stor mark han var endt på. Der var intet han kunne gøre for at forsvare sig eller stoppe forfølgelsen, som han fik øje på en hest og rytter ikke langt fra hvor han løb. De kom lige imod ham. Hesten væltede ham omkuld, som han gled langs med den mudrede jord og landte på næsen.

Hurtigt forsøgte han at komme på benene, da han fik et spark i ryggen, der gjorde at han endnu en gang endte med hovedet begravet i mudderet. "Bind ham fast til sadlen!" råbte en stemme, uden at Elinor faktisk forstod hvad der blev sagt. En pisk viklede sig omkring hans ankel, som han blev trukket hen af vejen og imod en mindre hytte i udkanten af marken. Han forsøgte at vende kroppen om at for gribe ud efter pisken og løsne dens greb, men de mange bump på vejen fik ham ned på ryggen igen, som han ikke kunne andet end at se skyerne passere over hovedet på ham.

Nætterne var lange, dagene endnu længere, som han var blevet bundet på hænder og fødder. Han blev jævnligt flyttet fra sted til sted, som han enkelte gange fik andres selskab, men også de forsvandt og blev sendt i andre retninger. Det gøs ham ned ad ryggen bare ved tanken over, hvad der måtte skete med dem. Hans egen krop var dækket af blå mærker, men intet tiden ikke ville kunne heale. Til sidst endte han på en stor markedsplads midt i noget der lignede en stor sandkasse. Balzera. Der blev han dog heller ikke længe, før han blev solgt til en høj herre.

Opdragelsen
Valtor.. Det var den høje herres navn. I begyndelsen bemærkede Elinor kun de spidse ører, som han troede de var artsfæller, men mandens lyster forvirrede ham fuldkommen. Han vidste ikke hvordan han skulle kunne efterligne hans lyst. Elinor havde kun kendt til bue og spyd, men de redskaber som han bad ham bruge virkede fuldkommen forkert. Særligt fordi de skulle bruges imod fremmede og til tider ham selv. Det gøs ham ned ad ryggen, som han ikke lige med det samme kunne indfinde sig i sin rolle. Men Valtor viste han den form for opmærksomhed, som han aldrig havde følt før, så der gik ikke længere før han automatisk fandt sig tilrette i denne nye form for opmærksomhed. Den var måske imod alle principper, som han var blevet lært igennem årene, men han lagde det væk. Glemte alt om sin opvækst, lige nu handlede det kun om at tilfredsstille sin herre, så han ikke ville blive slået eller pisket. Pisken var det værste! Indtil han også lærte at elske den..

Valtor lærte ham op i alverdens kunster, han forstod det meste af det, men det han var bedst til, var at læse Valtor og hans begær. Han vidste hurtigt hvordan han skulle opføre sig for at få den bedste reaktion fra manden. Der gik nogle år, men inden længe havde han fuld kontrol over sin krop og hvad han kunne fremtvinge med et blik eller en let berøring. Lektien var lært, nu skulle han bare brug den i praksis.

Ansvarsfuld
Ansvarede voksede med årene, som Valtor ikke længere kun så ham som en slave, der skulle gøre, hvad der blev forventet af ham. Ændringen fra slave tilstand og frontfigur var en større omvæltning, som Elinor var blevet van til at adlyde og måske ikke var så klar i mælet, når der var noget han skulle have gjort. Men Valtor satte ham i kyndig træning endnu en gang, som han blev oplært i alverdens sproge og regler. Der blev lavet retningslinjer for forretningen og hvordan Elinor skulle opføre sig. Han brugte en del tid på at bragte Valtor arbejde, så han kunne opføre sig på samme måde. Han skulle så vidt muligt være Valtor.. Der var ingen mellemvej og Elinor opdagede hurtigt hvor meget tillid der blev lagt på hans skuldre.

Den lette påklædning blev skiftet ud med et nyere garderobe, som Elinor var nød til at klæde sig bedre, pleje sin krop godt for at sikre sig at ingen kunne se igennem facaden og se ham for den slave han egentlig var blevet. Det var en større forvandling, som Elinor jævnligt søgte råd hos Valtor. Lige indtil det ikke blev nødvendigt. Han var klar til at indtage den rolle, som Valtor ønskede ham i. Han skulle være frontfigur, han skulle være ansigtet udad til, være den som tilfredse og utilfredse kunder kom til, han skulle håndtere det meste, men der var altid et regelsæt, som han skulle holde sig indenfor. De var nok nærmere retningslinjer, som Elinors selvtillid voksede gevaldigt under ansvaret og provokerede hans gener til at være en smule mere frembrusende. Men der var altid dybt respekt overfor Valtor. Hans mentor, hans herre.

Nutiden
Det gamle navn var for længst blevet lagt på hylden, som Elinor ikke længere kunne præsentere sig med sit fulde navn. Han var ikke længere sig selv, men en let ændring af sit navn affødte Elinor Sølvblad, noget hverken hans familie eller gamle bekendte kunne kende ham på. Han var en ny personlighed, formet efter Valtors ønske, men samtidig også med en fri vilje, som han indtog sin plads i palæet i Lazura. At have slaver under sig var en underlig følelse, men han voksede hurtigt med opgaven og måtte indrømme at magten var lunefuld.. Han var bestemt oplæringen af slaverne og tilbød altid sin hjælp til Valtor, når der var det mindste. Han var ikke længere væk end han hurtigt kunne finde en måde at komme 'hjem' igen.
Elinor har levet sådan i rigtig mange år efterhånden. Han er muligvis stadig en slave dybt inde, men udadtil udgiver han sig for en magtfuld person, der ikke tager et nej for et nej. En handllen er først afsluttet, når Valtor har tjent godt på slaven. Et klap på skulderen er alt han behøver efterhånden.

Familie: Elinor har lagt sin familie bag sig, han har brugt mange år på at glemme deres ansigter og ikke mindst navn. Faktisk er han i tvivl om de stadig lever i Azurien, om hans far fortsat jager til føden. Men det bekymrer ham ikke længere, det var aldrig en følelse han havde, da han blev taget til fange. Intet ønske om at komme hjem.
Moder: Ukendt, lever
Fader: Ukendt, død
Lillesøster: Ukendt, lever
Lillebror: Ukendt, lever

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel