AdrienAdrien
Krystalisianer

Kaotisk Neutral
Race: Dæmon
Alder: 1502

Status: Aktiv
Godkendt: 18.09.2018
Antal posts: 52
Skaber: Nyxx

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Adrien Alerion Merkuralis - Adrien er et dæknavn og han bruger som regel ikke Alerion, da det er hans rigtige fornavn.
Kaldet: Merkur
Køn: Mand
Alder: 1502
Fødselsdag: Ukendt, han er også ret ligeglad.
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ingen.
Erhverv: Handelsmand (heste og pels typisk)
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 192 cm
Vægt: 85 kg
Hår:
- Langt.
- Sort.

Øjne:
- Klar grå, med svagt hint af violet.

Hud:
- Bleg.
- Yderst blød.

Kropsalder:
- 28 år.

Kropsbygning:
- Aftegnet.
- Slank.

Ar:
- Ikke af nogen af større betydning.

Kendetegn:
- Det lange sorte hår.
- De grå øjne.
- Hans venlige sind.

Magi

Magisk evne (1): Hvis Adrien kommer i kontakt med vandet sker der noget med hans krop. Ikke han forvandler sig til noget, men hans hud, begynder langsomt at blive et med vandet, forsvinder nærmest og han er ikke til at se, med mindre man ser godt efter og ved han er der. Det virker som en slags camouflage, når han er i sit element. Lige så snart han kommer fra vandet, rejser sig i vand eller lignende, forsvinder farven fra hans hud, og bliver den normale, blege hud, som normale mennesker. Dette er ikke en evne han selv bestemmer over.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Magisk evne (2): Hvis Adrien bliver vred, så har han mulighed for at få væsker til at koge.. Det er ikke kun vand, men også væsker i folks kroppe han kan få til at koge. Ved en konstant berøring, har han mulighed for at sætte folks blod eller vand til at koge. Hvis kontakten mellem Adrien og ofret bliver brudt, stopper det efter kort tid med at have effekt, men jo længere kontakten holdes, jo større skade forvoldes der. Dette kræver dog en del af ham, da det dræner ham for det meste af hans energi, dog har han fuldkontrol over denne evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Personlighed

Personlighed:
Adrien er et rart væsen at være sammen, om det er for en handel eller blot random møde. Han er venlig overfor de fleste, selv om de ikke er mod ham. Han dømmer ikke nogle folk på hvad de er, om de er adelige eller ej... Han behandler alle på lige fod.

Hvis man er så 'heldig' at vække hans interesse, så skifter han karakter... Han er sensuel, romantisk, men alligevel dominerende.. Han bliver lettere jaloux hvis der er andre der finder hans modpart lige så vidunderlig som han selv.

Styrker:
- Vand.
- Kan trække vejret under vand.
- Hjælpsom.
- Charmerende.
- Der skal en del til for at køre ham vred.
- God kontrol over sine følelser.
- Har ikke horn, hale eller vinger.

Svagheder:
- Kvinder og feminine mænd.
- Er inderst inde ret dominerende.
- Lettere skindsyg.
- Ingen vinger.
- Hvis folk kender hans rigtige navn skal han adlyde.

Talenter:
- Han kan synge, men er ikke noget han fortæller til folk.
- Han kan læse og skrive, dog mest læse.
- Kan håndtere både knive og sværd.
- Kan lave mad.

Baggrundshistorie

Starten:
Alerion blev født ind i en familie der var kendt for at være handelsmænd/kvinder. Både hans moder og fader hjalp til i deres lille handel. Typisk var det heste og pels der blev solgt videre, men af og til havde de også fået fingrene i nogle smykker. Som alle andre dæmoner forventede hans familie dog at Alerion ville blive en rigtig mand og forsvare hans familie med de evner han engang ville få, samt sværdet han skulle lære at mestre.

Alerion's fader rejste af og til ud i Kzar Mora, men en dag vendte han ikke tilbage igen.

Selv i starten af hans liv, forsøgte hans moder at forgifte ham, i forsøg på at gøre lille Alerion mere hårdfør, men dette dræbte ham næsten.

De unge år:
For Alerion var det ikke underligt ikke at kende sin fader. Bevares så var han dæmon og vidste at dæmoner ikke altid døde helt, det var i så fald det hans moder havde fortalt ham, det krævede blot en ny krop at bosætte sig i.

Livet som ung dæmon var ikke just nemt i Kzar Mora, men det havde ingen heller lovet, for det var som regel en hård måde at lære at leve på. Han startede med at følge i sin moders fodspor, fordybede sig i sten og diverse smaragder, samt heste... Heste var igennem længere tid hans favorit dyr, men det var der ikke nogle der vidste, ikke engang hans moder.

I en alder af det der svarer til syv menneskeår, fik han sin første hest, Estralon, en sort hingst, så han kunne tage med sin moder på handelsrejser. Han elskede at komme ud og se Kzar Mora. Bevares så var det ikke altid fryd og gammen for ham, da han blev efterladt af sin moder i skoven, blot for en nat og så skulle han selv finde tilbage. Turen gik galt og han blev angrebet af nogle andre dæmoner der så ham som et nemt bytte, stjal de ting han havde på sig og sendte ham på hesteryg tilbage... Han kom hjem, men havde det på ingen måder godt. I en alder blot syv menneske år, havde han fået tæsk af voksne dæmoner. Han var på en eller anden måde overbevist om det var hans moders værk, for smilet på hendes læber som han kom tilbage, forklarede bare alt! Og herfra begyndte hans had til hans moder.

I alderen af hvad der svarer til tolv menneske år, fik han selv lov til at prøve kræfter med at sælge en hest til en herre. Det gik ganske fint, men moderen var ikke begejstret og forsøgte at sælge mere til manden og som Alerion forsøgte at overtale manden til ikke at gøre det, at han ikke behøvede, gav hans mor ham en på skrinet. Han glemmer det ikke, for det var nok til at slå en tand ud, for dæmoner havde trods alt lidt mere styrke end almindelige mennesker.

Teenager:
Som teenager var han ret rebelsk. Forelskede sig sågar i en væsentligt ældre kvinde, som havde tilbudt ham guld og grønne skove, men det gik ret hurtigt i vasken, som kvindens mand fandt ud af det. Alerion fik en omgang slag og vendte tilbage til hans moder, som på ingen måder viste nåde overfor ham, da han havde fortalt hvad han havde været udsat for... Hvilket betød en ny omgang tæsk.

Alerion var forbløffet da hans ene evne blev udviklet. Som han kom i kontakt med vand skiftede hans hud farve, blev samme farve som vandet var. Bevares så var de første gange yderst skræmmende, men han lærte så småt at leve med det. Han fandt hurtigt ud af det var en god måde at skjule sig på, hvis hans såkaldte moder forsøgte at lede efter ham.

I det der svarer til femten menneske år, opsøgte han en kvinde inden for Kzar Mora's port. En anden dæmon, som han havde hørt kunne lære ham at forsvare sig selv, hvis han havde brug for det. Det tog ham ganske vidst en del tid at lære det ordentligt, da det ikke bare var at kaste kniven, der var jo teknik bag. Bevares så var han hjemme hver dag og hjalp hans moder, men søgte også ud til denne dæmon kvinde, der lærte ham omkring kniv håndtering og hvordan de kunne bruges som et effektivt våben. Dette tog ham to år at lære ordentligt.

I hans sene "teenagerår" forelskede han sig igen... Denne gang var det også mere et uheld, da personen han forelskede sig i var en mand. Han havde aldrig haft på fornemmelsen at han var til det samme køn som han selv, men! De mænd han forelskede sig i, så en form for skønhed i, var feminine. Han ar trods alt dæmon, så kønnet for ham var i teorien ikke nogen hindring for ham.. Men denne "kæreste" var blot menneske, han blev syg og afgik desværre ved døden.

I et vrede udbrud over at hans "kæreste" var død, fandt han så ud af han havde en anden evne. Han gik ud i stalden og i forsøg på at finde trøst ved hans hest, så han hvordan den langsomt begyndte at pruste, blev varm og til sidst døde. Han vidste ikke hvad han havde gjort, men da hesten blev tjekket, blev der sagt den nærmest var blevet kogt indefra. Så der fandt han ud af... At hvis han var vred nok, og havde kontakt med modparten om det var dyr eller menneske, så kunne han få deres blod eller vand i kroppen til at koge og derved ville de dø. Dette var nok til at Alerion af og til gik i små trancer, forsøgte at kontrollere sin vrede, så det ikke skete igen.

Voksen:
Stadig ikke helt kommet sig over tabet af manden han elskede, forsøgte han at glemme det ved at fordybe sig i læsning og mere træning af hans håndtering af knive, hvilket han blot blev bedre og bedre til. Han havde efterhånden mesteret teknikken bag diverse kast man kunne og ville derfor prøve noget nyt, for han havde alligevel al den tid han havde brug for, alt han skulle var at opsøge det. Dog var valget af det næste våben også afhængig af, at han havde bare en smule muskelmasse til at holde det, så han begyndte at træne så vidt det nu var muligt, fik bygget lidt muskler på, inden han opsøgte en mand der kunne lære ham at bruge et sværd. Evnen til at mestre sværdet var ikke så anderledes end hans knive, udover der var en anderledes vægt, samt sværdet havde mere afstand. Han brugte nogle år på dette og trænede tit.

Hans moder blev voldsomt syg og var på nippet til at dø. Egentlig ønskede han det skete, men grundet hans hjælpsomme natur og kærlige sind, fik hans moder det bedre og overlevede sygdommen. Hun var ikke synderlig tilfreds med hun var blevet reddet, for hun havde set nok af, hvordan hendes uduelige søn, endnu ikke havde fået en eneste snert af vrede i sig, hvilket var lettere atypisk, når man tænkte over, hvordan hans afdøde fader var.

Alerion besluttede sig for det var på tide at komme ud, flytte væk fra den sindssyge kvinde han kaldte moder, men han var aldrig langt nok væk, til hun ikke kunne finde ham, for der var ingen måde at komme ud af Kzar Mora på...

Løbende:
Alerion holdt fast i sin evne til at kunne forhandle med folk og startede sågar sit eget.

Alerion fandt sin vej til Lazura, da han fik at vide porten var åben og slog sig ned, forsøgte sig med sin forretning og det gik udmærket. Stedet han besatte sig i, var ikke andet end et stort hus, men med staldbygninger til, hvilket passede perfekt, så havde han et sted at opstalde de heste han havde at kunne sælge ud af, samt et sted at opstalde sin egen hest.

I de løbende år var der nogle småforelskelser, men ikke noget der blev til noget, da de ikke vækkede nok interesse i det lange løb. Dette var med til han nærmest begyndte at leve et liv i cølibat, uden kvinder, hvilket alligevel ikke interesserede ham, men mændene... Ak, det var svært at ligge fra sig, men det lykkedes ham dog. I noget tid i det mindste.

Løbende trænede han sine færdigheder, knivkast blev han ret god til. At håndtere et sværd, var ikke længere det store problem for ham og læsningen var så fint som det plejede.. Hans skrivefærdigheder, var stadig noget lort.

Alerion ændrede sit navn, fra blot at hedde Alerion, til at tage Adrien som fornavn i stedet. Man hører ham aldrig fortælle folk han i virkeligheden hedder Alerion, da han ved hvordan kontrakter foregår.. Hvis folk finder ud af hans egentlige navn er Alerion Merkuralis, så skal han følge modpartens ordre, gode som dårlige.

Nu:
Adrien lever stadig sit liv som sælger i Lazura, nyder tilværelsen og sin lille forretning. Han ved ikke om hans moder endnu er i live, men af og til kommer der nogle specielle varer til ham, hvilket kun kan være fra hende, da han ikke kendte andre der vidste at han elskede ametyst.

Han har endnu ikke lært at skrive ret godt, men er stadig ved at lære trods han efterhånden er en gammel mand.

Familie: Mor:
- Adelaine Merkuralis - Formodes levende.

Far:
- Elias Merkuralis - Formodes død.
Nuværende levested: Lazura

Andet

Halskæden han ALTID bærer, som han fik af sin moder:

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 7
Kampteknik: 4
Smidighed: 3
Fysisk udholdenhed: 6
Kløgt: 3
Intelligens: 5
Kreativitet: 3
Mental Udholdenhed: 4
Chakra: 5

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat