Men de gik ikke mod et bord, og Enzel førte dem i stedet op til skænken. Det var her Phillippe kom i tanke om at Enzel havde været mere end villig til at de gik op på et værelse på kroen sidst. Det var ikke godt det her.
Phillippe lod lidt søgende blikket glide rundt. Han håbede på han se.. et eller andet. En han kendte, eller noget han kunne bruge som en undskyldning, eller bare øjenkontakt med en, der ville se at Phillippe havde brug for hjælp. Men der var intet. Han var på egne ben. Ben, han vidste var ustabile og havde sit eget liv.
" Jeg kommer, jeg kommer.. " skyndte han sig at sige, selvom han bestemt ikke havde travlt med at følge med Enzel. Kunne han tillade sig at gå? Han havde jo lidt lovet at drikke en kop te med Enzel, og hvis han sagde han skulle hjem nu, ville Enzel vel nok bare følge med? Han havde ikke rigtig andet valg end at følge med, så det var hvad han gjorde. Velvidende at det ville blive et helved, fulgte han med Enzel op til det værelse han havde fået givet, og da de nåede det, holdt han døren for Enzel igen. Nu havde bordelejeren jo også hænderne fyldte.