Krystal 31.05.2019 21:30

Konkurrence: Kønsskifte
Hej alle! Så er det tid til endnu en lille hyggelig skrivekonkurrence herinde.
Baggrundshistorien er som følger:
Et tilfældigt sted i Krystallandet, møder din karakter en lille alf. Alfen virker venligtsindet og forærer din karakter en lille krystal, hvorefter den skynder sig væk. Hvad din karakter ikke ved er, at krystallen er forbandet, og din karakter forvandles nu til det modsatte køn! *
Hvad går konkurrencen ud på?
- Vælg en af dine karakterer, som du vil (pine) deltage med i konkurrencen.
- Skriv et oneshot (En enkelt tråd med et enkelt indlæg) med din karakter for at vise, hvordan han/hun reagerer på forvandlingen, og eventuelt hvilke besværligheder, det giver karakteren. Alternativt kan du lave en trådstart, hvor det første indlæg er gældende som din konkurrencedeltagelse.
- Post linket til dit oneshot her i tråden for at deltage i konkurrencen. Det er tilladt at deltage med mere en ét oneshot.
Når konkurrencen er forbi, holder vi en afstemning om den bedste tråd. Alle deltagere vil som altid modtage et trofæ for indsatsen.
Jeg glæder mig til at læse jeres posts <3
DEADLINE for at poste sit oneshot her i tråden: den 31. juli 2019!
* Forvandlingen af karakteren er kun midlertidig, og man er frit stillet til at lade forbandelsen aftage efter man har skrevet sit oneshot til konkurrencen. Man er dog også velkommen til at lade forvandlingen vare længere og få lidt sjov ud af det i andre tråde.
~ Krys ~
Krystallandet

















