Venus 22.09.2025 21:01
Tusmørket nåede landsbyen hurtigere og hurtigere i disse dage. Athir havde ellers været tidligt ude for at nyde nogle af strålerne mens han travede gennem den beskedne landsbys gader for at købe til dagen og vejen i en travl kro, der kun ville blive travlere i høstsæsonen.Lyset fra gadelygterne blev tændt lidt efter lidt. Vinden susede gennem tinderne mod nord, så det hylede svagt selv hernede. Nu stod han ganske vidst også i lidt afsides baggyde, hvor støjen fra hovedgaden var lige så fjern som de mere lovlydige blikke. Han gav hånd til sælgeren af en kasse flaske der, efter etiketterne at dømme, indeholdt billig vin fra Medanien. Etikkerne måtte han få Marie til at "rette" senere.
Hans næste stop var frugtmarkedet. Frugter var ikke lette at få fat i på denne tid af året, så man måtte importere. Det gjorde det utroligt nemt at bestille varer hjem fra fjern og fjernere, og klaske en granatæblemærkat på kassen med ekplosive røgkugler fra Azurien.
Athir købte naturligvis aldrig den slags. Eksplosive røgbomber altså. Men han købte naturligvis granatæbler, og skulle der være noget til overs, plejede de lovlydige borgere i smuglerhavnen gerne at ville gøre ham fri for dem mod en symbolsk fortjeneste.
Krystallandet
