Aria var enlig flyttet fra den nedre del af byen, takket været hendes nye chef så havde hun fået et bedre sted at bo, når hun altså ikke var hos Leonore som var som en mor for Aria.
Men hun skulle denne dag ned og ordne nogen ting i den nedre del af byen, hun ville bare ordne sine ting og så tage hjem igen, det var dog ikke helt det der skete.

Som Aria var blevet færdig med de ting hun skulle og bevægede sig hjem over, dog var der nogen drenge som havde andre planer og som det eskalerede ente de i slåskamp med Aria.
Aria var dog ikke dårlig til at slås, og fik da en del slag ind på de 3 drenge, men de fik også nogen slag ind på hende, hvilket kun gjorde hende mere vred og hun gik kun endnu mere amok på dem.

Den ene af drengene fik hun slået i maven så han falde ned på alle fire hvorefter hun sparkede ham i hovedet, han lå på jorden og ømmede sig, han kunne ikke rejse sig igen.

Den anden dreng havde hun fået sparket mellem benene og han forsøgte at kravle væk der fra, mens den tredje stadig sloges med Aria.
Dog havde hun ikke bemærket at de havde tiltrukket sig noget af et publikum, og der havde vært nogen som havde set slåskampen som var løbet efter vagterne, for de kunne godt se at Aria stoppede ikke før de tre drenge lå ned, hvilket også var rigtig nok, hun var alt for rasende nu til at kunne stoppe sig selv før den tredje også lå ned.

De to drenge der allerede lå ned forsøgte at komme væk, med hjælp fra de omkring stående borgere.
Aria fik fældet ben på den sidste dreng så han fald ned på bagdelen, men det stoppede hende ikke i at sætte sig over ham for at slå ham igen og igen, hun stoppede ikke.

Lauge var på patrulje for at sikre alt var som det skulle, selvom det sjældent stod sådan til i den, ende af byen men det var bedre end de øvres småproblemer, desuden ville de ikke have en mand som ham gående i den del af byen, tænk hvis hans ar gav utryghed? Iført byvagtens uniform, vandre han ned ad gaderne de næsten isblå øjne så rundt, for at se alt omkring sig, der var næsten for stille som om noget var i optrækning. 
Men følelsen forsvandt ligeså hurtigt, som en kvinde kom ham i møde og fortalte om en slåskamp, han måtte nikke før han lod hende vise vej til balladen. Som de nåde frem så han de sårede fyrer, i sindet allerede ved at sætte dem i boks, men det var ikke dem hans interesse lå ved, det var den unge pige der sad ovenpå den sidste. bankede løs på staklen de to andre havde travlt med at luske væk men han havde ikke glemt hvordan de så ud. 

Lauge rømmede sig som han trådte nærmere, han viftede publikum væk med hånden og et hårdt blik, han var ikke en af de snakkesalig byen tværtimod. Som han stoppede ved siden af greb hans ene hånd fat i pigens skulder og strammede sit greb, for at få hende til at stoppe imens han trak hende af den unge fyr, som havde travlt med at komme væk men han ville heller ikke blive glemt. Blikket vendte sig imod hende, som han tvang hende med til den nærmeste bænk, og skubbe hende ned at sidde " sig mig engang, hvad har du gang i?" de første ord der kom fra ham var kølige og dømmende, imens blikket betragtede hende, han var og så klar til at kæmpe imod hende, lige nu slap han hende ikke. 

Han overvejede endda om han skulle gøre brug af håndjernene, måske endda slæbe hende med til hovedkvarteret, men for nu måtte han hører hendes side af historien. 

Aria så rødt, og hun stoppede ikke selvom drengen for længst havde overgivet sig.
Som nogen greb fat i hendes skulder slog hun ud efter vedkommende i troen om at det var en anden af drengene, men heldigvis ramte hun ikke da hun så det var en vagt.

Aria gjorde modstand som vagten flyttede hende fra drengen som kravlede væk, hun gjorde modstand selvom hun blev tvunget ned og sidde på en bænk, hun var dog ret hurtigt oppe og stå igen, hun var ikke bange for en sølle vagt.
Aria så vredt på ham "hvad rager det dig" sagde hun koldt og vredt. 

Aria kunne ikke se hvad en vagt skulle blandes ind i dette for, kunne han ikke bare ha ladet dem klare det selv. Aria ignorerede fuldstændig de skader hun havde fået under slagsmålet, selv blodet som dryppede en smule fra hendes mund og næse ignorerede hun, i stedet spyttede hun blodet ud når det blev for meget i hendes mund og så på vagten igen, hvad ville han gøre arrastere hende? det ville ikke være første gang hun røg ind i en celle, og hun ville hurtigt komme ud igen, de kunne ikke kontakte hendes forældre så hvad ville han overhovedet gøre.

Aria var tydeligt stadig vred og oppe og køre, og hun forsøgte også at smutte forbi vagten for at komme væk fra ham.

Lauge var ikke synderligt begejstret for han var endt med denne opgave, det havde været langt federe kunne han have set Aske udfører det, måske endda moret sig over at se kollegaen klare dette, men ak nej det var nu hans problem. Hans blik var køligt, som hun endda rejste sig selvom han lige havde sat hende ned, selvfølgelig var hun ikke nem det ville jo være for let. 
Et fnys slap ham " hvad det rager mig, er at du skaber gade uorden og bryder reglerne, derudover opfører dig Uhensætningsmæssigt overfor en tjeneste mand" besvarede han hende fuldkommen udtryksløst, han var på ingen måder bange for en lille unge! Slet ikke taget i betragtning af at han havde jagtet og dræbt varulve, igennem mange år det var også grunden til det store tydelige ar i hans ansigt. 

Hun var tydeligvis kommet til skade, men han kunne også mærke hun stadig var sur, han kunne dog ikke bare lade dette gå uset hen. Besluttet at hun måtte med til hovedkvarteret, så kunne en healer også tilse hende, og hun kunne måske køle ned så han faktisk kunne snakke med hende. Han var ikke typen der bare gad diskutere, som hun skulle til at smutte var han hurtig med håndjern, som hun tråde forbi ham greb den frie hånd den modsatte skulder som distraktion for at  den anden lod håndjernet glide om hendes håndled. Som det var sikret trak han i det og satte hurtigt den anden ende fast også, før han nu kunne tage stramt ved hendes arm for så at presse hende afsted foran sig " du kan køle af i arresten og det er ikke til arresten " han måtte vel bare hænge ud der, til hun var kommet til fornuft, for det eneste han ville var at få en snak. 
Heldigvis sikrede håndjernene at hun ikke kunne udnytte de evner hun muligvis havde og i sidste ende var han stærkere end hende, som han skubbe hende afsted imod hovedkvarteret heldigvis var der ikke langt. 

Aria sørgede for at hans hånd ikke blev på hendes skulder, man skulle ikke røre hende, og han skulle da slet ikke.
Som han nævnte hvad det ragede ham kunne hun ikke lade vær med at komme med en flabet latter "for det første så var det dem der begyndte.... for det andet, så har jeg intet til års for hvad du kalder tjeneste mand, hvis i gjorde jeres arbejde ordenlig så havde jeg ikke vært tvunget til at reagere selv... så hvis du vil ha mig undskyldt" lød det koldt, flabet og vredt inden hun forsøgte at gå uden om ham for at gå væk fra ham.
Aria havde før vært i klammeri med vagterne, måske lidt flere gange end hun burde når man tog hendes unge alder i betrægtning, men hun kunne heller ikke se hvad de var der for, mange af de vagter hun havde vært i klammeri med havde alligevel ikke lyttet til hende, de så hende trods alt bare som et dumt barn der ikke kunne styrere sig.

Som hun mærkede en hånd på sin skulder skulle hun lige til at slå ham, men før hun nåede at reagere på det mærkede hun håndjernene lukke sig om det ene håndled, og kort efter det andet. Hun måtte indrømme at hun nu ikke kunne bruge sine hænder som var sat fast på hendes ryg, dog var det ikke noget hun ikke havde prøvet før.
Aria kunne godt se hvordan folk omkring dem stirrede og hviskede omkring hende, men hun var ligeglad, de kunne sige hvad de ville.
Aria kunne ikke gøre andet end at gå med, selvom hun ikke lige frem gjorde det nemt, hun gjorde stadig modstand, hun kunne ikke bruge sine evner uanset på nuværende tidspunkt.
Aria kunne godt mærke han havde fat i hende, men det forhindrede hende ikke i at være vild og gøre modstand "du kan bare vente dig, når jeg får de her håndjern af" lød det fra hende sammenbidt, hun var tydeligt ikke fan af at blive sat fast.
Hun blev skubbet frem af, så hun kunne ikke undgå at følge med, men hun var ikke nem at have med at gøre, hun forsøgte da også at spænde ben for ham i håb om at han ville falde så hun kunne løbe. Hun forsøgte at vride sig fri så hun kunne stikke af, så man måtte da sige hun gjorde en god indsats for at slippe fri, med alt hun kunne tænkte på der ikke var hendes hænder.

Lauge hævede brynet af hendes svar, hvad var det hun havde gang i ? " beklager de selv har måtte træde til, men kamp opstår ikke af ingenting, og jeg skal nok finde de andre drenge senere" svarede han hende køligt. Hvor han dog ønskede ikke at skulle kæmpe med denne tøs, men det var en del af jobbet og han var nød til at få en snak med hende lige meget hvad, ønskede det ikke her hvor andre kunne lytte, desuden skulle han skrive en rapport omkring det. 

Som de gik gjorde hun modstand, det fik ham til et fnyse en smule af hende, stramme grebet og tog også fat i kæden på håndjernet for at sikre sig at hun ikke skulle slippe. Turen føltes pludselig lang når hun strittede imod ham, men det lykkedes ham dog at få hende med til hovedkvarteret. Her søgte han til arresten, hvor han satte hende ind i en celle, åbnede håndjernet før han lukkede sig selv ud, og stillede sig med armene over kros og betragtede hende, fra den anden side af tremmerne, med et hævet bryn og et køligt blidt " hvad er dit navn? og fortæl mig hvad der skete, siden du tæskede de andre ?" han var dog klar over hun nok ikke ville tale, men så måtte de jo bare være her hele dagen.  

Et håneligt fnys kom fra hende som han sagde han ville finde drengene senere "held og lykke med det... prøv ved helbrederne, de har nok brug for hjælp" sagde hun koldt.
Aria forsøgte at gøre modstand, men det var svært når man ikke kunne bruge sine hænder, og det greb som blev strammet om hendes arm gjorde det ikke lige frem nemmere, men hun var heller ikke lige frem nem at have med at gøre.

Som håndjernene kom af var hun klar til at angribe ham, men han var hurtigere ude af cellen end hun var til at få fat i ham.
Hun tog fat i tremmerne og så på ham med et køligt blik "du kan måske tvinge mig til at at sidde her... men du kan ikke tvinge mig til at tale, eller oplyse mit navn" sagde hun koldt og spyttede på gulvet foran ham.
Hendes sværd sad som altid på hendes ryg, det var hun glad for han ikke havde pillet ved for så var hun gået amok, men hun rørte det heller ikke selv, det var der bare.

Aria satte sig i den modsatte ende, hun satte sig på gulvet med ryggen op af væggen og så bare koldt ud på ham, hun var ligeglad med om hun skulle være der hele dagen, han kunne alligevel ikke holde hende der for evigt, på et tidspunkt skulle hun nok komme ud, og som hun så det så var det gratis overnatning med mad og vand, så hun kunne sagtens holde sig længe, men kunne den lille vagt også det.
Hun satte sig med bukkede ben og korslagte arme og sad bare og stirrede på ham.