Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Eden Quinsley
Kaldet: "E", Quinn, Queen, Flammen (pga. deres hår)
Køn: Intetkøn
Alder: 213
Fødselsdag: 5.8 år 1813
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrios, de tror på balancen i verdenen.
Erhverv: Bloddonor, omrejsende, bestyrer af "Ravnstoft Huset"
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Turmelinien - De føler sig hjemme i Turmelinien, men arbejdet kan godt tage dem til andre landsdele.
Race: Blandingsrace - Nordfolk og Bjergelver
Uddybende om race: Det usandsynlige match imellem en bjergelver og en af nordfolket. Det røde hår kommer fra nordfolket, hvilket er alt overskyggende for så meget andet. De bærer dog ingen synlige trak fra bjergelverne udover deres levetid.

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 55 kg
Kvinde:
Øjne: Røde, som et flammende hav.
Hår: Rødt/Orange, det ligner mest af alt flammer, går næsten ned til knæene, når det hænger løst.
Hud: Bleg, særligt bleg med den hårfarve, så de tyder mere bleg, end hvad de er.
Kropsbygning: Høj og slank kvinde, der har en fyldig barm, men ikke noget der kommer i vejen for deres bevægelser i naturen.
Hverdagstøj: Sorte bukser, helst så stramme så muligt, men stadig mulig at bevæge sig i. På overkroppen bærer de typisk en tætsiddende trøje, med en frakke over til at dække armene og de bidemærker, som ikke er healet endnu. Når de er på arbejde, bærer de dog en flammende rød kjole, uden ærmer og med en lang slids i den ene side.
Ar, permanente skader el.lign: bidemærker. Deres krop kan være dækket af dem, afhængig af hvornår på dagen man møder dem og om de arbejder eller ej.
Særlige kendetegn: De stjerne formede pupiller er et tydeligt kendetegn, både som kvinde og mand. Udover hårfarven.

Mand:
Øjne: Røde, med et stjerne symbol i midten.
Hår: Rødt/Orange.
Hud: Bleg.
Kropsbygning: Muskuløs, bredskuldret og med tydelig markeret kæbelinje.
Hverdagstøj: De foretrækker sort tøj, både for at skjule deres mærker på kroppen, men også for at undgå at stjæle opmærksomheden fra deres foretrukne træk, håret og øjnene.
Ar, permanente skader el.lign: bidemærker fordelt på kroppen. Enkelte mærker healer ikke længere og er blevet til ar.
Særlige kendetegn: hårfarven og øjnene, noget der ikke forandrer sig uanset om de er mand eller kvinde.
Faceclaim: Mavuika (Genshin Impact)

Magi

Magisk evne (1): Eden er født, som pige, men var ikke særlig gammel, før at de opdagede evnen til at transformere sig selv. Forvandlingen omhandler dog ikke hårfarve eller øjenfarve, men bunder primært i et kønsskifte, fra kvinde til mand og omvendt. Der er tale om en helt naturlig forvandling, som ligger dybt i dem og derfor ikke kræver de store mængder af chakra for at gennemføre, til stor frustration for dem omkring dem.
I begyndelsen skabte deres forvandling mere forvirring end gavn, men med tiden har de lært at bruge den i et sådan omfang, at det gavner dem selv og dem omkring dem. Hvis der skal løftes tunge ting, så kan de hurtigt træde til, som mand og hvis der er tale om en opgave, som kræver snilde og præcission, så er kvindens rolige hænder mere brugbare end musklerne.

Evnen har også resulteret i, at Eden ikke ser sig som hverken kvinde eller mand, men intetkøn og definerer sig selv som "De/Dem", men når først man har vænnet sig til tanken, så virker de som en naturlig del af samfundet uden at folk rynker på næsen af dem. Det har dog krævet en del tilvænning i deres hjemby, hvorfor de også er flyttet ud og har startet deres eget liv udenfor Nordlandet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Det føles lidt som en bivirkning til deres første evne, men de har opbygget evnen til at ændre deres blod. De kan ikke kontrollere blodets bevægelser udenfor egen krop, men kan ændre blodets egenskaber. Derfor bliver de aldrig syge af almindelige viruser, fordi deres krop er i stand til at bekæmpe, hvad end der måtte træde ind i deres blodbaner. Evnen er ikke synlig for det blotte øje, så hvis de skærer sig på noget, så har blodet den sædvanlige farve, som alle andre, rød. Men hvis man studerer deres blod nærmere, så vil man opdage at mængden af blodlemmer og næringsstoffer ændrer sig efter deres behov.
I begyndelsen brugte de evnen til at holde sig selv oven vande, fri for sygdomme, der fandt vej til Nordlandet, men med årene valgte de at eksperimentere med egenskaberne og hvorvidt de kunne føre blodets egenskaber ind i andre.. Som at helbrede de syge eller give andre et adrenalinsus uden sammenligning. Dette rygtedes hurtigt i deres fødeby, hvorfor de endte med at pakke deres liv sammen og rejse længere syd på, for at starte på ny.
Når blodet har fået en anden egenskab, så skal Eden aktivt vælge at ændre på det igen, før at det skifter smag/egenskab, men der er dog en begrænsning for, hvor ofte de kan skifte egenskab, før at de selv bliver dårligere af det.

Blodet har flere egenskaber, afhængig af Eden's ønsker:
Jern holdigt blod: Det naturlige blod, produceret i deres krop.
Bitter eftersmag: Fuld af næringsstoffer og hvide blodlemmer til bekæmpelse af sygdomme.
Sødme, prikkende på tungen: Berusende og vanedannede smag, som virker på samme måde, som stoffer.
Som en eksplosion på tungen: Høj potent blod, der i små mængder kan holde vampyrer og andre væsner, kørende i længere tid end normalt.
Stikkende fornemmelse: Giftig dosis af blod, der flyder ligesom tjære ned i svælget.
A, B, AB og 0: de kan ændre deres blodtype, efter folks præferencer, om nødvendigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
Kulderesistens - Racefordel
Forhøjede sanser - Racefordel
Udholdende - Efter opværksten i Nordlandet, har de opbygget en god udholdenhed overfor klimaet.
Bloddonor - Nok virker de som et nemt offer, men de færreste ved at deres blod også kan blive præsenteret som en gift.

Svagheder:
Bjergelvere - ´De har et indædt had til racen og kan have en tilbøjelighed til at se sig blind og derved miste det kølige overblik, som kan få dem ud i farlige situationer.
Temperamentsfuld - Nogle mener, at det kommer af det flammende hår. At det hører sig til.
Bloddonor - Eden er egentlig ikke bange for at afgive blod til vampyrer, men de frygter alligevel at blive til et mål for enten vampyrer eller folk, som foragter racen, da de aktivt forsørger dem med føde, hvilket er ulovligt.
Varme - Eden bryder sig ikke om det varme klima, særligt ikke Rubinien, hvorfor deres rejse sjældent tager dem langt sydpå.

Generel beskrivelse af personlighed:
Som nævnt tidligere, så definerer Eden sig som "De/Dem", da de ikke føler det retfærdigt at kalde dem for enten mand eller kvinde, når nu de kan være begge dele til fulde med alt hvad det indebærer. Derfor kan de også reagere negativt, hvis folk sammenligner dem med det ene eller andet, et eksempel kunne være: "Det er et kvindejob" eller "Måske du skulle overlade det til en mand". Hvis den opførsel udspiller sig foran dem, så kan de godt reagere aggressivt med udråb eller slag. De vil ikke behandles som det enkelte køn og kan være yderst tydelig omkring det. Også overfor fremmede.
Deres landsby i Nordlandet lægger dem tungt på hjerte, så hvis de oplever at folk taler negativt om Nordlandet, også efter oprøret i området, så vil de dele deres mening uden at tænke to gange. Men vi har vel alle ret til at ytre os, så længe at man kan tage imod konsekvenserne for sine udtalelser.

Til den positive side, så kan Eden være yderst elskværdig og imødekommende, så længe man er det samme overfor dem. De tager altid imod gæster med åbne arme og er ikke bleg for at tilbyde sin hjælp, hvis det skulle falde dem naturligt og nyttigt. Den eneste grund til at de har valgt et erhverv, som bloddonor, er for at se verdenen igennem andres øjne. Besøgende kommer gerne fra nær og fjern for at få et bid af kagen, som man siger.. Men Eden ser det ikke som at sælge sig selv, ved at tilbyde blod til vildt fremmede, selvom det medfører en risiko, så har de altid mulighed for at give igen. Enten igennem deres blod eller ved at gøre brug af overraskelses momentet, når de forvandler sig for øjnene af folk. Det afføder altid en pause i folks tanker. Nok til at slippe væk, om nødvendigt.

Udadtil ser de ud til at have rollen, som en ansat på en kro, men i virkeligheden styrer de det hele bag gardinet. Eden placerer sig selv på gulvet for at sætte et eksempel for de andre, men er ikke bleg for at afskedige folk, hvis de kommer i vejen for deres vision for huset. Huset må overleve, men er ikke rodfast, som Eden bruger tid på at vandre til andre byer, så de kan se verdenen og skaffe kunder til deres fine establishment.

Baggrundshistorie

Baggrundshistorie:
Det hele begyndte med en voldtægt.. Eden's mor, nordfolk i Norvik, var ude for at samle bær inden efteråret gik på hæld for alvor, da hun blev overfaldet af en mindre flok elvere, bjergelvere, som var i området for at sundere terrænet og se nærmere på landsbyerne i området. Hun huskede ikke meget fra overfaldet udover at vågne nogle timer efter, afklædt og smidt i skovbunden langt hjemmefra. Hun traskede hele vejen hjem og forsøgte at glemme det, indtil månederne gik og resultatet af den aften blev tydeligere. Der var liv. Et frø var blevet sået og hun stod med ansvaret. Alene. Hendes familie vidste intet omkring, hvad der var sket den dag, da hun helst ville glemme det og håbede at hun ikke skulle tænke på det igen, men i stedet var hun tvunget til at træde frem foran familien. Maven kunne ikke skjules længere, ej kunne vreden, som boblede inde i hende.
En sen sommerdag blev Eden født, med en rød hårpragt og de brændende øjne, som straks kiggede på sin moder med de store øjne og smilte. Moderen havde tænkt sig at skaffe sig af med barnet, men da Eden ikke viste tegn på sine elver gener, tog hun en drastisk beslutning og valgte at beholde barnet.

Eden voksede op i landsbyen, som et almindeligt barn, med fart i benene og en latter så sød, uden de store bekymringer for verdenen udenfor landsbyen. Norvik var hendes fødeby og der hun hørte hjemme. Lige indtil der skete en forandring i hendes krop, som hun ikke kunne forklare. Hun følte sig lige pludselig fremmed i egen krop, spurgte sin moder til råds, men til den dag i dag, ville hun ønske, at hun ikke havde fået sandheden af vide. Hun var halv elver.. Bjergelver af alle underracer. Hendes moder mente at det kunne gøre, at hun følte sig anderledes, men det var ikke det. Der var noget andet galt. Eden løb fra landsbyen op i bjergene, hvor hun gemte sig, imens at hun mærkede hvordan blodet pumpede rundt i hendes krop. I alle lemmer.
En nat, under et slemt uvejr, vågnede Eden ved at sæt, som hun havde søgt tilflugt i en grotte i ly for regnen, men da hun vågnede følte hun sig svimmel og gik imod den nærmeste vandpyt lige udenfor åbningen i grotten, hvorpå hun rakte hånden frem for at tage en tår vand. Da hun opdagede de store hænder, og den skarpe kæbe. Hun missede med øjnene, som hun faldt tilbage på røven med et bump, faldet gjorde mere ondt end normalt, som hun tog sig til røven og opdagede de faste baller. Ikke de runde baller, som hun var van til. Eden strøg frem imod vandpytten, som hun tog sit nye udseende til sig. Hun lignede en mand.. Men det kunne ikke passe, vel? Hun kiggede sig over skulderen, men vidste udmærket godt, at hun var alene. "Hvorfor?" hviskede hun med en pludselig dyb og hæs stemme. Hun sank dybt, før at hun skævede ned af sin krop. Hun var en mand! Fuldblods..

Der gik længe, før at hun accepterede forandringen, så længe at hun forsøgte at holde sig på afstand af landsbyen, imens at hun for alt i verdenen bare gerne ville være sig selv. Hun ønskede det inderligt, bad til Aladrios om at give hende balancen tilbage, hvilket hun fik, som hun så sin krop forvandle sig tilbage til kvinde med sine egne øjne. Hun gispede forskrækket, som hun stirrede på sit spejlbillede i en lille kilde, som hun havde fundet i bjergene. "Drømmer jeg?" spurgte hun forsigtigt, som hun satte sig på den nærmeste sten og betragtede sit spejlbillede. Var det en syg joke af en heks, som endelig var rendt ud i sandet? Eller kunne hun ændre sig selv, hvis bare hun ønskede det nok?

Der gik flere år, før at Eden fik kontrol over deres evne, som de hurtigt fandt frem til dens begrænsninger og muligheder i takt med at de blev ældre og mere erfaren. Landsbyen accepterede dem også, for hvad de var og valgte at gøre brug af deres evner i stedet for at udstøde dem i deres samfund. De måtte dog sige farvel til deres moder nogle år efter, hun døde af alderdom, imens at Eden mindede mest om en voksen teenager. De brugte flere år på at opbygge landsbyen, arbejde med bønderne og hjælpe til, hvor der var behov.

Tid til forandring:
Eden holder stadig meget af landsbyen, men de valgte at flytte fra landsbyen i takt med at dem de kendte døde og gik bort. Det var for underligt at bo det samme sted, imens at alt omkring dem forandrede sig så draktisk. Derfor tog de turen ned fra bjergene, igennem Nordlandet for at slå sig ned i Turmelinien. De holder sig tæt på Nordlandet, men rejser også landet rundt for at se hvad den ellers har at byde på. Så vidt det er muligt, så forsøger de at holde sig fra konflikterne, der har været imellem lyset og mørket, selv da mørket blev fordrevet.

Før Eden forlod landsbyen opdagede de evnen til at forandre deres blod, det kom sig, at de aldrig havde været syge under deres opvækst og blå mærker fik det heller ikke noget af, som om der var noget med deres blod. Derfor brugte de aftenerne på at eksperimenterer med deres blod, om det kunne have flere egenskaber eller kunne på anden vis bruges til noget nyt og anderledes. Det var under ét af disse eksperimenter, at de blev overfaldet af en vampyr, som beskrev deres blod, som sødt og betagende. Han var nødsaget til at smage på dem, hvilket efterlod ham i en berusende tilstand, som gav dem chancen for at flygte med hånden dækkende for bidemærket. Adrenalinen kørtet rundt i kroppen på dem, før at de skjulte sig i en blindgyde, for at få styr på deres puls. De skulle nødigt lokke flere til.
Men det var allerede for sent, som endnu en vampyr dukkede op med et sulten blik i øjnene. Øjnene lyste af lyst og blodtørst, som tvang dem op i en krog, imod den kolde mur, før at vampyren sank tænderne ned i deres hals og sugede til. "Dø dø" skreg Eden, som de forsøgte at hamre løs på vampyrens bryst. De var desperate for at undslippe, men var frossen på stedet. Indtil vampyren trak tænderne til sig med åben mund og en tykt flydende væske hængende på tungen. Han gispede efter vejret, før at han faldt om.. Eden flygtede uden at se sig tilbage.

Nu:
For omkring 20 år siden valgte Eden at slå sig ordentligt ned i Turmelinien, nærmere bestemt Smarana, i en tidligere forladt kro i byen. Kroen blev købt med de krystaller, som Eden havde tjent ved at sælge sit blod til højeste bydende i landet. Ud fra den erfaring blev det også hurtigt klart, at efterspørgelsen på blod var steget over årene, selvom vampyrer osv. stadig blev set ned på, så ændrede det ikke på det faktum, at de levede og stadig skulle have en måde hvorpå de kunne overleve. Derfor omdannede de den gamle kro til et blodhus, men ikke uden at bevare fronten, som en almindelig kro, hvor alverdens racer kan få sig et måltid mad. Bag gardinet har vampyrer og andre racer dog mulighed for at slukke deres ualmindelige tørst, hvis Eden ser dem som værdige nok til at holde på deres hemmelighed. Husets regler er som følgende:


1. Der må kun drikkes blod af bloddonorer, ikke gæster af huset.
2. Betaling skal falde, før man sætter tænderne i varerne.
3. Der er opstillet stationer til afrensning og aftørring af blodpletter. Brug dem.
4. Ingen seksuelle aktiviteter i storrummet, der skal være plads til alle.
5. Privatrum tilbydes efter behov og mod betaling.
6. Ingen slåskampe gæster imellem. Man vil blive smidt på porten og ikke kunne komme igen.
7. Ingen reklame. Ravnstoft er få de udvalgte få.

Som reglerne antyder, så er Ravnstoft et blodhus, hvor de besøgende kan slukke deres tørst, primært i blod, men der tilbydes også andre forfriskninger, hvis dette er påkrævet. Eden ser stedet som et fristed, med regler, hvor vampyrer primært opholder sig, men andre racer er også velkomne, så længe at de holder sig til reglerne i huset.

Nok er de bestyrer af blodhuset, men eftersom at de bruger en del tid på at rejse landet rundt, så kører forretningen til tider af sig selv. Hertil bliver huset bestyret af dem, som de stoler mest på.

Familie: Eden har ingen familie, da deres mor gik bort for mange år siden. De ved intet om deres far, som er bjergelver.

Andet

Ravnstoft huset:
Fronten ligner stadig den gamle kro, som Eden købte for 20 år siden, men bag facaden, bag kroen, ligger der en mørk hemmelig, nemlig at huset tilbyder blod direkte fra kilden.
- et blodhus, hvor alle er velkomne, så længe at de overholder husets regler:

1. Der må kun drikkes blod af bloddonorer, ikke gæster af huset.
2. Betaling skal falde, før man sætter tænderne i varerne.
3. Der er opstillet stationer til afrensning og aftørring af blodpletter. Brug dem.
4. Ingen seksuelle aktiviteter i storrummet, der skal være plads til alle.
5. Privatrum tilbydes efter behov og mod betaling.
6. Ingen slåskampe gæster imellem. Man vil blive smidt på porten og ikke kunne komme igen.
7. Ingen reklame. Ravnstoft er få de udvalgte få.

Beliggenhed: Turmelinien

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk