Godt pakket ind i diverse lag af tung uld, sad Prins Rasmus af Arys til hest. Natten forinden havde han overnattet i en nydelig kro langs Sydvejen, inden han næste dag ville dreje af, for at begive sig på det sidste stræk mod Svennings Gård. Rejsen havde været ganske fin. Vejret havde ikke været helt forfærdeligt. Blæsten havde været mild, og snefaldet ikke så voldsomt så det havde været svært at følge Sydvejen. Heldigvis var der altid rigelig med kroer på vejen mellem Dianthos og Zircon, til at han havde haft mulighed for at spise frokost i en lun stue, og få varmen efter en lang formiddags ridt.

Men nu var det den sidste del af sin lille rejse. Rejse var måske meget sagt, men det var alligevel hans tredje dag på rejsen indtil videre. Hans fine ganger, Leila, travede fint gennem den nedtrampede sne, på vejen mod Svennings Gård. Solen skinnede, og fik landskabet til at glitre som et kalejdoskop. Rasmus spejdede efter gården i det fjerne, og missede mod solens refleksion i det hvide landskab.
Det var hen på eftermiddagen, og solen var ved at hænge lavt over horisonten, men heldigvis kunne Rasmus se silhuetten af gården længere ned af vejen.

Han havde for nu en uge siden sendt en kurer af sted, for at meddele Frederik Ludvik, at han ville komme på besøg, for at købe nogle af de olier som han producerede, både til Isaris Tempel, men også til eget forbrug. Han havde hørt godt om varerne, og foreslået en priorinde, at kunne tage af sted på templets vegne, siden han var en trænet kriger, og nok skulle kunne holde diverse problemer stangen, uden at templet ville skulle hyre livvagter.

Han kunne mærke lettelsen, som han red ind på gårdspladsen. Mest af alt for at lige nu kunne han strække benene et stykke tid. Svaret fra Frederik Ludvik, der var ankommet kort forinden at Rasmus drog afsted, havde også meddelt at Rasmus havde været velkommen til at overnatte, hvis han havde brug for det. Lige nu var det aldeles fristende, også siden han nok ikke ville kunne nå at ride tilbage til den nærmeste kro, inden natten faldt på.

 Som kulden var begyndt at lægge sig over Svennings Gård, og de sidste plantager blev høstet, havde Frederik søgt ly for kulden inde bag murstensmurene. Han havde ladet de ansatte stå for arbejdet, for han hadede selv kulden. Han undgik så vidt muligt at gå ud, og brugte det meste af tiden på papirarbejde. 
 Da en kurer dukkede op med et brev, og en forespørgsel fra en Rasmus III af Arys om at komme forbi for at se og handle med olier. Noget Frederik selvfølgelig ikke sagde nej til - man kunne aldrig få for lidt forretningsaftaler, desuden var det rart med et brud i rutinerne. 

 Med tilbuddet om at Ramus kunne overnatte på gården, havde Frederik bedt den ene af stuepigerne om at klargøre et af de 4 frie værelser til deres - måske - overnattende gæst. Selv havde han været i gang med at sikre sig at olieriet og lageret var i orden, hvis nu skulle en tur derud og kigge, og samlet prøver på de forskellige olier sammen som han kunne vise til Rasmus. 
 " Hr. Hanson, Prins Rasmus af Arys rider ind i gården nu. " Lød det fra en af stuepigerne, efter et kort buk. Frederik, der sad i studiet og var ved at ordne lidt papiret, løftede blikket og nikkede kort. 
 " Tak, Anett. Vil du fortælle det til Mormor Helke? " Han sendte hende et kort smil og den unge, rødhårede pige nikkede og bukkede kort inden hun forlod rummet. Da hun var ude af rummet, rejste Frederik sig og trådte ud af studiet og ud i den store entre med trappen til 1. sal i stedet. . De rug hænder børste kort ned af tøjet for at rette eventuelle folder ud på tøjet, der i dag bestod af den sædvanlige, hvide skjorte, en grå vest, de sorte bukser. 

 Ude i gården enten grusvejen ved den halvstore,  murstens gård. Til højre for den lå en lille stald, og som Rasmus kom ind på gårdspladsen dukkede en stalddreng op. Han stod klar til at hjælpe Rasmus af hesten, og fører den ind i stalden til en pause og lidt opvartning. 
 Imens havde Frederik trukket den mørkeblå jakken på, og trådte ud i kulden med et stort smil på læberne - trods han havde lyst til at spurte indendørs til varmen igen.
 " Prins Rasmus af Arys! Velkommen til Svennings Gård! " Frederik slog armene ud, som viste han hele gården frem på en gang.

Rasmus skulle ikke vente længe på sin vært. Ikke kort efter at han var reddet ind og havde meldt sin ankomst, så var der allerede kommet en karl for at tage sig af hans hest. Denne Frederik Hanson havde en god tjenestestab, lige umiddelbart. Karlen virkede kompetent og håndterede hesten ganske godt. 
Rasmus træk sin tunge uldhætte ned for bedre at kunne se gården omkring sig. Ganske hyggelig gård.
Han nåede dog ikke at beundre den længe, inden selve værten hilste på ham. En ganske nydelig mand. Statslig i antrækket, hvilket fik ham til at føle sig lidt malplaceret, klædt i de tunge rejseklæder, for at kunne holde vinterkulden ude. Der var dog rigelig af broderinger i de rige uldklæder, der tydeliggjorde hans status. Både som fyrstesøn, men også kriger af Lyset og præst af Isari. 

Han trådte op mod Frederik med et venligt smil, kinder og næse der var røde af kulden, og strakte en hånd frem med herremanden. 
"Det er mig en fornøjelse at gøre Deres bekendtskab Hr. Hanson."
Rasmus havde glædet sig en del for at komme lidt ud af Dianthos, for at få et afbræk i hverdagen, også ud hvor der var lidt færre mennesker, der hele tiden skulle have hjælp. Enten fordi han var kriger eller præst. Og så også at komme væk fra de adelige intriger. Bare en gang i mellem.
"Jeg er glad for at vi kunne mødes på så kort varsel."

 Ryggen var rank og skridtene lange som Frederik aflagde afstanden mellem hoveddøren og prinsen. Gangen var hurtig og effektiv, han ville indenfor igen hurtigt. Skuldrene var skuttet en smule op mod ørene, i et forsøg på at holde kulden lidt uden. 
 Blikket var vendt mod gæsten, og som hætten blev trukket ned, og Frederik fik frit udsyn til et betragte ham, løftede det ene bryn sig. Blikket gled over de korte, brune hår, det kantede ansigt med skægstubbe og et smil, der kort fik hans gang til at sløve ned i et halvt sekund, inden værten forsatte i det oprigtige tempo. Det var bare på grund af kulden. Det var i hvert fald hvad Frederik fortalte sig selv. 
 " I lige måde, Deres Højhed. Og bare Frederik, det er fint. " med et kort buk i nakken tog Frederik Rasmus hånd, da han nåede op til ham, og gav den et klem. 

 Hånden kom ned langs siden at hænge igen. Den hang der dog ikke længe, da Frederik kort efter så hen på staldknægten og nikkede kort, inden han viftede mod stalden, som en hentydning til han bare skulle føre hesten ind i stalden og af-sadle den, og efterfølgende komme ind med diverse rejse-redskaber Rasmus kunne have haft på hesten, han ikke selv havde taget. 
 " Skal vi komme ind i varmen? " spurgte Frederik da blikket fandt tilbage til Rasmus, og han rakte armen ud mod herregården, som en invitation til at prinsen kunne gå mod døren. 
 " Der sker ikke så meget herude på denne tid af året, og hvordan kan man takke nej, til så fornemt et besøg? " Et skævt smil spillede på Frederiks læber, mens blikket hvilede på Rasmus. Han var da bestemt fornemt besøg. Frederik begyndte derefter selv at gå mod døren. 

 Når de kom inde den store entre med trappen til overetagen ville de blive mødt af Anett der stod klar til at hjælpe gæsten fri af det varmende overtøj.

"I så fald, kald mig blot Rasmus." Rasmus smilede venlig til den ret flinkt mand. Han var meget spændt på at finde ud af hvordan har bliver som en samarbejdspartner. Forhåbentlig ville han gerne vise ham lidt af produktionen. Det var altid spændende at se hvordan forskellige destillations- og udvindingsprocesser virkede. Og helt sikker på et meget større skala. Han kunne jo kun udføre det med ganske små doser, i sit eget lille hjemmelaboratorier.

Rasmus ansigt lyste op i et smil, da der blev nævnt varme. Han kunne godt mærke at hans ben var trætte af kulde og den lange dags ridt. "Meget gerne," sagde han og begyndte at gå mod indgangen. Han pustede ind i sine lukkede håndflader, for at få lidt gang i blodomløbet. Det var koldt at ridde så længe midt om vinteren.
"Ikke desto mindre så har jeg set meget frem til besøget."
Det var altid rart at få et afbræk fra sin hverdag, og et besøg på en herregård lød næsten som en ferie, selvom at der skulle forhandles, og det højst sandsynligt ikke ville være så længe igen.

Som han kom ind, kunne han ikke lade være med at lade sine øjne vandre en smule. Det var ganske nydeligt, og helt hyggeligt. Ikke helt så grandiøst som sine forældres hjem, men det gjorde ham intet. Han kunne godt lide de lidt mindre omgivelser. Det virkede mere intimt.
Tjeneren var hurtigt henne og hjælpe ham af med den tunge rejsefrakke, og han kunne mærke som han blev mange kilo lettere og han åndede lettet ud. Han gned sine hænder som han mærkede varmen i rummet omkring sig. Det var virkelig behageligt.
Under sin kappe havde han for sin position ret simpelt tøj. En tung kjortel i Arys farver, med uldne ensfarvede hoser. 
"De har et ganske nydeligt hjem," komplimenterede han og smilede venligt til Frederik.

 "  Javel,  " Frederik nikkede kort. Rasmus var uden tvivl skønner at sige frem for Hans Højhed, eller Prins Rasmus, men selvom navne formaliteterne nu var lagt lidt på hylden, betød det selvfølgelig ikke at han skulle glemme forskellen i deres sociale rang. Rasmus var trods alt en prins, og Frederik var blot en handelsmand. 

 Da de nåede døren, åbnede Frederik døren og holdt den for Rasmus, så de begge kunne komme ind i varmen. Hurtigt fik han lukket døren efter dem, så kulden ikke længere kunne genere dem. Imens Anett hjalp Rasmus ud frakken, tog Frederik selv den mørkeblå jakken af. De mørkeblå øjne betragtede Ramus klæder, der bestemt ikke gjorde ham mindre fornem at se på. En tanke der fik smilet til at trække sig en smule skævt op. 
 " Tak skal De have. Det har været i familien i et par generationer. " Forklarede han, inden han rakte hånden til siden, mod døren til højre for trappen, og efterfølgende selv begyndte at gå mod døren. Døren førte ind til stuen, der blandt andet havde en brændeovn og et stort glasparti ud mod plantagerne. 
 " Der er varmere her inde, " forklarede Frederik, inden han stoppede op og så på Rasmus.
 " Kunne De tænke Dem noget at drikke? Noget af spise? " spurgte han så prinsen. Det havde uden tvivl være en lang og kold rejse, så varme, mad og drikke kunne sikkert være godt. 
 " Så kan De lige blive varmet ordenligt op, inden vi kigger på forretning. " Blikket vendte sig mod Anett med et nik mod køkkenet, som en hentydning til at hun skulle finde frem hvad deres gæst ønskede, inden han forsatte ind i stuen.

Han kunne ikke lade være med at smile. Det var så hyggeligt. Småt og kompakt. Eller småt og kompakt i forhold til det han var vant til. Han vidste godt at der var mange der boede endnu mindre, men det virkede mere sammenklemt. Det her var en hyggelig størrelse. Overskueligt og hjemligt. Rasmus følte sig allerede meget godt tilpas her.
"Deres familie har passet stedet godt. Der er lagt kærlighed i hjemmet."

Han fulgte efter Frederik, som ledte dem ind i en velopvarmet stue med en tændt pejs. Perfekt til det kolde vintervejr. Det her var virkelig hyggeligt. Han lod sit blik glide over rummet. Manden havde en god smag. Han kunne mærke som varmen i rummet begyndte at fordrive den resterende kulde fra kroppen.
"Mange tak, det kunne jeg godt tænke mig."
Varme forfriskninger var altid noget han kunne bruge. Han var et sted meget taknemmelig for at Frederik gerne ville socialisere lidt inden de skulle lave forretninger. Rasmus var ret interesseret i herremandens arbejdsproces og metoder til at udvinde de forskellige olier. 
"Har de været i olie erhvervet længe?", spurgte han Frederik med oprigtig interesse.

 Nær brændeovnen stod et sofa-lænestol arrangement med et sofabord. Frederik begyndte at gå mod det, og rakte hånden frem mod sofaen, som en invitation til hvis Rasmus ville sidde. Selv satte Frederiks sig i den ene af lænestolene. En gang havde de være fine og nye, med klarer farver, men farverne var falmet en smule gennem årene, og led lidt af slitage. Dog var ingen af dem i stykker.
 " I et par år. Jeg flyttede fra Azurien for at hjælpe min morfar Ludvikal med forretningen, men han døde ikke længe efter. " fortalte han. At det ikke helt var sådan historien var, var en ting man ikke kunne se på Frederik. Han havde mestret evnerne til at lyve til perfektion for længst, men denne her gang, handlede det mest om at han undlod ting. Ting der egentlig ikke var nødvendige eller vigtige for samtalen. 
 " Nu er det kun min Mormor Helke og jeg der bor her. " Det ene ben lagde sig over det andet, mens Frederik lænede sig lidt tilbage i stolen og lod blikket betragte Rasmus lidt. 
 " Der går nok ikke længe inden hun kommer herned. " De mørkeblå øjne flyttede sig kort efter væk fra Rasmus og over mod døren de var kommet ind af. 

 Den næste dør der åbnede sig var dog en bag dem, der førte ind til tjenestefolkets lille gangareal. Anett kom gående ind med en bakke, hvorpå der stod en flaske vin, en kande vand, to glas og en lille anretning med kiks, brød og og lidt forskelligt pølser og ost. Forsigtigt satte hun det på bordet og ventede derefter et kort øjeblik på om der var andet hun skulle gøre.
 " Mange tak, Anett. Det var det hele. " Anett lavede et lille buk med hovedet.
 " Javel, Hr. Hanson. " Og så skyndte hun sig tilbage til døren hun var kommet ind af. Frederik satte sig ordenligt i stolen, med begge fødder tilbage på gulvet, så han kunne læne sig over mod bordet.
 " Vin eller  vand? " spurgte ham, mens han tog det ene glas i hånden, og kiggede mod Rasmus. 

Frederiks hjem virkede... hjemligt. Der var hyggeligt og behageligt. Lidt rustikt, og man kunne se alderen, men ikke noget der virkede distraherende eller frastødende. Nej, det gav stedet en landlig charme. Han tog plads i den anviste sofa ved ildstedet. Han kunne stadig mærke kulden i kinderne, som de brændte efter mødet med den behagelige varme indendørs. Han lyttede nysgerrig til Frederiks forklaring. Så han var forholdsvis ny i faget, men han vidste højst sandsynlig meget mere om udvindingen af forskellige olier end Rasmus gjorde. 
"Jeg er sikker at Deres bedsteforældre havde stor glæde at få Dem til at hjælpe. Det er godt at kunne hjælpe sin familie, og det taler godt for Dem, at De tager Dem godt af Deres mormor."
Rasmus havde et svagt punkt for folk, der tog sig godt af andre. Især de ældre og svagelige. Mange fejede dem blot ind under gulvtæppet og lod dem dø sammen med støv og minder. Det var ikke noget de fortjente. Frederik var tydeligvis en anden slags mand, der respekterede sit ophav. Igen en glædelig overraskelse for Rasmus. For ham tydede det blot mere på at Frederik ville være en mand han gerne ville fortsætte et samarbejde med.

Som tjenestepigen kom ind med noget let at spise og drikke, kunne Rasmus mærke at hans mave reagerede med det samme. Forventningens glæde for at få lidt at fylde ud med, tiltalte ham meget på nuværende tidspunkt. Han sad dog mageligt tilbagelænet. 
"Jeg tager gerne noget vin," sagde han med et varmt smil til Frederik. Han sagde aldrig nej til et glas vin. Smagen og den dejlige varme var godt for både krop og sjæl.

 Frederik nikkede lidt, med et lidt påtaget smil. Ikke at det var til at se. Frederik var ikke kommet til Safirien med tanken om at skulle tage sig af hans bedsteforældre. Han havde i tiders morgen brugt undskyldningen af sorgen der kom af at blive i hjemme, hvor hans forældre var gået bort i en brænd var for stor, og han kunne ikke holde ud af blive i familiens hjem, han ellers var vokset op i. Sandheden var dog at han hadede alt ved Azurien. Dens kulde, dens lugt, minderne. Fiskeforretningen havde han derfor overladt til søsteren, og have rejst sin vej. 
 Der var heller ikke lige så mange i Safirien der satte spørgsmålstegn ved branden forældrene var gået bort i, som der var i Azurien. 
 " Nogen gange føles det mere som det er hende, der tager sig af mig.. " sagde Frederik med en lav, kort latter. Af og til blev han lidt opslugt af arbejdet, og så var det Mormor Helke der mindede Frederik om at spise, drikke og at sove. 

 " Javel,  " Frederik tog vinen og hældte op til Rasmus. Vinen var en Medians vin, der var forholdsvis sød i det. Glasset blev rakt mod  Rasmus, inden Frederik hældte vin op til sig selv.
 " Endelig tag for Dem, " Frederik nikkede mod anretningen af mad. Derefter lænede Frederik sig tilbage i stolen, og lod vinen hvirvle lidt rundt i glasset. Blikket virkede til at kigge på vinen, men det kiggede lige over glassets kant, så den mørkhårede mand i stedet kunne undersøge hvert et træk på prinsen. Der var vel intet galt i at vide hvordan ens gæst så ud, så længe man ikke stirrede alt for meget.  
 Det var dog ikke særligt længe Frederik fik lov til at betragte gæsten, før den ene af dørene ud til entreen åbnede sig, og ind kom en ældre dame, med kort, hvidt hår og blå øjne. Hendes gang var langsom og påvirket af at være en smule krumrygget på grund af dårlig ryg, men hun havde et livligt og glad smil på læberne. 
 " Åh! Prins Rasmus! " lød det muntert fra den gamle dame. At bevæge sig hen til de to unge mænd gik ikke alt for hurtigt, men Helke kunne tydeligvis ikke vente til hun kom helt hen, før hun hilste og præsenterede sig.
 " Jeg er Helke Sefia, men de kan bare kalde mig Helke. "  De blå øjne strålede nærmest af noget udefinerbart. Hun elskede gæster! Og hun elskede unge mænd! De var en sand fryd for sjæl og øje.  Og hun var vel en ensom enke. Frederik sad i stolen og lo lavt for sig selv. Hun var noget for sig selv, hende Mormor Helke. Han vidste dog også at han inde længe ville begynde at finde hende pinlig, men for nu gik det. 

Det virkede til at Frederik havde et ret tæt forhold til sin mormor. Han var ikke så tæt med sin familie, men han ville altid gerne hjælpe dem, og støtte dem hvis de havde brug for noget. Det kom muligvis også med at være en fyrstefamilie. Så kunne man ikke lige tillade sig alt hvad man godt kunne tænke sig. Der var nogle ting som var forventet af dem. Hvordan man bar sig ad blandt andre. Hvilke relationer man dannede sig. Der var mange ting der skulle foregå på overfladen, og hvis de ikke gjorde, så ville der blive gransket i deres private sager. 

Han tog imod vinglasset med et taknemligt smil. Han slyngede vinen i glasset. Den havde en virkelig pæn farve. Han var altid fascineret af hvordan væsken blev farvet af rummets lys. Det var altid fascinerende, for det korte øjeblik han fik lov til at betragte rødvin på denne måde. Han lugtede til vinen. Behaglig sødlig lugt. Søde vine var helt sikkert hans favorit. Hvis han kunne vælge, så ville han nok foretrække desertvine til samtlige retter, men det var bare ikke den rigtige måde. Godt nok om sommeren var de lyse og mere tørre vine ganske passende. Han tog en lille tår. Det her var fortrinligt. Han kunne ikke lade være med at smile ret stort. Det her var lige hvad han havde brug for.
"Virkelig god vin."
Han nikkede anerkendende, inden han efter at være blevet tilbudt maden, tog sig lidt for af de forskellige godter, der var blevet stillet frem.

Han havde dog ikke så god tid til at nyde det lille måltid, inden en ældre dame tilsluttede sig selskabet. En nydelig ældre dame. Rasmus kunne godt se nogle af lighederne mellem hende og Frederik. Han stillede glasset og maden på det lille bord og rejste sig, som kvinden hilste på ham og præsenterede sig selv.
"Det er mig en fornøjelse at møde Dem Fru Helke, og jeg takker for Deres gæstfrihed."
Han tog imod hendes hånd og gav hendes håndryg et let kys. Han lod hende sætte sig før han selv satte sig ned igen og tog både vinen og maden til sig.
"Jeg har allerede fortalt Frederik, at jeg synes at De og Deres familie har taget sig meget godt af gården. Jeg kan rigtig godt lide hjemligheden."

 Frederik blev siddende i stolen, og så til som Helke og Rasmus hilste på hinanden. De mørkeblå øjne betragtede den lavere dame inden blikket fandt tilbage på Rasmus. Helke selv, slog en lille kort latter op, og førte den frie hånd op til munden, som blev hun helt forlegen over at Prinsen kyssede den anden hånd. Det gjorde hun dog ikke, men hun elskede at flirte med de yngre mænd der kom forbi.
 " Bevars bevars! Helke, bare kald mig Helke! Fru lyder så gammelt! " indrømmede hun klukkende, inden hun med lidt besvær og et anstrengt støn man næsten kun hørte hos gamle mennesker, fik sat sig ned i sofaen. Hænderne glattede kjolen lidt ud inden de lagde sig oven på hinanden på skødet. 
 " De seneste par år er det vidst mest Frede der har taget sig af gården, " det blå øjne havde noget legende og drilsk over sig, som de vendte sig mod Frederik. Helke vidste hvor meget Frederik hadede kaldenavne, især når de var sammen med andre. Han var også hurtig til at brumme irriterende, og sende hende et skulende blik.
 " Mormor... " mumlede han, og Helke slog med det samme en latter op. 

  Helke lagde den ene hånd mod Rasmus overarm og flyttede blikket tilbage på ham, med et stort smil. Helke var uden tvivl stolt over Frederik og glad for at have ham på gården.
 " Er han ikke skøn? " spurgte hun, uden at fjerne hånden fra hans overarm. Freder fnøs og rollede med øjnene, men kunne alligevel ikke holde mundvigen fra at trække sig lidt op. Selvfølgelig var han skøn. Det vidste han jo godt. 
 Inden Rasmus kunne nå at svare eller reagere, flyttede Helke blikket ned på hendes hånd mod hans overarm. Hånden gav overarmen et par klem. 
 " Oh, sikke et fint eksemplar af en mand De er, Prins Rasmus! " Overarmen fik endnu et lille klem, inden hun blidt klappede den, og efterfølgende tog hånden til sig. Frederik der havde været ved at få vin galt i halsen, sendte endnu en gang hans mormor et skulende blik mens han hostede lidt, denne gang sagde han dog ikke noget. Den gamle dame, skulle vel også have lov til at morer sig lidt, en gang imellem.

Den ældre Helke var hvert fald meget snaksaglig. Måske også meget bramfri. Det var meget forfriskende i ny og næ, når folk ikke hele tiden bukkede og skrabede for ham, bare fordi han var en søn af selve fyrsten af Arys. Det var også fascinerende at få et indblik i at Frederik tydeligvis havde et nært forhold med sin mormor, men hun var måske lidt taktløs omkring det. Han vidste ikke hvor passende han syntes det var at hun tiltale Frederik ved et kælenavn, som Frederik tydeligvis ikke brød sig om blev brugt i det her selskab. Han havde intet imod brugen af kælenavne, men han mente at de var forbeholdt de nærmeste relationer, og ikke blot brugt i offentligheden på denne måde, foran ens professionelle bekendtskaber. Han kunne dog godt se spøgen i at det muligvis var for at drille Frederik. Hvert fald var deres forhold nært, og det glædede Rasmus, fordi ellers ville de to nok være meget ensomme.
"Det glæder mig at nogen tager sig af stedet her. Om end jeg kun har været her en kort stund, så tiltaler gården mig meget."

Han smilede venligt til dem begge to. Han tog sig endnu en tår af den meget fremragende vin, som Helke lagde en hånd på hans overarm. Ikke noget bemærkelsesværdigt, og han skulle lige til at svare Helke, men blev afbrudt mit i indåndingen af at hun klemte hans overarm lidt. Det var måske en smule upassende. Komplimenten var også meget direkte. Han var da også meget smigret, men også meget overrasket. Han havde ikke lige forventet at han ville blive lagt an på, kort tid efter sin ankomst. Han kunne dog ikke sige noget, da det ville være meget uhøfligt, og desuden var det kun en enkelt berøring.
Han smålo i en udånding, og kunne mærke som hans kinder blev varmere. Hvis ikke han allerede var rød i hovedet af at være kommet ind fra kulden, så ville det nok være meget tydeligt at han blev en smule forlegen over den ældre dames kompliment, hvis ikke det godt kunne ses på ham allerede.
"Mange tak."
Det var det eneste han lige kunne få sig selv til at sige i sin forlegenhed. Det føltes lidt uprofessionelt fra sin side at han mistede mælet over en simpel kompliment. Han vendte sin opmærksomhed mod Frederik, og rømmede sig kort for lige at ryste overraskelsen og forlegenheden af sig.
"Hvis jeg må være så bramfri, hvor mange forskellige slags olier fremstiller De her på Svennings Gård?"

 Både Helke og Frederik tog glædeligt imod rosen af gården. De lagde begge meget tid i at passe på gården  til den grad de hver især kunne eller havde mulighed for at gøre. De var stolte over gården - Helke nok mest, fordi hun vidste Frederik ville tage sig godt af den når hun var borte, og hun havde noget så fint at efterlade til ham.

 Trods synet ikke var som det plejede, gik det ikke forbi Helke hvordan prinsens kinder tog farve. Et fornøjet smil lagde sig over hendes røde løber og hun rettede sig en smule op. Og så rakte hun ud efter en af de røde kinder og greb godt fast i den løse hud med tommel og pegefinger.
 " Åh, et sandt pragt eksemplar!" klukkende hun inden hun tog hånden til sig. Det var skønt med et ungt mandfolk i huset, der var en sand gang øjenguf! Hænderne klappede lidt mod hendes lår, inden de lagde sig til rette, og i stedet blot sad og betragtede prinsen, med et smørret smil. 

 Frederik sad en smule uroligt i lænestolen. Han havde mest af alt lyst til at bede Helke om at på, men vidste også at det ville virke uhøfligt bare at smide Helke ud, det var trods alt hende gård. Det virkede dog til at Rasmus også fandt Helkes frie sind lidt i overkanten, og så snart han forsøgt at skifte emne, ver Frederik hurtig til at sætte sig lidt frem i stolen.
 " Vi fremstiller både olier til madlavning og til kroppen. Her på gården har vi tre store plantager til mandler, argan og oliven, og to lidt mindre til raps og sesam. " Man kunne nærmest se passion i Frederiks øjne som han fortalte. Han tog kort en tår af vinen.
 " Vi har også lidt plantager til blomster og lignende til at give duft til kropsolierne, og så har vi lidt handelsaftaler for duftelementer vi ikke selv gror. " 
 " Frede er så flittig en ung mand! Nogle gange bliver jeg helt bekymret for, om han har tid til at danne sig en familie, " Helke var tydeligvis stolt over hendes barnebarn. En grimasse lagde sig kort over Frederiks ansigt ved kaldenavnet, men han sagde ikke noget denne gang.
 " Hvad med Dem, Prins Rasmus, er De blevet gift? Børn? " Helke lagde hovedet nysgerrigt på skrå, og så på den yndige prins.

Han kunne ikke lade være med at lade en akavet latter undslippe. Det var mærkeligt hvordan Helke var overfor ham. Det var meget lang tid siden nogen havde knebet hans kinder. Nok ikke siden hans barnepige havde gjort det den gang han var meget lille. Det var de færreste som turde at lægge en hånd på en fyrstesøn, om end hånden var venlig eller hård. Lige nu valgte han dog at prøve på at ignorere det, som han rykkede sig en smule urolig i sofaen og tog en fornyet tår af vinen, for at lette utilpasheden en smule.

Heldigvis var Frederik dog klar på at snakke om olierne i stedet for, som var grundet til at han overhovedet var taget herud i midten af vinteren. Han hæftede sig ved Frederiks ord, og det var ikke svært at se at Rasmus var meget optaget af hvad der blev sagt. 
"Jeg har hørt utrolig meget om oliers fordele for kroppen, og potentielle helbredende effekter det skulle have, både for hud, muskler og sjæl. Jeg har selv ikke så meget erfaring med olier på det punkt, men det lyder til at De sikkert kan fortælle mig meget mere."
Rasmus var tydeligvis meget interesseret i hvad Frederik havde at sige, men Helke mente tydeligvis at der skulle snakkes om noget andet.
Han vendte sig mod den ældre dame, som åbenbart mente at prinsen skulle inddrages i deres familieanliggener. Hvorfor vidste han ikke. Måske for at lægge et press på Frederik? Ikke noget han har skulle bekymre sig synderlig meget om. Fyrstinden håndterede den slags for ham, og så skulle han blot møde op til brylluppet på et tidspunkt, producere nogle unger, og så var den ged barberet.
"Jeg er endnu ikke viet. Fyrstinden af Arys vil gerne have Prins Aldamar af Arys ægtet, inden at jeg ville skulle tage mig en hustru."
Han vidste at ægteskab i hans stand handlede om politik, så han blandede sig ikke umiddelbart i det. Så længe han kunne studere samtidig med at han fik sat nogle børn i verden, så var han sikkert tilfreds nok.

 Frederik åbnede munden for at uddybe hvad Rasmus selv tog op, men inden han nåede så langt blev han afbrudt af Helke. Det var tydeligt at se på det blik han sendte  hendes retning, at han var ved at være godt irritereret på hende. Ikke at hende måde at være på kom som en overraskelse, hun var nærmest altid sådan, og Frederik var ikke i tvivl om hun nød det. Det var ren underholdning for den gamle dame. Helke sad selv med et lettere smørret og tilfreds smil om læberne - hun frydede sig over at kunne drille de to drengebørn.
 " Jaså, jaså.. " sagde Helke med en nikken, til Rasmus svar på hendes spørgsmål. Mere sagde hun dog ikke, og som hun lænede sig frem for at tage et stykke pølse fra fadet, var det med et hemmelighedsfuld udtryk, som om hun tænkte noget hun ikke ville sige. 

 " Det kan være vi skal gå ind på studiet.  " Frederik havde hurtigt, efter Helkes lidt overvejende ord, rejst sig op. Han sendte Helke et strengt blik, inden han flyttede blikket hen på Rasmus med et venligt smil.
 " Jeg har sat olieprøver frem derinde," forklarede ham. Helke vidste godt det var et tegn til hende, at nu skulle hun stoppe med at blande sig, og det respekterede hun også. Nu havde hun også fået lidt sjov ud af dem. 
 Med vinen i hånden rakte Frederik hånden frem og i retningen af døren de var kommet ind af. Frederik ventede på at Rasmus fik rejst sig op, før han selv begyndte at gå mod døren. Da de begge to var halvvejs ovre ved døren, lød Helke stemme fra sofaen.
 " Opfør jer nu ordenligt, ikke drenge?" man kunne nærmest høre hvor smørret hendes smil var, som hun sad og skævede i retningen af drengene. Hendes ord fik ganske kort Frederik til at spænde op, inden han fnøs. 

Han vidste ikke hvor meget Helke havde tænkt sig at udfritte ham, fordi det var også begrænset for hvor meget han kunne dele med andre, som han kun lige havde mødt. Der var nogle ting som ikke skulle være offentlig kendt for andre end dem det var relevant for. Heldigvis valgte Frederik at trække ham ud af denne potentielle kattepine, om hvor meget mormor Helke ville presse ham for sladder og saftig viden. Indtil videre havde Rasmus undgået de værste sladder skandaler, og han havde tænkt sig at holde sig fra dem stadig. 

Han rejste sig op, som Frederik inviteret ham til studiet. Han vendte sig mod Helke og bukkede høfligt for hende, som de skulle til at forlade hende. Han var trods alt opdraget ordentligt til at være høflig over for sine værter, uanset hvilken stand de kom fra. 
"Det var en fornøjelse at hilse på Dem, og vi kommer nok til at se hinanden igen senere."
Han smilede venligt til hende, inden han så fulgte efter Frederik i den retning han havde gestikuleret. Han kunne også mærke at han så meget frem til at faktisk snakke om de forskellige olier som de producerede på Svennings Gård, modsat at snakke om potentialet for børn. Dem havde han ikke lige brug for at have, fordi så skulle man finde barnepiger og gode mentorer for at de faktisk kunne blive ordentlige voksne. Hans mor ville ikke tilgive ham, hvis han ikke ville sørge for at hendes børnebørn ville blive opdraget ordentligt.

Han fulgte efter Frederik ud af stuen, efter at Helke var kommet med en kommentar der åbenbart havde gået Frederik lidt på. Igen, han var ikke så vant til den familiære omgangstone fra sit eget hjem, da der ofte var nogle meget strikse facader der skulle opretholdes.
"Må jeg spørge på forhånd hvilke prøver de har taget frem?"
Han kunne næsten ikke styre sin nysgerrighed. Det kriblede i fingrene på ham at undersøge dem, for at se hvad han potentielt set kunne bruge dem til.

 " Fornøjelse har været helt på min side! " Lød det muntert fra Helke som hun nikkede kort mod Rasmus i en høflig hilsen. Nu skulle hun nok lade de, være til der var mad. Det var jo heller meningen Frederik skulle blive helt træt af hende, og Rasmus var trods alt en Prins og kunde. To ting sammen, der ville være godt for forretningen. 
 I stedet for at gå ud i entreen, åbnede Frederik en dør næsten lige ved siden af, der første dem lige ind i studiet. Det var et rum med bogreoler fyldt med bøger langs alle vægge, og nogle store vinduer til at bringe godt lys ind i rummet. I den ende de var kommet ind i stod der et lille arrangement af 2 lænestole og et lille bord, og i den modsatte ende et skrivebord med en stol til. På bordet stod tre små skåle med olie i. 

 Frederik holdt døren for Rasmus, og som han kom ind i rummet vendte Frederik opmærksomheden mod Prinsen med et lettere undskyldende udtryk og et par venskabelige klap på overarmen. Selvfølgelig var det ikke andet end venskabelige klap. Det var jo i hvert fald ikke fordi han også lige skulle mærke prinsen muskler, nu hvor mormor Helke havde. 
 " Undskyld for mormor Helkes opførsel... Hun kan være lidt.. meget en gang i mellem..  " undskyldte han, mens han begyndte at gå gennem rummet, op til skrivebordet. 
 " Jeg fundet en olivenolie - den kan bruges til både krop og mad, en olie med argan og en mandelolie med lavendel i til at give lidt ekstra duft. De to sidste er kun til kroppen. " Forklarede han og stoppede ved bordet. Frederiks blik betragtede de tre små skåle lidt. Duften af lavendel var den stærkeste og overdøvede de andre når man bare stod. Frederik vendte kort den ene hånd mod skålene, som en invitation til at Rasmus skulle være velkommen til at se dem an med øjne, næse og hænder, hvis han havde lyst.

Duften af lavendel kunne allerede duftes svagt som de kom ind i Frederiks studie. Ikke noget som han lagde mærke til bevidst, men det var en ganske behagelig duft. Lidt ligesom de venskabelige klap der kom fra Frederik på hans overarm. Ikke noget han lige lagde mærke til, men ganske behagelig.
"Det skal De ikke bekymre Dem om. Hun er en snaksaglig kvinde, men jeg kan se at I er meget nære."
Han smilede venligt til Frederik, og hans blik fangede Frederiks et kort øjeblik. Der var en meget kort intens spænding, som deres blik fangede hinanden, men den varede kun et splitsekund, som de gik videre ind i studiet.

Rasmus skulle ikke have meget mere end den ene gestus inden han lænede sig ind over de tre skål med olie. Nu var lavendelduften mere intens, og han lagde godt mærke til den. Ganske behagelig duft, om end en smule overvældende.
Han løftede først skålen med olivenolien op. Han tænkte at hvis han skulle også prøve at smage olien, så ville det være bedst at smage den først, inden han fik olie på fingrene, som ikke skulle puttes i munden. Duften var ganske særegen, og ikke en som umiddelbart kendte. Muligvis var det noget at familiens kokke sikkert brugte, men nok ikke noget templet eller hæren brugte. 
"Hvordan foregår udvindingsprocessen? Er det ved at presse frugten, eller er det mere en destilleringsprocess?"
Han var tydeligvis meget nysgerrighed, og hans tilgang til olierne var tydeligvis erfaren, med en videnskabsmands hånd, der studerede en spændende væske.
Han dyppede et par fingre i olien og mærkede den. Den havde en virkelig interessant følelse mellem fingrene. Det gled godt. Måske det kunne hjælpe til at sluge forskellige medikamenter, eller måske ville det være en god base til ting der ikke rigtig ville blande sig med vand.
Han smagte på olien. Ganske mild, men en særegen smag. Han kunne godt genkende smagen svagt. Så der var hvert fald nogen som havde serveret noget med olivenolie til ham før. Han stod med pegefingeren i munden et stykke tid som han smagte på olien.

Han stillede skålen tilbage og tog argan olien op.
"Jeg har læst lidt om argan. Ikke meget. Nogle teorier siger at det skulle kunne hele sprækket hud."
Igen tog han skålen op og duftede til den. En let syrlig duft. Ikke meget, men der var en snært af syre. Ganske mild meget behagelig. Følelsen var også rigtig behagelig, men det virkede næsten lidt køligere end olivenolien. Han kunne helt sikkert godt tænke sig at prøve olien på et større niveau.

Til sidst gik han til mandelolien med lavendel, der hvert fald havde en potent duft.
"Er det en infusion af lavendel, eller er har der været en ekstraktion af lavendelens duftstoffer?"
Han var meget nysgerrig på dette punkt, fordi han lavede selv en del sammenligninger af hvordan infusion og ekstraktion varierede i deres effekt. Duften var meget behagelig.
"Mmm..." sukkede han tilfreds og et behageligt smil spredte sig langs hans læber. 
Følelsen var også ganske behagelig, men han var så også sikker på at han nok ville dufte af lavendel et godt stykke tid.

 Det ville aldrig være noget Frederik ville indrømme, men da deres blik mødtes var det som om hans hjerte sprang et slag over. Der var bare noget over Prinsen, og han kunne virkelig ikke sætte fingeren på hvad det var. Hvad end det var, fik det ham til pludselig at føle sig underlig genert. Blikket slog han lidt ned og holdt det væk lidt skjult mod Rasmus som de gik igennem studiet.
 
 Ved skrivebordet stillede Frederik sig en smule til siden, så Rasmus kunne se på prøverne i fred og ro. Han stod dog og betragtede Prinsen lidt. Lod de mørkeblå øjne glide over de brune krøller der lagde sig så fint ned over det runde ansigt. De nøddebrune øjne der intenst betragtede prøverne og de smalle, bløde læber der var omringet af et let skægt. Længere nåede blikket dog ikke, da Rasmus spurgte ind til udvindingsprocessen. Kort slog Frederik blikket væk, så det ikke virkede som om han stirrede alt for meget, inden han så tilbage på Rasmus.
 " Vi presser det. Vi har sat op til det ude i en tilbygning ude bagved. Vi kan gå ud og se det på et senere tidspunkt, hvis De er interesseret, " forklarede Frederik stolt. Han rettede sig lidt op, og samlede et lille stykke klæde op fra bordet. Klædet blev rakt mod Rasmus så han kunne tørre olieresterne af fingrene. Rasmus fingre ville dog stadig virke en smule fedtede. 
 Mens han stod og ventede på Rasmus var klar til at få tørret fingrene - hvis han altså ville - nærmest stirrede Frederik på hvordan Rasmus tog fingeren i munden og suttede den ren. Uden selv at tænke over det lod Frederik tænderne bide lidt ned i underlæben. 

 Frederik rømmede sig kort og slog blikket lidt ud til siden, som Rasmus gik videre til den næste olie. Han kunne ikke bare stå og stirre på en prins. Det var ikke spor høfligt. Blikket fandt dog tilbage til Rasmus som han begyndte at snakke, og Frederik nikkede lidt. 
 " Alle olierne hjælper med at holde huden blød og ung. Argan olien er særlig godt til at hele huden, både for sprækker, men også for nogle sygdomme.  " Frederik tog skålen med olivenolien, og dyppede fingrene lidt i den, for gned fingrene mod hinanden.
 " Olierne har forskelligt fedtethed, og det er forskelligt hvor hurtigt de bliver suget ind i huden.  Olivenolien er blandt andet god mod ens negle. " forklarede han og i stedet for at tørre det olie han havde på fingrene af i klædet, gned han det ud mellem fingrene. 

 Frederik skulle til at svare på Rasmus spørgsmål, da han blev distraheret af smilet der spredte sig på Rasmus læber. Et smil der fik en varme til at sprede sig i Frederiks brystkasse og et smil til at vokse frem på hans egen læber. Da det gik op for ham, slog han dog hurtigt blikket væk og rømmede sig kort, inden han svarede.
 " Det er infusion, " svarede han. Hvad var der dog galt med ham. Han måtte være sulten, det måtte være derfor kroppen blev ved med at reagere så underligt. 
 " Mandelolien er særlig god til massage. Det tager lang tid for den at tørre ind og den er god fed.  " sagde han og sendte Rasmus en smil.