Solen stod højt og dens stråler var tunge og varme, på trods af at sommeren endnu ikke havde nået Krystallandet, men du fandt ikke en dårlig dag i Balzera eller Rubinien, det regnede sjældent, skyerne kiggede dårligt nok forbi og flere af områdets mange indbyggere havde ikke set sneen som faldt oppe nord på.
Markedet bugnede altid af mennesker af flere forskellige typer, det var de vant til. Folk kom fra nær og fjern, for at købe slaver, krydderier, dyr eller nogle af de bedste klæder og stoffer som man kunne finde i hele landet. Doran havde taget sin tid til at holde sine venskaber vedlige, det var lige så vigtig, hvis ikke mere, end arbejdet som kaldte på ham dagen efter. Kazimi slægten stod hans egen meget nær, og han mente også at han havde et godt forhold til de fleste i den familie, selvom der sikkert var nogle som han endnu ikke kendte - det var en utrolig stor familie.

Doran var klædt i de genkendelige farverige klæder som man gik med på disse kanter af landet. De var lette, tynde og behalgelige at have på, blot for ikke at gøre det hele mere varmt end allerede var, for det kunne være ulideligt hvis man begik den fejl. I han bælte, som han havde omkring livet hang et tyndt sværd i dens skede. 
Hans følgesvend denne dag var den unge Dain af Kazimi, en person som var noget yngre end ham selv, men alligevel var et spændende bekendtskab og han nød at bruge tid på ham. Han var opdraget og opforstret i de samme omgivelser af sig selv, så Doran ville gå så langt at sige at Dain havde en hvis modenhed i sig. 
De gik langsomt sammen ned igennem markedspladsen, hvor de sælgende råbte priser til højre og venstre og de købenden rendte forvirrede rundt for at finde den bedste pris - som det altid var. "Hvordan går det i familien, er der noget nyt at berette?" Det var måske ikke det mest interssante spørgsmål, men det gav dem en mulighed for at have lidt at tale om. 

Var der noget bedre end solskin og dejligt vejr, nej ikke i Dain's øjne for varmen var rar. Måden varmen rørte hans hud kunne han godt lide, og nød generelt at bruge tiden på disse omgivelser han befandt sig i. Han lyserøde øjne havde betragtet nogle af de mennesker der gik rundt, før hans blik faldt tilbage på hans selskab på dagen nemlig Doran Qoherys. Selvom der var mange folk her på markedet, så behøvede han slet ikke at kigge på dem allesammen, for lige nu mente han bestemt at det var høfligt at kigge på den person man snakkede til, og havde en dialog med. Så Dain lod hans øjne hvile sig på Doran's ansigt, og han sendte ham et bredt smil som han hørte hans spørgsmål.

"Ganske godt efter at jeg blev en del af familien"sagde han med en stolt stemme, og et flabet smil på ansigtet, men han tænkte så lidt efter ordene. Måske det ikke ligefrem lød særlig høfligt, så han måtte hellere svare lidt mere elegant og pænt. Hvad ville hans far ikke sige, hvis han hørte ham snakke sådan til endnu en adelig. Det var dog intet problem for ham at hurtig vende rundt på de ord han havde sagt så han lagde en hånd ind foran hans mave og bukkede for Doran. Kort tid efter rettede han sig op, og sendte ham et smil"Jeg beklager meget for mine upassende ord, og ordvalg jeg må erkende at det nok går ganske godt i familien"sagde han med en venlig stemme, som han lagde hovedet lidt på skrå og så fjernede hånden fra maven.

Hele hans familie var stor, han var ikke den bedste til at følge rundt i alt det som der skete. Han havde sikkert også haft travlt med andre ting, men selvom han interesserede sig for familien, og bestemt for hans far så var han da ikke helt sikker på, hvordan den nuværende situation var. Han gik så lidt videre sammen med Doran, hvor han kort lod hans blik skimme nogle af menneskene de kom forbi, han var iklædt de sædvanlige klæder, intet nyt, selvom han en smule utålmodigt ventede på at hans søster ville lave et nyt sæt tøj til ham, et sæt i andre farver i noget fantastisk silke stof. Billeder af ham i sådan nogle farver fik ham til at stråle lidt, men han løsrev sig de dejlige tanker og forstillinger i hans hoved"Men hvad med dem Doran Qoherys"spurgte han høfligt og elegant som han holdte hans blik på ham, og et bredt smil på ansigtet.

Doran kunne ikke lade være med at komme med sit velkendte grin, når noget morede ham. Dain var stadigvæk meget ung, og helt sikkert havde meget at lære i sin opdragelse, men at han talte sådan var ikke noget han behøvede at gemme for Doran. Han kunne sagtens tage lidt sjov, og havde ingen problemer med det. "Det lyder godt! Jeg er sikker på at familien har elsket de sidste 14-15 år" Doran søgte den andens blik, kom med et blik og et endnu et lille grin, som han spillede med på hans arrogance og hans ord. "De behøver ikke at beklage over for mig, Dain. Jeg tager det ikke så seriøst, så at have lidt sjovt gør intet" Et smil blev formet på læberne, det var klart at nå han stod overfor højere elementer end Doran, så var det nok ikke passende at tale sådan. 

Som de forsatte ned ad den lange gad, med de mange boder stoppede Doran op ved en frugt bod, købte og betalte to stykker frugt, et til dem værd og rakte det ene over. Han var små sulten og ville ikke blot købe til sig selv, så kunne Dain afvise eller tage imod som han ønsker. Doran tog en bid af frugten og smilede til Dain. "Jeg kan bestemt ikke klage, jeg synes det hele går som det skal. Handlen hernede er jo fantastisk, selvom at der kommer flere og flere om buddene, så går det som det skal" Det var ingen hemmelighed at der kom flere ude fra som ønskede noget af salget med slaver og hvad der ellers blev solgt hernede, hvilket blot gjorde det sværere for de store familier at være med, men det gik overraskede fint. "Hvad har De egentligt for dem i fremtiden? Skal De ud og rejse og studere?"

Synet af frugterne fik Dain’s mund til at løbe i vand, for han havde selv været sulten. Dog havde han bare ikke lige tænkt på at få noget at spise, så det var perfekt at Doran havde tilbudt det. Han tog imod det uden at beklage sig, selvom han faktisk heller ikke havde nogen grund til at beklage sig, og desuden var det nok også et spørgsmål om tid før hans mave ville rumle. Han tog en bid af frugten og smillede tilfreds, imens han havde begravet den anden hånd i bukselommen. Det var meget tiltrængt med noget at spise, tænk at han slet ikke havde haft tankerne på det, eller generelt havde tænkt på det.

”Det glæder mig at høre at det går som det skal, jeg kunne skam heller ikke forstille mig andet”sagde han høfligt som han sendte Doran et smil, hvorefter han tog en bid mere af frugten. Han holdte blikket på Doran før han fik synet af nogle kvinder der gik forbi, han nåede lige at sende dem begge et charmerend smil, før han vendte hans opmærksomhed tilbage på Doran igen. Der var nok rimelig mange boder der måske var alt for interessante og spændende til at lade være. Dain havde tænkt sig at udforske og tjekke dem ud, og han håbede at hans selskab ville være med på det”Der er nok boder til os”grinede han imens han puffede lidt til Doran.

Han valgte dog at købe lidt flere frugter som kvinden bag boden puttede i en pose, det var perfekt hvis de ville blive sulten senere. Måske de også skulle skaffe noget at drikke, men det kunne de sikkert også sagtens ordne. Dain lyttede til hans spørgsmål, som han tænkte en smule imens han tog nogle flere bider af frugten. Det var et godt spørgsmål, og han var ikke engang sikker på at han havde et godt svar til det”Hmm… Glimrende spørgsmål min kære ven”sagde han som han kiggede på Doran med et bredt smil. Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle svare ham, for han var ikke engang sikker på hvad fremtiden ville bringe. Gid han vidste det, og så alligevel ikke”Det er svært at sige, men jeg skal nok studere lidt og træne lidt mere og når tiden kommer sikkert også gifte mig”sagde han og sank en klump i halsen, for generelt alt om at blive gift var noget der hang ham langt ud ad halsen. Men han prøvede at ryste tankerne af sig, som han kiggede rundt han havde fortsat et smil på læben og skulede hen til Doran”Hvad med dem har de planer for fremtiden”spurgte han venligt og høfligt.

Dorans ansigt fulgte Dains, som de to unge kvinder gik forbi dem. Der var intet nyt i at denne unge mand allerede heftigt var begyndt at interessere sig for det andet køn og ikke mindst jage dem. Han kunne ikke sige at han selv var det samme igennem, da han var så ung - at gifte sig eller skabe en familie havde ikke gået igennem hans tanker, på det tidspunkt. Men Dain var anderledes, det vidste han. "Og unge kvinder, virker det til" Grinede han selv og puffede lidt tilbage, og viste dermed at han havde set hvordan den anden havde kigget efter de to kvinder. 

At Dain også stoppede op for at fylde en pose med frugter, kunne han ikke holde ham tilbage for. Disse madboder bød på så mange spændende og interessante delikatesser og retter fra hele landet, og der var mere end Doran selv havde set eller smagt, der var altid noget nyt at komme efter og blive budt på - det kunne være at han en dag skulle kaste sig ud i det og købe noget med hjem. 
Måske var det lidt for tidligt at den unge Dain havde stiftet tanker og planer for fremtiden, han var trodsalt kun 14 år og havde det meste af livet foran sig, og dette kunne nå at ændre sig mange gange. "Selvfølgelig" Svarede han roligt og kiggede over på ham, "Der er ingen grund til at skynde sig med at planlægge fremtiden, du har mange år foran dig, Dain" Doran selv var nået dertil hvor der nok skulle planlægge lidt mere, selvfølgelig havde han skabt en god handel selv, hvilket bragte ham mange steder og han både købte og solgte spændende ting, men han manglede en at dele livet med. "Du ved jo at jeg har skabt mig en fin handel, hvilket byder på mange spændende handler, køb og salg. Jeg mangler blot at finde en kvinde, som vil give mig muligheden for at skabe en familie med mig" Svarede han roligt, som de forsatte ned ad gaden.