Følelsen af hans fingre, var nok til at få flere støn frem. Det var allerede forsent at være stille, mest også fordi følelsen af hans fingre var fantastiske. Det fik kun lysten til ham til at vokse sig, større og større. Det hele var også lidt underligt for hende, hun havde ikke prøvet alt det her før, ikke prøvet at kunne lide en person, så meget som hun kunne lide Tanto. Lide var nok ikke engang det rette ord, og hun kunne mærke hvordan varmen steg i hendes kinder. Lysten til at kigge væk fra ham, var stor. Alligevel holdte hun sit blik på ham, og hun bed sig lidt i sin underlæbe over hans negle på hendes ryg. De var blevet vendt rundt, og Tanto var under hende. Amy fik placeret sine hænder ovenpå hans brystkasse, og prøvede at ryste de røde kinder af sig, men det var umuligt. Alle de følelser han generelt fik frem i hende, var slet ikke til at beskrive. Hun vidste kun, at hun godt kunne lide det, og bare gerne ville stoppe tiden lige nu.

Med hovedet på skrå, kiggede hun på ham. Betragtede ham lidt i skjul, selvom det nok ikke kunne fremstås hemmeligt, og lusket. Et lille smil spredte sig på hendes ansigt, og hun løftede en hånd op til sit ansigt, for at stryge nogle hårstrå væk"Jeg er bare mig...Jeg kan umulig være fænomenal Tanto"svarede hun, med lidt røde kinder. De grønne øjne gled ned over hans overkrop, og hans borende negle fik hende til at bide sig lidt nysgerrig i underlæben. Selvom hun var vant til smerte, så vidste hun godt at halvdæmonen under sig, aldrig ville skade hende. Man skulle være skør, hvis man ikke nød berøring fra sådan en tiltrækkende, og tilmed lækker dæmon. Det var dog slet ikke noget Amy sagde, eller indrømmede lige nu. Tankerne nød hun bare, uden at de blev sagt. Hænderne lod hun glide lidt ned over hans brystkasse, og før hun åbnede munden for at stønne blev hendes læber låst med hans i et kys. Hvis nogen havde spurgt hende om, hun nogensinde havde regnet med at skulle kysse med halvdæmon, havde hun nok sagt nej. Hvis nogle fra Kragerne havde spurgt hende, om det, havde hun nok prøvet at benægte det. På den anden side, var hun også ligeglad hvad de andre tænkte, selvom lederen nok ikke ville blive så glad over det.

Selv hendes eks kæreste Ciara, ville nok heller ikke blive så glad over det, men det var Amy ligeglad med. Det eneste hun så, og den eneste hun faktisk følte ejede hendes hjerte lige nu var Tanto. Selvom hun ikke nævnte det, var hun meget sikker på, at det måtte være skæbnen at de skulle mødes, og være blevet så tætte som de nu var blevet. Hvornår hun skulle afsted, ville hun slet ikke tænke på. Lige nu var det vigtigste bare hende og Tanto, resten var ligegyldigt. Selvom de måske begge to ikke var så gode til følelser, så behøvede de næsten heller ikke sige noget, før de begge to kunne mærke på hinanden at de ville hinanden. Amy kunne mærke varmen steg i kinderne fortsat, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Imens hun bevægede hofterne, og lod neglene kradse ham lidt ned over brystet, stønnede hun højt, som hun lukkede øjnene i et øjeblik"Tanto..."lød det halvt lokkende, og hæs fra hende, nærmest som ville hun have ham til at føle sig lokket, og mere tændt end han allerede var. Det var en helt anden følelse at have sex, og være så fysisk tæt sammen med en anden person, når man elskede den person. Ja hun var ret sikker på, at hun elskede Tanto, men det var ikke noget hun sagde - men øjeblikket skulle nok komme. 

Hvordan de to kunne fastholde blot en brøkdel af en samtale midt i alt det her, var måske det største spørgsmål. For igennem sveden og regnen og deres tætte kroppe var der dybe vejrtrækninger, forpustede udåndinger og støn efter støn efter støn. Alligevel havde de to en form for samtale. Dog krævede det alligevel nogle sekunder for Tanto at svare, hvad han normalt kunne sige splitsekundet efter. "For mig, jo." Skønt det langt fra var noget, halvdæmonen normalt sagde til noget andet individ. Men Amy var ikke som et hvert andet individ. Hun var speciel på en eller anden mystisk måde. Hun var delen af Tanto, der var menneskelig. Den del, der var tilbage fra hans mor. Den naive kvinde, der alligevel havde elsket sin halvdæmonsøn i de få år, de havde fået sammen. Det var i hvert fald den tanke, Tanto havde om hende. Minderne var ikke rigtige minder. De var mere drømme. Håb om det liv, Tanto havde, før kære og elskende far kom og slagtede alt, der ikke havde hans blod løbende i sine årer.

Deres læber låste om hinanden. Tanto kunne mærke, hvordan stønnene fra hende blev druknet og døde ud i hans mund. Hun stønnede inde i ham. Ekkoet af hendes nydelse flød igennem hans krop og endte nede i underlivet. Hænderne tog mere fat om hofterne. Ikke smertefuldt, men fast. Fremtrædende. Mærkbarer. 
Og han var ikke den eneste. For som deres læber løsnede fra hinandens sugende kontakt lokkede Amy hæst. Hendes fingre skar langs brystkassen på ham. Der blev efterladt hvide mærker. Om øjeblikke ville disse blive lyserøde, hvis ikke blanke af højrødt blod. Det var lige meget. Tanto havde fokus andet sted. Med øjnene låst i Amys begyndte han at møde hendes bevægelser. Han stødte op, som hun sænkede sig. Og for hvert møde kunne lyden af deres hud høres. Som et underligt klap i tårnets ensomhed. Ekkoende igennem hele tårnets etager. "Amy." hviskede Tanto råt tilbage. Stødene blev hårdere. Der ville ikke gå mange stød, før han ville komme. Før en ny væske ville blive introduceret mellem de to udover sveden og regnen. Men det var ingen fremmed væske for dem. Ikke for Amy. Hun havde mødt den før. Det samme havde hendes underliv. Tanto hungrede efter at skabe en genforening mellem disse. Og med lyden og følelsen af Amy var det tydeligt, hun heller ikke var langt fra at komme. For denne omgang i hvert fald.

At hun var fænomenal overfor ham, var nok til at glæde hende. Selvom det ikke tydeligt kunne ses på hendes ansigt, så var hun glad. Et bredt smil kunne hun heller ikke skjule over hans ord, men sådan var det tit. Af alle de gange de begge to havde været sammen, så kunne halvdæmonen nærmest sige hvad som helst for at gøre hende glad. Aldrig havde hun oplevet det før, eller prøvet lignende før. Det var nyt, og der var generelt meget som var nyt. Det var så underligt sommetider, at hun kunne tænke på at hun blot var et menneske. Tanto var en halvdæmon, og selv det kunne hun tit glemme men det var mest fordi han virkede så menneskelig til tider. Uanset hvad han var, så var hun uden tvivl blevet glad for ham, og få skabt sig nogle følelser for ham - som hun ikke havde fortalt ham endnu. 

Følelser forstod hun ikke, men hun vidste bare at hun var glad sammen med Tanto, hun følte sig tryg. Måske behøvede hun ikke forstå følelserne helt og dybt endnu, men kun overbevise sig selv, at hun havde følelser. Der var et eller andet som fortalte hende, at denne halvdæmon havde tændt en gnist inde i hende, som hun aldrig håbede ville blive slukket. Hendes venstre hånd lagde hun rundt om hans nakke, og lod hendes ben glide lidt op ad ham, alt imens hun lyttede til regnen. Det var mere og mere tæt på, at hun var ved at komme, og nå klimaks, selvom hun sagtens kunne blive ved. Tanken om flere jægere i nærheden eller andre overrasker dukkede op i hendes hoved, og hun lagde automatisk sin højre hånd ovenpå hans kind. Sendte ham et blidt smil, og lod hendes øjne glide ind i hans.

"Jeg vil ønske vi kunne ligge her hele dagen..." ordene blev lave, som hviskede hun dem. Smilet voksede sig en smule, og hun kærtegnede hans kind i blide bevægelser. Det var sandheden, for hun ville ønske at de bare kunne blive liggende i tårnet, men det ville nok bare blive ligeså farligt for dem som det tidligere havde været. Hun var så inderligt glad for at han var okay, og at der ikke var sket ham noget. Som hun lyttede til regnen, og nød at have Tanto's nøgne krop imod sig, var det som om øjeblikket til at indrømme følelserne for ham kom, men hun kunne slet ikke frembringe ordene. Det var som om der ingen ord kom, fordi hvad hvis han ikke havde det på samme måde, hvad hvis han slet ikke var i stand til at eje følelser. Hun var bare et menneske, intet specielt - selvom hun godt vidste at hun var speciel i hans øjne. Hun fik vendt dem rundt pludselig, så hun sad ovenpå ham. Lod en finger glide hen over hans kraveben"Jeg kan godt lide når du siger mit navn... Kommer jeg aldrig til at hade"grinede hun i en mild tone, og blinkede til ham. Det skadede ikke at drille ham en smule. 

Hvorfor udsætte det længere? Tanto kunne i hvert fald snart ikke, så derfor valgte halvdæmonen at øge tempoet og kraftigheden af stødene. Hofterne bevægede sig. Lemmet kørte ind og ud af hendes underliv, indtil grimassen snart kastede sig over Tantos ansigt. Amy havde set grimassen før. Alle fyre havde dén grimasse uanset race. Ansigtet, deres kroppe gjorde, når de snart kom. 
Få øjeblikke senere stoppede Tanto med stødene. Han var helt i bund, som orgasmen kom. Sæden flød ud af hans lem og der var kun ét sted, hvor det kunne være. I Amy. Hofterne gav et lille spjæt, hver gang et sprøjt kom. "Amy." knurrede Tanto, som det sidste sprøjt var kommet. Hofterne begyndte deres bevægelser igen, dog roligt og blidt denne gang. Det var en helt anden følelse at bevæge sig inde i Amy, imens han var derinde på mere end en forstand. 

Hånden på kinden fik Tanto til at stoppe sine bevægelser og i stedet se, hvad Amy havde på hjertet. "Du bliver forkølet, hvis vi bliver hele natten. I hvert fald i dén her mondering. Selvom jeg foretrækker dig sådan her." sagde Tanto, endnu med øjnene i hendes. Hans hånd havde fundet vej til hendes hofte. Fingerspidserne strejfede mod bagdelen. 
Følelser havde aldrig været noget, Tanto havde gjort i. Det var svagheder. Det var han opdraget med. Bedre at være kølig og alene end at være afhængig af andre. Fysisk eller emotionelt. Alligevel var der noget i Amy, der testede denne opdragelse. Hun var anderledes end alle dem, Tanto havde mødt indtil nu. Han kunne ikke forklare det. 
Med hende oven på ham nu kunne hånden finde bedre steder at være. Derfor fandt begge hænder vej halvvejs op på ryggen. "Amy," hviskede han med et smil på læberne. Nød hun at høre ham sige hendes navn, gjorde han det en gang mere, inden han trak hende ned for at låse læberne med hende i et fugtigt kys med tunge. Han var endnu hård oppe i hende sammen med sæden. Der fandtes så mange piller og eliksirer til at forblive hård i flere timer. Hvem havde brug for hjælpemidler, når man havde en kvinde som Amy? Især, når en røv som hendes lige nu krammede alle de gode steder.