Det var en kort, men dog let latter der undslap Xinyis læber. Noget hun så sjældent gjorde disse dage, men hun kunne stadig huske følelsen af latter i hendes sjæl, indtil verdenen viste sig fra sin rigtige og dårlige side, og som røgen i det brændende hus havde den forsøgt at kvæle latteren væk.
"Sådan kan man også se på det," sagde hun, selvom hendes øjne stadig funklede lidt træt i det bløde lys fra lanternen foran dem. Isolde bragte en varme frem, som Xinyi havde lyst til at blive i.

Som Isolde spurgte om målene, kunne Xinyi dog næsten slå sig selv i hovedet for at have glemt det indtil videre. Hendes hjerne arbejdede virkelig ikke på højtryk, nok fordi den var så overbelastet i forvejen.
"Helst ja. Jeg kan godt lave dem så man bare snørre dem ind, men hvis du vil have en masse lommer, så tror jeg du ville nyde bedre af at de sidder godt på dig også," sagde Xinyi. "Har du noget at måle med og måske... noget at skrive ned med og på." Alle hendes noteret mål for folk hun lavede tøj til, lå trods alt derhjemme, da hun ikke ligefrem regnede med at nogen skulle have specialsyet tøj fra Dianthos. Men hun havde heller ikke forventet at møde Isolde.

Et lidt tvivlende hmm gled over Isoldes læber, men nok mest til det første. 
Hun fandt et blækhus frem, med en skrivepen og noget grovt form for papir at skrive på. Ikke samme kvalitet som det der var brugt til Isoldes kort, men fint til løsere formål. Men noget hun kunne bruge til at tage sine mål med? Elementalen kiggede kort på sine hænder, og holdt den op med et lille heh. "Jeg bruger normalt bare mine hænder.. jeg ved ikke helt hvad man ellers kan bruge" og selvom det ikke nødvendigvis var en præcis metode, kunne hun komme langt med det. Havde Xinyi spurgt om hun havde noget til at veje mindre, forskellige ting, havde hun kunne være så præcis!

Hænder som mål, betød dog også at... Isoldes blik gled lidt nedover kroppen, og hun rømmede sig lidt dæmpet, ikke helt sikker på at det ville fungere for den anden. Om hun havde bedre idéer. og i så fald, stod lejligheden da gerne til rådighed. 
De blå øjne fandt tilbage på Xinyi, med et skævt smil i mundvigen, da hun trak lidt på skuldrene, som for at sige det ikke gjorde hende noget, så det var i hvert fald ikke dét der skulle stå i vejen for at få nogle skræddersyede, lommeudrustede bukser med sig i fremtiden.