Der var beslutninger at træffe.
Nogle som Viktor nok stod ganske alene med, og Corinth kvalte den dumpe spænding, som prikkede i baghovedet. Den der ville se en mere rigtig side af den unge adelige, fremfor den der altid blev holdt i stram snor. Den der ville byde ham op til dans, eller se ham finde det frem i sine bekendte.
Så hvad blev det til?
Et kort øjeblik troede Corinth faktisk, at han var ved at læne sig ind i den sfære, som ikke bare var uskyldig flirten og lidt for lange blikke. Andre samtaler, end vejret, penslen og etikkete.
Men han blev svært skuffet, da han følte det knugende greb forsvinde.
Skuffet? Adelsmanden stivnede indvendigt - ikke mere end et kort sekund, over den sjældne fornemmelse - som skulle han lige genkende den igen.
Mere skuffet end han nok havde regnet med, og hans kæbe spændtes lidt anspændt op, over afvisningen. Den pustede til en mærkelig konkurrencelyst, en prikkende sadisme, som ville bore videre i emnet - blotte alle de små, hemmelige grunde, i Corinth.. som dog hurtigt fejede det hele under gulvtæppet igen, idet et mere accepterende smil blomstrede frem.
Nå... de universelle ord, som rykkede samtalen videre i alle dele af landet.
Det halvkvalte grin blev mødt med en tung, opgivende sukken, og han lænede sig med et dump tilbage i stoffet, ikke helt afvisende overfor Viktors konklusion.
"Jah? Lad os da sige det" smilede han glat, den almindelige form for konverserende, men følte allerede hans blik glide forbi den unge mand. Følte hans opmærksomhed blive fjern, vendt indad, imens han prøvede at finde ud af, hvad der kunne fjerne det stik af irritation som skuffelsen bragte med sig.
Ellers endte det med at gå udover hans kære gæst. Og det ville joh være en skam, når han næsten lige var kommet.
"We don't make mistakes - we just have happy accidents"