"Ah."
Han lyttede interesseret til Frederiks ord. Så det havde alligevel ikke været så længe siden han var flyttet hertil. Det måtte lige have været omkring hele problematikken med Kiles Orden. Det havde været en meget anstrengt periode. Fyldt med paranoia og usikkerhed. Heldigvis var der kommet en løsning på det.
"Jeg har ikke selv været i Azurien særlig meget, men jeg har hørt at det meste af det skulle lugte af fisk."
Hans smil blegnede da det gik op for ham at han muligvis kunne være kommet til at fornærme Frederik. Det var mest af alt ment som en spøg, men det var ikke sikkert at det ville blive forstået på den måde. Han havde det med at komme med dumsmarte kommentarer lidt for tit.
"Altså, ikke at der nødvendigvis behøver at være en dårlig ting."
Han vidste ikke hvad han ville redde med det, men han kunne lige så godt forsøge på det.

Han fulgte med Frederik rundt og nikkede. Der var trods alt ikke så meget som han regnede med at skulle se, udover spisestuen når det ville blive relevant til aftensmaden. Da han fik peget studiet ud igen, så begyndte hans hjerte at dundre hårdere i hans bryst. Som om der var noget som fik hans blod til at bruse ved tankerne om hvad han havde oplevet derinde. 

 Frederik blev bestemt ikke fornærmet eller forarget over Rasmus kommentar. Han skar en grimasse, og så på Rasmus med næsen rynket. Det stank så stygt og bare tanken om lugten af fisk fik Frederiks humør til at dale. Han gøs kort.
 " Det lugter alt for meget af fisk.. "mumlede han forsat med næsen rynket. Blikket fangede Rasmus' og han kunne se at Prinsen måske fortrød ordene lidt, og forsøget på at redde sig, fik den mørket hårede mand til at le kort. 
 " Jeg kan ikke se hvordan det ikke kan være en dårlig ting, " sagde han med en munter tone, som han gav Rasmus skulder et par venskabelige klap, for at vise at alt var okay. 

 Da de nåede døren til spisestuen åbnede Frederik døren og hold den for Rasmus. Midt i rummet stod et stort træbord, med stole rundt om. Der var plads til 12. I enden længst væk fra hvor de var kommet ind, var der blevet dækket op til tre. Frederik gik hen til bordet, og mod den opdækkede ende. 
 " Lidt vin til ventetiden? " Frederik så sig over skulderen og sendte Rasmus et kort smil. Rundt om på væggene hang der mellemstore portrætter af de forskellige generationer. Alle portrætterede glade familier. Mens Frederik ventede på Rasmus svar til vin, hældte han op til sig selv, og skulle Prinsen takke ja, ville han også hælde op til ham, og efterfølgende række ham glasset med vinen i. 
 Døren over for den de gik ind af gik op, og ind kom Anett. Hun stoppede op, da hun så de to unge mænd og nejede kort. 
 " Maden er klar om få minutter, De skal være velkomne til at sætte jer. Jeg henter Frøken Sefia nu, " Med de ord forsatte hun gennem rummet, forbi Frederik og Rasmus og ud gennem en dør i modsat ende end mændene var kommet ind af.

Han åndede lettet ud da det virkede til at Frederik faktisk ikke brød sig om lugten af fisk. Af hvilken grund behøvede Rasmus ikke at vide. Han selv brød sig ikke synderlig meget om lugten når han de sjældne gange kom til nogle af kystbyernes fiskemarkeder, hvor stanken kunne være ekstrem, men det var ikke noget han så som noget han hadede. 
"Jeg har hørt at fiskerne kalder det for lugten af penge."
Han syntes det var en morsom beskrivelse, især når det kom fra de lidt mere kække fiskehandlere der lagde mærke til en prins der rynkede på næsen. For dem var det trods alt deres levebrød, så det var også en ret akkurat beskrivelse.
"Ikke noget som vi normalt har problemer med i Zircon dog. Ikke at jeg har været der meget på det sidste. Det kan være i fredstiden at Fyrstinden så har igangsat nogle nye projekter. Det kunne være interessant at se hvert fald."
Hans dårlige samvittighed over hvor lidt han så sin familie, blev ofte overtaget af hans arbejdsomme nysgerrighed når han var i gang med de nyeste studier. Han ville dog rigtig gerne besøge Zircon igen i en nærmere fremtid, når lejligheden bød sig.

Han fulgte efter Frederik ind i spisestuen, som så meget ud som han forventede. Et godt stort bord til et selskab, hvis man havde behov for det. Pænt holdt, men det have han ikke været i tvivl om, fordi Frederiks stab virkede meget arbejdsomme og pålidelige.
"Meget gerne."
Han ville aldrig takke nej til at drikke mere vin sammen med Frederik. Han var godt selskab at drikke vin med. Han tog imod glasset, som Frederik fyldte op til ham, og tog en tår. Den søde væske var som behagelig silke over tungen, og det fik også beroliget mange af de tanker der havde surret rundt i hovedet på ham. 
Han vendte sig mod tjenestepigen - Anette hed hun vidst, eller noget i den stil - som meddelte at måltidet ville være klar om ikke så længe. Han kunne ikke lade være med at være lidt ærgerligt over ikke at bruge mere tid sammen med Frederik alene, men Helke var jo også ganske livligt selskab.

 " Lugten af penge.." gentog han med latter i stemmen, mens han nikkede lidt. Han kendte godt udtrykket - han var jo nærmest vokset op med det - og det var sandt. Hans familie havde i hvert fald tjent godt på det, selvom det nok i sidste ende mest var hvad der blev fundet på bunden af Azursøen der hev de store krystaller ind. 
 " Der er noget om snakken, " Pointerende han med et skævt smil, men han skænkede vinen. 

 Frederik lyttede lidt til Rasmus fortælling mens han slyngede vinen rundt i glasset. Han synes at kunne fornemme noget trist over tonen som han fortalte, og det fik hans blik til at blive mere undersøgende og betragtende. 
 " Det er ikke mere end en dags rejse til Zircon her fra, " kommenterede han. Han vidste selvfølgelig ikke helt hvad tonen betød, men det virkede som om familie et eller andet sted betød meget for prinsen, så måske det handlede om at det var længe siden han havde været forbi hjem. 
 " Er det længe siden De har været hjemme? " Spurgte han efter at have taget en tår af vinen. Blikket vigede kort væk fra Rasmus, som døren Anett var kommet ind af gik op, og en af pigerne ude fra køkkenet kom ind og begyndte at sætte mad på bordet. Frederik trådte lidt væk fra bordet, så han kunne give plads til at maden blev sat på bordet. 

Han gned sig tænksomt over hagen, som han tog et mentalt kort over Safirien op, for at vurdere afstanden. Hans blik blev langt som det stirrede ud mod de fjerene horisonter. 
"Det er altid meget godt at vide, især når jeg uundgåeligt kommer til at tage permanent residens i Zircon på et eller andet tidspunkt, hvis alt går som det skal."
Han kom tilbage til den virkelige verden, og ud af sin mentale verden, som han sagtens kunne fortabe sig længe i. Men det var tydeligt at han var tilbage, på den måde hvordan han langsomt havde vippet hoved på plads, og blikket blev mere fokuseret igen. 

"Min forpligtelser holder mig tit i Dianthos, men Fyrstinden og mine søskende er også tit i Dianthos, så jeg har rig mulighed for at hilse på dem, når tiden byder sig."
Det kunne godt være at han havde mange muligheder for at se sin familie, men det var sjældent han tog de dyrebare timer ud af sin hverdag til at komme forbi nogen af dem. Aldamar ville nu også tage tilbage til Zircon, så han ville blive sværere at se igen, hvis han ikke fik længere tids orlov.
"Men Zircon har jeg desværre ikke besøgt i flere år. Det kræver at jeg har orlov fra hæren, og samtidig ikke pligter i templet, og det er sjældent de falder sammen, da gejstligheden prøver at benytte de stille perioder hos Krigerne til at have min opmærksomhed. Men jeg må snart sørge for at vende tilbage til Zircon, og hvis tiden er til det, kunne jeg passere forbi her."
Ligesom Frederik trådte han selv lidt til side så tjenestefolkene kunne sætte op til aftensmaden, mens de samtidig kunne fortsætte deres samtale uforstyrret.

 Rasmus højttænkende overvejelser fik Frederik øjenbryn til at løfte sig og en varm fornemmelse til at sprede sig i kroppen. Hvis Frederik ikke tog fejl, lød det besynderligt meget som om Rasmus forslog at han kunne komme forbi Svennings Gård når han var i Zircon. Frederik havde bestemt ikke noget imod tanken, selvom det ikke var det han havde ment. Han havde mente det omvendt - at Rasmus kunne tage et smut hjem når han tog herfra, hvis han havde lidt ekstra tid. Tanken om at Rasmus havde tænkt som Frederik synes at forstå det gjorde ham underligt glad, og han mundvige sitrede lidt som han prøvede at holde et dumt smil tilbage. 

Mens Rasmus fortalte stod Frederik opmærksomt og lyttede. Så han var meget sjældent hjemme, men så alligevel familien nogenlunde ofte. Da han sluttede af med, at han kunne komme her forbi når det var, lod Frederik de mørkeblå øjne møde Rasmus brune med et smil mens han nikkede lidt.
 " Du skal være så velkommen! " Frederik var sikker på de nok skulle finde noget at få tiden til at gå med, og mormor Helke ville elske besøget. Måske han så lige skulle tage en snak med hende om hvordan hun opførte sig. Det var trods alt en Prins og ikke bare en handelsmand. Begejstringen for forslaget gjorde at Frederik slet ikke lagde mærke til at han kom til at sige Du i stedet for De. 
 Mens de havde stået og snakket var maden blevet sat på bordet, og Helke havde fået hendes gamle kadaver ind i spisestuen tidsnok til at høre slutningen på samtalen. 
 " Åh, det lyder som en fremragende ide! " klukkede hun muntert som hun bevægede sig hen til bordet.  


 
 Med glasset fyldt op med vin igen, var de flyttet ind i stuen hvor de havde startet dagen. Frederik sad tilbagelænet i stolen han havde sat i tidligere, med blikket vendt mod flammerne i brændeovnen. Det var så smukt et syn. Vinen blev slynget rundt i glasset mens han blik blev en smule fjernt, som han betragtede flammernes dans. 
 " Når de er færdige ude i køkkenet efter maden, skulle der være klar til Deres massage, " lød det så fra Frederiks læber, da han fik tvunget blikket væk fra ilden, og hen på Rasmus. 

Han havde allernådigst fået en uges orlov for at tage på denne handelsrejse for templet, så desværre var der ikke ekstra tid til et hurtigt besøg i Zircon. Han blev mere bevidst over hvor tæt han var på Zircon og muligheden for at besøge byen, men samtidig at han var på en ret stram tidsplan. Hverken priorinden eller vagtmesteren ville være tilfreds med at på eget initiativ forlængede sit orlov, men ikke at de kunne sige meget til ham, siden han stadig var en søn af en af de mest magtfulde familier i landet. Man pissede ikke fyrstinden af bare sådan, selvom hun nok ville være enige med de andre, hvis Rasmus brød sine aftaler.
Men han så hvert fald frem til flere af sine besøg i Svennings Gård, når han uvilkårligt ville tage en tur forbi Zircon en gang i fremtiden.

Stemningen ændrede sig mærkbart da Helke dukkede op igen. Hun var noget mere højlydt og direkte i sin væremåde, og Frederik ændrede tydeligt holdning. Stemningen var ikke lige så nedtonet, men Rasmus mente at den var ganske behagelig.
Aftensmåltider var ganske behageligt. Maden var rigtig veltilberedt, og samtalen flød ganske fint om alle mulige forskellige sager der foregik i landet. Af og til brød Helke naturligvis ind med nogle meget upassende og personlige emner, som satte Rasmus på en prøve flere gange end han gerne ville indrømme. Men samtidig var det også meget rart hvor åbenhjertet hun virkede, og det gav en meget livlig samtale, om end til tider lidt svær at følge med i det samme tempo. Især fordi samtalerne med Frederik havde været meget rolige og ned på jorden.

Efter måltidet var de trukket tilbage til stuen, hvor der var godt gang i kaminen. Flammerne dansede og træet spruttede. Den svage lugt af røg. Varmen i rummet. Smagen af vind på læberne. Han kunne mærke at hans krop og sind var ved at være træt. Det havde været en lang dag, med et langt ridt, og så en eftermiddag med mange oplevelser.
Han vendte sit blik mod Frederik, da han nævnte massagen nok ville være klar om ikke så længe. Det ville hvert fald gøre at han ville være fuldstændig færdig og sove meget tungt om natten.
"Jeg ser frem til det. Er det noget De også har erfaring med at udføre?"

 " Det kommer lidt med jobbet.. " Lo Frederik lidt. I takt med han havde fået et par glas vin indenbords, var han også blevet mere tilbøjelig til smil og latter. Han lagde det ene ben over det andet, og betragtede Rasmus lidt. Kort trak han på skuldrene.
 " Mine kvindelige kunder vil ofte gerne have en smagsprøve på olierne, og når jeg er væk fra gården, er det nemmest selv at gøre det.  " Han tog en tår af vinen. En kort latter fandt vej over hans læber nærmest inden han nåede at fjerne glasset og synke.
 " Og så er det en god salgstale. De bliver noget mere villige når de er helt smurt ind.. " Han rystede lidt på hovedet med et smil på læben, trods tanken om hans hænder mod en kvindes krop fik vinen til at vende sig i hans mave.

 Ude i køkkenet havde Helke i gang med at lave te til de to unge mænd. Hun havde et lusket glimt i de livlige øjne som hun kom gående med Anett ved hendes side til at bære en bakke, ind i stuen. På bakken var en tekande med brygget te i, to kopper samt en sukkerskål og et par teskeer. Det luskede glimt blev gemt lidt væk, men lurere stadig et sted i de krystalblå øjne. Hun havde nemlig godt se hvordan de to mænd så på hinanden. Hun var ikke fordomsfuld, hun ville bare gerne at Frederik var glad og havde det godt, og hun havde da ikke noget imod at hjælpe lidt. 
 " Jeg tænkte lidt te til at til slappe af med, kunne være godt. " proklamerede hun som Anett satte bakken på sofabordet. Hun stillede sig bag ved Rasmus med en hånd på hans skulder, som hun gav den et klem. 
 " De må også have haft en lang dag, " hun sendte et venligt smil ned til Rasmus, inden hun trak hånden til sig. 
 " Tak, mormor, " lød det fra Frederik, der havde haft blikket på hende siden hun kom ind i hans synsvinkel. Hun nikkede kort, inden hun begyndte at gå mod døren der førte ud til entreen. 
 " Jeg vil trække mig for i dag. I må hygge jer,  " Hendes ordvalg fik hendes mundvig til at sitre lidt som hun tvang sig selv til ikke at smile for stort. 
 " Sov godt, " Frederik fjernede blikket fra den ældre dame og så lidt på teen.  Han ville i hvert fald lige blive færdig med sin vin først.

 Helkes lidt lunefulde og fjollede humør kom af, at teen hun havde serveret for drengene ikke var helt.. normal te. Hun havde jo set deres let skjulte blikke som virkede til at gå forbi dem begge, og hun ville bare give dem et lille diskret skub. Derfor havde hun blandet en smule Sharas Skaft sammen med te-blandingen. Bare lige en lille smule så de måske.. varmede op til hinanden. Eller hvad der nu ellers kunne ske.

Vin var altid en god måde at få løsnet tungebåndet på, og det virkede tydeligvis også på Frederik. Ikke noget som Rasmus havde lagt synderlig meget mærke til, fordi vinens blide rus havde også bedøvet hans sanser lidt. Nok til at han ikke tænkte videre over det mere muntre humør.
"Jeg kan kun forestille mig at Deres kvindelig kunder sætter pris på en direkte demonstration. Min erfaring er at mange foretrækker en stærk hånd, når man tager sig af dem."
Han smilede lidt fjoget. Som gadelæge havde han erfaret sin del af flirterier med det modsatte køn, når han behandlede forskellige sår og skavanker. Nogle havde helt sikkert gjort det fordi det var en del af deres arbejde, men andre gjorde det nok fordi det var en af de få tidspunkter hvor en ung mand faktisk udviste hensyn og omsorg.
"Forresten, så er en af Deres staldkarle ved at blive syg. Der er en læge i Zircon jeg ved har remedier mod den sygdom. Det er stadig i et meget tidligt stadie, men det er også en meget smitsom sygdom. Ikke særlig dødelig, men ikke særlig behagelig."
Normalt så snakkede han ikke så frit om sine evner, men han mente at det kun ville være passende at lige advare sin vært om en risiko for en epidemi på Svennings Gård. Heldigvis var der mulighed for at sætte en stopper for det.

På et tidspunkt dukkede Helke op med en kande te. Rasmus havde lige tømt sit glas vin, så det virkede ganske passende at skifte over til den te, som værtinden aller nådigst havde brygget til dem. Duften var behagelig, men også varmende. Han kunne mærke hvordan varmen steg til kinderne. Det måtte være vinen. 
"De må sove godt."
Helke virkede til at trække sig, så nu havde Frederik og Rasmus lidt tid til at snakke sammen bare dem to, inden denne famøse massage skulle tage sted. Han hældte en kop op til sig selv, og kiggede spørgende på Frederik, om han også skulle hælde en kop op til ham. Hvis ikke, så ville han stille kanden tilbage, og tage koppen op til sig. Den var nok stadig for varm til at kunne drikke den, men varmen og duften var ganske behagelig, ja næsten forførende.

 Et skævt smil forsatte med at spille på Frederiks spinkle læber, og hans blik gled lidt ned over Rasmus faste overarme måde ham og Helke havde mærket på - Frederik havde selvfølgelig blot givet Rasmus et venskabeligt klap, men han havde alligevel kunne mærke hvad Helke havde snakket om. Blikket forsatte ned til Rasmus hænder og Frederik nikkede lidt,
 " Jah.. Det kan man godt forstå.. " mumlede han lidt, uden selv at tænker om hvordan det egentlig kunne lyde. Rasmus så ud til at have nogle gode, stærke hænder der kunne tage sig godt af en. Frederik sank en klump, og fugtede kort læberne som han slog blikket væk fra Rasmus og ned på glasset med vin, Frederik havde i sin hånd. Det kunne godt være han skulle holde lidt igen med vinen. Kort rømmede han sig. 

 " Åh? Jaså? " Frederik flyttede en smule overrasket blikket tilbage på Rasmus, med brynene løftet. Havde han kunne se det på det korte møde? Frederik nikkede lidt til det og brummede ganske kort.
 " Det må jeg få set på i morgen så.. " mumlede han lidt for sig selv, uden helt at vide hvad han skulle kigge på ved det. Han skrev i omend ikke andet en mental note om at sende staldkarlen afsted til Zircon - så håbede han bare at vinen ikke fik ham til at glemme det i morgen. 
 " Det er måske tit De skal tage Dem af folk med en stærk hånd? " Det skæve smil var tilbage på læberne, og Frederiks blik glimtede af noget udefinerbart som han betragtede Rasmus lidt.  Han vidste ikke rigtig hvorfor han spurgte, men han ville gerne høre svaret. Blikket flakkede kort ned på det halvtomme glas da Rasmus nonverbalt spurgte om han skulle hælde op. Frederik nikkede kort, inden han tømte glasset og lænede sig frem så han kunne sætte glasset på bordet. 

Han skænkede op til dem begge og lænede sig tilbage. Det var så forunderligt hvad den friske landluft gjorde ved ham. Der var kommet lidt mere liv i hans lemmer allerede, og han blev faktisk nød til at krydse benene i et håb at skjule hvordan blodet af en eller anden grund havde besluttet sig for at bevæge sig ned i hans underliv. Det var sikkert noget som frisk landluft og vin gjorde ved ham. Teen skulle nok hjælpe med at berolige ham lidt. 

"Ja, altså nej, jeg mener... det kommer meget an på situationen jeg befinder mig i?"
Det var et meget overraskende spørgsmål, og han kunne mærke kindernes varme. Hans blod var i fuld bevægelse denne aften. 
"Mine pligter i hæren kræver en fast hånd, men jeg tror ikke det er det De mener. Mine gejstlige pligter kræver ikke ligefrem den mest faste hånd overfor andre."
Han kunne mærke at han var ved at bevæge sig ud i et område som han ikke normalt delte med andre. Det var generelt utrolig privat. Mest af alt fordi han ikke ville have at fyrstinden fik at vide hvad han brugte sine frie aftener på.
"Jeg har nævnt at jeg interesserer mig i helbredelse og medicin. Nogen gange skal man undersøge nogle folk, og så kræver det en fast hånd. Nogle gange kan undersøgelserne godt virke intime, og øhm... nogle folk... bliver nogen gange lidt... øhm... hvordan skal jeg sige det... muntre? Det er naturligvis en helt naturlig reaktion til berøring af nogle til tider intime områder, men det er alt sammen i videnskabens interesse."
Han væltede næsten over sine egne ord. Det havde han aldrig fortalt til nogen. Ikke en gang dem han havde stolet mest på.

 Begge fødder var placeret på gulvet  og albuerne støttende sig  mod knæene idet Frederik lænede sig frem og satte glasset på bordet. Han blev sidde sådan og betragtede Prinsen, mens han skænkede til dem, og blev ved med at sidde med et lettere dumt smil på læberne over hans eget spørgsmål og lette hentydning. Et smil der kun blev bredere, da han med teen I hånden lænede sig tilbage og lyttede på Rasmus der ikke helt kunne bestemme sig for hvad han ville sige.
 En lang og langsom indånding blev gjort med teen tæt ved næsen, og Frederik lukkede øjnene lidt for rigtig at mærke varmen sprede sig i hans krop. Alle de rigtige steder begyndte det at summe. Frederik rystede let på hovedet  da Rasmus pointerede at det nok ikke var det han mente - det var det ikke. Noget der tydeligt afspejlede sig i hans smil og glimtet i hans øjne da han åbnede dem igen.

 Koppen blev flyttet ned, så den i stedet blev holdt lidt i Frederiks skød, mens Rasmus fortalte. Det ene bryn løftede sig lidt, inden han begyndte at grine lidt. Videnskabelig interesse.. Selvom Frederik næsten hadede kvinder og bare tanken om at være sammen med en fik alt inde i ham til at vende sig, var han ikke blind for det greb lysten nogle gange bare fik om mænd. Det var ustyrligt og havde sit eget liv.
 " Mhh.. Ja, videnskabelig interesse.." mumlende han med et smørret smil og en sarkastisk tone. Koppen blev ført op til munden, og Frederik tog en forsigtig tår, da den stadig var meget varm. Den lille smule varme væske varmede behageligt hele vejen ned gennem halsen, og den behagelige fornemmelse forsatte hele vejen ned til hans underliv, hvor bukserne begyndte at stramme en smule. En let og lav rømmen lød fra den mørkhårede mand og han slog kort blikket ud til siden, da han lige som Rasmus måtte krydse benene lidt igen. Det var det med for meget vin.. 

Han blev meget forlegen over sine valg af ord, og han fik meget røde ører. Det hjalp heller ikke at Frederik lo af ham, og han rodede op i sit hår. Han stillede koppen fra sig på bordet. Han kunne mærke at hvis han prøvede at tale sig ud af det her, ville han risikere at spilde koppen.
"Anatomi er en vigtig del at studere, hvis man skal kunne fordre lægevidenskaben. Altså... det her lyder meget værre end det bør...."
Han tog en dyb indånding. Han holdt inde med et blik vendt mod loftet for at se hvordan han kunne udvælge sine orde med større omhu, så de ikke lød helt forkerte.
"Hvis man skal kunne diagnosticere sygdomme, så er det godt at kunne beskrive de synlige symptomer. Nogle af symptomerne viser sig i underlivet, og hvis jeg gerne vil kunne udbrede den viden jeg får, skal jeg kunne beskrive symptomerne ud fra ikke-magiske sanser. På den måde vil flest læger kunne benytte sig af det kompendium, jeg forhåbentlig for færdiggjort en dag. Men det kræver også at man nærstuderer symptomerne, og så skal man nogen gange tæt på sine patienter. Jeg kan ikke gøre for at nogle ikke kan håndtere den form for kropskontakt, men sådan er vi, og det vil jeg ikke klandre nogen for. At blive opstemt af forskellige årsager er meget almindeligt, og det bør ikke være nogen skam. Det fortæller os blot at vores krop virker."
Det sidste sagde han lige så meget til sig selv. Nogle gange blev man bare opstemt, og det var helt i orden. Selvom han kunne mærke hvordan hans krop nærmest higede efter intim kropskontakt. Han havde ikke oplevet noget så intenst i meget lang tid. Noget beroligende te ville sikkert være godt. Han tog koppen igen, og tog sig en lille tår.

 Det var virkelig en kamp for den mørkhårede mand, ikke at komme til at sidde og smile alt for bredt over Rasmus og han behov for at forklare sig. Frederik vidste jo godt hvad Prinsen egentlig havde ment med hans ord, og han havde bare gentaget ham for at drille. 
 Alligevel lyttede Frederik oprigtig nysgerrig og interesseret til hvad Rasmus fortalte - for det var på spændende at høre - og så var han også lidt nysgerrig på om Rasmus kunne holde masken og ikke gøre sig selv mere forlegen med forklaringen. Prinsen klarede det dog ganske fint, og selvom Frederik sagtens kunne drille videre, blev det ikke til andet end det brede, smørrede smil der fyldte næsten hele hans ansigt, men det sagde også mere end rigeligt. 
 Der var dog også dét, at Rasmus' ord ramte ham på en mere personlig plan. Han sad jo lige nu selv med samme problem. At kroppen bare gjorde hvad den selv ville. Det var selvfølgelig ikke noget han havde tænkt sig at fortælle Prinsen.
 " Skål på det.. " endte han med blot at sige, inden han løftede koppen med te op til munden, pustede lidt på den og tog så endnu en lille slurk der varmede hele hans krop. 

 Pludselig lød der et ordentligt rabalder ude fra køkkenet. Frederik kiggede sig lidt over skulderen mod døren der førte ind ud til gangen tjenestefolkene rendt rundt på, med et løftet bryn. Der kom der ikke nogen ud med det samme, og Frederik konkluderede at hvad end der skete, var det ikke noget så alvorligt de havde brug for at få fat på ham med det samme. 
 " Det er godt at gå op i sit arbejde, " sagde Frederik så, da han så tilbage mod Rasmus. Hans udtryk var blevet lidt mere seriøst, men man kunne stadig ane et lille glimt i hans øjenkroge. 
 "Hvis jeg vil vide hvad mine olier gør ved en, kan jeg heller ikke finde ud af det på andre måder end at prøve mig frem. " Han trak lidt på skulderne, flyttede kort lidt på det øverste ben. Det var da utroligt som de bukser pludselig skulle stramme.

Heldigvis virkede det til at han fik forklaret sig godt nok, men han kunne ikke lade være med at føle sig lidt forlegen. Han trak lidt i sin krave, fordi han havde godt nok fået det varmt. Det føltes som om hans blod brusede rundt i hele hans krop med en dæmonisk ild. Han følte sig så varm at han havde mest af alt lyst til at tage tøjet af, men det var et yderst upassende tidspunkt. Forhåbentlig kunne han køle lidt af under sin massage. Han regnede hvert fald med at have en del mindre tøj på. Han kunne ikke lade være med at få en masse billeder i hovedet om en mere sensuel forestilling, og det hjalp ikke på hans rejsning. Han prøvede at få sine tanker til at gå i en anden retning, og teen virkede ikke til at hjælpe ham med at berolige sig selv. Han kunne heller ikke umiddelbart genkende teen. Ikke en han havde fået før. 

Støjen der kom fra en tjenestegang højst sandsynlig tog ham dog ud af den rivende tankestrøm der havde fået fat i ham. Heldigvis tog Frederik ordet, fordi han var ikke helt sikker på at han kunne få sine sætninger til at give mening. Han tog små tåre af sin te, mens han lyttede interesseret til Frederik.
"Det giver også bedst mening at se og føle den direkte virkning, hvis olien skal bruges til kropslig brug."
Endnu en gang kom han til at forestille sig Frederik der masserede nogen, og af en eller anden grund var han den der blev masseret. Hvad foregik der? Det her havde været en meget spøjs tur.
"Men jeg er spændt på at se hvad De har udvalgt til smagsprøven."

 Når Frederik blik hvilede på Rasmus var det med en noget så intenst betragtning i sig. Blikket gled langsomt rundt, tog hver bevægelse ind Rasmus gjorde til sig, og når han blev alt for opslugt i betragtelsen rendte tankerne imod at Rasmus' fingre vandrede rundt på Frederik. Det var ikke til at forstå for den mørkhårede mand hvad der skete med ham. Jovist havde han da nogle tendenser,  det var ikke så unormalt at tankerne stak lidt af med ham, men aldrig var det så intenst. Han følte jo næsten det stod skrevet i hans pande, hvad der foregik inde under huden. 
 Næseryggen og toppen af kinderne havde fået en let rosa farve - varmen fra brændeovnen og teen havde virkelig steget ham til hovedet - og mens han nikkede til Rasmus' ord, vendte han blikket mod flammerne i stedet. De plejede at samle hans tanker lidt.

 Frederik havde slet ikke givet det en tanke hvilken olie Rasmus skulle prøve ved massagen. Som regel var det hans kunder der valgte, fordi de ville se om det var den rigtige olie de købte, men nu hvor Rasmus bragte det på banen, så var tanken om at Rasmus duftede at mynte noget indbydende lige pludselig. Uden at fjerne blikket fra flammerne, trak mundvigene sig en smule op i et hemmelighedsfuldt smil.
 " Jo deeet.. " sagde han blot. Ingen grund til at ødelægge overraskelsen. Inden Frederik nåede at lade flammernes dans taget for meget over hans tanker - noget der nok var meget godt for det tog ikke mange øjeblikke før det begyndte at køre mod et mere seksuelt sidespor - gik døren fra tjeneste gangen. 
 " Anett? " Frederik havde flyttet blikket fra flammerne og hen til den rødhåret pige der havde et lidt vildt og undskyldende udtryk. 
 " Hr. Hanson. Prins Rasmus af Arys. " hilsen hun hurtigt med et lille nej, inden hun gik helt hen til Frederiks ører for at hviske noget til ham. Begge Frederiks bryn løftede sig og han så kort hen på Rasmus. Anett trak sig væk, og Frederik så op på hende.
 " Nuvel, det er sådan noget der sker. Hvis tingene er klar deroppe, skal jeg nok tage over så i kan få styr på køkkenet. " Anett nikkede og nejede inden hun skyndte sig ud af rummet igen. 

Der var som om der var noget i Federiks blik hver gang han betragtede Rasmus. Det var sikkert bare noget som han bildte sig selv ind. Vinen, varmen, den friske luft og hans lidt uventede liderlighed spillede ham sikkert et puds, og så projicerede han det på den eneste anden i rummet. Han måtte lige tage sig sammen. Forhåbentlig ville massagen sørge for at berolige ham. Forhåbentlig ville hans rejsning også falde til ro inden da. Det ville være svært at forklare til hvem end der skulle give ham en massage, at han ville være opstemt. Utrolig upassende. Noget som måske hørte hjemme i et bordel, men han var her stadig af proffesionelle årsager. 

Han vendte sig mod tjeneren som kom ind, og overbragte Frederik en besked. Nok noget angående støjen han havde hørt, men igen vedkom det ham ikke. Han drak roligt sin te, og prøvede at bekæmpe de meget sensuelle og intime tanker der bare ikke ville slippe. I det mindste smagte teen godt, og han skænkede sig selv glædeligt en kop mere. Der var noget som gav ham en god fornemmelse i kroppen. Det skulle nok kunne bekæmpe de alt for upassende tanker.
"Jeg håber alt er vel", sagde han henvendt til Frederik efter Anett var gået. 

 Frederiks mørkeblå blik fandt tilbage til Rasmus, da han tjekkede op på om alt var okay. Han nikkede og løftede den ene hånd op i nakken, som han kløede lidt. Det var ikke en ideal situation, men de var to voksne mænd, så de burde kunne finde ud af det. De var jo begge meget professionelle! 
 " Der er sket et lille uheld i køkkenet, så tjenestepigerne er lidt presset med at nå at blive klar til Deres massage. " Forklarede ham, mens han kløede sig i nakken. Hånden lagde sig ned om koppen, og han flyttede lidt på hvordan han sad i stolen. Det var da irriterende som hans bukser skulle stramme!
 " For at De ikke skal vente for længe, tager jeg over, " En kriblende, varm fornemmelse spredte sig ved tanken, og hans hænder der gled rundt på Rasmus nøgne krop. Frederik rømmede sig kort og slog blikket væk - over på ilden så det ikke virkede alt for mistænkeligt. 
 " Jeg håber det er okay..  " Skyndte han sig at sige, og kiggede tilbage på Prinsen. Han skulle jo helst ikke gøre gæsten utilpas!. 

 Frederik der syntes varmen virkelig var taget til i rummet, satte for et øjeblik koppen fra sig. Begge ben blev sat mod gulvet, så han kunne læne sig lidt frem. En lidt pludselig, lettere akavet latter skød over de spinkle læber, som han trak lidt ud i kanten at skjorten. 
 " Brændeovnen har godt nok fået varmet rummet godt op,  " Selvfølgelig var det brændeovnen der var skyld i det var så varmt. Med den kommentar pointeret, tillod Frederik sig at åbne for hans vest, og derefter knappede de øverste knapper af skjorten op. 
 " De må sige til når de er klar til massagen, " tilbød Frederik så, en smule nervøs for at Rasmus ville sige han var klar med det samme. Han skulle bare lige.. samle tankerne lidt inden! Frederik tog koppen mellem hænderne igen og tog endnu en slurk. Uvidende om, at det var teen der var synderen for deres.. stive.. kroppen.

// Afsluttet på grund af inaktivitet. Skriv hvis vi skal tage den op igen, en gang når du kommer tilbage :D