Hun slog blikket ned, da han tilbød hende at spørge ham om penge. Hun hadede at nasse på andre, og hun plejede som regel at kunne skaffe sig det mest nødvendige ... Bare ikke i helt de nødvendige mængder. Hun tænkte på den lille, halvmugne humpel brød, hun havde spist for nogle dage siden; det sidste måltid, hun havde fået ... der var ikke noget at sige til, hun havde tabt sig.
I stedet for at tænke mere over dette, skubbede hun tankerne til hans spørgsmål. Hun rømmede sig let.
"Jeg har forsøgt mig som oprydder på kroen, men jeg blev så skræmt over alle de folk, der kom, at jeg tabte en masse af tallerknerne og krusene ... JEg blev sat til at rydde skårene op, men jeg gjorde en sølle figur. Så blev jeg sat til at rette bulerne ud på de krus, jeg havde tabt, men jeg kunne knapt løfte hammeren, og da slet ikke styre den, så bulerne blev bare større ..." Hun sukkede og slog hjælpeløst ud med hænderne, "og sidst jeg forsøgte at lave mad, endte det med at være så dårligt, jeg ikke en gang selv ville spise det ..." Hun rystede opgivende på hovedet af sig selv.
"Jeg har også prøvet mig i en butik som sælger, men jeg kunne ikke stå mål med kundernes købslåen og blev fyrret to timer efter, jeg var begyndt ... Og det er blot nogle af forsøgene." Hun så stadig ikke op. Sad blot mismodigt med et bittert drag om munden over sin egen uduelighed.
Krystallandet
