Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Chinaza NgoziKaldet: Chi
Køn: Kvinde
Alder: 5464
Fødselsdag: 29.02
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Isarisme
Erhverv: Intet
Nuværende levested: Omrejsende - Ikke noget specielt sted. Hun strejfer meget omkring
Race: Skovelver
Uddybende om race: Skovelver
Udseende
Højde: 210 cmVægt: 62 kg
Chinazas hud er mælkehvid, mens hendes lange, tykke krøller er sorte som natten og når hende næsten til knæene. Hendes øjne er klare og blå, let store i hendes æstetiske ansigt, og hendes læber er omtrent det eneste fyldige på hende. Hun er spinkel af bygning; lidt undervægtig, og har ikke mange former. En smule talje, ikke meget barm og ikke noget udtalt om hofte eller bagdel heller. Hendes eneste klædedragt er en lang, sort kjole, der er flosset af slidtage, så ærmerne ikke længere er helt lange. Hendes kappe med den dybe hætte bruger hun kun om vinteren.
Hendes krop er overstrøet med ar. En del er fra selvskade, men der er mindst lige så mange fra tortur og fangenskab. Et bredt, grimt ar hen over den ene skulder fortæller en historie om en arrig ørn, der angreb hende, da hun var lille og alene i skoven.
Chinaza har et modermærke på sin højre kind, har spidse ører og ligner at være meget yngre end hun er (omkring midten af tyverne).
Magi
Magisk evne (1): Kan opfylde andres ønsker, men KUN andres og kun hvis hun selv vil det. Hendes personlighed gør, hun hellere udsætter sig selv for smerte og tortur end opfylder et ønske, der kan skade andre. (Du skal derfor ikke regne med, hun kaster om sig til højre og venstre med ønsker, og hendes erfaring betyder en del, når hun skal afgøre om hun vil opfylde et ønske eller ej.) Det er ikke alle ønsker, der kan opfyldes med et knips med fingrene. For eksempel; hvis hun opfylder et ønske om rigdom, vil personen f.eks. i løbet af de næste uger kommer en fordelagtig handelsaftale eller arv fra et ukendt familiemedlem.Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Magisk evne (2): Evnen til at gå igennem ting. Hun kalder det at blive "gennemsigtig".
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (3): Kan lave et skjold, som hun selv er en del af. Hun kan ikke flytte eller bevæge sig imens, men til gengæld kan hun heller ikke skades.
Hun kan IKKE bruge denne evne på samme tid som nogen af de andre - det er fysisk umuligt for hende!
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning
Personlighed
Talenter: At bevare roen i en presset situation, at se positivt på tingene, altid at tænke sig om og aldrig handle i hast, meget tålmodigSvagheder: Stoler sjældent på folk, dårlig til at binde sig, dårlig til at kæmpe – hun kan ikke få sig til at volde skade på nogen – de få, hun så binder sig til, hendes magiske evne med at opfylde ønsker.
Interesser: Hun synger lidt fra tid til anden, elsker at betragte naturen, har en stor interesse i dyr og insekter (har et eller andet med natsværmere) og hun spiller fløjte.
Drømme/ønsker: Hun har aldrig ønsket sig ret meget og har accepteret tilværelsen for op og nedture, der lærer hende nye ting. Hun ønsker dog, at folk ville holde op med at slås og kæmpe om magt, men hun har indset, det er en del af det at være et levende væsen, og hun kan ikke ændre på menneskeheden. Fra tid til anden ønsker hun, hun ikke havde sin første evne, men hun er alligevel meget optaget af, at hun må have den og være gået igennem alle disse ting med et formål.
Elsker: Gåture ved vandet, natsværmere, at være sammen med Kyoshiro og at have en varm seng at sove i, hvad hun kun har oplevet ganske få gange.
Hader: Sne og kulde, magtsyge mennesker, krig og vold.
Helindtryk af personlighed: Chinazas mange leveår har givet hende en unik forståelse og accept af sig selv, selvom hun på ingen måder hævder at have fuldbragt læringsrejsen endnu. Hun er afbalanceret og rolig, forhaster sig aldrig og tænker meget. Værende meget intelligent og samtidig have været udsat for en del traumer, er hun meget tilbagetrukken og genert, og hun har levet isoleret meget af sin tilværelse, så hun har ikke meget forstand på hvordan man bør opføre sig blandt andre tænkende væsner, hvilket kan gøre, hun virker akavet i sine forsøg eller ganske simpelt ikke forstår folks reaktioner eller måde at behandle hende på. Hun er en baggrundstype, der aldrig kunne ønske nogen noget ondt og altid vil kæmpe for det, der er godt og retfærdigt. Nogen vil kalde hende hellig, men hun handler ikke for nogen tro eller for hverken lyset eller mørket. Fred på jorden og i de levendes sjæle er det, der betyder mest for hende, og hun gør hvad, hun kan, for at opnå det i bare en lille grad.
Baggrundshistorie
Barndom: Som fireårig opdagede Chinaza sine evner til at opfylde andres ønsker. På daværende tidspunkt boede hun med sine forældre i en lille hytte i den mere afsides del af Krystallandets skove. De boede sammen med andre elvere, og hendes familie blev forrådt af en af de andre, der solgte Chinaza til en grådig og magtsyg mand for en pose diamanter, og pigen blev bortført. Hun blev bragt til et sted, hvor hun opvoksede under kontrollerede forhold, og hvor hendes forældre blev erstattet af skuespillere, der fremsagde hendes ejers ønsker, så hun aldrig fattede mistanke. Hun blev opfordret af ”forældrene” til at blive indenfor, da verden var et farligt sted for en med hendes evner, og hun var tyve år (i elverår stadig et barn), før hun satte benene uden for hytten. Men en dag tog hendes nysgerrighed over, og Chinaza begav sig ud for at plukke nogle af de blomster, hun havde set gennem sit vindue. Hun kom længere og længere væk, indtil en stor glaskuppel stoppede hende, og hun lagde hænderne mod den og trykkede næsen flad for at se ud. Der gik det op for hende, hun boede i en glaskuppel, og uden for den, var skoven sort og afsveden. Det hele var en scene skabt af hendes ejers ønsker opfyldt af hende selv gennem årene (inkl. et ønske om, hendes egen ældningsproces blev sløvet MEGET ned – så man kunne nyde gavn af hende det længere). Han havde skærpet hendes evner, trænet hende uden hun vidste det, og da Chinaza så de to, hun troede var hendes forældre, tage de falske spidse ører af og trække ud af parykkerne, knustes hun indvendigt og blomsterne faldt fra hende. I dette øjeblik opdagede hun sin anden evne, tricket af vrede, sorg og fortræd, og hun trykkede sig mod glasset, indtil hun gik igennem det. Hele hendes krop var blevet gennemsigtig, og hun passerede direkte igennem det, som om det ikke var der. Ligeglad med alt andet, gik hun bare hen til skuespillerne, der stod med den fremmede, der ejede hende, og de var alle chokerede over at se hende. Der blev råbt op, folk sprang på hende og igennem hende, og hun forlod stedet gående ganske roligt, mens alt blev forsøgt for at standse hende. I sidste ende fik deres frustrerede forsøg startet en brand, og mange af folkene omkom den dag omkring hende.Chinaza har aldrig glemt den dag og de følelser, der gik gennem hende, og i de næste tre hundrede år gemte hun sig i klippehuler rundt omkring i Krystallandet aldrig blivende det samme sted ret længe ad gangen. Først som 485-årig begyndte hun at begive sig en smule ud og fik en smule kontakt med andre. Desværre var hemmeligheden om hendes evner ikke sikker, og da hun forsøgte at takke en mand, der var god mod hende, ved at opfylde hans ønske om at se sin afdøde hustru en sidste gang, endte han med at indfange hende ved at snyde hende, og i mange år levede hun som slave. Hun blev solgt frem og tilbage, slap fri og levede i frygt og skjul nogen tid, før hun blev fanget igen, og sådan fortsatte tilværelsen.
Da hun var omkring de 600 år, var der en anden elver, en gammel mandlig en, der befriede hende. For at takke ham, opfyldte hun to af hans ønsker. Han ville være ung igen og samtidig udødelig. At have døden hængende over en på den måde, forklarede han, var rædselsvækkende, og hun kunne se hvor ked af det, det havde gjort ham, så hun hjalp ham. De skiltes, og først senere skulle hun lære hvilke katastrofale følger et ønske om udødelighed kunne have. Da var det for sent.
Da hun var 3386 år, mødte hun elveren igen. Hun havde en del mere livserfaring nu. Mange århundreder var gået i fangenskab, mange bitre minder var opstået, men for øjeblikket var hun fri. De mødtes tilfældigt i Mørkets Skov, og til en start, havde han været venlig; det var godt at se hende, hun havde vokset sig smuk, han havde tænkt meget på hvordan, det var gået med hende. Først langsomt var hans sande intentioner med mødet gået op for hende. Han spandt drømmebilleder op for hende og viste hende den verden, hun så brændende ønskede, skulle eksistere. Og det var muligt, fortalte han hende, hvis de slog sig sammen. Sammen kunne de overtage og regere Krystallandet som konge og dronning, og de kunne få drømmene til at blive til virkelighed. Og det lød som netop det: en drøm; en helt fantastisk drøm! I starten var hun fyr og flamme med blussende kinder og yderst ivrig … men gradvist anede hun hans bedrag. Hvad han virkelig ville. Hans egne drømme og ønsker var langt anderledes, langt mere dystre, og hans ønske om kontrol skabte sorte skyer i hans sind. Til syvende og sidst havde hun næsten indgået en aftale med ham; en pagt, men hun fik snoet sig ud og fik narret ham noget så grusomt. Han selv opdagede intet, før hun var væk – hjertet hamrende i hendes bryst, hans vrede råb hængende i luften efter sig.
For omkring ti år siden begyndte hun at længes efter nogen at tale med, og hun begyndte igen at strejfe rundt, denne gang klogere angående sine evner, og hun holdt dem skjult. Hun tilbragte en del tid i den sydlige del af Krystallandet og har fået set en masse af landet i månelys, hvor folk har troet hende et spøgelse i sin gennemsigtige tilstand. Hun havde ingen venner, havde aldrig haft det, og hun er et eller andet sted bange for andre væsner. Hun kan ikke huske at have haft et hjem længere, ikke huske hvordan det var, og hun har tilbragt sine nætter i grotter eller hule træstammer, hvis ikke højt i en trækrone.
Hun mødte Kyoshiro og fandt et forunderligt venskab i ham og senere kærligheden. Hun faldt for alvor til ro i sig selv, og til sidst lykkedes det hende at få fjernet sin evne til at opfylde ønsker … Desværre varede det ikke længe, før den på mystisk vis kom tilbage.
Fortid frem til nu: Efter evnen kom tilbage, har hun levet i ny frygt for at ende som slave igen, og for seks år siden blev hun indfanget igen og solgt på slavemarkedet. Siden har hun skiftet hænder lidt frem og tilbage – enten stjålet eller solgt – og hun er blevet tortureret en del, og mens hun tålmodigt ventede på en mulighed for at slippe fri, blev hun fragtet gennem Paradisskoven. Hverken hun eller hendes herre opdagede, de blev forfulgt i to dage af en jæger, før han trådte frem for dem. En mindre scene af tåbeligheder fra hendes herres side udspillede sig endende i, den fremmede slog ham ihjel. Forsete, som han hed, tog sig dernæst af Chinaza og healede hendes sår, gav hende vand og så efter hende. Hun blev overrasket og var mistænksom i starten, men da de skiltes og hun gik af sted for at finde Kyoshiro igen og forklare, var hun temmelig sikker på, hun havde erhvervet sig sit andet venskab.
Familie: Begge forældre lever endnu, men Chinaza kender dem ikke og de kender ikke hende.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet