Men Fayne hørte ikke det sidste spørgsmål, fordi han var allerede væk. Endnu engang havde han efterladt sin søster alene med hjorten, men denne gang havde han dog betænkt sig længe nok til at være en smule mere nænsom omkring det. Det var bare umuligt at bede ham om at stå stille når han netop var kommet til et helt nyt sted med en masse helt nye folk som han aldrig havde mødt før. Han var nødt til at introducere sig, finde ud af hvor han lå i hierakiet - cirka samme sted som sidst, viste det sig - og gøre noget for at slippe af med det vanvid der havde vokset i ham under den ensomme rejse. Han havde en ny flok.

//Out, I guess..

Okay, han morede hende faktisk ganske godt. Fayne var nemlig over alle bjerge som de var kommet tættere på flokken og havde efterladt sin søster tilbage alene sammen med Miranda og ikke mindst hjorten. "Jeg kan se han allerede føler sig hjemme" kommenterede hun med later i stemmen. "Lad mig hjælpe dig med den der" tilføjede hun derefter og hankede op i hjorten så Kasey ikke gik med hele vægten alene. Miranda styrrede målrettet hen imod duften af mad, hvor et ildsted også stod og var i gang med at forberede mad af alsens art. Noget var heldigvis allerede færdig og klar til at blive spist. Knap var de kommet derhen før to tallerkner blev ragt frem, hvoraf Miranda førte den ene videre til Kasey, inden hun selv satte sig vant ned på jorden og begyndte at spise. Som var det endnu en ganke normal dag.

Igen var Kasey efterladt med hjorten, men heldigvis var hun ikke ved at falde sammen under vægten som før, og hun havde da også været lidt forberedt på hans reaktion. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt, det var godt at han følte sig hjemme så hurtigt, for Kasey ville da i det mindste have at Fayne havde det godt. "Sådan er han altid," kommenterede hun og var glad da hun mærkede Miranda hanke op i hjorten, for den var ikke sjov at slæbe alene, og de gik sammen over til ildstedet, hvor hjorten blev smidt, og Kasey fik stukket noget mad i hånden, som for en gang skyld ikke var noget hun selv havde stået for, og selvom hun forholdt sig meget stille, lod hun sig selv spise maden og studerer de andre varulve omkring hende.