Miranda SilverMiranda Silver
Alfahun for varulveklanen Lupus Perfugio

Kaotisk Neutral
Race: Varulv
Alder: 36

Status: Aktiv
Godkendt: 10.03.2014
Antal posts: 286
Skaber: Hobbit

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Miranda Silver
Kaldet: Miranda (Mir af ganske få)
Køn: Kvinde
Alder: 36
Fødselsdag: 2. februar 1984 (opdateret 04.08.15)
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Kile
Erhverv: Alfa i varulveklan i Medanien
Race: Varulv
Uddybende om race: Varulv (kvart bjergelver fra fødsel)

Udseende

Højde: 185 cm
Vægt: 75 kg
Hudfarve: ganske normal hudfarve
Hårfarve: mørkelig rødblond hår. (Hendes pels i ulveform, er mere mørkt selvom den rødlige nuance stadig kan anes)
Hårstil: Store buskede krøller, som normalvis er flettet sammen i nogle enkelte lange fletninger. Resten er håret er enten løsthængende eller sat i en busket hestehale. Hendes hår er ligeledes meget tykt.
Øjenfarve: Stålblå (I sin varulveform er de lysende blå, undtagen ved fuldmåne, hvor de er helt igennem lysende gule)
Kropsbygning: Miranda er muskuløs og har derved mange muskler, som også er delvist tydlige. Hun er dog stadig feminin af bygning og derfor ser hun langt mindre muskuløs ud end hun egentlig er.
Hverdagstøj: skintøj af forskellig art. Det er ikke ligefrem det reneste eller fineste tøj, men det er praktisk og effektivt. Hovedsageligt bærer hun posede bukser, og en halvlang overdel med et bælte rundt om maven, der gør det nemt at havde knive tæt ved kroppen, uden nogen ser det. Det er tydeligt at se i hendes tøj, at hun kommer fra nordkrystallandet, hvor hun har boet hele sit liv.
Ar, permanente skader, el.lign.: som varulv, har hun mange ar rundt om på kroppen, fra forskellige slagsmål og forvandlinger der ikke har nænsom ved hendes krop. Miranda har let spidse øre, arvet fra hendes fars side af familien. De er ikke tydelige og man ligger ikke mærke til dem.
Særlige kendetegn: Miranda har stort kraftigt hår, som ikke er til at tage fejl af, sammen med den let rødlige farve. Miranda er ligeledes meget høj og tordner tit hen over mængden.

Magi

Magisk evne (1): Sporingsevne; Det er ganske normalt for en varulv at havde gode sporingssanser, men denne evne har været ved Miranda hele livet. Hun har fra barnsben af kunne lugte, høre og se mere end et normalt menneske. Hun glemmer aldrig en lugt, og hvis hun virkelig anstrenger sig om en bestemt lugt, kan hun fornemme en farvet disse, som vil vise hende vej frem til det hun leder efter. Det kræver dog meget energi fra hendes side af, men det er en mulighed. Hun har derved også skærpede sanser, som ligeledes blev bedre efter hun blev bidt af varulven og selv blev en. Evnen gør ligeledes at hun kan se i mørke og meget langt.
Dygtighed til at kontrollere evne: 9

Magisk evne (2): Is; Miranda er i stand til at fryse væsker til is, såfrem de er i nærheden af hende. Hun kan bruge fugten i luften til at skabe mere is, og også i større mængder (såfrem hun ikke er fysisk udkørt) Hun kan påvirke et område på op til 400m i diameter, men jo længere væk fra hende, jo svagere er hendes evne. Hendes evne bliver reduceret hvis vejret er meget tør og der er varmt. Mirandas evne er meget styrret af hendes følelser. Hvis hun er meget hidsig og vred, dannes der iskrystaller omkring hende, gerne på jorden hvor hendes fødder røre eller hvis hun røre ved andet, vil der dannes iskrystaller. Er den helt gal med vreden, dannes der et lille kold cirkel omkring hende. Nærmest som et skjold, til trods for at det ingen virkning har som skjold. Det eneste omridset gør, er at sænke temperaturen omkring hende, så det er meget koldt, og det kan nogle gange ses, da hendes ånde vil kunne ses. Dette har ingen praktisk egenskab, men ikke destro mindre sker det.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7

Personlighed

Talenter: Selvstændighed, Kontrol over sine evner og sind, loyalitet overfor dem som fortjener det (ellers stikker hun folk i ryggen så snart hun kan komme til det), Styrke, mental udholdenhed, opsporing. Slåskampe og indtagelse af alkohol, sarkasme
Svagheder: Temperamentsfuld (Ram hende en dårlig dag, og hun får flået hovedet af dig), rapkæftet (Hvilket har en tendens til at fornærme folk og bringe hende ud i en masse dejlige problemer), nærmest følelsesløs overfor alt og alle og køre mere efter lyster end egentlige følelser. (Hendes familie, selvom hun tror de alle er døde), kan ikke sige nej til en god slåskamp.
Interesser: Drikke og slås, Træne sine fysiske evner og magiske evner, komme med sarkasme indskydelser.
Drømme/ønsker: At blive fri for fuldmånen, så hun ikke tvinges ud i et stadie af ingen kontrol.
Elsker: Sin familie, Sne, loyalitet, udforske, hunde og andre vilde dyr, at være oppe at slås
Hader: Sølv, mishandling af børn, at udvise svaghed, fisk og at være helt alene, at blive bestemt over, fuldmåne.
Helhedsindtryk af personlighed: Miranda er en smule enspænder af natur. Hun kan godt lide selskab, faktisk elsker hun at bruge tid med andre, men hun er sin egen herre. Hun hader folk bestemmer over hende. Faktisk er det imponerende at hun kan holde sig i en klan, men det er kun fordi hun lige nu er i et roligt område i sit liv. Men hun vil til hver en tid sige sin mening om den regerende leder til personen. Hvilke problemer det end måtte give. Hun jager helst alene, deraf at hun ikke er fandens god til at tage imod ordre, men som regel modsætter sig, eller meget modvillig følger. Miranda er en temperamentsfuld kvinde, med en mund der burde vaskes med sæbe. Hun bliver nemt vred og der skal ikke meget til for at få hende til at brænde af i standeren. Men selvom hun er så nem at brænde af, kræver det også at man kender hende bare en smule. Overfor fremmede, virker hun hovedsageligt kold og kynisk. Ligeglad med andre levende væsner og deres mål i livet. Står de i vejen, bliver de hugget ned. Brutalt og hensynsløst. Dertil kan hun godt lide synet af panik. Det bringer en varm følelse og et smil på hendes læber.

Baggrundshistorie

Barndom: Miranda vil ikke påstå at hun har haft en ulykkelig barndom. Hun er vokset op blandt en klan af bjergelvere, hvor en del af dem var halv og enkelte mindre. Hun så meget lidt til sin far, og moderen døde ved Mirandas fødsel. Det var ikke fordi hun savnede selskab. Der var altid nogen til at underholde hende. Og med underholdning, betød det træning. Det var et hårdt, men retfærdigt liv. Miranda følte ingen grund til at brokke sig. Eneste familie ud over sin far hun havde, var sin storesøster. De var ikke verdens bedste venner, men de kunne da enes. Til dels. Dog var denne langt mere eventyrlysten i sin unge alder, taget i betragtning af hun var en del år ældre end Miranda, og derfor rejste væk fra Nordkrystallandet, da Miranda stadig var lille. Der gik lang tid inden hun rigtig hørte nyt fra hende. Miranda havde heller ikke den store tid til at fokusere på det. Jægerne og krigerne i klanen oplærte Miranda til at udnytte sin evne. Sine sporingssanser, som er skærpet over det sædvanlige, og tildele det mere kræft ved at lære almene opsporingsmetoder. Hun var et naturtalent, og hendes evne blev bedre og bedre. Det kom heller ikke som en overraskelse, eller direkte terræn udfordring, at pigebarnets anden evne, vidste sig at være is. Mange i klanen besad denne evne, og derfor var mulighederne også store for at få lært en masse. Mirandas ynglings aktivitet blev hurtigt at icesurfe ned i af bjergsiderne. Farlig, men utrolig sjov leg, børnene fandt på.

Fortid frem til nu:
Miranda havde vitterligt kæmpet med livet som indsats for at overleve dette møde. Varulven var stor, stærk og ikke modtagelig overfor nogen form for fornuft. Heldigt nok var den alene. Men dette var stadig et møde, som Miranda sent ville glemme eller tilgive den for. De havde været i gruppe på fem. To bjergelvere to krystallianere og Miranda. Miranda havde hørt den komme, fornemmet den i mørket og lyset fra månens stråler. Fuldmånens skinnende stråler. En elver blev flået i småstykker i løbet af kort tid, men de andre forsøgte at dræbe den store ulv. Men den var stærk og gik straks til angreb på en ny. Miranda mærkede de sylespidse tænder bore sig ned i hendes underarm og et smerteskrig undslap hendes læber, som hun forsøgte at slå den væk med sit sværd. Hun fik armen tilbage, efter angreb fra de andre i gruppen og efter flere dødsfald og et sidste final strike, lå varulven død foran dem. Men det havde kostet. Kostet tre liv og Miranda stod vaklende på sine ben og efter ganske kort tid, dejsede hun om af ren smerte og udmattelse og det hele blev mørkt.

Det var først en måned senere, at det rigtig gik op for hende, hvor den egentlige smerte i dette angreb lå. Hun havde fået et grumt bid i armen, og klanen kunne ikke heale det. Såret kunne heales sammen, men forbandelsen lå fast. Så ved første fuldmåne efter angrebet, begyndte den længste nat i Mirandas historie. Første gang hun måtte forvandles til en varulv. I en alder af 16 gik hun igennem dette helvede, og vidste hvor hendes skæbne lå. Hun kunne ikke blive i klanen. Hun var til fare for alt og alle omkring hende. Så hun stak af. Måtte klare sig alene fra en alder på seksten og efterlade alt hun kendte bag sig. I begyndelsen tog hun på besøg hos sin halvsøster i hovedstaden engang imellem og nød at lege rundt med sin niece. Miranda forstod ikke sin søsters had til denne lille skabning, som blot var et uskyldigt lille barn. Dog vidste Miranda godt, at dette ikke var ønskebarnet. At dette aldrig skulle havde været sket, hvis ikke det havde været for mænd der mente de kunne tage hvad de ville. Brutal verden. Men ikke mindst elskede hun den lille spirvip, og Miranda vidste aldrig hvem faren var, og var for hende også helt underordnet.

Miranda strejfede restløs rundt i landet i mange år efter det. Hun fik arbejde hvor hun kunne med at arbejde som dusørjæger. Hun var formidabel til det, grundet hendes veludviklede lugtesans og sporingsevne. Hun levede godt på det. Men hun følte sig stadig restløs og hjemløs. Hvilket hun i princippet var, men hun følte ikke hun hørte til nogle steder. Dertil havde de hårde år virkelig sat sine præg på hendes personlighed. Hun havde altid været temperamentsfuld og vildfaren, men nu, var hun også kold og kynisk. At miste sin søster og niece havde bragt sine psykiske ar, og hun havde ingen anelse om at den lille pige, nu levede livet som gadebarn. Miranda lukkede alle følelser ude bevidst og nægtede at lade sig selv blive mere menneskelig. Hun opførte sig hovedsageligt som det dyr der brutalt blev bragt frem hver fuldmåne. Hvis ikke oftere, når hun selv ønskede det. Miranda blev derfor en del af RT’s ulveklan. Et sted hvor andre var ligesom hende, og selvom det var en klan, var der stadig plads til frihed og ikke mindst slåskampe. Hun har også taget sin tørn med de andre ulve i ny og næ. Men i det mindste, føler hun nu der er mening med galskaben. Hun har noget at lave, selvom hun kan komme og gå, præcis når det lyster hende.

Efter RT bandens fald, rejste Miranda væk fra det kriminelle liv hun havde ført sig. I modsætning til mange af sine medkriminielle var Miranda uden en dusør på sit hoved og kunne nemmere opstarte - med mindre man så bort fra den lille forseelse med at brække en Ridders næse engang i hovedstaden. Miranda har derefter opstartet en ulveflok der er lokaliseret i Vesterdalene i Medanien. Den er blevet modtaget noget modstræbende af befolkningen, men er blevet et hjemsted for vildtfarende varulve rundt om i landet der kan finde sig et permanent bosted skulle det ønskes.

Værste minde: første gang hun blev udsat for fuldmånen efter bidet og blev forvandlet til en varulv for første gang.
Bedste minde: Da hun første gang iceglidede ned af bjergenes sider i Nordkrystallandet og mærkede følelsen af adrenalin og frihed.
Barndomshjem: Nordkrystallandet hos en klan af bjergelvere

Familie: Far: Richard Silver (halv bjergelver)
Mor: Jessica Lulican (Nordkrystallianer)
Halvbror: Cato Silver (varulv)
Halvsøster: Diana Silver - død
Niece: Caitlin Silver - 15 år
Nuværende levested: Ulvehøj, Vesterdalene i Medanien

Andet

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 8
Kampteknik: 6
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 7
Kløgt: 6
Intelligens: 5
Kreativitet: 3
Mental Udholdenhed: 7
Chakra: 4


Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat