Stemmer i mørket (Åben tråd)

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 13.04.2016 14:21
Jarko havde ikke lyst til at snakke mere om dæmondrager. Længere fremme havde han fået øje på en åbning, der umiskendeligt lignede en af dem, der førte til byens kloaker. Derfra ville der ikke være langt til overfladen og et meget stort krus mjød i den nærmeste beværtning.
Problemet var selvfølgelig lige, at han helst skulle komme af med tøsen først. Og lignede klistrede hun mere til ham, end en den værste burre, man kunne støde på ude i vildnisset. Det gippede let i ham, da hun strøg fingrene hen over hans arm, og han trak den straks til sig. Normalt var han ikke sart, men han brød sig mindre og mindre om pigebarnet her.

"Ingen lege. Hør her lille dame, jeg er på vej tilbage til overfladen. Jeg vil råde dig til at smutte tilbage til det hul du kravlede ud af - her er ikke mere at se."
Tonefaldet var bestemt, og han fortsatte sin hastige gang hen mod kloakåbningen uden at se på hende.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 13.04.2016 15:00
Phoenix stod stille et kort sekundt og så på ham med hovedet på skrå. Hun satte alt fokus i at lave sine øjne så store og så uskyldige som muligt, da hun satte i småløb igen, for at indhente de lange skridt han havde taget væk fra hende. "Jamen, hvad nu hvis jeg bliver bange?" spurgte hun med en lille stemme og strøj en tot hår om bag øret.
Hun så på ham med store dådyrøjne, og forsøgte at nå op på siden af ham, selvom hans skridt var langt længere end hendes. Nok luntede hun for at følge med, men det var svært hele tiden at nå den rigtige fart.

"Du kan ikke bare efterlade mig her! Jeg er kun en lille pige..." okay, det var lidt løgn, hun var ældre end hun så ud, men hun havde den barnlige aura over sig, selvom hun var nået over de tyve. Hun kunne håbe at han troede hun var et fortvivlet, fortumlet og skørt barn der var blevet væk fra anstalten, og måske endda forbarme sig over hende - til trods for hendes narestreger.
Egentlig ikke fordi Phoenix havde brug for hjælp, men afprøve grænser var nu højt på listen over ynglingsting. Desuden, var han nu meget fascinerende!

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 02.05.2016 21:37
Jarko vendte sig om og sænkede farten, idet han kort så op og ned ad hende i halvmørket. "Du er ikke noget barn." Konstaterede han, selvom han faktisk havde ret svært ved at vurdere hendes alder. Hun kunne godt være ganske ung .. men nej. Det var ikke hans job at tage sig af en sindsforvirret pige.
Åbningen til byens kloaker var nu lige foran dem, og han bøjede sig en smule, idet han kravlede ind i tunnelen. Der var en smal gangsti, man kunne følge, uden at komme i nærheden af det meget grumsede vand, der flød af sted i mørket. Lugten var ikke specielt behagelig, men det generede ikke Jarko særlig meget - det var den hurtigste vej til overfladen, og det var det vigtigste.

"Du klarer dig nok.. find dig et sted, hvor du kan få lidt varme i kroppen og noget at spise." Sagde han over skulderen med et lille håb om, at hun ikke ville følge efter ham ind i tunnelen. Måske foretrak hun at blive hernede i den gamle bydel - det virkede som en sted, hun godt kunne høre til..
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 26.05.2016 20:08
Phoenix stod stille et øjeblik med hovedet på skrå og dådyrøjne vendt mod ham. Hun vidste godt at hun ikke var et barn, og at hun egentlig heller ikke lignede et mere. Måske en teenager kunne hun gå for, men ikke barn. Hun dirrede let med underlæben til hans ord og så helt sørgmodig ud. Han hoppede ikke på den.

Efter ganske kort tid satte hun i gang efter ham ind i den egentlig ret ildelugtende kloak gang. Det var ubehageligt at få ind i næsen, men det var værre at træde i vandet. Phoenix forsøgte derfor at undgå det så vidt muligt, mens hun rynkede på næsen. Hun stoppede kort op ved hans ord og så op på ham. "Jamen.. jeg vil med dig" svarede hun fast og gik et par skridt tættere på igen, for at følge efter ham videre gennem tunnelen. Nu ville hun med. Han var speciel, og så havde hun heller ikke andet at give sig til.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 30.05.2016 13:39
Man var nødt til at dukke hovedet lidt, når man gik i tunnelen, og Jarko havde ikke den store mulighed for at vende sig om og se, hvor pigen var blevet af. I stedet satte han farten op, så godt han kunne, på den smalle gangsti. Stenene under hans fødder var en smule glatte og lumske, så han forsøgte så vidt som muligt at være opmærksom.

Han ignorede pigens indvending, men der gik ikke længe, før han hørte den umiskendelige lyd af fodtrin bag sig, og han bandede i sit sind: gav hun dog aldrig op? "Har du overhovedet nogen, der tager sig af dig?" Brummede han. Han håbede lidt, at han kunne aflevere hende et sted, nu hvor hun tilsyneladende ikke var til at slippe af med. Det kunne godt være, at hun havde døde forældre, men hun måtte da holde til et sted. Hun virkede ikke helt stabil nok til at rende rundt alene altid..
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 31.05.2016 12:09
Denne gang lod hun ikke som om, da sorgen og ensomheden gled over hendes ansigt. Hans spørgsmål var simpelt, og egentlig ganske nemt at svare på. Nej, hun havde ikke nogen der tog sig af hende. Alligevel mærkede hun en klump i halsen. Hun var en forsvundet hundehvalp uden herre, så at sige. Hvis hun kunne vende tilbage til ham, gjorde hun det, men hun havde selv set det. Stendød.
Phoenix snøftede og tog en dyb indånding, inden hun sørgmodigt svarede ham. "Nej.. Ikke mere.." Hvorfor skulle han nu også til at spørge ind til det?! Ønskede han virkelig at vide hun var herreløs så han kunne gnubbe salt i såret.
Phoenix kæmpede mod de forrædderiske tåre, og tørrede dem hidsigt væk fra sine øjne så snart de mældte sig. Alligevel fortsatte hun med at følge efter ham. Nok var han begyndt at stille trælse spørgsmål, men det var stadig bedre end at være alene et sted hvor alle syntes at ville udnytte hende fik de chancen. Han ville trods alt bare af med hende, hvilket nok betød han ikke havde interesse i at finde ud af hvad hun var i stand til.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 31.05.2016 12:38
Jarko brummede et eller andet uhørligt for sig selv. Han kunne høre på hendes stemme, at hun var på nippet til gråd, men det var ikke til at vide, om det var endnu et trick fra hendes side. Det skulle dog ikke undre ham, om hun virkelig var alene.. mørket og ensomheden hernede kunne nemt gøre en person skør.

Igen kredsede hans tanker om, hvorvidt det ville være muligt at læsse hende af på det nærmeste galehus. Det ville nok i virkeligheden være at gøre hende en tjeneste .. for ikke at tale om at gøre alle mulige andre en tjeneste: han havde ikke lyst til at udsætte nogen for at have tøsebarnet i hælene.
"Vi er snart ude i tunnelerne. Så kan vi finde et varmt og trygt sted, du kan være." Sagde han. Han håbede ikke, at hun ville undre sig for meget over hans pludselige tilsyneladende venlighed - han havde efterhånden helt opgivet at ryste hende af sig hernede i tunnelerne. Hun klæbede til ham som en burre, og han brød sig heller ikke om at tænke på den ballade, hun kunne udrette, hvis hun igen blev overladt til sig selv.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 31.05.2016 16:38
Phoenix løftede blikket undrende, for i stedet at kigge på grunden under sig, til at se ham i nakken, da det var ikke var muligt at se andet af hans hovede fra hvor hun gik. Det var en ændring, måske havde han fået dårlig samvigtighed over at bringe på banen hvor hun hørte til. Måske var han begyndt at bløde lidt op? eller også jagede han hende i en fælde. Phoenix var i tvivl. "Sådanne steder findes ikke her..." hun havde trods alt set en del af hovedstaden nu, og ingen af stederne hun var blevet udsat for var trygge! Hun følte sig i hvert fald ikke velkommen nogen steder rigtig, og intet var så trygt som hos Samson.
"Må jeg ikke tage med dig? Bare lidt.." hendes stemme gik over til at være bedende og tikkende. Hun havde faktisk ikke lyst til at være alene. Ej heller at blive efterladt et sted som eftersigende skulle være varmt og trygt.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 02.06.2016 21:12
"Åh, nej, du har ikke lyst til at komme med, de steder, hvor jeg skal hen.." Sagde Jarko bestemt. Venligheden måtte snart stoppe - lige meget, hvor meget hun end tiggede. Hvis han lod hende komme i nærheden af sit værelse, ville hun sandsynligvis ribbe ham for ejendele, mens han sov .. eller noget værre endnu.
Han overvejede så småt at begive sig direkte hen til bordelhuset, når han kom tilbage til byens nede distrikt. Han trængte til en smule afslapning og forkælelse efter al den vandren rundt nede i mørket - og der ville hun næppe følge med .. ville hun? Han skævede kort hen over skulderen mod hende. Han turde ikke regne med det.

Han fik hastigt brug for at se, hvor han gik igen, da hans fod var ved at smutte på den smalle gangsti. Lidt mere forsigtigt gik han fremad, hvor et skær af dagslys kunne ses længere fremme.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 03.06.2016 22:03
Phoenix så på hans ryg, nærmere nakke med blanke øjne og et hovedet let på skrå. "Hvorfor ikke?" spurgte hun nysgerrigt og en anelse trodsigt ind til. Hvor han skulle hen kunne umuligt være så slemt at hun ville løbe skrigende væk.. det troede hun virkelig ikke på. Nok virkede han ikke som nogen lysets kriger (heldigvis) men modbydelig var ikke hvad hun ville kategorisere ham som!

Phoenix var nær gået direkte ind i ryggen af ham, som hans fod smuttede let og bragte ham kort ud af balance inden han fortsatte sig gåen fremad. Hun kiggede mistroisk ned på den fugtige grund under sig og fortsatte efter ham. De var vist snart ude. "Men.. hvis jeg ikke kan komme med dig.. hvad så?" det var ikke rigtig et spørgsmål han kunne svare på. Måske kunne hun bare fortsætte med at løbe efter ham trods hans modvilje?

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 26.06.2016 17:00
"Åh, et sted hvor der er nogen til at passe på dig." Planen var efterhånden klar. Læsse pigebarnet af på det nærmeste galehus - det var trods alt for hendes eget bedste - og så komme videre ud i byen. At dømme efter graden af dagslyset længere fremme, var det tæt på solnedgang. Og hans tur her nede i undergrunden havde været fuldstændig spildt .. sorgerne måtte druknes i et krus mjød. Et meget stort ét.

Foran dem ledte en rusten stige op til gadeplanet. Det var også her, lyset kom fra, og Jarko stirrede op mod himlen deroppe med let sammenknebne øjne. Solen var ganske rigtigt ved at gå ned. Han brummede et eller andet uhørligt for sig selv, før han med stærke arme greb fat i stigen og begyndte at klatre. Han så ikke tilbage mod pigen - en del af ham håbede stadig en smule på, at hun ville forblive dernede i mørket.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 28.06.2016 20:16
Phoenix fnøs og satte armene over kors mens hun fortsatte med at følge efter ham. "Det har du allerede sagt!" svarede hun trodsigt og utilfreds med drejningen det igen tog. Hun ville ikke læsset ind på et eller andet værelse hvor der blev holdt øje med hende hele tiden. Dertil så var de ikke alt for flinke.
Imponerende nok, strejfede det hende slet ikke at han ønskede at placere hende på et galehus. Det kunne han jo aldrig finde på.

Phoenix missede lidt med øjnene som hun kiggede op. Alligevel fuldte hun promte efter som en lydig hund, så snart der var plads til hende på trappen. "Bare tag mig med for en stund.." tiggede hun med en tydeligt bedende stemme. "Så skal jeg nok lade dig være bag efter." tilføjede hun, som han kom op af hullet og hun meget hurtigt kravlede op bagefter ham. "Vi kan gå på bordellet! Jeg kender nogle rigtig søde piger derhende!" de var nu meget flinke, selvom de ret hurtigt havde fundet ud af at der ikke var noget spændende at stjæle fra hende. Om end nød de at få fortalt deres fremtid gratis. Det startede fnideren blandt dem og de mange grin. Det var altid hyggeligt.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 09.07.2016 20:17
Jarko forblev tavs, mens han klatrede. Han havde ikke tænkt sig at fortælle mere om sine planer, for han havde en klar idé om, at hun hurtigt ville blive modvillig, hvis hun blev klar over, at han var på vej til galehuset. Han mindede sig selv om at tage bagtrappen, så hun forhåbentlig ikke ville ane udråd, før de "flinke" hjælpere havde taget hende væk.

Han stivnede et øjeblik, da hun nævnte bordellet. Hvordan vidste hun, at han havde tænkt sig at tage derhen bagefter? Den plan var helt sikkert ødelagt nu .. han skulle ikke have noget af det, hun anså som værende "søde piger" .. "Jeg tror ikke, at bordellet er et sted for en ung dame, som dig.." sagde han, skævende hen over skulderen. Han skuttede sig lidt, før han greb fat med armene og hev sig det sidste stykke op på gaden.
De var en snæver gade, der ledte ud til en større, brostensbelagt vej, hvor mange af byens beboere gik: på vej hjem eller på vej mod byens beværtninger. Jarko overvejede et kort øjeblik, om han blot skulle forvandle sig til en krage og lade hende blive, men besluttede sig for at holde sig til sin oprindelige plan: han gik derfor ikke ud mod den travle gade, men i den modsatte retning, hvor netværket af smalle gyder hurtigt kunne lede ham til det nærmeste galehus. Han ville gerne sikre sig, at pigen blev placeret et sted, hvor hun ikke kunne lave flere ulykker.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 10.07.2016 12:00
Det så ikke spor ud som om at bordellet virkede tillokkende for ham. Så røg den plan også i vasken! Han strejfede hende som værende en mand der godt kunne finde på at aflægge det sted et besøg - man kunne selvfølgelig tage fejl.
Phoenix sukkede tungt som hun endelig var kommet over overfladen og kunne se byen. Måske hun egentlig bare burde blive dernede?

"Hvorfor skulle bordellet ikke være et sted for mig? Der er da mange på min alder.." hun så undrende på ham med hovedet på skrå, selvom hun hovedsageligt kun kunne se hans baghoved og skuldre. Nøj, han gik stærkt.
"Er det.. Er det fordi jeg ikke er pæn nok?" hendes stemme blev pludselig lille, mens hun tog fat i de sorte lokker og så direkte bedrøvet ud. Hun havde altid syntes at det sorte hår var pænt, og selvom de rosa farvede øjne overraskede de fleste, var der da ikke andet som så forkert ud? Var der? Alligevel fortsatte hun med at trippe efter ham, omend det var lidt svært at følge med, når man legede med sit hår samtidig.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 18.07.2016 16:49
De smalle mure rejste sig nu omkring dem, og den mørknende himmel virkede som om, den var meget langt væk. Der var ikke en sjæl at se på gaden, men et par øjne betragtede dem et øjeblik fra en mørk døråbning, før døren blev smækket i. Jarko lagde diskret en hånd på sit bælte - selvom dette var en genvej, var det også en noget farligere rute, end den åbne hovedgade.

Hans årvågenhed blev dog afbrudt af pigebarnets surmuleri, og han skævede hen over skulderen mod hende - pludselig en anelse forlegen. Hvad skulle han dog sige til det? Det var første gang, han overhovedet betragtede hende i dagslyset, og det var jo ikke fordi hun ikke så pæn nok ud ... det buskede hår faldt pænt om hendes ansigt og hendes hud var lys og fin. Han følte ikke rigtig, at han kunne tillade sig at sige "Nej, det er din personlighed, den er helt gal med." - hun virkede ustabil, og det sidste han havde brug for var, at hun blev helt ude af den, fordi han sagde noget grimt til hende.
"Nej.." Han rømmede sig et par gange. "Det er bare.. Du virker meget ung af din alder, og det er et hårdt sted for en kvinde at være.." Ordene lød lidt tamme, men det var det bedste, han kunne finde på at sige. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 03.08.2016 23:42
Phoenix ensede ingen fare. Faktisk vandrede hun bare rundt uden tanke på hvad der kunne vente hende i den mørke afkrog eller bag det næste sving. Nej, hun var helt udenfor sit domæne, fuldt og fast. Nok var hun slave, men hun havde levet i sin beskyttende boble hos Samson. Samson som var så god overfor hende!

Det flakkende blik og den lette forlegenhed der et kort øjeblik der gled over hans ansigt fik et lille smalt smil til at forme sig på hendes læber. Smilet faldte dog over i lettere forvirrende folder og en undrende rynke i panden. "Virkelig? Hvor gammel tror du jeg er?" spurgte hun først for derefter at supplere op med endnu et nærgående spørgsmål som nemt kunne frembringe forlegenhed hos selv den mest forberedte. "Hvis du havde set mig for første gang på et bordel. Ville du så købe mig?"

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 06.08.2016 13:29
Jarko skar ansigt. Hvorfor var det så vigtigt for hende at vide, om det var muligt for ham at have lyst til hende på den måde? Han havde ikke rigtig lyst til at tænke over det, og samtalen blev for ham mere og mere akavet - det ville blive rart at slippe af med hende.
Han brummede et eller andet uhørligt og satte farten op i den smalle gade uden at kigge sig tilbage for at se, om hun var i stand til at holde trit. "Jeg er ikke så god til at bestemme folks alder." Lød det undvigende fra ham. Han havde virkelig ikke lyst til at tage stilling til det andet spørgsmål. Ville han have købt hende alene for udseendets skyld? - muligvis. Hans lyst til at tage på bordel var faldet kraftigt ved tanken om, at han kunne møde en kvinde som hende derinde.
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 11.08.2016 00:47
Pheonix løftede et øjenbryn og bemærkede med ekstrem tydelighed at han ikke besvarede hendes spørgsmål. Tværtimod forsøgte han at bevæge sig udenom det, som var det verdens mest farlige emne at begive sig ind på. Det gjorde hende faktisk bedrøvet og fik hende til at lade sine hænder glide igennem det sorte krøllede hår, mens hun bed sig i læben.

"Oh.." svarede hun, mens hun fortsat koncentrere sig om det sorte hår, og engang imellem løftede blikket og så på den snuskede mand som kunne afvise hende. I forhold til ham, var hun jo ren som en ædelskvind og hvis Phoenix selv skulle sige det, var hun ikke spor fejlporpotioneret.

Med et dybt suk, samlede hun sig sammen, smilede skævt med et glimt i øjet og gik op på siden af ham. Hun lagde der en hånd på hans arm og gav den et kort glem inden hun blinkede til ham. "Du aner ikke hvad du går glip af" hun slap ham næsten lige så hurtig som hun havde rørt og satte farten op, så hun gik foran ham med hofterne svingene i en blød rytme, uden at kigge tilbage. Han kunne flygte nu, som han nok havde ventet længe på, men hun var ligeglad. Hun skulle hen på bordellet. Han vidste virkelig ikke hvad han gik glip af! Et sted håbede hun at han ikke forsvandt, men vidste bedre. Hvad hun ellers kunne håbe på var at løbe ind i ham igen, på en kro eller lignende. Øl kunne gøre mange ting ved mænds syn og tankegang.

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 54 år

Højde / 184 cm

Krystal 16.08.2016 22:23
Jarko gjorde sig yderst umage med ikke at se på pigebarnet, idet han traskede af sted med et brysk ansigtsudtryk. Skyggerne var blevet lange og mørket var efterhånden ved at tætnes i de smalle gader, hvor de i øjeblikket befandt sig. I modsætning til den del af undergrunden, han tidligere havde vovet sig ud i, var han dog her på hjemvante steder. 

Det gav et sæt i ham, da hun rørte ved hans arm. Lige pludselig havde hun fart på, og så ud til at have sig et mål. Han rynkede brynene - hvis hun så gerne ville slå sig ned på bordelhuset, skulle han da ikke forhindre hende i det. Han skulle bare ikke selv nyde noget af at besøge stedet, og måske ville han også advare et par af sine kammerater .. selvfølgelig var der også nogen, der havde noget for skrubskøre piger, men han var ikke en af dem.
"Du ser ud til at kunne finde vej herfra.." Et øjeblik hvilede hans øje på hendes svingende hofter - så bestemte han sig for, at han så sandelig havde fået nok. Et hæst "kraa!" lød bag pigen, idet han forvandlede sig til en krage og fløj op mod himlen. Tiden var inde til at lægge en god afstand mellem ham selv og pigebarnet, og den bedste måde at gøre det på, var at finde en god kro at drikke sig selv under bordet på.

.. /out :)
Jarko Ralon - "Kragen"

Phoenix

Phoenix

Krystalisianer

Retmæssig Træls

Race / Nordfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 169 cm

Hobbit 18.08.2016 18:42
Phoenix vendte sig ikke om for at kigge efter han havde talt til hende. Tvært imod var hun godt klar over at han nok helst ville forsvinde i et med jorden så hurtigt som muligt. Det generede hende en lille smule.

Lyden af en krave bag sig fik hende dog til at vende sig og se efter de snussede sorte dyr med et hævet øjenbryn og et skævt smil på læben "højt på en gren en krage" begyndte hun hjerteligt at småsynge i et lavt toneleje som hun begav sig videre ned af gaden. Ham håbede hun da på at møde igen

/out

0 0 2


Trådnomineringer:



Nomineret af: Hobbit
Nomineringsårsag:
“Phoenix cracks me up. Men fanme ikke ligeså meget som Jarkos udtryk når han møder en psykotisk møgunge i ruinerne! Det var Perfekt. Read for full detail xD”

Nomineret af: Krystal
Nomineringsårsag:
“Hobbit har allerede sagt det, men store, stærke Jarko, som bliver lettere utilpas over Phoenix mærkelige og skumle opførsel er hylende morsom x)”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12