Frederik kunne se at Viktor tænkte meget over oplevelsen, og han forstod ikke helt hvorfor han var så interesseret, men det var vel nok bare et barns nysgerrighed, og Frederik havde ikke noget imod at fortælle. Nogle ville måske mene han generelt nødt at snakke om sig selv. 
 " Ikke rigtig. Ikke noget jeg lægger mærke til længere, i hvert fald.. " Han trak lidt på skulderne igen, og trak nu benene lidt til sig igen, så Viktor kunne få lidt bedre plads at sidde på. 

 Alt stivheden og kulden der havde sat sig i kroppen fra søens kolde vand havde efterhånden forladt kroppen og Frederik var tydeligt ikke i et lige så dårligt humør længere, men han kunne virkelig heller ikke lide at være kold. Hånden slap ankel, så han kunne bruge begge hænder til det rusket op i håret da han lænede sig frem og dykkede hovedet ned under vandoverfladen, i et halvhjertet forsøg på at vaske håret frit af søvand. 
 "  Det er din skyld hvis jeg bliver syg efter det her, " pointerede Frederik da han havde kørt hånden gennem håret og efterfølgende ned over ansigtet for at fjerne det værste vand. Viktor skulle nok hører fra han hvis han fik rød snue på grund af hans barnligheder.

Det var næsten ærgerligt at Frederik gjorde plads i karret til Viktor nu hvor han havde vænnet sig til nærheden. Men på den anden side, fik det hjertets voldsomme rytme til at dale, og nervøsiteten der sad i ham begyndte at forsvinde lidt igen. Den unge junker nikkede lidt til Frederiks svar. Godt, tænkte han, og var bare glad for at det ikke var gået værre til med Frederik end det havde gjort. "Men du er ikke bange for ild, efter sådan en hændelse?" spurgte han og så undersøgende på Frederik, "Hvis det var mig, ville jeg nok ikke være så glad for ild, efter sådan en ulykke." tilføjede han eftertænksomt. 

Varmen havde nået ind under huden til knoglerne og var nærmest ved at lulle ham i søvn hvis de forsatte med at blive siddende. Viktors kind hang i hånden, hvortil albuen støttede sig til karrets kant. Et dovent blik fulgte med i Frederiks forsøg på at skylle håret, og en snert af skuffelse sad i mundvigen da han mærkede grebet om sin ankel slippe. 

"Min skyld, simpelthen?" Kom det med påtaget forbavselse, og han fnøs lidt efter. Læberne formede sig til et drenget smil mens han kneb det ene øje i, og lod tungen titte frem inden han bed mildt ned på den. Han havde været på vej til at række tunge, men da det kunne ses som værende barnligt, stoppede han sig selv og endte i den lidt mere skælmske grimasse. Viktor ville gerne af med det stempel som han havde fået af Frederik; at han var et barn.
"Det var din fortjeneste at vi faldt i vandet, Frederik." Drillede han, og lod den frie hånd glide hen over vandet for så at plaske vand mod Frederik med et djævelsk i voldsk smil der bredte sig stort i ansigtet.

 Fascinationen for ild havde været det længe for Frederik faldt ind i ilden, og at blive omfavnet af den havde nok virket mere som netop det, en omfavnelse end en forbandelse. Hvis noget havde det gjort ham mere fascineret af det, og givet ham en forkærlighed for den varmende smerte det gav. Ikke at det var noget Viktor skulle høre om. Han rystede på hovedet til om han var bange for ild, og endte med at trække mundvigene op i et drilsk smil, som han kort løftede begge bryn.
 " Du er også en tøsedreng, " Det forklarede jo så mange ting om adelsønnen.
 
 Det ene bryn løftede sig lidt mens Frederik nikkede. Det var Viktor der startede det, det var Viktor der fik dem til at falde, det var Viktors skyld. Han kunne nok ikke rigtig overtale andre til det, og slet ikke hvis Viktor ikke var enig med ham. Det andet bryn tilsluttede sig det andet i panden ved det.. unikke udtryk Viktor pludselig sad med. Brynene rynkede sig efterfølgende sammen forvirret over hvad det gik på. 
 " Næ ne...pppffk.. " prustede Frederik som han fik vandt i hovedet. Det bukkede sig lidt væk fra sprøjtet og det ene øje lukkede sig i. 
 " Møgunge.. " Brummede han med en lettere underholdt tone i stemmen, mens han tørrede ansigtet med hånden.

"Pftt," fnøs Viktor moret og rynkede på næsen over Frederiks drilleri. Han havde hørt den tøsedreng-anklage før, så den rørte ham ikke rigtigt længere. Han himlede med øjnene og grinede svagt, men der var stadig noget, der trak hans opmærksomhed til Frederiks ar og historie. I et mentalt billede kørte han sin finger forsigtigt nedad Frederiks ar, og forstillede sig hvordan det måtte føles mod hans fingre. Det gav ham helt gåsehud ved tanken. Viktor stoppede sig selv og knyttede næven svagt for at stoppe billedet, og grinte højt da Frederik blev ramt i ansigtet af vandet. Hans latter overdøvede at han blev kaldt møgunge af Frederik - men han hørte det udemærket og kastede hovedet moret tilbage mens han pressede sig mere op af karrets ryglæn. Success. 

Frederik virkede mere munter nu end tidligere. Og Viktor forestillede sig, med hvis stolthed, at det kun var ham, der kunne få denne version af Frederik frem i ham. 

Han mødte Frederiks øjne og tilføjede med et lille smil, der var en blanding af forundring og beundring.
"Men seriøst, Frede, er der slet ikke noget du er bange for?" Spurgte han nysgerrigt. 

 Lidt opgivende over det barn han delte bad med rystede Frederik på hovedet og fnøs med et lille træk i mundvigen. Han var umulig.. Frederik lænede sig tilbage mod badet kant, lukkede øjnene og lod hovedet slappe af bagover, selvom det ikke var noget st støtte hovedet mod. Han burde nok snart komme op og tilbage til Svennings Gård. Han lagde an til at skulle til og rejse sig, da Viktors spørgsmål lød, og han tøvede lidt. 
 Frederik havde ikke rigtig noget han var bange for - og hvis han havde ville han da bestemt ikke give Viktor det skyts. Alligevel lagde der sig strækket af en skygge over det spidse ansigt og Frederik flyttede blikket ud til siden. 
 " Nej. " Blev blot det korte svar. Var det det samme at frygte noget og at være bange for noget? Nogle ting var der ingen der skulle kende til. Nogle ting frygtede Frederik at folk fandt ud af. Men han var ikke bange for noget. Det bildte han i hvert fald sig selv ind. 

 Frederik ventede ikke på Viktors modsvar eller reaktion - han forventede at adelsknægten ikke ville være tilfreds med svaret - og rejste sig op. Vandet drev ned af ham, fik huden til at skinne lidt, og han stod et øjeblik og lod vandet dryppe af ham, inden han trådte ud over karet og efterlod Viktor for sit selv i badet. Det mørkeblå blik kiggede lidt søgende rundt efter noget at tørre sig med, og gik over til den lille stak at klæder der formentligt var lagt til de kunne tørre sig med.

"Alle er da bange for ét eller andet." pressede Viktor på da han ikke fandt det korte svar der lød fra Frederik særligt tilfredstillende. Et simpelt nej, forklarede ikke noget, og det åbnede heller ikke op for yderligere dialog med den ældre knægt. Viktor blev siddende tilbage i det lunkne vand og iagttog dråberne, der kørte i mønstrede baner på den andens krop. Blikket fulgte en flygtig dråbe, der skælmsk bevægede sig ned af numsens former, før han forlegent måtte tvinge øjnene væk. Da Frederik trådte op fra badekarret, forvandlede det stille vands spejlagtige ro sig til en pulserende vibration. Vandets stille overflade mistede nu sin samhørighed, og Viktor følte en subtil afstand mellem dem, som om vandet ikke længere kunne forbinde dem på samme måde som det havde gjort tidligere.

Efterfølgende trådte Viktor også ud og mærkede øjeblikkeligt en kølig brise omfavne hans nøgne krop. Det sendte en lille sitren over hans arme. Mens Frederik stadig tørrede sig, snuppede Viktor hurtigt sit eget håndklæde fra skamlen og begyndte at tørre sig.
Gad vide hvor længe Frederik vil blive? Viktor skævede flygtigt hen til ham og lod sit blik strejfe ham en smule længere end almindeligt tilladt, inden han hurtigt vendte det væk, hvis Frederik nu skulle føle sig iagttaget. 
"Du finder en kåbe og tørt undertøj herovre," sagde han og pegede hen mod dem, samtidig med at han selv greb sit eget og klædte sig i det. Han strammede kåbens bælte om taljen i en elegant sløjfe. Viktor lignede een der havde mere på hjerte, men ikke kunne finde ud af hvordan det skulle blive sagt, så istedet lænede han sig op ad væggen og ventede på at Frederik gjorde sig færdig. 

 Med ingen interesse i at fortælle Viktor, eller nogen anden, om hvad frygt han gik og gemte på i dybet, trak ha nbare tavst og afvisende på skuldrene til den yngre knægts kommentar. Han havde ikke mere at sige til det.
 Uvidende om hvordan han blev i betragtet, førte han uforstyrret klædet over den våde hud, så den kunne blive tør. Han lod sig dog forstyrre ved lyden af vandets uro og plasken da Viktor rejste sig, og det mørkeblå blik fulgte vandets tur ned over den unge, spinkle, nøgne krop, inden det hastigt blev vendt ned af handelssønnen egen krop som havde han brændt sig. Nærmest lydløst rømmede sig. Han kiggede bare på vandet. 

 " Ser jeg så forfærdelig ud? " Sneg det sig over Frederiks læber som var det en helt normal ting at sige, mens Frederik, endnu uvidende om Viktors fritløbende øjne, gik over mod tøj og kåbe. Den ene hånd i håret med håndklædet idet han tørrede det pjuskede hår. Det blev sagt med en snert af selvsikkerhed, der afspejlede at han godt vidste han bestemt ikke så forfærdelig ud. Tværtimod! Mundvigene trak sig lidt op ved de selvfede tanker, der slet ikke faldt Frederik ind man ikke lagde op til med en anden mand. Eller et barn, for den sags skyld! 

Spørgsmålet fik Viktor til at sende et forbavset rejst øjenbryn, til Frederik der vadede over til sit tøj bekymringsfrit. Viktor selv blev stående og overvejede hvad han skulle svare lige præcis til dét, og stilheden synes at blive lidt for lang, og luften en anelse akavet for den unge junker, selvom det blot handlede om sekunder. Det var først da Frederik vendte sig rundt, og Viktor bemærkede det selvfede smil om hans mundvige at han fik rystet sig ud af sine tanker, eller mangel derpå. 

Vær kæk, sig alt andet end at Frederik er den smukkeste mand du nogensinde har lagt øjne på, for det ville være utrolig mærkeligt! 

"Jeg tænker at for tjenestepigernes skyld, ville det nok være bedst at være klædt på når vi går ned til eftermiddagste i stuen." Han sank en klump, og forsøgte at krølle et lille drenget smil frem i mundvigen. Han følte sig varm om brystet hvor hjertet fik frit løb til at hamre hårdt derud af. Havde de stået tættere på hinanden, ville sandsynligheden for at Viktor havde opfattet Frederiks kommentar som flirten, og reageret på det, været langt større. Det var også derfor at det tog Viktor noget tid at overveje hvad han skulle svare. 

Viktor fik en anelse kontrol over sig selv og kørte en hånd gennem håret med et skjult gab. Frisk luft og varmt bad var nok til at gøre ham en smule døsig. 
"Du bliver vel lidt endnu?" Skyndte han sig at spørge, og kunne mærke hjertet hamre som en lille fugls i frygt for at han ville svare nej. 

 Frederik tvivlede på at hans tøj kunne nå at blive rent og tørt inden det blev tid til han fik snuden vendt mod Svennings Gård. Han kunne altid teleportere, men han tvivlede på at hans morfar ville være specielt tilfreds med han bare efterlod Sussie, så han havde nok ikke andet valg end at ride turen tilbage til gården. Derfor gik han straks i gang med at se på tøjet der var lagt frem. Det virkede også lidt underligt at gå rundt i et fremmed hjem kun iført kåbe. 
 Bukserne kom på først, og næsen rynkede sig lidt som de først og fremmest var for korte til Frederiks lange ben, og så måtte han stramme snøren godt ind for de ikke faldt ned om anklerne igen. Da han havde tog trøjen på, så han hen på Viktor med et løftet bryn og et skævt, lidt smørret smil om læberne.  
 " Frygter du at de ikke kan holde fingrene fra mig, da? " Brynet forblev løftet som trøjen blev trukket ned over hovedet. Det var sikkert ikke noget unge, sarte øjne som Viktors kunne tåle at se. 

 Fuld påklædt i tøj der på en og samme tid virkede for stort og for lille til ham, vendte Frederik sig mod døren. Trøjen var stoppet ned i de indsnørede bukser, og med både bukser og trøje siddende løst fordi de var lidt for store gav det handelssønnen en tydelig talje. Inden han begyndte at gå, så han hen på Viktor og trak på skuldrene. 
 " Det kan jeg vel godt. " Den ene hånd blev ført op gennem det fugtige, pjuskede hår. Det dårlige humør virkede til at være blevet skyllet af i badet, og selvom Frederik ikke lige frem ønskede at bruge for meget tid med Viktor, havde han ikke rigtig nogen grund til at sige nej, og lidt mere varme inden den kolde ride tur tilbage til Svenning Gård, var alligevel mere indbydende.

"Det da noget du tror." Skyndte Viktor sig at grine med et fnys. Han forsøgte at lyde upåvirket af Frederiks drilleri og det smørrede smil der fik hans hjerte til at smelte som varm smør. Han rømmede sig mens han kløede sig i nakken for at dække over hans bryggende forlegenhed og lod blikket lande alle andre steder end på Frederik imens han kom i tøjet. 

Men Viktor blev ved med at granske over hvad hans ældre ven havde sagt. For.. fik han først lov, kunne han næppe holde fingrene fra den ældre knægt. De tidligere episoder hvor de havde været tætte på hinanden, måske for tætte, kunne Viktor ikke undlade at røre ved ham uskyldigt; men det kendte Frederik heldigvis ikke til! Vel..? Han havde jo enten været for fuld eller haft været i dyb søvn.

Var aldersforskellen mellem dem blot mindre, og havde Viktor været ældre, ville han måske have haft mere erfaring og vidst, hvordan man håndterer sådanne situationer. Forbandet være den uerfarenhed.

"Ja?" Kom det lidt åndsfraværende fra Viktor, men  smilede mere da det gik op for ham hvad Frederik havde sagt. Han mødte hans blik lidt mere selvsikkert. "Herligt, der er alligevel dækket op til dig i gæstestuen." Informerede han, og fik det til at lyde som en selvfølgelig, at det var derfor Frederik skulle blive. 

Viktor sendte ham et elevator blik da han fik set rigtigt på ham og rynkede næsen en smule moret over synet. "Wow, du har aldrig set bedre ud end du gør nu." Sagde han sarkastisk og kunne ikke undgå at flashe et charmerende drilsk smil til Frederik inden han fik skubbet sig væk fra væggen med et grin og gik mod gæstestuen. 

 " Ved... " Blev Viktors lille kommentar rettet af Frederik der blikkede sigende med det ene øje. Det kunne godt være bare tanken om at tjenestepigerne ikke kunne holde fingrene fra ham fik hårene på armene til at rejse sig og maven til at slå knuder på sig selv, men Frederik vidste at han var tiltalende. Han så godt ud, og det virkede til at den sure og lukkede personlig gjorde ham mystisk. Åbenbart noget mange piger kunne lide. 

 Frederik stillede sig med hænderne i lommerne mens han ventede på Viktor blev færdig og klar til at gå. Løftede brynene og nikkede lidt til informationen Viktor gav. Fordi det gjorde jo en forskel. Med blikket mod adelssønnen, gik det ham ikke fordi som han så ned over ham, og da VIktor rynkede på næsen, smallede Frederik øjnene. Det der kom ud over knægten læber fik ham til at fnyse og løfte et ene bryn, og han blev et øjeblik stående mens han kiggede på Viktor gå.
 Det krævede ikke mange skridt for Frederik før han kom op på siden af Viktor, og så snart Viktor var indenfor rækkevidde rakte Frederik ud efter ham, så han kunne lægge armen om den yngre knægts hoved og fange ham i en hovedlås. Inden Viktor begyndte at forsøge at komme fri, gned Frederik knoerne mod hans hovedbund - en straf for at være flabet.
 " Du er bare jaloux over jeg ser godt ud i hvad som helst, " Kom det i en underholdt tone, som han slap Viktor igen og fulgte med. Han vidste ikke hvor de skulle hen.