Der var ingen tid til at være overrasket over hvor nemt det var at få vendt dem rundt. Det var måske til deres egen fordel at Stian kom nederst. Selvom hjerterne slog og dikteret den pulserende rytme der var i dem, skulle det ikke være ovre nu. Men Eskild måtte tage overvejelserne med sig og se hvad der nok var bedst for dem for nu. 

Han sad mellem Stians ben og kærtegnet ham endnu blidt. Det var rare lyde han blev mødt af, trods for idiot, men det valgte han at se bort fra. Det var vel kun rimeligt at øf det ord ud, efter at blive bedt om at holde kæft. Selvfølgelig, blev han ved med at kærtegne Stian på denne måde, ville det nok også blot lade sig forløse i en tidlig reaktion, hvorfor han det et sidste strejf og fik sat sig på den ene side af Stian, satte hænderne i buksekanten og gjorde antræk til, at han ville få bukserne og det ekstra af ham. Der var ingen grund til at lege gemmeleg med det. 
Eskild gjorde sit ypperste for at få bukserne helt af kollegaen. 

"Prøv og slap af" sagde han stille og lagde sig delvist ved siden af Stians underkrop. Han lod hånden få fat om det varme kød ved roden og lænede sig let henover og lod tungespidsen glide langs skaftet til hovedetspids. Hvis Stian syntes om det, ville han få guidet Stian lidt længere op i sengen lidt op ad sengegærdet for selv at få et bedre point-of-view for hvad der skete, hvordan Eskild ville lade tungen og læberne let kærtegne ham, før den ville forsvinde ind i munden af ham og blive omsluttet hans læber.  

Eskild havde jo allerede tilbudt det tilbage fra sidste gang, at hjælpe med at lette trykket, men fik aldrig muligheden. Så for ham var det kun en fornøjelse at få muligheden. 

 Hvorfor føltes noget så forkert, så pokkers godt? Havde han indvilliget i dette langt tidligere, så havde deres fremtid muligvis set lysere ud. Men han kunne ikke tænke sådan; måtte ikke tænke sådan. Stian tog et dybt sug ind gennem munden og holdt vejret, som blodet ustyrligt pumpede ned til sit hårde lem og fik det til at dunke, da det med ét blev afsløret af Eskild som trak de sidste lag, af hans påklædning, af ham. Stian gispede.

 På Eskilds seng, lå Stian fuldkommen blottet som en falden engel der ikke længere kunne frelses. Ude af stand til at forestille sig andet end dette øjeblik. Forpurret og balstyrisk.
  Prøv og slap af - "Uh-huh." brummede Stian anstrengt og løftede hovedet en smule fra madressen for at se ned på Eskild, og hvad han var ved at finde på. Men det var en ganske kort fornøjelse. Stian kunne ikke andet end at blive forbløffet.
 "Zalaens---" sydede han mellem tænderne da hånden tog fat om ham, og han måtte dumpe baghovedet ned i lagenet igen, med et forpustet suk. Det næste der skete, fik ham til at spærre øjnene op. Noget vådt.. ramte den sensitive hud dernede - og den kørte hele vejen op til toppen. Stian himlede med øjnene, og han åndede et langt og rystende støn ud mellem de fyldige læber.
  "Åhhh--" Fingrene knugede sig stramt ind i lagenet imens, men med den ene af hans hænder, forsøgte han at møve sig lidt tilbage - ubeslutsom, men kåd. Hvem prøvede han at narre? Det var ikke nu han skulle spille genert. Selvfølgelig ville han have det. Der var ikke noget at være usikker på. 

 Han endte med at blive guidet hen af sengen og op ad sengegavlen med et blidt bump, og var nu halvt siddende. Således kunne han se Eskilds evner udfolde sig under ham. 
"Du piner mig." udbrød han lettere stakåndet. Det var så godt, at det var en pinsel ikke at mærke mere af ham. Men som læberne gled ned over ham - holdt han op med at trække vejret i et luftigt gisp. Stian kunne dårligt tænke, og med det samme greb han om Eskilds hår i et intenst begær og knugede om det som han dirrede. 
"Ååh!" Stønnede han så endelig, og trak vejret på ny, mens han virrede let med hovedet. 

Alle de kærkomne lyde var som en let sommerbrise i hans øre. At vide, at kollegaen ikke lod sig stejle som en vild hest, var en positiv ting. 

Blot som tunge gled op omkring skaftet, fik han den milde fornemmelse og smag af præsæden som havde ladet sig vise ved gnidningerne fra tidligere. Den var saltet, men ikke en ukendt smag for ham. Han så næsten helt frem til at lade sig mætte i det for en kort stund. 

Eskild lod blot sin mund omkring hovedet som en start, men som han hørte hvordan kollegaen stønnede - og huskede at trække vejret - lod han sig gå dybere. Hånden omkring skaftet ved roden blev gledet ned under pungen for at lade fingrene nusse med i hans mundlig-kærtegn omkring legemet. Eskild mærkede hvordan hvordan Stians hånd lå i hans hår, og han løftede let hovedet og holdt læberne lige over hovedet: "Vil du prøve?" tvetydigt som det var, var der fri leg for at Stian kunne prøve at misbruge hans mund, som han havde misbruges Stians. Men selvfølgelig kunne det også tolkes på andenvis. 
Men han ville nok hellere lade sig omfavne andet end Stians mund denne her gang. 

Han lod tungen lodt lege med hovedet og gik efter det nænsomme spot ved penisens hoved på 'bagsiden' af hvor hovedet flettet sammen. Der var så mange ting Stian skulle lære. 

  Vil du prøve? Eskilds stemme, lød erotisk i Stians ører, og han missede let med øjnene, som han forvirret kom tilbage fra det drømmende begær han havde været i - stadig var i. Blodet boblede og sydede, og han kunne høre en voldsom brusen i sine ører.
"Hva'?" fremstemmede han med en luftig stemme, og sank en klump. Spørgsmålet kom bag på ham - der var mange ting Stian kunne prøve, som Eskild hentydede til. Fingrene bevægede sig rundt i Eskilds hår, imens han kiggede på ham. Overvejende. 

 Men tankerne nåede at slippe ham igen, for da kærtegnede han drilsk med sin tunge om Stians legeme. "Nhnn--.. Eskild." sukkede han tungt, og hadede, men nød på samme tid, at sige hans navn. Hænderne gled ubeslutsomt rundt i den andens hår, mens Stian stjal et flygtigt glimt ned på mundens berøring. Han rømmede sig blidt. Vil du prøve det. Og med det samme, fandt Stian ud af, hvad det var den anden mente. Bruge ham, som Eskild havde brugt ham. En hævngærrig lyst spredte sig i ham, men det var med blandede følelser. Selvfølgelig, ville det slet ikke kunne sammenlignes med, eller komme i nærheden af hvad Stian gik igennem - for det var med samtykke. 

 Langsomt, for at teste vandene, pressede han bækkenet op for at tvinge sig ind i den andens mund. Brynene var koncentreret, men øjnene var fjerne af nydelse. Hænderne fik bedre fat om håret, og fingrene knugede sig ind i hårknolden for et strammere tag. "Ah.." Han kneb øjnene i, og bed tænderne sammen. Med et bump lænede han hovedet tilbage i sengegavlen, og sukkede rystende, som hans bevægelser med hofterne skød hurtigere frem og tilbage. Han 'hjalp' også Eskilds hovede til at bevæge sig op og ned. "Mhrmm - n--aah!"

Det var næsten forventelig at en forvirring ville opstå. Eskild hjalp nok ikke helt på situationen eftersom han lod sig lege med hovedet via sin tungespids. Men han måtte erkende, han var begyndte at hade, at høre sit navn. Så interessant var det heller ikke, men der var nok en eller anden årsag til det gentagende kald af hans navn. Ingen ringere end Sergent Sølvklinge. Men hvis det fungeret for Stian, så måtte han vel se bort fra det. Men det var så sandelige et lille turn off i øjeblikket. 

Tilbudet var ikke det samme som hvad der var sket. Men det var en mulighed for at prøve noget af det samme, og måske det kunne give Stian lidt blod på tanden. Skulle Eskild dog være ærlig, ville han dog heller ikke være total modstander, af at prøve det mindst lige så voldsomt og uden hans samtykke. En natlig morgenvækker lød næsten fræk i hans mindset. 

Men han oplevet hvordan Stian tog fat og valgte at prøve det an, og munden åbnet op og tog i mod, som han mærket hvordan hovedet presset sig til. Han indså hurtigt, at det ville være lidt vildere end først forventet og gag-refleksende støn forlod ham og han fik presset hånden omkring Stians lår. For Zalaens, Hwan. Ilten forlod ham fra tid til anden som han indså at det var dybe dyk og presset hårdt i. Hostende støn forlod ham. Men de kunne ikke komme uden om at han nød det. 

 Hele Stians krop sitrede, og han fik nærmest himmelvendte øjne som han lod sig rive med af den berusende stemning det var at føre Eskilds mund op og ned til sin fremtidige forløsning. Han havde bravt holdt den i sig, for at få øjeblikket til at vare længere. Men det blev sværere og sværere at holde sig i skindet, som han hørte de lettere halvkvalte støn længere nede fra dybet. 

 Men i Stians rus, blev der hele tiden ved med at komme glimt af halvelveren til syne bag hornhinderne. Han virrede lidt med hovedet, som hvis han prøvede at vifte en irriterende flue væk fra sit ansigt. Han så på Eskild med et sukkende støn og forsøgte at optage ham for sit indre blik. Stian trak langsomt kollegaens hovede opad, så han ikke blev lige så kvalt i ham, gav ham luft, men farten var i et fast og hurtig tempo stadig. Alt imens han forsøgte at slette Alister fra sit indre blik. 

 Men hver gang Stian lukkede øjnene, dukkede han op igen, med sine spidse ører, blide grønne øjne, blonde lokker, blå uniform.. Stian bed tænderne frustreret sammen imens han stønnede højere, hurtigere. 
  "Årh!" Eskild, Alister, Eskild, Alister -- hjernen hoppede og flakkede mellem billederne af de to personer som han var ved at nå sit klimaks. Navnene lå lige på tungen, på nippet til at bryde ud. Læberne pressede sig sammen med tilbageholdte støn for at lade være.

"..sk nhn!" Han blev mere desperat, stønnede et oktav højere som han mærkede blodet pulsere i ham. "..st..er -- ild." Han brummede uvilkårlige lyde der ikke gav mening, mens han kæmpede for at nå sit klimaks ved at bruge Eskild. 

 "Jeg kom-" han blev afbrudt i et nydende støn og som han skød hovedet tilbage og himlede med øjnene,  pumpede han sin hvide protein ind i munden på Eskild.

Og så skete det. "Nn!-- Alister--" Sukkede han fuldkommen væk, i det sidste ryk, men stivnede med det samme som ordene havde forladt ham. Maven trak sig sammen. Al form for fugt i hans mund tørrede ind.   Den sidste del af hans orgasme blev en flad oplevelse - som en ballon der mistede pusten før den nåede til sin fulde størrelse. Var han en tekeddel, ville røgen dampe op fra hovedet på ham som den nåede kogepunktet. Zalaens. Nej nej nej. Eskild måtte have hørt det. Han tog hurtigt sine hænder fra kollegaens hår. Febrilsk. 

 Med det samme fandt han Eskilds hovedpude og placerede den knugende oven på sit hovede og lå fuldkommen stille. Det var lige før hans forlegne rødmen skinnede igennem betrækket. Kvæl mig. 

Skønt han selv havde lagt an til dette, var der alligevel en sådan kræft og iver i kollegaen, at ind i mellem hans halvkvalte støn og host måtte forsøge at få luften til kroppen igennem næsen. Det var voldsomt og det var mere en naturlig kropslig reaktion at øjnene vædede svagt end noget andet.

Ind i mellem det hele, efterkom Stian alligevel at presset var nok og sænkede dybden han søgte og beholdt hastigheden. Det var en mild lettelse, og han kunne få mere nydelse med sig selv i det. Den milde præsæd havde blot givet ham en foresmag på hvad der var i vente. Halvkvalte støn lød, men langt fra så gipsende som tidligere. Hånden ved låret fandt sin ro og var blot placeret der. 
Eskild skulle måske have taget mere notis af de sammenkædet navne der smeltet sammen i Stians mund, men alt han fangede var blot jeg kom. 

Halvtkvalte gag-reflekser lød som han mærkede hovedet endnu holdt nede og mærket tykket der blev givet med i hans svælg. Det hele blev presset sammen i munden på ham, og han kunne ikke andet end forsøge at synke samtidig med at have kollegaen i sig.

Hvis han kunne have grint, havde han gjort det. Men munden var fuld og slap han ham, ville salv og vandet sæd blive spildt. Så i stedet fik han trukket hovedet langsomt op, sørget for at holde ham så ren som muligt og lod læberne glide let sammen som de forlod spidsen og tog hånden til munden og fik sat sig op, før han lod underarmen blive brugt som klud til at tørre den våde følelse der lå omkring munden på ham. Det var virkelig saltet en smag. 

Men som han fik sunket det sidste og lod hånden blive lagt ved Stians lår, før han rømmede sig en anelse og tog den anden hånd til brystet som en bøvs sad i klem. "Hvorfor tror du, jeg bad dig holde kæft," lo han let og fik sat sig i en let skrædderstilling på sengen. Det var en ligegyldighed at der var blevet sukket og skreget et forkert navn. 

Eskild fik sat kravlet sig skrædderstilling ud og satte en hånd i sengen, mens den anden tog fat i puden for at få den væk fra Stians ansigt og hoved. Fik han den væk uden for meget besvær, ville han forsikre Stian at alt var fint ved at efterlade et kys på ham. 

 Stian mærkede læberne glide af ham, og efterlod ham nu fuldkommen udsat. Tæerne krummede sig sammen da Eskilds hånd lagde sig på Stians lår. Hvorfor tror du at jeg bad dig holde kæft - som svar, kunne Stian ikke andet end at stønne frustreret ind i hovedpuden. Lyden rullede sig dybt fra halsen, og blev grødet som den ramte stoffet. Stik et spyd i mig. Skammen var stor. Det var pinligt - al den snak om at Alister var ligegyldig og nu det her. Eskild lo også - måske ikke direkte af ham, men bare situationen som helhed. 

 Stians brystkasse hævede og sænkede sig rystende mens han blot, tavst, knugede puden ned i hovedet på sig selv. Måske kunne han synke ned i sengen og blive til samme partikler den var lavet af. Stian havde ikke prøvet noget mere flovt end dette - jo, måske dengang i arresten, hvor han blev fundet liggende i ske med Basil af Alister. Det kom nok ganske tæt. Men at stønne en andens navn under seksuel udførelse, toppede nok alt. Sågar, stønne.. sin sergents navn. 

 Puden blev rusket i, og opgivende lod han Eskild fjerne den. Det var alligevel besværligt at trække vejret under den, og ny luft kom ind i hans næse. Stian sendte Eskild et mut og beklemt udtryk. Mens vejtrækningen forsøgte at blive holdt på plads. Et par tårer af skam lå i øjenkrogene, og han kunne ikke ytre et eneste ord. 
 Og så.. blev et kys plantet på ham. De brune øjne, spærrede sig overrasket op og flakkede kortvarigt og klemte sig forvirret sammen, inden han så bare lukkede dem og gengældte kysset mildt. 

 Sikke noget rod. Det hele. 

 Han brød kysset igen lidt efter da han blev opmærksom på den salte smag. Han smagte sig selv - for første gang. Og.. Eskild havde slugt det? Han rødmede næsten på ny, og tog begge hænder op til ansigtet da puden var uden for rækkevidde. 
 "Kan vi glemme det." Sukkede han grødet. Dét kunne være mange ting. At de havde været sammen sådan, at han havde stønnet Alisters navn.. eller alt der var sket mellem dem. Hvis Stian kunne, ville han glemme det hele. Starte forfra. Men sådan hang det ikke sammen. 

Alt han kunne fornemme og følte der skete, var hvordan en flovhed bredte sig i kollegaen. Fødderne bevæget sig og virkede til at knuge sig tæt sammen og bukke til det ville gøre ondt i fodballen. Eskild lod puden blive lagt mod underlivet han kom fra. Selvom han ikke kunne se hvor anstrengt eller svært det måtte være, var der alligevel en tydelig fornemmelse af, det at være nøgen som den eneste havde en effekt på godt og ondt. 

Eskild hovedet støde lidt mod Stians skulder og han lyttet til hans bøn. "Selvfølgelig," svaret han stille og lod panden og næseryggen ligge mod halsen af kollegaens. 

Der var intet pres fra hans side af, det var blot at give en følelse af tryghed videre og forsikre den anden om, at det var mere end normalt. De havde stedfastet at der var ingen følelser, men han måtte alligevel forsikre at der ingen hårde følelser var i dette. Stian kunne suk hvad end navn han ville, bare det ikke var hans eget navn. Skulle han høre sit navn blive sukket, var det fra én, men én som han ikke bare lige kunne få fingrene så nemt fat i. 

Kludedukker var hvad de i virkelighed var for hinanden. Det kunne ikke skrives nok. 

Han lod læberne efterlade små blive kys på halsen af Stian efter lidt. Det var ikke for at få legen igen, for hans mulighed for forløsning var nok ikke mulig alligevel, men han var bare i humør til det. Han fik trukket sig lidt tættere på Stian sukkede stille ind i mod halsen af den anden. "Er du okay?" spurgte han hviskende. 

 Puden der dækkede ham var kærkommen. Og han var taknemmelig over, at Eskild tænkte så langt at gøre dette for ham. Så lå han da ikke helt til skue for rummet. Ikke at den anden kunne se ham alligevel, men for Stian følte han sig stadig udsat. 

 Nogle af Eskilds flygtige lokker kildede Stians kind, og han mærkede den lette vægt af den andens pande mod sin skulder. Hans bønner blev hørt. De kunne glemme det - hvad end det nu var Eskild tænkte de ville glemme. Han mærkede den anden trykke sig ind til sin hals - og luften der undslap kollegaens næse, gav ham sart gåsehud. Stian havde fortrudt sine handlinger - det værste var, at han var kommet her for at råde bod på sine ugerninger - men der kom blot flere til listen. At have brugt Eskild, var et midlertidigt fiks for hvad der var gjort mod ham i sin tid. Hævn? Der var ikke meget hævngærrigt over det i sidste ende. Et opgivende suk forlod ham. 

 Ansigtet lå stadig skjult bag hænderne, alt imens han bare lod de blide, kys danne kærlige ringe ned ad hans hals. Som Eskild kom tættere, forlod Stian sit skjul, og skævede mod ham - det var med blandede følelser at han lagde sin arm under nakken på Eskild, så han kunne komme endnu tættere at ligge. Ånden kildede hans hals som kollegaen sukkede. Mere gåsehud. Stian lå forsat på ryggen, med den anden hånd i panden, som han stirrede tomt op i loftet. Er du okay? 

 "Ja ja." sagde han stille, og strammede kæben lidt, mens han overvejede situationen. Han var ikke okay. Langt fra. "Eller nej." indrømmede han. Men det måtte Eskild vel vide. Intet af det her var okay. Det med Alister var ikke okay. Stian var ikke okay. Men hvad spurgte Eskild præcist indtil? Uvilkårligt, nussede han med fingrene omkring Eskilds øre fra hvor han kunne nå med den arm der lå rundt om ham. Besynderligt. En undskyldning lå spidst på hans tunge, men han bed det i sig. Hvad skulle han undskylde for i det hele taget. Han drejede hovedet mod Eskild, og mødte de lettere fjerne, jordlige nuancer i øjnene. Hvor var det frustrerende - kunne Eskild ikke bare være en idiot lige nu, så han kunne rejse sig og gå? "Hvorfor var du ikke bare sådan her?" kom han til at mumle - og det var egentlig ikke ment til at skulle blive sagt højt.  

De havde været som pulsespilsbrikker. Vendt forkert og presset sammen, indtil de forsøgte på ny. Selvom prikkerne ikke faldt helt i hak, gled de mere i et med hinanden på ny. Der var endnu ujævnheder og billedet de viste, matchede ikke. Men det gjorde nu heller intet. Dagene var alle fyldte med usammensatte prikker der søgte forgæves efter det match der fandtes til dem. 

Eskild lod sig selv blive et spøgelse af sig selv for den anden, selvom spøgelset af ham, blot var en gemt del. Det var blot en side af ham selv, han ikke ønskede at dele ud af. Men han kunne ikke kvæle den, det ville han ikke. Alt andet, alt han foretog sig, var hans måde at leve på, at få fornemmelsen og følelserne ind på livet. Måske det var usundt for ham og hans psyke. Men det var den eneste måde, hvor han mærkede sig selv som mere end bare hvad han lignede. 
Men Stian var ikke den eneste som så disse sider, skønt Samuel ikke havde oplevet meget med ham, havde han fået den mere afdæmpet version af ham. Det som han kunne være og var for det meste. 
Sproget var ikke altid lige fint og han tog ikke meget hensyn. 

Som armen om omkring ham, lod han en hånd falde mod brystkassen af den anden og han lod de kælende kys ophøre, men lod læberne ligge tæt mod halsen og dens lune hud. 

Første løgn. Men den blev hurtigt erstattet af en sandhed. Øjnene var lukket i stille i, han vidste alligevel ikke, at den anden søgte hans øjne, og han lod sig blot falde i et med hjerteslaget. Det var ikke, at deres slå ens, men de var takt på deres egen måde. "Mumlen og hvisken er som normalt toneleje for mig," informeret han og lod sit næseryg og pande forsvinde ind i halsen på Stian og frigjorde munden. Han tog en dyb vejtrækning ind og sukkede den langsomt ud gennem næsen. Selvom det som der blev sagt, ikke just blev hvisket eller mumlet, var det blot for at få det på det rene.

"Vi har alle vores grunde til hvorfor vi er, som vi er," det var ikke fordi, han havde interesse i at komme ind på hvorfor han ikke bare var sød og kærlig som det eneste. "Jeg ærger mig, når folk mistænker mig for at være andet end en mand," det var blot en simpel konstantering han delte. En ærlighed som ikke blev luftet eller talt om. 
Følelsen af at blive betragtet som andet, det var en ting han hadet. Det var som at hælde whisky på bålet for ham. 

 De lå tæt op ad hinanden - som var det den mest naturlige ting der ville ske mellem dem. Selvom de ikke passede sammen, var der et desperat forsøg på at få skoen til at passe, uanset hvor meget kanterne rev og sled. Håndens varme stråler skød ned i brystkassen - som forpurret guld der smeltede ind i hans årer og lappede revnerne. 

 Stian lyttede opmærksomt til det Eskild fortalte. Blikket stirrede forsat mod loftet, og så lod han hånden der var på panden, falde ud til siden og på madrassen, opgivende. 
 "Man kan ikke skjule noget for dig." konstaterede han med et suk som sin eneste bemærkning. Dét havde han jo allerede erfaret. Eskild var snu, og selvom han ikke var tankelæser, var det tæt på alligevel. Kroppens reaktioner afslørede det meste der alligevel forblev usagt. Stian følte sig mere nøgen overfor Eskild, end han nogensinde havde følt før. 

 Gåsehuden forsvandt og kom igen som blide bølger der slikkede sand ved vandkanten hver gang Eskild åndede på hans hals. Han måtte skutte sig lidt, og lukkede nu øjnene for at give dem en pause fra sin ligegyldige stirren. Smerten lå stadig i ham, men han forsøgte bare at indtage sin plads i den - det værste var langt fra overstået. 

 Med lukkede øjne, hævede han et opmærksomt øjenbryn til bemærkningen om hvorfor man var som man var. Stian gav ham modvilligt ret med et spædt nik. Men det kunne nu have været til fordel for dem begge, havde Eskild handlet anderledes den nat. Måske de endda kunne have været gode kollegaer for hinanden; venner. Stian bed sig lidt frustreret i læberne ved tanken. 

 "Hm?" kom det undrende fra Stian, og han drejede sig lidt mere om på siden til Eskild for at betragte ham. Se om han hørte rigtigt. Han lagde sin hånd på Eskilds talje, forsigtigt og tilbageholdt, indtil han bare lod vægten tynge lidt på kollegaen. Deres næser lå nu og kunne næsten røre hinanden.
  "Mistænker folk dig for at være andet end en mand?" spurgte han undrende og rynkede brynene. Stemmen var dæmpet, det passede til deres tæthed. Om det var figurativt eller bogstavelig talt Eskild mente, var han usikker på. 

Et indelukket he forlod ham, som det blev konstateret at intet gik forbi ham. Det måtte alligevel være en udfordringerne ting, at holde alle sine tanker indelukket i hovedet og ikke ytre dem, såvel at holde kroppens rytme i ro, for ikke at give en væk. 

Eskild mærkede hvordan hårene let rejste sig og faldt igen, det var næsten som det skete ved hver en vejrtrækning. Udåndingen kunne umuligt have sådan en effekt, men alligevel skete det. Det var ellers en helt naturlig ting, men selv de mest naturlige ting kunne have en gysende effekt, det kom blot an på personen som var udføreren bag dette. 

Sengen gav let under i bølgerne, som der blev lavet en ændring i hvordan man lå. Øjnene åbnede sig, men skævede blot tavs og blank nedad. Som hvis han bare var fjern i blikket. Men et lille suk forlod ham. Armen han lå på, blev trukket let op under hovedet, mens den andens hånd, frigjorte arm, blev lagt ved ved siden af Stians brystkasse. Fingrene kunne let strejfe has hals og kæbe. 

Næserne lå tæt, næsten som de kæmpede for at røre hinanden, men var afholdt fra hinanden. 

En klump blev sunket som han overvejet hvad han egentlig skulle gøre ved spørgsmålet. Han lod sig læne let frem indtil deres læberne ville mødes. Armen under håndet blev presset let ned og han løftede sig let henover Stian. Krævende stjal han kys og ville få kæmpet sig let henover Stian. Få ham til at glemme seriøsiteten de havde opnået og bare kunne falde hen i hvor han var før. 

 Stemningen havde i og for sig, taget en mere alvorlig drejning end først tiltænkt da de lagde sig i sengen. Men taget alt i betragtning, kunne det vel ikke undgåes, at komme i den retning. Stian lå stadig, og ventede på en eller anden form for afklaring af hvad Eskild havde ment. Fingrene kørte fraværende, i cirkler, på kollegaens talje, men der kom aldrig noget svar. Måske vidste den højere byvagt, ikke hvad han ville sige - eller også havde han slet ikke haft til hensigt at dele en sårbarhed med Stian. Og istedet, blev han mødt af de distraherende læber, der med sin gift, summede ind i ham.

 Brynene på den lyshåret byvagt, rynkede sig sammen i panden, i det Eskild fik støttet sig fra madrassen, og hen over Stian. Hans blik betragtede byvagten som lænede sig ned mod ham; prøvede at tage det hele ind, inden Eskild genoptog kysset mere krævende end før. Først var der en smule modvilje i Stians læber - han pressede dem kortvarigt sammen, af stædighed. Ville han forsætte som hvis intet var hændt? Eller var det bedre at stoppe mens legen var god? Fejlen var indset - de kunen gå hver til sit før der skete mere de - han ville fortryde. Men som giften strømmede til hans hjerte via kysset, spredte han de fyldige læber en anelse, og gengældte det langsomt, mere og mere med dybde. Det var vel.. alligevel forsent. Den forbudne frugt var allerede blevet bidt. Hvorfor ikke fortærer det hele. Puden lå stadig hvor den trygt var blevet placeret tidligere, og agerede skjold mellem deres skridt som Eskild placerede sig oven på Stian. 

 "Mhm.." sukkede han lidt, og spredte læberne mere. Han skulle lige finde tilbage til nuet, dem. Fra den dunkende skam i hans hjerte og lem. Blodet var begyndt at strømme naturligt derned - som havde hans krop blot ventet på dette igen. Han tog sine hænder op til den andens kinder, og lod dem glide op forbi tindingerne og til håret. Han pressede sine lår sammen i det han kunne mærke at han var begyndt at blive tændt på ny - og nu, listede han sin tunge frem, og trængte ind mellem den andens læber til den varme mund. Det smagte stadig salt, af ham - men han tænkte ikke mere over det nu. Hånden der stadig var i Eskilds hår, gled ned over ryggen på ham, lettere knugende, så neglene kørte med. 

Genstridigheden og modviljen han blev mødt af, var som at ramme en mur man ikke kunne se over. Men det hindret ham ikke i at forsøge at gøre et forsøg, hvorfor han ikke lod sig hæmme af det. Hvad end som var årsagen til, at den uerfarne kollegaen nu strittede i mod, måtte vente til senere. Nok det blot var en undvigelses manøvre fra at snakke om sårbarhederne og indredæmoner. 

Han ville gå uden ilt, for at slippe for det. 

Men muren krakleret og begyndte stille at smuldre. Genstridigheden blev langsomt til gensidighed. Læberne fik fornøjelsen af at blive opslugt af den andens. Den milde smag af ham var forfriskende på ny, mildende den salte smag fra tidligere og med tiden ville den sikkert forsvinde helt. Blot være et minde der kunne vækkes af dufte og smage igennem mad - og andre. Men det var alligevel ikke sidste gang de ville ende sådan. Det kunne det umuligt være. Stian gav ham virkelighvad han havde, og Eskild tog glædeligt i mod det. 
I forsøget på at få Stian ned og ligge på på ryggen, prøvede han at manøvre sig op over ham, endnu med puden som det beskyttende mellemlag. 

Opslugt af at fokuseret på munden og tungen, var der en kropslige reaktion der atter lod sig rejse, langsomtligt ville den nå til samme stadie hvor den var før. Tungerne kunne endelig få lov at mødes og flet og slås og gøre hvad end der kunne gøres med dem. Han nød hvordan der blev taget om ham og de lyde som kunne høres. Hjertet pumpet arrigt i vildskab. Det irriteret ham grænseløst at bukserne endnu var på ham og puden lå i mellem dem, men ophidselsen hos den anden skulle op igen .. det burde den hvert fald. Nej. Eskild der havde fået sat en hånd i sengen på hver side af Stian hoved, lod den ene hånd blive ført ned i mellem dem og rev puden fra sit lunested og lod hånden falde tilbage hvor den kom fra. Han lukket luftrummet mellem dem og kunne ikke dy sig fra at gnide sit beklædte underliv mod den nøgne ud. Sukkende støn og tunge åndedragt begyndte at forlade ham. 

 Kysset blev brudt, genoptaget, og brudt igen, som Eskild fik placeret sig på Stian og havde overtaget ham. Den blonde byvagt, lå fuldkommen på ryggen, til ære for Eskild, og blev tynget ned i de bløde lagener under ham. Puden, blev presset ned mod det dunkende lem, med Eskilds vægt oven på. Et luftigt suk forlod hans læber, og han krævede mere. Han var hul, men kunne aldrig blive fyldt op.

 Eskild, med det mørke hår, der var kysset af nattens blide læber - var som en falden stjerne der landede i Stians øjne. Og sjælen skreg, som de blev gennemboret af ham. Det efterlod ham fuldkommen blind, i den andens fængslende berøringer. Munden stønnede stakåndet fra hans svælg, og ind i Eskilds til en sammensmeltning der var så kaotisk at det var fantastisk. 

 Tungerne klingede, legede og smagte hinanden i en elegant, men arrig dans for hele tiden at overtage hinandens munde. Stian druknede i Eskild, og omvendt. Når det var godt, var det stadig ikke godt nok. Ophidselsen forandrede ham, Eskild forandrede ham. Og det var et desperat forsøg på at tage fat i noget uvirkeligt, og gøre det til virkelighed. 

 Opslugt af deres våde kys, og tungernes dans, klemte Stian det ene øje åbent for at se hvorfor Eskild rykkede på sig. Orientere sig om hvad der skete, og så forsvandt puden, og han mærkede Eskilds opsvulmede bukser blive presset mod sig. Gnidningerne var kærkommende, chokerende, ligesom tidligere, hvor det var Stian der gjorde det mod den anden. 
 "Nhn--hah!" stønnede han ind i munden på Eskild og dirrede. 

 Kollegaens støn og tunge åndedrag, tændte Stian mere end han ville indrømme. Det var farlig leg. "Zalaens." stønnede han i et oktav højere og pressede det lidenskabelige kys mod Eskild endnu engang. Vejtrækningen blev hurtigere, stakåndet. 
 "Hvad -- ah.. hvad er det dog du gør ved mig." brummede han dæmpet, og frustreret mod Eskild. Hænderne gled ned om de beklædte baller og pressede ham mere mod sig.
  "Tag- tag det af." fremstammede han åndsfraværende, og sank sit spyt, inden han bed Eskild i underlæben, vildt og sensuelt. 

Fingrene der havde knugede sig i ryggen, vækkede blot en syg appetit som skulle mættes på en eller anden måde. Det påvirket ham i sådan en grad, at han forsvandt ind i øjeblikket og glemte lykkelig ulykkeligt alt om Samuel. Det gjorde nu ikke noget. Der var ikke tid til at forholde sig til de ting. Han var et godt sted. Han var et zalaens godt sted. 

At puden var kommet af vejen, gjorde det kun bedre. Han åd de støn der kom fra den anden, han tog dem glubsk til sig. Det var en behageligt at få gnedet sig hidsigt langts den anden legeme. Kunne han bare knep ham helt spastisk gjorde han det, i røv og mund. Men det var måske for voldsomt, så han nød det de havde her. 
Tungen gled mellem sin egen mund til den andens. Det var ikke nok, de kunne fægte og til sidst falde om grundet manglen på ilt. Men selv det, ville de kunne få udsat. For Stian havde underlige behov for at stønne ord ud, hvor de fik den rige mulighed for, lige at få luft ind. 

"Slipper dig fri" svaret han ind i mellem sine kys, som han nød hvordan han mærket presset der blev givet bagfra. Selvom tætheden var så tæt som muligt, kunne de komme tættere, og en ordre blev fremstammet. Eskild fik tog den ene støtte i at holde sig oppe fra af en hånd til sig og fik grebet omkring buksekanten, halvbesværet, men som han ikke gad forlade Stian, fik han løftede sig op på knæene og fik trukket dem ned til knæene og fik trukket det ene ben fra og det andet som det næste, før det blev smidt på gulvet. 

Eskild lod sig kærtegne med små bid og kys ved Stians øre, før han lod sig presse ned på ny og mærkede den andens hud mod sin. Det var næsten bedre end før. Fuck nej. Det var mere end bedre. Han stønnede blot ved tanken om det. 

 Gnidningerne skabte en hidsig varme der brændte Stian indvendig. Uvilkårligt, søgte kroppen nærheden, og pressede sig imod kollegaen, fulgte bevægelserne som bølger der i stormen blev hårdere og mere prominente. Det føles så godt. Tanker, om den langøret sergent, var presset væk for nu; for han kunne knapt fremtvinge en sammenhængende tanke. Han følte han skulle brænde op.

'Slipper dig fri'

 De nøddebrune øjne, blev våde og fjerne, men hvad der dengang havde været foragt og skam, var nu ren og skær ophidselse. Stian sank en højlydt klump der blev brudt i et rystende suk for at skabe mere ilt imellem dem. Det var en stor nedsmeltning der var igang. Hænderne der var grebet om den andens baller rykkede sig ivrigt, gav plads i forsøget på at hjælpe med at hive ned i bukserne; skønt Eskild gjorde et meget godt job selv. 
 Mens afklædningen af Eskild stod på, forlod den øvre del af de to meninges brystkasser sig aldrig, som var de blevet udbrændt, smeltet stearin på et mahogni bord. Stians desperate hænder, mærkede Eskild alle steder hvor han kunne mærke imens. Ansigt, hals, nakke, skuldre. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Sengen buldrede og gav sig - hvert bump og bevægelse, gik ikke diskret hen.

 "Ahh--" småstønnede han overrasket og måtte huske at trække vejret igen da de små bid førte sig rundt ved hans øre. Hver eneste gang tænderne omsluttede huden, sitrede han med et nydende suk. Stian fandt ud af, i dette øjeblik, at han tændte på bid ved øret. Hofterne bevægede sig sensuelt for Eskilds erotik, og mødte endelig den nøgne hud mod sin. De dunkede mod hinanden, Stian kunne mærke hvor hård kollegaen var for ham, og omvendt. 
 "Mhrrrmmm.." lyden var tilbageholdt, og kom helt nede fra svælget som deres gnidningerne genoptog, men optimeret, bedre. Langt bedre. Hænderne fandt vej til Eskilds hofter, men varierede mellem at gribe hårdt fat i ballerne. Han pressede sig mod ham, løftede benene, og som var de sommerfugle vinger, spredte de sig for Eskild. Dét ene ben forsøgte at ligge sig om ham, så de kunne smelte sammen til ét. Hovedet virrede hudsultent mod Eskild, og fandt hans læber igen. Han ville gerne have mere, men en underbevidst stemme prøve også at afholde ham fra det.

Optrinnet i byen og på den store hovedgade var blevet til et stort samtale emne, eftersom at slagsmålet havde været imellem to kollegaer. Issac vidste langt mere om dette end Alister havde gjort, og han burde næsten have set det komme. Efter det Eskild havde fortalt at han havde udsat Stian for, hvilket han forsøgte at gøre noget ved, ved at tage fat i Stian, men som blot var lukket i som en østers. Det var eskaleret ved denne slåskamp og Eskild var kommet hårdest ud af dette lille sammenstød, hvilket egentligt kom som en overraskelse for Issac, også selvom at han næsten var blind. 

Issac havde nok ønsket at Eskild havde ladet Stian være i fred, så det ikke endte på denne måde. Han burde have vidst at det var et ømt punkt for Stian, og at han havde presset ham udover grænsen. 
Alister havde givet Stian en passende straf og give ham latrine tjansen i en måned, fy for satan en opgave. Det var decideret ulækkert. Men var det en passende straf? Eskild havde næsten mistet hørelsen og han Stian var sluppet billigt ud af det her slagsmål. 
Eskild skulle selvfølgelig også have en straf, og det var Issac som skulle overlevere denne. De havde dog internt besluttet at han skulle komme sig over sine skader før at han ville på overleveret straffen og ikke mindst skulle udføre den. 
Han havde sørger for at det ikke var en al for hård straf, og slet ikke en fyring. Han havde ikke fortalt noget omkring sin viden om det Eskild havde udsat Stian for, for det ville blot bringe ham selv ned, hvis han blev fyret.

Han bankede på døren hårdt tre gange og rykkede sig tilbage fra døren og vendtede på at der ville blive lukket op. Issac var ikke en person, som blot bevægede sig ind i andres hjem. Han måtte vente til at Eskild kom frem og se hvordan han havde det.
"Eskild?" Råbte han efter nogle minutter, og bankede endnu engang. 

Kampen om at få bukserne af, havde været hjulpet let på vejs af kollegaen under ham. Det havde klart nemmest været, at rejse og få dem af som et andet normalt menneske, men lysten forhindret den mulighed af logisk tænkning. Der var ingen klartænkning tilbage i ham. Skønt han blev betragtet som giften i dette forhold, var den anden hans eufori. 

Den søde smag af Stian hang tungt om ham, som en tæt sommer dug ved morgengry. Den omsluttet ham mere og mere, indtil han forsvandt ind i det. Det var den bittersøde smag og duft af appelsinskal blandet omhyggeligt med mandarinblomstens særpræget aroma. Der var så mange dufte i og omkring ham, det var følelsen af en vådsommer på den helt rigtige måde. 

Tænderne fik let fat i øreflippen, trak let i det indtil huden forsvandt mellem tænderne og et kys blev plantet. Delte lyde blev flettet ind i hinanden. De afsluttet og opstartet hinanden i et iver. Men som hovedet var tæt ved øret hos manden under ham. Var det med den rette mulighed for at få gledet hofterne så de gik gensidige gnidninger. "Ah-hg" lød det fra ham, som han mærket presset bagfra igen tage styringen. Benene under ham delte sig om ham, og han lod sig falde med ind i de krævende kys på ny. For Zalaens, han ville have den op i ham. 

Stakåndet lod han kort hovedet løfte let for at lade sig mærke mere af følelsen, men som han skulle til at lade deres læber mødes igen, lød tre hårde bank på døren. "Mhmh" lød det fra ham, men han slog det hen og lod sig blive hvor han var. Han mærket hvordan hans legeme gled tæt omkring mod andens hud. Præsæden lagde sig om hovedet på ham og det kunne ikke undgåes at glide ud på den anden. 

Alt stoppede i et sekund. "Zalaens," lød det fra ham og han fik løftet overkroppen let op fra Stian og rystet let omtumlet med hovedet, før han lige valgt at stjæle et bidsk kys fra ham. "Et øjeblik. Thorne er her" ikke at han selv vidste hvorfor. Men han fik flyttet sig let fra Stian. Fortsat omtumlet, fik han fundet sine bukser, men før han fik strukket benene i det, lænede han sig kort henover sengen og valgt at lagde tunge glide op langs den anens stive jeg. 
Eskild fik strukket det ene ben i og hoppede let haltende på det andet, som han kom ud i af soveværelsedøren og fik det andet ben i. Han trak døren til på klem, og kørt hænderne igennem håret. Ruskede det let. En hånd faldt kort ned under buksekanten, hvor han ikke kunne dy sig fra, lige at træk let i den, som han lige var stået op. Hvilket han jo næsten også lige var. 

Men han fik trukket hånden op og gav det ikke mange overvejelser, at han stod med morgenhår og et stiv jeg som han åbnede døren: "Løjtnant.. Hej," sagde han, endnu en anelse stakåndet, men ikke så medtaget igen. Det ville vel være uhøfligt ikke at byde sin overordnet ind, men på den anden side, lå en kollega på den anden side af væggen inde for hjemmet. 

"Jeg troede først, at vi skulle ses når jeg var tilbage på jobbet?" det kunne selvfølgelig være dårligt nyt. Men han trådte lidt tilbage og gav pladsen til, at Issac kunne træde ind, hvis det nu var hvad han ville. Men Eskild fandt et glas og ville finde noget at drikke... og der stod jo mælk i kurven.