Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Stian Hwan
Kaldet: Stian, Menig Hwan, Hr. Hwan
Køn: Mand
Alder: 27
Fødselsdag: 5 August
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Shara
Erhverv: Byvagt i det centrale bydistrikt
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Det Centrale Krystalland
Race: Menneske

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 70 kg


Stian bærer tydelige træk fra begge sine forældre. Fra sin mor har han de smalle, nøddebrune øjne og den let brede næse, som afslører hans topaliske ophav. Hans hud er beige med en varm undertone. Fra sin far har han arvet det støvede, kornmarksblonde hår, der bliver lysere om sommeren, samt en stærk og markant knoglestruktur.

Håret er kort i siderne og bagtil, mens toppen er længere og let pjusket med naturlig midterskilning. Hans læber er fyldige med en svag lyserød tone.

Han er veltrænet og funktionelt muskuløs – stærk i arme og lår efter mange års fysisk arbejde. Ikke bred, men velproportioneret og kraftfuld.

På venstre håndled bærer han nordfolkets runer, tatoveret som barn. I højre øre har han en enkel, guldfarvet ørering.

Dufter af: Klementinblomster, der stråler over et hjerte af appelsinblomster og åkander - det hele med varme undertoner af iris og balsamisk vetiver
Topnote: Klementinblomst. Hjertenote: Hvid syren. Basenote: Iris
Faceclaim: Jimin fra BTS

Magi

Magisk evne (1): Kogende blod
Ved hjælp af talismaner, som er en arvelig ting fra hans mors side, kan han få sine modstanderes blod til at koge over, eller "boble over", ligesom hvis man satte vand over på en gryde. Dvs. at blodet også bliver hedene varmt, som selvfølgelig er uudholdeligt og virkelig smertefuldt for modstanderen.

Hans talisman virker kun hvis han drypper sit eget blod på den først, hvilket han gør ved hjælp af sin pegefingerring, som har en spids nål indbygget.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Stian Hwan er drevet af pligt.

Han trives i strukturer, hvor regler og traditioner har betydning, og han tager sine forpligtelser alvorligt – nogle gange mere alvorligt end sig selv. Når han lover noget, bliver det gjort. Man kan stole på ham, også når det koster ham søvn, komfort eller stolthed.

Han arbejder præcist og målrettet, og han har svært ved at forstå mennesker, der er uærlige, uansvarlige eller dovne. For Stian er ærlighed vigtigere end følelser, og hans direkte facon kan få ham til at fremstå kold eller ufølsom – selvom han i virkeligheden føler dybt.

Han foretrækker klare hierarkier og tydelige ansvarsområder. At være afhængig af andre falder ham svært, og han har en tendens til at tage mere ansvar, end han burde. Fejl – især hans egne – bærer han tungt.

Stian er loyal, viljestærk og konsekvent. Han manipulerer ikke og spiller ingen spil; han siger, hvad han mener. Men hans stædighed kan blive en svaghed. Når han først har besluttet sig, kan det være svært for ham at ændre retning – selv når han burde.

Bag det alvorlige blik gemmer der sig dog en mand, der kan le og nyde andres selskab. Det kræver blot, at han føler sig tryg nok til at sænke skuldrene.

Baggrundshistorie

Før Stian blev født, tilhørte Jiya Hwan havet.

Hun voksede op på Topalis’ øer, hvor vinden bar bønner til Shara, og tidevandet bestemte rytmen for både liv og sorg. Hendes familie var blandt de fromme. Ritualer var ikke pynt - de var nødvendighed. Man overlevede ved at være i balance med det guddommelige.

Den dag de nordlige skibe viste sig i horisonten, var himlen klar.
Jiya huskede lyden før hun huskede synet - træ mod sten, råb, stål. Nordkrystaliske klaner var ikke fremmede for rygterne. De kom for at tage. Og de tog.

Mændene døde først.
Kvinderne blev valgt.

Albion Brant, klanens høvding, valgte hende ikke kun for skønhed. Han valgte hende, fordi hun ikke skreg. Hun så ham i øjnene. Det fascinerede ham.
Hun blev ført nordpå som træl. Det første år lærte hun stilhedens kunst. Hvornår man talte. Hvornår man ikke gjorde. Hvornår man ikke trak vejret for højt. Albion var ikke en konstant storm. Han var værre. Han kunne være mild. Kunne lytte. Kunne lægge en hånd i hendes hår, som om han ejede noget skrøbeligt.

Og så slå.

Da hun blev gravid, ændrede noget sig. Ikke i hans vold - men i hans opmærksomhed. Han betragtede hende anderledes. Som en beholder af hans blod.

Hun lærte at navigere det. Hun hadede ham. Men hun overlevede ved at forstå ham.

Da Stian blev født, var det ikke kærlighed, hun følte først. Det var lettelse. Barnet levede. Hun levede.
Albion løftede drengen og smilede. En søn. En arving. Jiya så noget nyt i ham den dag - ikke blidhed. Stolthed.

Hun blev hustru, ikke fordi hun ønskede det, men fordi det gav hende position. Beskyttelse. Indflydelse. Hun begyndte at tale mindre. Observere mere. Stian voksede mellem to verdener. Hans far gav ham klanens runer på håndleddet og sagde, at de ville gøre ham stærk. Piercede hans ører, for traditionen. Hans mor lærte ham, at styrke uden ære var tom.

Albion ønskede at sende ham med på togt som dreng. "Blodet skal vækkes," sagde han. Jiya sagde nej. Det var første gang, hun sagde nej uden at bøje nakken bagefter. Albion slog hende.

Stian så det, prøvede at standse det - men blev selv slået. Mens blodet løb fra hans næse, mærkede han sin mors arme i et beskyttende greb.

Tre nætter senere vækkede Jiya sin søn.
"Vi rider nu."
Hun efterlod ikke bare en mand.
Hun efterlod en klan.

Hun vidste, at Albion ville lede. Men hun vidste også, at hvis hun blev, ville hun miste sin søn - ikke til døden, men til arv.

Stian var ti år, da han red væk fra sin far.

Årene efter

Årene efter flugten blev ikke kun stille. De blev langsomt levende.

Jiya genfandt Topalis i små ting. Hun bagte det flade brød, som hendes mor havde lært hende. Hun sang, mens hun arbejdede – først dæmpet, senere med styrke. Røgelsen ved daggry blev fast igen, og Stian lærte at stå ved siden af hende uden at fjumre.

Der var aftener, hvor de lo. Hun drillede ham med, at han tog alting for alvorligt. Han himlede med øjnene, når hun fortalte historier fra øerne - især dem, hvor hun selv havde været stædig og var endt i vandet.

Han voksede ikke kun med årvågenhed. Han voksede med hænder, der vidste, hvordan man reparerede et tag. Med skuldre, der kunne bære brænde. Med en latter, der kom sjældent - men ægte. Han trænede sin krop, ja. Men det var ikke kun frygt. Det var også stolthed. Han ville være stærk. For sig selv. For hende.

Jiya lærte ham talismanernes kunst. Ikke som hemmelig magi, men som tradition. De sad ved bordet med voks og snor og sten, og hun rettede hans fingre, når han bandt dem for stramt.

"Du spænder alting for hårdt," sagde hun mildt.
"Så går det ikke i stykker," svarede han. Hun smilede, som om hun vidste noget, han endnu ikke forstod.

Da han talte om Lysets Hær, lo hun ikke af drømmen. Hun lagde blot hånden på hans kind og sagde: "Så må du være et lys, ikke en flamme."

Han forstod det ikke dengang.

Da han senere ikke blev optaget, var det hende, der satte te over uden at spørge. Hun talte ikke om skuffelse. Hun talte om retning.
"Du behøver ikke deres emblem for at være det, du er," sagde hun.

Han blev byvagt året efter.

Ved portene fandt han en anden slags ro. Klare regler. Synlige grænser. Et sted hvor han kunne stå og vide, at han gjorde noget rigtigt.
Og når han kom hjem, lagde han sværdet fra sig ved døren.

Derhjemme var han ikke vagt.
Han var søn.

De spiste sammen. De talte om dagen. Hun rettede på hans krave, når han havde glemt det.

Og nogle aftener - når vinden tog fat i huset - så han hende et øjeblik blive stille.
Han sagde aldrig noget, men han vidste - at alt hvad han gjorde fremadrettet, var for at give hende det liv hun fortjente.



Familie: Jiya Hwan, Stians mor kommer fra Topalis folket, et meget religiøst folk fra Topalis øen. Hendes hud er gylden, med afsmykninger af tatoveringer der løber op ad benene og armene på hende. Hendes hår er mørkebrunt og langt, oftest sat op i en knold. (Lige nu er det dog til skuldrene) Hun har et meget mildt udtryk på sig, men kan også blive meget ilter hvis noget ikke går efter hendes hoved. Hun elsker sin søn Stian overalt på jorden, og ønsker ham alt det bedste i verden. Jiya opholder sig mest derhjemme og passer på huset, og sin have, samt sin sorte Frieser hest; Nishith. (Ledsager profil)

Albion Brant , Stians far kommer fra det nordlige krystalland, og er lidt mere barsk og muskulos. Han er vant til kolde temperaturerer og klæder sig derefter. Han er meget lys i huden, og hans hår kornmarkfarvet og barberet kort i siderne hvor på toppen af hovedet er det længere og sat op i en flettet knold. Hans øjne er smalle og isblå. Han kan have et noget iltert temperament, og vil have at tingene skal gøres på sin måde. (NPC)
(( OBS;; hvis nogle gerne vil lave Albion Brant så spørger I bare <3 ))

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk