Han ville se Isaris Tempel? Hvorfor ramte en følelse af uro hendes mave, som han fortalte dem hvad han lavede her? Hendes blik flygtede fra Chaunce over mod Eadgar. Måske havde han et svar? Han var trods alt ældre end hende, og kunne måske også give et bedre råd? 
Hun rejste sig op, som Chaunce rejste sig, og vente hele sin krop mod Eadgar og rakte en hånd frem. “Vil du gøre os den tjeneste at følge med os ind i templet?” Spurgte hun med en meget forsigtigt stemme, som hun knugede hans hånd tættere ind imellem hendes. Næsten for at fortælle ham, at han ikke måtte forlade hende. Selvfølgelig skulle Chaunce have hjælp til at finde lyset, men efter sidst - måtte hun indrømme at hun var stadig lidt bange for at være alene med den manden, hvis mørke var så overvældende at hun aldrig havde oplevet noget lignende. 
Men med en anden forkynders hjælp, så var hun sikker på at det ville gå. 
“Så, selvfølgelig, hvis Eadgar har tid, så vil vi meget gerne vise dig rundt. Men desværre, hvis han ikke har tid, tror jeg desværre ikke jeg kan nå det i dag - da jeg egentlig skal tilbage til mine pligter.” Hun lod fingre glide igennem hendes bløde lyse lokker, og kastede et smil til dem begge. “Jeg var trods alt kun på min frokostpause.”

Alt talte for ikke at vise Chaunce templet tilhørende Livets Gudinde, Isari. Først og fremmest havde den sære mand kort forinden selv bekendtgjort at han ikke måtte være her, fordi han var.. bedre? Temperamentsfuld? Eadgar den Andægtige havde haft svært ved at gennemskue rationalet bag mandens argumenter – primært fordi de i sig selv ikke gav megen mening, sekundært grundet den slet skjulte egoisme som manden udviste. At placere sig højere end andre væsner havde forkynderen meget lidt til overs for; hans erfaring fortalte ham at dem, som følte et behov for den slags, ofte var usympatiske og ingen reel ret havde til at stille sig over andre. Hvad var det nu man sagde? Tomme tønder buldrer mest .. Eadgar var slet ikke i tvivl om, at Chaunce var en tom tønde.

Det gjorde det heller ikke nemmere at Rhoslyn ikke så videre fornøjet ud over at skulle tilbringe tid med manden, som ellers gjorde alt for at vise, hvor tætte de var- Eadgar kunne kun gisne om, hvad de havde foretaget sig alene, siden Chanuce kunne te sig sådan uden at den kvindelige forkynder afslørede andet end mildt ubehag derved.
Eadgar den Andægtige nikkede. Han turde ikke – når det kom til stykket – lade Rhoslyn være alene med den uforudsigelige mandsperson. Og måske ville Lysets kunne skinne gennem den formørkede, månesyge sjæl og give ham klarhed og ro? Lysets veje var uransagelige og mirakuløse.

”Jeg kender en smuk vej til indgangen. Gudindens skaberværk er beundringsværdige helligdomme i sig selv – templet er naturligvis flot, men intet i sammenligning med den helhed der skabes, når man betragter det udefra med Livets farvelige velsignelse af planter og blomster som ydre kulisse”
…Og forhåbentlig ville turen derhen være nok til at kede Chaunce så meget, at denne ville opgive sit foretagende og i stedet forlade det hellige område, når rastløsen blev for meget.

Chaunce smilede bredt ned til Rhoslyn – og lo dernæst, som Eadgar indvilgede i deres snarlige foretagende. Det skulle vise sig, at blive en ganske fornøjelig formiddag.

De tre skikkelser bevægede sig afsted og Chaunces tilstedeværelse gik ikke uset hen. Selvom manden var smuk, syntes de mange Forkyndere at mærke hans fæle aura. Ligeså vel som hans to følgesvende.
Chaunce vidste naturligvis godt, at dette var tilfældet. Det havde Pleasance forklaret ham adskillelige gange. At ligegyldigt hvor langt han pressede Mørket ned, så ville dens storhed smitte af på omgivelserne, hvori han befandt sig.

Lige i dette øjeblik kunne Chaunce dog ikke se noget problem. Nej, det var berusende! Ganske enkelt berusende.
Han skævede ned til Eadgar og smilede et kæmpemæssigt stor tandsmil. Som et rovdyr, der blottede sine tænder. ”Jeg får vel katedralen at se, ikke sandt? Det bliver I nødt til at vise mig! Ja, nødt til! Simpelthen nødt til!”  

//OOG: Forlader tråden, men hvis I vil spille den færdig, kan I bare tagge mig igen <3