Der var ikke meget, men nok til at hun følte det var hjem. Isoldes hænder gled langs væggen i det sparsomme lys udefra, hen imod en skuffe i en af kommoderne, som hun gav sig til at rode lidt rundt i.
"Tak da" og et skævt smil kunne anes I den lyse tone.
Hvor var de svovlstikker henne. Det var fristende, bare at tænde for sterinen uden alt det her besvær, men på et tidspunkt som nu? Hun var allerede træt. Det var ikke engang sikkert at ilden ville svare ordentligt på hendes kald.
Fingrene strejfede den firkantede æske, og hun trak den med et lille
aha frem fra mørket.
Lyden af svovl imod den ru overflade gav et genkendeligt
wosh, og den orange flamme dansede i mørket.
"Tag bare plads hvor du vil - jeg får lige gjort så vi kan se hvor vi sidder" og hun gav sig til at gå imellem de forskellige lys.
Åben ild havde af gode grunde, aldrig skræmte Isolde. Tværtimod føltes det mere velkommende, eller som Xinyi havde sagt, hyggeligt, når lyset flakkede henover vægge og kroge. Skubbede mørket og kulden ud.
Men med årene, havde hun formået at udvide lidt på den front.
Isolde var ikke færdig - efter at hente tændt lysene hev hun noget nyt frem. Det lignede en lille firkantet bunke, indtil hun foldede den ud, og man kunne se at det var forskellige stykker glas. Forskellige farver,
en form for lanterne, men tydeligvis lavet til folk der var mere på farten. De forskellige skiver hang sammen med små hængsler ude i siderne - de kunne foldes sammen og foldes ud - og blev sat i en kantet cirkel omring lyset, så det hele blev lidt pænere
Isolde fandt 3 frem. Nu med mere lys, kunne man ane nogle ufærdige skiver ligge klar på hendes arbejdsbord, sammen med andre glasflasker, urteremedier og andet håndarbejde.