Basil måtte erkende, han forstod ikke helt hvad hun troede hun kunne forvente. Han vidste hvad han kunne forvente, hvis han ønskede at fortsæt i den adelige gang. Han trak lidt overvejende på minen og skjulte ikke dette, som munden fulgte med i de grimasser til tankegangen. " Jeg må erkende, jeg er overrasket over hvor meget du ønsker at have dit eget at skulle have at sige, Fyrst Sephyran af Kazimi kunne med nemhed sætte dig til at ægte hvem end han ville uden at du havde en indflydelse på det, Aaliyah " så hvorfor det ikke var sket, kom vel ud på det faktum at Aaliyah ikke var synderligt populær af titel blandt andre, det måtte være den eneste årsag. Den sorte prinsesse. Usælgelig. 

" Selvom du ikke vil diskutere det, men alligevel vil du have samme valgmuligheder som jeg har. Jeg er junker, den laveste rang af adelig næsten, så selvfølgelig har jeg muligheder for at gå mine egne veje. Men Aaliyah, jeg er nødt til at vide, hvad er dine forventninger? "

Hun kunne godt se at han lige nu måske ikke helt kunne følge hende. Var det så forkert at håbe på det bedste for sig selv? Hun var godt klar over at hendes fader kunne gifte hende væk til den som kom og spurgte, især når det gjaldt hende og i den alder som hun nærmede sig. Han ville gå af med hende uden at blinke  det vidste hun. "Så du forstår ikke mit ønske om at få en mand som bare vil føle det mindste for mig? Hvor mange tvangsægteskaber kender du som er lykkelige? Kvinder i de ægteskaber bliver blot brugt som redskaber til at føde børn" De havde intet ar sige, ligesom Aaliyah heller ikke havde det over sit eget liv.

"Jeg er slet ikke med på hvad du mener, Basil?" Kom det ærligt fra hende. Hvad var der han talte om? "Jeg ved godt hvem du er, men hvad er din pointe? Hvorfor skulle vi tale om noget, som du slet ikke ser i dit liv og hvorfor skulle du lige pludselig ville gifte dig med mig?" Ærligt så var hun forvirret over dette her. "Din kærlighed til mig er måske lige pludselig blomstret?"

" Jeg forstår udemærket godt dit ønske, men du kan ikke forvente at manden kan have den slags følelser for dig før I ægtes, Aaliyah.. " sukkede han vagt og så med milde øjne mod hende. Det var ikke for at benægte hende drømmene, men de var urealistiske. Nogen fandt kærligheden efterfølgende, nogen fandt den aldrig, andre opgav før de overhovedet forsøgte. Men hun forventede at manden skulle have chancen for at føle noget for hende før overhovedet at sætte en ring på hende. " Desuden tror jeg også din mand vil forvente du er jomfru " tilføjet han stille, men det var vidst ingen konkret hemmelighed at hun ikke var det længere. 

Han rykkede sig tilbage og løftede pauserende op med hænderne.  " Jeg prøver bare at fortælle dig, at jeg også vokser. Jeg har ikke den type kærlighed til dig eller forestillinger om at ægte dig. Det ville desuden aldrig blive godtaget hvis det endelige var, " forklarede han, håbede han.  

"Det ved jeg" Svarede hun. Dette var tydeligt et møde som afslørede hendes naive tanker omkring hendes liv. Mange par var forelskede fordi at de havde muligheden for at bygget noget op sammen, det ville hun aldrig få muligheden for. Basil var nok den som hun havde haft den tætteste mulighed med, men det løb var kørt og hun var heller ikke sikker på at det var den vej hun ville. Hun kunne ikke lade være med at komme med et smil som hendes ansigt fangede hans efter hans ord, "Og det ved vi begge to godt ikke længere er muligt" Godt nok havde hun ikke nydt nogen andre siden ham, man han havde også været nok. Længtes hun efter følelsen? Uden tvivl.

Hun var stadigvæk ikke sikker på hvor han ville hen med det her, for hvis det ikke ville blive godtaget, som hun godt forstod, hvorfor så tale om det? Hvorfor bragte han det op? "Jeg kan selvfølgelig kun håbe at du bliver mere voksen, Basil" Hendes ord var ebstemt ikke for at være hårde eller lignende, men deres vinter tur havde vidnet en umodenhed hos dem begge. "Det er også i orden, men jeg forstår stadigvæk ikke hvorfor det så er et emne lige nu" 

Et sted kunne Basil godt følge hende - han havde åbnet en dialog han ikke selv kunne finde hoved og hale i. Det var ikke fordi, at han ikke kunne følge hende. Men de, trods for begge at være adelige, var af to forskellige verdner, og ikke nok med det, var de hver deres køn. Hun var en fange i sit eget skin udelukkende for at være en Kazimi. 

Basil rykkede sig lidt frem og tillod sig selv at gribe fat om hendes hænder, for så at rejse sig op. Blikket så lidt tænksomt omkring og han svarede hende ikke helt som han nok burde. Han løftet let i hendes hænder for at få hende til at rejse sig. " Jeg ved det ikke, Aaliyah " erkendte han med en tør stemme og klemte let om hendes hænder alligevel. " Hør, jeg ville ønske, at jeg elskede dig sådan, og kunne hjælpe dig ud af det, men " hun ønskede jo et ægteskab af ægte kærlighed. 
Og han kunne ikke give hende det og samtidig med hans interesse liggende et andet sted. Det ville være forkert.  

Lige nu burde forvirringen være at se i hendes ansigt, som hun sad overfor ham. Hun var måske ikke med på hvor han ville hen. Han havde gjort det klart for hende mange gange, at han ikke ønskede at skabe noget med hende, og det var hun indforstået med - mere var der nok ikke i det end så. Han kunne sagtens mene at de var to forskellige, hvis man ville kærligheden nok skulle man nok finde en udvej på det problem. 

Hun forstod ikke hvad han ville, men rejste sig op som han tog hendes hænder og selv gjorde det samme. Han indikerede at hun skulle rejse sig. "Basil, det er helt i orden. Du har flere gange gjort det klar at det her ikke er det du ønske, og det er fair" Hvis han ikke ville tale lige ud af posen, så måtte hun. "Jeg ved ikke hvorfor du holder igen, som om jeg ikke kan tåle det. Du ønsker ikke at ægte, og åbenlyst ikke mig og sådan er det" Var der mere i det end det? Hun var afklaret.