Det virkede muligvis en smule besynderligt at stille et lignende spørgsmål til en fremmed sjæl, men Orcus ventede alligevel tålmodigt på hendes spørgsmål, som han samtidig følte, at han kunne få et lille hvil ved at bruge stemmen i stedet for benene. Et svagt smil gled over hans læber, som han lyttede til spørgsmålet og samtidig overveje svarmulighederne. Nianna og ham havde haft en hård begyndelse og kampen var endnu ikke ovre, så det var svært at sige, hvad tigeren skulle holde øje med. "Hmm.." lød det en smule eftertænksomt fra ham. Han trippede lidt med højre fod, som han forsøgte at tænke tilbage på, hvornår det faktisk var gået op for ham. Om det var før adskillelsen eller først efterfølgende, at han virkelig havde indset det savn og hul i hans hjerte, som truede med at få ham til at knække sammen på stedet.

"Det kan faktisk være meget forskelligt.." indrømmede han lettere undskyldende, som hun måske havde forventet et klar svar og en måde hun ville kunne opsøge sin bedre halvdel selv. "For mig har adskillelsen imellem mig og Nianna vist mig, hvor meget jeg holder af hende og savner hende" fortsatte han med et lettere drømmende blik i øjnene. Men var det virkelig derfor, at han ikke kunne få hende ud af hovedet, fordi de ikke havde set hinanden i måneder nu? "Måske du skal tænke på, hvem der er den første, du gerne vil dele en god nyhed med" foreslog han, som han selv havde lyst til at dele alt med Nianna, hvis han fik chancen igen.

hun havde faktisk ikek forventet at han vile komme med et svar men da han gjorde lyttede hun opmærksomt.  hun nikkede til hvad han sagde og tænkte over det. ud over hendes mor var det vel makin hun ville dele nyhedder med... var der andre?
hun så mod ham som han så meget udmattet ud. "jeg forstår" hun gik roligt over mod ham og så på hans ansigt med rolig mine. "er du sikker på de ikke vil ha et lift over til vejen ud af skoven" hun ville ikke ha han ikke havde kræfter til at finde sin bedre halvdel igen. Cho var meget opmærksom på hvordan hans krop reagerede. måske hun kunne gøre noget andet for ham. hun ville jo gerne hjælpe vis hun kunne. og det håbede hun at hun kunne her.

Det var ikke sikkert at han svar ville kunne hjælpe hende i den søgen, men det var sådan Orcus havde oplevet det og derfor kunne han kun dele den følelse med hende. Desuden så havde hun allerede hjulpet ham en del og fortjente derfor at få noget tilbage, for han havde ærlig talt ikke meget han kunne give hende. Hjemmet og forretningen var ødelagt, så han havde hverken krystaller eller sjældne objekter, som han kunne takke hende med. Derfor måtte ord og råd være hvad han kunne tilbyde hende, så kunne hun altid fortolke det, som det gav mening for hende.

Orcus tog nogle dybe vejrtrækningen for at få smerten i sin krop under kontrol. Det var bare ikke nemt at bevæge sig, når hvert skridt sendte smerter igennem kroppen. Det var lidt som om kroppen ikke havde energien til at heale sig selv. Han løftede dog blikket da Cho kom nærmere, som han rynkede på næsen og ikke helt forstod hendes spørgsmål. ”Et lift? Har du gemt en hestevogn bag buskene?” spurgte han med et svagt smil på læben, for hvordan ellers skulle hun kunne give ham et lift, når det kun var dem? Han var altså langt tungere end hende, særligt med hans vinger.

cho kunne godt se det kunne se lidt underligt ud vis hun skulle bære ham i denne tilstand. hun rystede på hovedet og trak vejret ind og vippede med ørene. "jeg kan bære dig... bare du vil lade mig." hun kunne ikke tale i tigerform så hun måtte vide om han ville eller ej. for hun kunne se hvor mange smerter han havde og hun vidste at hun ikke kunne gå ham noget mod disse smerter. mest af alt fordi hun ikke selv vidste noget om urter og læge planter. hun havde aldrig været intrasseret i at lærer om planter og urter så at bruge fysisk styrke var hendes hjælpe midel. ja hun så lille og spinkel ud men en tiger krop var en del stærkere end hun var i halvdyrs form.

"vis du siger ja kan du hurtigere komme til vejen mod byen og ud af denne skov?" prøvede hun for hun kunne se og høre på ham at han ikke ville kunne klare turen ud af skoven og videre mod byen. så vis han fik et afbræk fra gå turen til at hvile kunne hun jo nok godt  bære ham.

Det var en besynderlig tanke, at én med hendes størrelse ville være i stand til at bære ham ud af skoven. Han vidste udmærket godt at skoven var et stort sted, ellers var han nok ikke faret så nemt vild i den, men hun lod til at mene tilbuddet for alvor. Orcus var ikke så hurtig til at opfange hintet, men indhentede det langsomt, som han betragtede de fine tiger ører og lige pludselig endte med at spærre øjnene op Hvorfor havde han ikke selv tænkt på det? "Jeg føler mig virkelig dum og langsom lige nu" indrømmede han en smule opgivende, som et smil atter var at spore på hans læber. Hun kunne da selvfølgelig forvandle sig til en tiger og en sådan skikkelse ville være langt større og stærkere i forhold til at bære ham på ryggen. Så gav det så meget mere mening! Hun havde jo styrken til det, bare ikke i sin nuværende krop.

"Så lad gå, hvis du virkelig mener, det ikke vil være et problem for dig. Så kan du også hurtigere vende hjem" svarede han, som han nikkede for at understrege sin beslutning. Han var lidt nervøs for at, hvis han selv skulle gå ud af skoven, så ville han nok kollapse og ende med at sove midt i det hele. Orcus kunne sikkert godt besvime på en befærdet sti og så ville han være i risiko for at blive ramt af en hest eller en vogn. Og hvis det skete, så ville han aldrig være i stand til at finde frem til Nianna, så lige nu måtte han bare tage imod den hjælp, som blev ham tilbudt. Selv hvis det gjorde ondt på hans stolthed.

inden i grinte Cho lidt. ja han var måske lidt langsom men alle væsner kunne jo hver sin magi. hendes var jo bare en tiger. og en tiger var stærk. hun sagde dog ikke noget. da han sagde lad gå trak hun vejret dybt ind og fik pludselig bredere skuldre. større hoved. længere og tykkere hale, hendes krop voksede og hun faldt ned på for benene. hun fik flere stripper og mere orange farve. hun åbnede øjnene og de var helt katte gule/grønne. hun så mod ham og man kunne se hun lige skulle komme sig hurtigt. hun rystede hele kroppen efter et halvminut. det måtte være nok. hun gik over til ham og skubbede til hans arm for at få ham op på sig.

hun var stor. stærk og modig. hun var klar til hver en opgave der måtte ligge på hendes skuldre. ja hans vinger ville gøre det lidt tungere end vis hun skulle bære et menneske. men hun havde styrken til det. hun  var ikke nervøs for at komme sent hjem. faktisk elskede hun at komme sent hjem for så kunne hun ses med makin. hun så mod ham så snart han ville ha sat sig op. hun skulle være sikker på han holdte fast. ja. han skulle nådigt falde af.

inden i grinte Cho lidt. ja han var måske lidt langsom men alle væsner kunne jo hver sin magi. hendes var jo bare en tiger. og en tiger var stærk. hun sagde dog ikke noget. da han sagde lad gå trak hun vejret dybt ind og fik pludselig bredere skuldre. større hoved. længere og tykkere hale, hendes krop voksede og hun faldt ned på for benene. hun fik flere stripper og mere orange farve. hun åbnede øjnene og de var helt katte gule/grønne. hun så mod ham og man kunne se hun lige skulle komme sig hurtigt. hun rystede hele kroppen efter et halvminut. det måtte være nok. hun gik over til ham og skubbede til hans arm for at få ham op på sig.

hun var stor. stærk og modig. hun var klar til hver en opgave der måtte ligge på hendes skuldre. ja hans vinger ville gøre det lidt tungere end vis hun skulle bære et menneske. men hun havde styrken til det. hun  var ikke nervøs for at komme sent hjem. faktisk elskede hun at komme sent hjem for så kunne hun ses med makin. hun så mod ham så snart han ville ha sat sig op. hun skulle være sikker på han holdte fast. ja. han skulle nådigt falde af.

Aldrig havde han set en forvandling så tæt på. Orcus stod og måbede med åben mund, da hun påbegyndte sin tiger forvandling. Det var imponerende hvad en krop kunne holde til, når der blev brugt magi på den måde. Det gav ham ligefrem gåsehud, som hun voksede i størrelsen og blev bredere. Men han flyttede ikke rigtig på sig, som han dog glemte alt om sin træthed og bare stirrede på hende. Det var egentlig ikke pænt at stirre på den måde, men kunne hun bebrejde ham, når hun valgte at forvandle sig lige foran ham? Ligesom hende, var Orcus nød til at ryste på hovedet, som hun blev færdig og bevægede sig imod ham. Han løftede stille den ene hånd imod hendes pels. Imponerende! Orcus kom imponerende nok op på hendes ryg, uden at falde ned på den anden side..

"Imponerende" mumlede han stille, som han dog sad med ret ryg og var en smule usikker på om han kunne tillade sig at holde fat i hende. "Hvor skal jeg holde?" spurgte han forsigtigt, som han nødigt ville gøre ondt på hende, når hun nu var så flink at ville hjælpe ham ud af den fæle og store skov.

hun  havde intet imod folk kiggede på hendes forvandling. hun s det som naturligt. hun så på ham da han lige som hende rystede på hovedet. det så lidt spøjst ud. hun bevægede skuldrene da han spurgte hvor han skulle holde da han endelig havde komet op om sige. hun kunne ikke tale som tiger så hun håbede han tog fat i pelsen om skuldrene eller lagde armende om hendes hals så han kunne holde fast. hun ville ikek ha han faldte af i farten.
hun var ikke en gepart så hun var ikke hurtig. men hun var stærk. hun ventede roligt til at han valgte hvor han mente var bedst at holde for ham. *bare du holder fast og ikke ryger af* tænkte hun ganske roligt og snussede til luften for at finde ud af om der var nogle i nærheden. hvilket ikke så ud til at være. hun brølede en gang og var derfor sikker på at folk var stukket af. og det samme var dyrene. Cho begyndte stille at gå så han kunen finde balancen til når hun begyndte at løbe.  hun ville dog gerne gøre det langsomt for at hans svaglighed ikke gjorde han fik det dårligt under turen. opkast var svært at få af pelsen når man var så stor et dyr.

Underligt nok, så havde tanken om at hun ikke kunne tale som tiger, slet ikke strejfet hans barnlige sind. Han var så forblændet og imponeret over hendes evner, at han faktisk ikke vidste, hvad han skulle tænke. Det var blot fantastisk at se et halvdyr forvandle sig til noget der lod til at være en ganske naturlig form. Men at sidde ovenpå hende, virkede fuldkommen forkert, som han følte sig malplaceret og egentlig var bange for at masse hende eller falde ned. Derfor var han lettere overrasket, da hun bevægede skuldrene. Det gjorde ham en smule ustabil før at han ren og skær instinktivt greb fat i hendes pels, ved lige netop det sted, hun havde 'bedt' ham om.
Nu var stien ligesom lagt for ham, som han endte med at lægge sig en smule ned over hendes ryg, bare for at se om han ikke kunne mindske påvirkningen af hans vægt og måske endda fordele vægten, så hun stadig kunne bevæge sig nogenlunde frit. "Jeg er klar" hviskede han stille, som han knugrede sig ind til hende og gjorde alt hvad han kunne for at holde fast. Det var ikke fordi han havde mange kræfter til at holde fast, men han gjorde et ihærdigt forsøg på at holde fat i pelsen. Det gav dog et sæt i hans krop, da hun lige pludselig valgte at brøle. Hvad betød det? Han nåede ikke at spørge, før at hun satte i løb og var fuldt fokuseret på at holde fast og måske endda lukkede øjnene en gang imellem.

Cho havde svært ved at svare da han sagde han var klar. men hun håbede han forstod hendes krop sprog hun gik stille men satte hele tiden farten op af for komme hurtigt frem. hun brølede kun for at folk ikke kom i vejen. eller dyr for den sags skyld. hun løb alt hun kunne. hun håbede bare han holdte fast. hun kom hurtigt frem. hendes  styrke var stor i tiger formen. men hun var også sikker på at  han vejede med vingerne på. men de kunne jo ikke lige tages af. hun løb forsigtigt og hurtigt og der gik da heller ikke mere end 30 til 45 min før de var omkring stien. hun satte farten ned og gik roligt hen af stien. hun ville gerne hjælpe ham så langt frem som muligt. måske hun skulle følge ham længere... men alligevel hun vidste ikke hvor denne nianna var henne så hun kunne være begge retninger. hun stoppede langsomt op og så om på ham for at se at han stadig var der og var okey. hun håbede han kunne klare resten af vejen. for hun kunne ikke forvandle sig tilbage lige nu vis hun også skulle hjem i en zaladinsk fart. hun håbede bare at han ikke kolapsede på vejen mod byen. hun ville helst ikke være skyld i at nogle døde når hun prøvede at hjælpe. hun lagde sig ned på stien så han kunne kravle af. hun så roligt på ham og håbede ikke turen havde forværret hans tilstand.