Et hurtigt blik blev kastet ned imod hans hånd der havde taget fat i hendes, og hun mærkede hurtigt hvor spændt hun blev. I det mindste virkede det også til at hendes mave var holdt op med at rumle lige nu, men det ville ikke undre hende hvis det ville begynde igen. Hun kiggede rundt og mødte nogle blikke af de mennesker de kom forbi, fik da også sendt et smil her og der til dem som havde sendt hende et af deres smil. Kvinden der havde hvisket noget ind i Neagu's øre havde hun været meget nysgerrig efter at vide, og som han også kom tilbage til hende og fortalte hende, at kvinden synes hun så skøn ud, og at han skulle passe på hende kunne Hailey mærke hendes kinder blev røde. 

Endnu gang følte hun sig genert, men hun sendte kvinden et varmt smil, og kiggede så på Neagu og hun blinkede drilsk til ham i takt med at hun lænede sig lidt ind imod ham"Sikker på at du kan passe på en adelige prinsesse som jeg"hun grinede lidt men det var intet ondt, tværtimod så var det en blid latter. Hun gav ham så et nik som han nævnte at hun skulle holde øje med hendes værdigenstande, ja tænk hvis der var nogen der kunne finde på at stjæle fra hende igen. Nu havde det kun været en knægt indtil videre, men det var nok aldrig til at vide. Men hun valgte at ryste tankerne om mulige tyve på pladsen væk, og lod hendes øjne hvile på en kvinde med en grydeske, hun løftede et øjenbryn som hun undrede sig en smule. Skulle også til at spørge Neagu hvem kvinden var, før han hørte ordet 'Mama' hvilket fik hende til at smile lidt ved synet af kvinden, og smilet blev større af at se dem kramme. Det var lang tid siden at han havde været forbi hans familie, så det var meget godt at han kunne smutte forbi dem når de var i nærheden alligevel"En ære at møde dem"sagde hun høfligt og elegant som hun bukkede en lille smule forover. Før hun igen rettede sig op, og lagde hovedet på skrå men der gik ikke lang tid før duften af lækker mad susede forbi hendes næsebor. Det duftede virkelig godt, hun blev mere og mere sulten hvilket hendes mave også var enig i.

Den rumlede igen, og Hailey sendte Neagu's mor et stort smil. Hun virkede så sød, og imødekommende ligesom alle folkene på hele pladsen. Det var virkelig rart, og så var her meget hyggeligt det var helt klart blevet endnu bedre af at hun havde stødt ind i Neagu"Er det fra dem deres søn har sin charme fra"spurgte hun så med en blid stemme og skulede drilsk hen til Neagu. Hun vidste ikke lige hvad hans mor hed, men ellers måtte hu bare kalde hende for frue, frøken eller et eller andet der passede. Det var umuligt at tælle på hendes hånd, hvor mange gange han ikke havde været charmerende og sød men også vist sig som en sand gentleman. Som han også havde taget begge tallerkener lod hun hendes blik hvile sig på ham. Hun fulgte med ham i samme øjeblik som hun hørte hans spørgsmål helt uden at tøve, for hun kunne da umuligt sige nej til ikke at følge med ham"Jeg glæder mig allerede til at smage maden, for det dufter fantastisk"sagde hun med en blid og glad stemme.

Det gik slet ikke op for ham, at han ikke havde præsenteret sin mor for navn. Men derfor var det stadig tydeligt, ved at kigge på en ældre kvinde at den meget høflige tiltale var ikke noget hun var vant til.
Samira gav kvinde et smil, og vinkede så til dem, da Neagu begyndte at hive dem væk fra moderens gennemborende blik. Det havde længe været et brændende ønske for hende, at Neagu skulle falde ned og få sig et hjem. Lige som søsteren, havde han også blevet tilbudt flere ægteskabstilbud fra de andre familier inde i deres område. Men hver gang havde han sagt nej, for han skulle bestemt ikke nyde noget af et ægteskab sat sammen af to familier. Ikke lige som hans søster, på trods af det så ud til at virke ganske godt mellem Cecilio og hende.
“Hun er en rigtig sød pige Neagu, hende må du passe på!” råbte moderen efter dem, efter Neagu havde rakt Hailey tallerken med mad til hende.
Hans hånd lagde sig på hendes lænd, ganske simpelt for at føre hende sikkert afsted, hen imod en af de farverige husvogne.
“Kan jeg godt forstå, jeg er selv ved at dø af sult.” sagde han noget dramatisk, og slog en let latter op, for at understrege at det var han egentlig ikke. Men sulten var han!
Da de kom hen til husvognen, gik han rundt om den, hvor der var nogle hjemmelavet trin ud af kasser op til taget. Han fjernede sin hånd og begyndte at bevæge sig op, satte tallerken fra sig på taget, og rakte hånden ud for at tage hendes “Her” sagde han, med et smil. “Så får du lettere ved at komme op”

Hurtig blev hendes kinder røde ved ordene om at hun var sød, og at Neagu skulle passe på hende. Det blev bare pludselig varmt i hele hendes ansigt, og hun skulle til at løfte begge hænder op til det røde ansigt før hun så tallerkenen som Neagu havde rakt hen til hende. Hun lod hendes øjne gide ned på den, og kunne høre hendes mave rumlede løs. Hvor glædede hun sig til at sætte tænderne ned i maden, for det så virkelig lækkert ud. Som hun kunne mærke hans hånd på hendes lænd kiggede hun op på ham med et smil, hvordan kunne det være der ikke lige fandtes flere gentlemen som ham, det var jo nærmest en skam. På den anden side, var det bare unikt at der fandtes så få gentlemen ude i verdenen. 

Nu havde hun heller ikke rigtigt oplevet nogen, sådan rigtigt for hun havde været spærret inde nærmest hele hendes liv. Hun nød helt sikkert hans selskab mere, og mere og hun kunne ikke lade være med at grine som hun hørte hans latter. Den smittede tydeligt af på hende, og hun gav ham et lille blidt puf, uden at hun sagde noget. Hendes øjne hvilede sig på husvognen, og hun så de hjemmelavet trin af kasser, hvilket fik hende til at smile lidt mere. Hailey nåede slet ikke undre sig over, hvordan hun skulle komme derop, før han havde rakt en hånd hen imod hende"Årh..Mange tak det er virkelig pænt af dig"sagde hunmed en glad stemme og sendte ham et varmt smil, før hun tog fat i hans hånd, og bevægede sig op ad trinene. Som hun nåede op på taget og stod foran ham drejede hun hovedet lidt rundt. Der var jo en fantastisk udsigt, hun blev helt overrasket som hendes øjne beundrede omgivelserne"Wow!"udbrød hun beundrende, som hun lod hendes øjne betragte omgivelserne lidt mere.

"Hvor er her virkelig flot, og der er en rigtig god udsigt"sagde hun med en blid stemme, som endelig fik vendt hendes blik tilbage på Neagu.

Han sørgede for de begge blev placeret ordentligt, mellem de mange puder og tæpper som var lagt på det flade tag. Han nikkede langsomt, over hendes ord og kiggede selv en ekstra gang rundt. Han havde måske aldrig rigtig sat pris på hans omgivelser, da han altid havde ønsket mere end livet kunne byde ham her. Ikke at det at rejse verden rundt, virkelig havde givet ham det han søgte. Faktisk var han ret sikker på, at han aldrig nogen sinde ville finde hvad han egentlig ledte efter. Men det var jo selvfølgelig også en anden side af sagen. “Det er jeg glad for du synes, jeg kan dog bedre lide det når natten falder på. Der hvor lanterner bliver tændt og ild showet begynder. Se det er noget at se frem til!”
Hans blik rettede sig imod de mennesker der gjorde sig klar til at begynde et nyt show. Det så ud til at de skulle spille nogle sange, og et par danser ville gå i gang. Han havde virkelig ramt tribunepladserne på det helt rigtige tidspunkt.
Han var allerede begyndt at spise, inden de gik i gang. Havde placeret sig halv liggende mellem puderne. Lige på det, var han ikke super god til at tænke på kvinden ved hans side. Da han var sulten, og derfor ikke helt kunne bruge tid på at huske, at man skulle have nogle gode bordmannere. Og hold da op, hvor smagte maden bare godt.
Kødet næsten smeltede i munden på ham, og resten af det var vel også meget godt. “jeg håber det smager!” sagde han endelig, mens han kiggede på hende, stadig halv tyggende igennem den mundfuld han havde proppet i munden.

Synet af puderne og tæpperne fik hende til at løfte en hånd op for at røre ved puderne kort, de var utrolig bløde. Her var virkelig hyggeligt, og hun lod så blikket falde ned på hendes tallerken med maden på. Begyndte at tage nogle bider af maden, og fik et overrasket udtryk på ansigtet. Det smagte virkelig godt, aldrig før havde hun fået så god mad før. Hun kunne heller ikke lade være med at tage nogle flere bider af maden, og som hun hørte hans ord gav hun et nik. 

Hun tyggede af munden og kiggede på ham med et stort smil"Det smager virkelig godt, jeg har aldrig fået så god mad før"sagde hun med en glad stemme. Hun lod hendes øjne hvile sig på ham lidt, nød et kort øjeblik at kigge på ham. Men maden var alt for god til at hun bare kunne sidde og nærmest stirre på ham, og det var jo ikke høfligt at gøre det. Så hun vendte blikket væk fra ham, og tog nogle flere bider af maden imens hendes øjne faldt på de flotte omgivelser. Hele pladsen var endnu flottere fra taget de sad på, det var som om man kunne se endnu mere fra den højde de var i, end at stå på jorden.

Hailey spiste lidt mere, før hun kiggede hen på Neagu igen, og lagde hovedet på skrå. Der var ikke meget mad tilbage på hendes tallerken, men hun holdte en pause inden hun spiste resten. Hans ord om lanterne, og ild show fik hende til at lyse en smule op, og hun lænede sig automatisk lidt ind imod ham som hun holdte på tallerkenen imellem hædnerne"Det må virkelig være noget af det smukkeste, kan vi se ild showet og lanterne her fra taget"spurgte hun med en nysgerrig og blid stemme imens hun havde et stort smil på ansigtet.

Han løftede øjenbrynet da hun sagde hun ikke havde smagt så god mad før. Var hun ikke adelig? Godt nok havde hun fortalt hun havde været indespærret størstedelen af hendes liv. Men, han havde svært ved at forestille sig en så naiv kvinde, med så tung en pung kunne have problemer med at få ordentligt og godt mad. Men han prøvede hurtigt at ligge en låg på fordommen der begyndte at boble op i ham.
Han trak på skuldrene, det var da lækkert mad, ingen tvivl omkring det. Men måske var det også kærligheden, han vidste de mange damer der lavede maden lagde i det.
For dem var der jo ikke meget der gik rundt, men man delte altid, alle fik selvom det så betød at de fleste ville ønske de kunne få mere og spise. Men så havde alle i det mindste fået mad i maven.
“mad lavet med kærlighed, kan få selv de fineste måltider til at blegne.” sagde han med et skævt smil, men smilet nåede aldrig helt hans øjne. De var også optaget af et betragtet musikerne og danserne, da han vidste han ikke skulle kigge på hende lige nu.

De spiste lidt i stilhed, mens han funderede over sine følelser omkring det hele. Før næste spørgsmål ramte ham, endelig kiggede han på hende gav hende et smil og nikkede. “Det er også virkelig smukt, og ja, det kan man.” han satte den tomme tintallerknen fra sig og lænede sig endnu bedre til rette i puderne. “Du skulle næsten blive her for at overvære det, hvis du ikke skal vende tilbage til dit hjem inden?”

Hendes øjne havde hvilet sig på ham lidt, før hun selv blev betaget af musikerne og danserne. De var utrolig dygtige, gid man kunne danse som dem. Musikken var god, og hun spiste lidt mere af maden snart ville der ikke være mere tilbage. Så hun kunne lige nyde det sidste af maden imens hun nød synet af danserne og musikken, det gav hende et smil på ansigtet fordi deres gode humør og glæde smittede af på hende. Efter lidt få minutter valgte hun så at spise resten af maden på tallerken, og satte selv hendes tomme tallerken fra før hun kastede sig blidt bagover ned i puderne bagved sig. Hun lagde en hånd på hendes mave og drejede hovedet hen imod ham.

"Man kan godt smage at det er lavet med kærlighed, det smagte virkelig godt"sagde hun med en blid stemme som hun sendte ham et stort smil. Hun havde ikke lyst til at kigge væk fra ham lige nu, hun kunne også godt lide at kigge på ham selvom det ikke var særlig høfligt at stirre. Hvilket hun bare måtte sørge for ikke at gøre, for hun ville nødig stirre så meget at det ville føltes skræmmende. Hailey lod den frie hånd finde vej op til hendes ansigt og hun fjernede nogle hårstrøg væk fra hendes øjne, før hun tænkte lidt over hans spørgsmål. Det fik hende til at sætte sig op, og hun trak benene en smule op under sig imens hun lagde hænderne rundt om begge hendes knæ. Hendes blik faldt ned på danserne igen og nød musikken for en kort stund, men hun kiggede så pludselig hen på Neagu igen. Lod hendes hænder kærtegne hendes knæ som hun lod et blidt smil brede sig over hendes ansigt"Jeg vil hellere blive her, end at vende hjem"sagde hun og lænede sig lidt hen imod ham, så hun kunne kigge på ham lidt tættere uden for meget afstand"Desuden kan jeg umuligt sige nej når du er så charmerende"drillede hun efterfulgt af en blid latter. Hun trak sig tilbage igen, og holdte sit blik på ham lidt, for at vente på hans reaktion.

Han betragtede hende, som de brune øjne betragtede ham. Et halvt smil formede sig på hans læber, som han kunne se hendes betagelse. Måske ikke nødvendigvis for charmen han jo tydeligvis udstrålede, men lige så meget det at han havde tilbudt hende noget nyt og spændende.
Han kunne godt forstå det, især hvis hun vitterligt havde været spærret inde i et palæ og aldrig fået lov til at komme ud. Nu var spørgsmålet bare, hvorfor? Hvorfor havde de i virkeligheden gjort det, og hvorfor måtte hun komme ud nu. Der var en del ting som han synes var en anelse mærkelige, omkring hendes omstændighed.
Et charmerende skævt smil spillede på hans læber, som han førte sit hoved tættere på hendes. Så hun ville hellere blive her? Og selvfølgelig kunne det kun være hans charmerende personlighed, der gjorde hun slet ikke kunne forestille sig at forlade forestillingen før tid.
“Nuvel, så må du jo hellere blive.” grinede han tilbage, som hun trak sig væk fra ham. Det eneste de manglede nu, var vel teknisk set noget vin. Men han kunne ikke lige få sig selv til, at flytte på sig. Så han lagde sig bedre til rette i de mange puder og lod nogle dovne øjne betragte forestillingen fremført foran sig.
“Så hvorfor blev du hold indespærret i dine forældres hus, og hvorfor har du fået lov til komme ud nu?” endelig fik han taget sig sammen og stillet det spørgsmål, som havde naget ham lige siden hun havde fortalt ham det.

Som hun selv lagde sig til rette i puderne ved siden af ham, kiggede hun lidt på de rolige omgivelser, og nød lyden af musik og de mange grin der kunne høres. Det lød virkelig til at der var god stemning blandt de mange folk, og det var bare som om det gav en god fornemmelse inde i hende. Det var svært at lade være med at smile når her både var så hyggeligt, men også musikken og synet af omgivelserne samt hendes selskab af Neagu. 

"Jeg håber ikke at de har noget imod at jeg bliver"sagde hun med hendes blik på ham, som hun havde drejet hovedet hen imod ham. Hun lod en hånd hvile sig på hendes mave for at ligge lidt mere afslappet. Hun tænkte slet ikke på, hvad hendes forældre ville sige, og hun var også lidt ligeglad. Lige nu ville hun bare nyde det der skete lige nu. 

Hans spørgsmål fik hende til at vende ansigtet væk fra ham, og hun kiggede op imod himlen. Betragtede stjernerne lidt, som hun lod et smil vokse sig på hendes ansigt. Det gjorde hende ikke noget at han havde spurgt hende om det, det ville nok undre mange. Efter nogle sekunder drejede hun hovedet hen imod ham, og sendte ham et smil, som hun løftede den frie hånd op til hendes ansigt for at stryge nogle hårtotter væk"De ved faktisk ikke at jeg er ude, jeg har lidt sniget mig ud"sagde hun med en uskyldig stemme, som hun kløede sig en lille smule på kinden med en finger. 

Hun tog så en lille indånding før hun fortsatte med at svare på hans spørgsmål"Det blev jeg fordi mine forældre mente det aldrig var passende for en prinsesse at være udenfor blandt de mange byer og steder, de har altid ment det var passende for en adelig at lave pligter indenfor så der ikke kunne ske noget farligt"sagde hun som hun sukkede lidt imens hendes blik gled ned imod puderne.

Han rystede på hoved, for at svare på hendes første spørgsmål. Han kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes underliggende spørgsmål. Mest fordi hun havde sagt det så pænt, havde han ikke sagt at hun ikke behøvede at sige de? Eller også havde han bare tænkt det, men følte lidt det var akavet at sige det igen; skulle han nu havde sagt det!

Han tog en dyb indånding, og overvejede om de ikke manglede et eller andet. Men han var alt for doven i dette øjeblik, til at gøre noget ved trængen der meldte sig hos ham. Måske senere, han skulle lige have lov til at slå mave, bare for et enkelt øjeblik; især når det havde været så god mad, som det havde været i dag.
Han måtte dog kigge ganske overrasket på hende; hende? Hun havde sneget sig ud, der kunne man bare se Så ikke alle adelige fik bare lov til at gøre som de villig. Tydeligvis ikke, men man måtte forstå ham ret. Med penge, kom der mange friheder.
Han nikkede til det næste, mens han flettede sine fingre sammen. “Så.. kan jeg forvente hvert øjeblik at der kommer nogen vagter og arrestere mig, fordi jeg har lokket deres kære datter i fordærv og ikke få hende hjem til respektable tidspunkt?” spurgte han, men hans stemme afslørede ganske tydeligt at han ikke var på på virket af det; som ordene måske godt kunne fremlægge.

Hendes blik hvilede sig lidt på ham, før hun valgte at sætte sig op dog gav hun ham et lille puf hvorefter hun grinede lidt. Der var virkelig hyggeligt at sidde sammen med ham, også selvom de sad oppe på et tag. Det var slet ikke noget som hun havde prøvet før, det var rart at der skete noget nyt. Hun betragtede nogle af de flotte dansere, og lyttede til musikken som hun lod smilet på hendes ansigt brede sig.

"Jeg håber det ikke sker"grinede hun til hans ord, men derefter kiggede med en bekymret mine hen på ham, for tænk hvis det skete. Hun håbede det virkelig ikke, det kunne nok godt se ganske underholdende ud. Gad vide om de enlig ville fange ham? Hun håbede virkelig ikke, at vagterne ville finde hende, dog var det aldrig til at vide. Vidste hendes forældre overhovedet, at hun var stukket af hjemmefra, for det var hun usikker på. 

Hun kiggede på ham, og sukkede lidt som hun foldede hænderne foran sig, for at sidde lidt mere afslappet"Jeg ved ikke hvad du har af planer med mig, men jeg nyder dit selskab og tænker ikke på om vagterne finder mig"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Hun holdte blikket på ham lidt mere, før hun drejede hovedet hen imod de dansende folk igen, hvor ville hun gerne lære at danse ligeså flot og godt som dem. Det var utrolig spændende at se på.

Han hævede sine øjenbryn, da hun fremlagde hun ikke vidste hvad han havde af planer med hende. Planer? Hvad skulle det betyde. Han fugtede læberne, som han lagde hoved på skrå, og rejste sig selv op i siddende stilling. Hans forundret udtryk, var ganske klart i hans blik som han betragtede kvinden foran sig.
Så hendes lidt atypiske træk, man ikke så så tit omkring her.
“Planer?” lige dele svarede han men også med et spørgende klan i stemmen. Det var lidt som om han tyggede på ordet som han kiggede væk fra hendes slanke skikkelse igen.
“jeg har ingen planer – ud over at have en god aften! Så ville nødig ende i arresten Igen” han knækkede sin nakke, som tvang den til den ene side. Inden han vente sine øjne imod hende igen og blinkede. “Vent her et øjeblik, jeg finer lige noget at drikke til os” han greb deres tallerkner, og hoppede ned fra taget uden at bruge en stige. Elegant, med en tydelig styrke og snilde kun danser og gøgler som han, besad; måske også klatre tyve, men det var en anden side af sagen.
Gik han over til hans mor, kyssede hende på panden som han mumlede tak på deres sprog og aflevere tallerknerne. Han rodet lidt rundt i nogle kasser, han havde bragt med da han havde lagt i havn for over to uger siden. Typisk at han var kommet tilbage, med en knækket mast. Drivkraften imod at komme ud på det åbne hav igen, var ganske stor.
Men han måtte slog kold blod i årene og vente tålmodig. Selvom et bestemt ikke var hans stil.
Han frembragte en ganske fin vin han havde stjålet på en af de nærtliggende øer ved krystallandet. Inden han vente tilbage til hans gæst.
Med hurtige skridt, var han oppe af trappen og satte sig på taget. “Vin?” spurgte han, og viftede lidt med flasken, et smil plastret på hans læber.

Med hænderne rundt omkring hendes knæ sad hun meget afslappet og kiggede interesseret på de dansende folk, deres glæde kunne næsten mærkes som hun godt kunne lide at se hvordan de dansede, og hvordan de brugte deres kroppe. Men da hun hørte ordene om at han ingen planer havde, og han nødig ville ende i arresten igen kunne hun slet ikke lade være med at grine lidt. Hun ville dog heller ikke se ham i arresten, det ville ikke være særlig heldigt hvis det skete. Hun drejede hovedet hen imod ham, og sendte ham et smil. Nåede lige at puffe lidt til ham før hun kunne se at han havde taget deres tallerkener, og hoppede ned fra taget. Det var da en hurtig måde at gøre det på, hun kunne heller ikke lade være med at kravle lidt hen til kanten af taget, og kiggede ned. 

"Sikke hurtig du kan være Neagu"grinede hun for sig selv, som hun stod på alle fire og kiggede ned på jorden, bare for at se om hun kunne få øje på den charmerende gøgler. Men der var ingen spor af ham, og hun måtte vel heller kravle lidt tilbage så hun ikke endte med at falde ned, eller hænge fast med hænderne på kanten af taget. Hun lod dog hendes øjne hvile sig lidt på de dansende folk, før hun kravlede tilbage til puderne. Hun kastede sig bagover ned i dem, og hans ord om at han ville finde noget at drikke til dem fik smilet til at brede sig. Det var noget hun godt kunne trænge til, og som hun ventede lod hun blikket falde op på himlen. Da hun kunne høre nogen kom op ad trappen drejede hun hovedet hen imod personen, det var heldigt det var Neagu og ikke en eller anden.

Hun lagde hovedet lidt på skrå som hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og der gik dog ikke lang tid før hun fik øje på flasken. Hun sendte ham et stort smil og satte sig op, som hun vendte kroppen en smule hen imod ham"Nu du spørger så pænt, så kan jeg umuligt sige nej"svarede hun med en blid stemme, og hun blinkede til ham.

Han gav hende et af hans signatur charmerende smil, som han satte sig ned igen. Han satte glassene fra sig, og begyndte at arbejde på proppen til vinen han havde taget med.
Neagu nåede lige at bande en eder, som han rev proppen af til sidst. Med et grin, fyldte han den mørkerøde væske op i de to glas og rakte hende det ene af dem.
“Skål på nye bekendtskaber” han klinkede deres glas sammen, inden han tog en ordentlig slurk. Han lænede sig tilbage i puderne, og fugtede læberne lige så stille.
“Så Hailey – lad mig høre mere omkring dig selv – hvad kan du lide at lave?” det var måske en smule trivielt at ligge her og snakke omkring hvem hinanden var. Men en gang imellem, og som en dag i dag – så ville det måske være ganske rart at nyde bare at være i nuet. Nyde at man ikke skulle på noget stort eventyr, eller snakke omkring de helt store tanker og lyster. Sådan følte han det i hvert fald, som han bare lå og nød den varme sol imod hans krop – det smukke selskab og den lette sødme fra rødvinen han drak.

Det var svært for hende at kigge væk fra ham, som hun tydeligt kunne se det yderst charmerende smil som han gav hende. Hun kunne mærke kinderne begyndte at blive røde igen, og hun løftede den frie hånd op til hendes ansigt, gav nogle blide klap på kinden. Hun kunne da umuligt sidde og døse hen ved synet af hans charmerende smil. Forsøget på at rive proppen af fik hende til at grine, for det så lidt morsomt ud. Lyden af hans grin fik hende så kun til at grine lidt mere. Dog stoppede hun ved synet af den mørkerøde væske der blev hældt op i glassene. Som hun fik taget imod det ene glas, klinkede hun det hurtigt med hans glas, før hun løftede det op til hendes mund.

"Skål for nye bekendtskaber, og for en herlig dag, aften og kommende nat"sagde hun efterfulgt af et stort smil. Hun drak en stor tår af vinen, selvom det burde være en lille tår når nu det var så lang tid siden, at hun havde drukket vin. Som hun smagte lidt på vinen med glasset løftet lidt ned, gik der ikke lang tid før hun begyndte at hoste lidt. Hun løftede en hånd op til hendes bryst, og hostede lidt mere. Før hun kunne mærke kinderne kun blev endnu mere røde. Efter at have hostet lidt, kunne hun pludselig mærke det forsvandt. Var det mon vinen hun lige skulle vænne sig til? Ja det var et meget godt bud, hun lod kort hendes øjne hvile sig på den røde væske i glasset"Alt for lang tid siden, at jeg har drukket vin"grinede hun blidt.

Hun betragtede ham lidt imens hun lod fingrene kærtegne glasset lidt. Som hans spørgsmål kom ud ad hans mund lagde hun sig lidt tilbage. Hun holdte sig oppe ved hjælp af albuerne der var presset lidt ned i puderne"Jeg er en kunstner, og elsker at male og være kreativ udover det nyder jeg at udforske nye steder og omgivelser"svarede hun som hun holdte blikket på ham. Hun løftede så glasset op til hendes mund igen, og drak lidt mere af vinen"Hvis du kommer til skade, er jeg også en fremragende healer"drillede hun som hun gav ham et lille puf med skulderen.

Han hævede et bryn, da han så hvordan hun skulle til og tage en ordentlig slurk - han skulle lige til at advare omkring, at det nok ikke var lige så fine vine som hun var kendt med. Men før han nåede så langt, ja så havde hun allerede drukket. 
Og der af kom konsekvensen så også, da hun begyndte at huset. Et smil bredte sig på hans læber, før at han måtte skjule en latter bag hans hånd. For en adelig, var hun bestemt en smule aggressiv i måde hun opførte sig på. Han kunne ikke helt finde ud af, om det var forfriskende eller måske en smule forvirrende. Da han jo trods alt havde haft med mange adelige at gøre før, men aldrig helt en som hende. 

“Ja det kunne jeg næste gætte mig til” grinede han lidt mere synligt nu, og rystede på hoved. “Måske ta’ det lidt mere stille og roligt, nu når vi sidder på et tag.. ville nødig have du falder ned fordi det gik lidt for stærkt” kommenterede han og blinkede til hende.

Han lyttede ganskevidst interesseret i hvad hun sagde til ham, nikkede og drak af vinen. Blikket lagde sig nogle enkelte gange på forestillingen, der foregik nede på pladsen. Men han havde trods alt også set den mange gange før, så den var ikke lige så interessant som den havde været for første gang han havde set den. 
“Hvilke malerier laver du så?” Spurgte han, for at følge op på samtalen og gav hende et charmerende smil. Han havde trods alt været model for en kunstner før, men da han havde smidt alt tøjet, havde hun været ret hurtigt til at smide ham ud af døren; uden hans tøj. At de stadig var gode venner, det var i sandhed et godt spørgsmål. Men han kunne sgu godt lide hende kvinden der!

At hun måske burde have drukket lidt forsigtigt, så hun ikke skulle hikke så meget fandt hun hurtigt ud ad. Heldigvis var hendes hik gået væk, så hun ikke behøvede at skulle tænke på at få dem væk. Det ville være træls at hikke under deres samtale. Igen var det lidt svært for hende at kigge væk fra de mange flotte dansere, men alligevel fik hun løsrevet sig, og drejede hovedet hen imod ham. Tog en lille tår af hendes glas, og kunne ikke undgå at tænke på om hun ville blive alt for påvirket af alt det vin.

"Måske der skal være vin til før jeg kan mærke det, men jeg ved det ikke"grinede hun lidt som hun strøg en finger hen over kanten af glasset. Hans ord om at hun skulle tage det stille og roligt, var en god idé hun havde virkelig ikke lyst til at falde ned fra taget. Skete det, så var hun nok nød til at tage fat i taget hurtigt. For hun var ikke engang sikker på, om Neagu ville redde hende, hun kunne da heller ikke være afhængig af en mænd hele tiden. På den anden side skulle hun hænge og dingle med hænderne fat om taget i luften, ville hun nok få brug for hans hjælp. 

Kort skævede hun ned til vinen, som hun lod et smil vokse på ansigtet"Jeg maler lidt forskelligt, mest natur billeder, men portræt billeder bliver også malet engang imellem"sagde hun og sendte ham et stort smil. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, som hun løftede begge ben op under sig, og holdte rundt om hendes knæ med den ene arm. Hun lod fortsat en finger stryge hen over kanten af glasset"Hvad med dig, hvad kan du godt lide at lave"spurgte hun nysgerrigt og venligt.

Han nikkede interesseret til at hun lavede natur billede. De levede også en skøn verden, hvad angik naturen. Men lige så smuk den var, lige så brutal kunne den også være. Neagu fugtede sine læber, som han tog endnu en tår af vinen. Dens sødme bredte sig i hans mund, inden den forsvandt ned i halsrøret. Han lukkede øjnene, nød brisen der gled hen over pladsen og ruskede rundt i hans hår. Og kortvarigt blev han mindet omkring savnet, ved at være på det store åbne hav. Hvorfor ville han ellers blive ved med at tage der ud? 
Han tog en dyb indånding, og vente så sin opmærksomhed tilbage på kvinden ved hans side. Ja hvad kunne han lide at lave? 
“Årh, der er efterhånden mange ting, som jeg elsker at tage mig til.” Grinede han, og trak nonchalant på skuldrene. Tungen vædet hans læber, inden han lænede sig over det ene knæ og gav hende et charmerende smil. “Jeg er kaptajn på mit eget skib, så man kan vel sige jeg kan lide at sejle?” Der var bare så mange flere ting, som han også havde kastet sin kærlighed på. “Desuden, er jeg også ganske god musiker.” Sagde han en smule henkastet, som han blik lagde sig på opvisningen der var ved at gå på hæl.

Hailey tog også endnu en tår af vinen, det var lidt svært for hende at lade være. Det smagte så godt, men problemet var bare at hun sikkert ville blive ramt af det, ret hurtigt. Hun havde allerede hostet, så det var vel nok kun et spørgsmål om tid før hendes hoved ville blive påvirket. Det ville ikke være heldigt, men vinen var god. Efter at have drukket lidt mere af den, kiggede hun på opvisningen, og kunne slet ikke lade være med at smile over synet af den.

"Det lyder virkelig spændende, hvordan er livet på havet"spurgte hun nysgerrigt, som hun havde vendt blikket hen imod ham. Hun holdte fortsat rundt om hendes knæ med den ene arm, bare så hun på samme tid kunne sidde afslappet med glasset i den anden hånd. Hun var allerede fristet til at drikke lidt mere, men det var nok en god idé at vente lidt. For ellers ville hun bare blive ramt hårdere, men det var hun måske meget ligeglad med.

Da han nævnte at han var en god musiker gengældte hun hans charmerende smil, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, men efter lidt tid vendte hun blikket tilbage på opvisningen"Jeg er sikker på at det lyder ligeså godt som musikken der bliver spillet på pladsen, og til opvisningen"sagde hun efterfulgt af et stort smil.

Ja hvordan var livet på havet? Han gav et eftertænksomt blik, som han betragtede forestillingen der udspillede sig foran dem. Hvordan den ene havde sat sig nu, og spillede helt alene. En fortælling omkring ulveprinsessen og månen der var hende eneste ven. 
Han tog en dyb indånding, og vente så blikket tilbage imod Hailey. “Den er vel som alle andre måder at leve på - tænker jeg?” Det var ikke helt sandt, og det vidste han også godt. “Ej, det er vel svært at forklare, hvis man ikke kender til det!” Grinede han lidt efter, og fleksede lidt med fødderne som han lænede sig tilbage på hans hænder. “Der er en skøn frihed over at sejle på havene, der er altid et nyt eventyr derude man kan opdage! Og det er nok også derfor jeg bliver ved med at tage der ud, på trods af at der er ting som gerne ville have jeg blev lidt mere på fast land.” Han tog en dyb indånding, som han lod ordene rulle hen over hans tunge. “Men, jeg ved ikke om jeg kunne leve uden det rus det giver, når at mit skib der kaster sig imod havets bølger og luften griber i ens ansigt. Bare det - at begive sig ud på noget så uendeligt - det elsker jeg.” Han prøvede virkelig så godt han kunne, at beskrive den følelse som det gav ham. “Men, jeg tror ikke helt man forstår sig på det, hvis man ikke selv er eventyrlysten - eller har været ude på havet” sagde han til sidst, og gav hende et lille kækt blink med øjet. Skyllede resten af vinen ned, og hældte nyt op i hans glas.