Black Phoenix 02.08.2018 21:19
Det var svært at forklare, men Elasha lod til at have forstået det, til en vis grænse, men hun regnede nu heller ikke med at hun forstod det hele. Det var trodsalt tiden, de var i gang med at diskutere. Elmira smilte venligt til hende, som hun spurgte ind til det. Ja, det havde været smartere, hvis hun kunne kontrollere ilden, men det var ikke helt så nemt.
”De har ret, det ville være mere praktisk, men jeg kan ikke røre ilden” forklarede hun med et suk, som hun lod blikket dale mod hendes hænder.
”Jeg kan heller ikke gøre Dem ældre eller yngre” hun rettede blikket tilbage mod hende.
”Ild, vind og vand er udenfor min rækkevidde” fortsatte hun med et høfligt smil på læben. Hun kunne altid returnere træet til sin oprindelige alder, men det ville kræve en del kræfter, så det måtte vente lidt.
Elmira åndede lettere op, da de nåede søen. Hun satte sig på hug i græsset og lod Elasha arbejde med lossen, hun var ikke sikker på, om lossen ville lade hende komme tæt på.
”Det er svært at forklare, men jeg håber De forstår” det var ikke fordi hun ikke kunne forklare det, men det ville tage lang tid og lige nu havde lossen brug for hjælp. Desuden var det farligt, hvis hun forsøgte at forklare det, det kunne bringe hende i fare.