Hvorfor skulle det være så besværligt. Torbjorn bebrejdede hende på ingen mulig måde for sin lederposition eller at klanen lå så langt væk fra hans egen. Der var ingens skyld at det var sådan, men oh hvor ville han ønske at han ikke hele tiden var så langt væk. Han nikkede roligt som svar og sendte hende et roligt smil. Det var ikke let, og når alt kom til alt, havde han nemmere ved at stikke af fra sit arbejde og komme til hende end omvendt. "
Så kommer jeg til dig" det var overraskende nemt for ham at sige og den indrømmelse der lå i det. Han ønskede at se mere til hende, og ikke kun opleve hende de få gange hun kunne komme til byen. Også selvom det hele var helt nyt og muligvis også sårbart. "
Jeg kan smede overalt" tilføjede han bagefter med et varmt smil. Han kunne udføre lige så meget arbejde i hendes landsby som i sin egen, hvis de ønskede at han skulle arbejde der selvfølgelig. Måske ikke permanent til en start, med mindre dette gik en vej til at den beslutning skulle træffes. Så flyttede han gerne.