Erforias 05.04.2018 18:15
Det var svært at sige hvad der gik Valkar på ved Godrics forholdsvist langsomme gang. Det gav mening at den aldrende dværg ikke var så let til bens længere, men ved guderne det gjorde kun at hans visit ville tage endnu længere tid end han antaget. Og derved blev risikoen for at det ville gå galt langt højere, jo længere tid han blev. Endnu engang stillede thanen spørgsmål til hans ord, i det mindste af nysgerrighed denne gang. "Ah ser de, jeg har brugt den seneste tid som handelsmand, og det var blot de evner jeg omtalte" alt sammen ganske sandt. "Hvis de ønsker det vil jeg sørge for noget kontakt? Men jeg tænker ikke at vi behøver lave forhandlingerne her" Han var ganske sikker på at det ikke var en fejltagelse at thanen havde ændret i udtrykket, men der var ikke meget han kunne gøre ved det i denne stund.
Valkar nikkede som thanen fortalte, ganske sikkert en overdrivelse, men der var med al sandsynlighed noget sandhed i det. "Det tror jeg gerne, det lyder ganske spændende!" Han havde ingen forventing om at thanen ville fortælle mere, og det ville ikke være passende som gæst at spørge for meget ind til det.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Krystallandet