Fir så sig omkring i det mørke underjordiske rum og et øjeblik fik hun tårer i øjnene. Det her var ikke det liv hun havde forventet, eller kæmpet så hårdt alle de år for at bygge for sig selv. Gemt væk og formodet myrdet havde ikke været en del af hendes plan, da hun var gået med til at gifte sig med en mand der var tre gange så gammel som hun så ud - i virkeligheden var de vel omkring lige gamle.

Hun hørte alt hvad Jarko sagde, men først da han så hen på hende, kom hun i tanke om sine våde øjne og skyndte sig at blinke det væk.

"Tak," sagde hun, så lavmælt at det næsten ikke kunne høres og undgik samtidig hans blik. Det var ikke et ord hun kastede let omkring sig. De ting han ellers havde sagt til manden med dem, kommenterede hun ikke på. Hun syntes det var ganske tydeligt at han var i gang med at forlade hende nu, og hun ville gerne have at han bare gik, inden han blev længe nok til at se hende bryde ud i gråd. Hun havde ikke kæmpet så længe imod det, bare for at bukke under i sidste øjeblik.

Stemningen mellem Jarko og adelskvinden var underlig. Han havde reddet hendes liv - men han var også dén, der havde truet hende på livet i første omgang. Han sukkede dybt. Jo hurtigere han kunne forlade hele denne redelighed, jo bedre. Han håbede bare, at hun var i stand til at være forsigtig - det værste, der kunne ske, var at hendes mand alligevel fik fat i hende. Så var det både hendes og Jarkos liv, der hang i en tynd tråd..

Der var ikke grund til at begynde at forklare hende vigtigheden af dette. Hun vidste, bedre end nogen anden, at hendes liv var i fare. Han så tårerne i hendes øjenkroge, og bestemte sig for, at det var bedst at lade hende være med sine egne tanker. Den lille, rotteagtige mand var muligvis en af byens slyngler, men han skulle nok holde sit ord, og lade Fir være i fred, bortset fra at sørge for, at hun fik lidt at spise ind i mellem. 
Jarko udvekslede et kort blik med ham og nikkede.

"Jeg ønsker Dem det bedste." .. For vores begges skyld. Tilføjede han grumt i tankerne. Han var ikke den bedste til at sige farvel, og nøjedes med at give et stift form for buk, før han skyndte sig ud af døren. Han var godt klar over, at hun ikke var glad for at blive efterladt hernede i mørket .. men for nu, var det det bedste, han kunne tilbyde hende.


Tænkte det var på tide at lukke tråden, så hun også nemmere kan komme videre i sit plot :)