Sunny 11.04.2017 23:32
Det var tidlig morgen på bordelhuset. De fleste sov endnu, siden natten var der hvor der var aller travlest. En af de få tidspunkter at Jhaan overhovedet viste sig i hovedrummet. Hans mange maskerader krævede at hans ansigt ikke blev forbundet med tvivlsomme steder. Han kunne aldrig vide om et af sine ofre kom til at sidde i selv samme rum som ham. Som sædvanlig sad han ved et bord og spiste sin morgenmad i tavshed, mens han ventede på Vigdis for at få morgenens sludder. Det var det eneste tidspunkt han følte at der var tid til overhovedet at få snakket ting igennem med sin veninde. Så længe de andre ansatte sov så var der masser af tid og plads til noget privat snak.Han kiggede rundt i rummet. Hans aften havde ikke været særlig begivenhedsrig. For en gangs skyld havde der ikke en gang været en eller anden psykopat der havde mishandlet pigerne eller noget i den stil. Ordentlige gæster der ikke krævede at blive smidt ud. Så havde han da også haft tid til at snakke med en af de nyere piger, som havde været hammer nervøs. Det var den første aften hvor hun måske skulle tilfredsstille nogen. Hun havde ikke følt at hun havde haft andre muligheder end at sælge sig selv. Heldigvis havde Vigdis fået øje på hende, inden hun var endt et forkert sted. Hun havde mistet sit kønne ansigt alt for hurtigt hvis hun havde arbejdet et dårligt sted og det havde været synd for hende, siden det var stort set det eneste hun havde at tilbyde. Måske ville hun på et tidspunkt vise sig at være en dygtig elsker. Han elskede hvert fald at se de sky piger blomstre op til at være nogle af de bedste piger huset havde at tilbyde. Det var altid så fascinerende.
Krystallandet