Det var tidlig morgen på bordelhuset. De fleste sov endnu, siden natten var der hvor der var aller travlest. En af de få tidspunkter at Jhaan overhovedet viste sig i hovedrummet. Hans mange maskerader krævede at hans ansigt ikke blev forbundet med tvivlsomme steder. Han kunne aldrig vide om et af sine ofre kom til at sidde i selv samme rum som ham. Som sædvanlig sad han ved et bord og spiste sin morgenmad i tavshed, mens han ventede på Vigdis for at få morgenens sludder. Det var det eneste tidspunkt han følte at der var tid til overhovedet at få snakket ting igennem med sin veninde. Så længe de andre ansatte sov så var der masser af tid og plads til noget privat snak.

Han kiggede rundt i rummet. Hans aften havde ikke været særlig begivenhedsrig. For en gangs skyld havde der ikke en gang været en eller anden psykopat der havde mishandlet pigerne eller noget i den stil. Ordentlige gæster der ikke krævede at blive smidt ud. Så havde han da også haft tid til at snakke med en af de nyere piger, som havde været hammer nervøs. Det var den første aften hvor hun måske skulle tilfredsstille nogen. Hun havde ikke følt at hun havde haft andre muligheder end at sælge sig selv. Heldigvis havde Vigdis fået øje på hende, inden hun var endt et forkert sted. Hun havde mistet sit kønne ansigt alt for hurtigt hvis hun havde arbejdet et dårligt sted og det havde været synd for hende, siden det var stort set det eneste hun havde at tilbyde. Måske ville hun på et tidspunkt vise sig at være en dygtig elsker. Han elskede hvert fald at se de sky piger blomstre op til at være nogle af de bedste piger huset havde at tilbyde. Det var altid så fascinerende. 

Livet i bordelhuset var ikke så hektisk som folk ville have det var. Jo, de havde deres del af mærkelige kunder og prolemer, men generelt var det ikke så slemt som folk gik og sagde. Det hjalp nok også at Vigdis kørte bordelhuset med hård hånd, så det var ikke usædvanligt at folk blev banlyst fra bordelhuset, og hun hørte altid efter om der skete ting der ikke måtte i bordelhuset. Det gjorde også at lystpigerne og drengene følte sig mere sikre, men også at det var ved at blive mere høj klasse end mange af de andre små snuske steder i byen. Man kunne jo godt køre et ordentlig bordel, uden at ty til at snuskede aftaler og snuskede mænd og kvinder som de andre bordeller kørte med.
Så det var med dette sind at Vigdis drev bordelhuset, og selvom hun ikke var til snuskede mænd, så lod hun Jhaan være en del af deres tilstedeværelse. Med årerne blev det også sværere og sværere at smide ham ud, fordi de var blevet så gode venner over årerne.

"Godmorgen Jhaan," kom det fra den ældre dame, som egentlig i princippet var yngre end halvelveren, som hun kom ind i hovedrummet. Hun var altid tidlig oppe. Hun havde ikke behov for ligeså meget søvn mere. Hun tog sjældent kunder, og havde ikke brug for ligeså meget søvn, som de yngre piger og drenge. Så det var ikke usædvanligt hun var oppe tidligt.
"Har du sovet godt?" spurgte hun. Hvis han ville vide noget sladder måtte han spørge. Hun var ikke bleg for at fortælle det, men han havde nu også ofte gjort sig fortjent til det. Alligevel kunne hun godt lide at få halvelveren til at spørge o disse ting.

"Godmorgen Vigdis. Smuk som et morgengry som sædvanlig," sagde han kækt til sin veninde som hun dukkede op. Han tørrede noget potentiel grød fra mundvigen som han sendte hende sit charmerende smil. Han vidste at hans smil ikke havde samme effekt hos sin gode veninde, men det var en vane for ham at smile charmerende til stort set alt med en puls (eller andet der fortsat bevægede sig og havde en bevidsthed).
Han spiste lidt mere grød. Han havde altid en tankegang om at der skulle noget ordentligt i maven hvis han skulle fungere ordentligt resten af dagen. Han magtede ikke at rende rundt uden energi. "Fremragende. Det er altid fantastisk når man faktisk har plads til at vende sig om natten," sagde han muntert. Ikke fordi han særlig tit havde problemer med natlige gæster i sin seng. Han gad dem faktisk ikke når det ikke var i arbejdshenseende. Han kunne sagtens få nok af folk. Især folk der kun så ham som et stykke kød der skulle få dem til at føle sig godt tilpas. 

"Er der sket noget spændende, som jeg ikke har lagt mærke til i går, mens jeg gav Jasmina en lille opmuntrende snak?", spurgte han nysgerrigt. Han var altid klar til en smule sladder. Han havde levet med en del piger, så man kunne ikke lade være med at blive smittet lidt af deres sladderlyst. Egentlig var det nok mere at han ikke var bange for at indrømme at han godt kunne lide sladre, fordi hold kæft hvor mænd også elskede at sladre når man fik dem i mere private omstændigheder. 

En bredt smil kom alligevel på Vigdis' læber. Man blev nok aldrig helt immun for komplimenterne, selvom man blev gammel. "Charmerende som altid," svarede hun smilende. Det var ikke underligt at så mange faldt i Jhaans fælder. Han var lidt for charmerende og halvelver blodet holdte ham da også ung. Det fik selvfølgelig også Vigdis til at føle sig noget gammel i forhold til ham. Men ikke alle kunne holde sig unge, som han trods alt kunne.

Hun tog selv en plads ved bordet, og smilede hemmelighedsfuldt, da Jhaan spurgte om der var sket noget. "Mon ikke der er, men min hukommelse er nok ikke hvad den har været," sagde hun, selvom det var en stor fed løgn. Hun havde ikke endnu fået problemer med hukommelsen, selvom hun var ved at komme op i alderen.
"Hmmmm.." mumlede hun, hvad var der egentlig af sladder. "Det var ganske stille i går. En af pigerne virker dog til næsten at have fået en affære med en af de gifte mænd. De snakkede da i hvert fald noget om at løbe væk." det var nok ikke svært at gætte sig til hvem det kunne være. Der var en af dem der altid havde haft lidt større tanker om hvad hun ville med livet.

//inaktiv