Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Jhaan Aias DalethKaldet: Jhaan, Fantom
Køn: Mand
Alder: 70
Fødselsdag: 2.4 år 1955
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Chance og Shara
Erhverv: Professionel Skandalemager
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Bordelhuset
Race: Halvelver
Udseende
Højde: 187 cmVægt: 75 kg
Jhaan har meget markerede træk, både i ansigtet og resten af kroppen. Kinbenene, hagen og øjenbrynene er skarpe og kraftigt markeret, og han har nogle veldefinerede muskler, men det skyldes mest at han ikke har noget fedt på kroppen, og generelt blot tænkt som æstetik.
Hans hår er sort og kortklippet, mest af alt så folk ikke kan få fat i det. En ulempe han kender fra mange af hans kvindelige kolleger. Desuden har han tit nogle stubbe siddende på hagen, men bliver sjældent til mere, på grund af hans elvergener.
Hen klæder sig ofte behageligt når han ikke er på et job der kræver en bestemt dress, men han kan lide at være i pænt og helt tøj. Han kan godt finde på at anskaffe sig ganske dyre klæder, så længe de er behagelige at bære.
Af særlige kendetegn, så er hans spidse øre ret genkendelig, og så har han et sæt tatoveringer over hele brystet. Meget simple og stiliserede, men stadigvæk noget at lægge mærke til, da han ofte har en dyb udskæring i sit tøj med klart syn lige til brystet.
Magi
Magisk evne (1): Usynlighed: Jhaan er i stand til at gøre sig fuldstændig usynlig. Når han gør det er det som han fader ind i usynligheden. Nogen siger at det er som om nogen visker ham ud fra eksistensen. Hans usynlighed er kun begrænset til det synlige. Man vil stadig kunne høre, føle (med en undtagelse) og lugte ham.Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Inkorporal: En anden evne som også har givet ham kælenavnet Fantom, er hans evne der gør ham i stand til at gå igennem solide genstande uden problemer. Han gør sin krop inkorporal, og så kan han bevæge sig gennem alt solidt materiale. Hvis han skulle gå gennem en person, så vil de føle det som en kold vind der skærer ind til benet. Han vil selv føle den kulde, og derfor bryder han sig ikke rigtig at gå gennem folk. Han vil ikke kunne stoppe op midt i solidt materiale særlig længe, fordi for ham er det som vand, så han kan potentielt drukne i solidt materiale hvis han er for længe inde i det. Han kan tage op til en ekstra person med sig når han passerer gennem ting.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Personlighed
Jhaan er en meget udspekuleret mand. Han er en der tænker før han taler, og når han taler så sørger han altid for at være klar på enhver retning en samtale kan dreje. Han er mester i at fordreje sproget og manipulere med folks egne ord. Han kan forvirre folk med sin tale, og han er god til at overtale folk til at se ting fra hans side. Han elsker hvordan man kan manipulere med folk med brug af ord. Fordi han har sådan et talent, så har han haft nemt ved at få det han gerne vil have. Til gengæld når han så ikke får det han vil have, bliver han hurtig irriteret, og han kan være ret temperamentsfuld. Han er ikke en mand man ser som sin fjende (hvert fald hvis man har sit omdømme kært), fordi han bærer længe nag, og han gør alt for at klandre ens navn og besudle ens ære.Hans erhverv og viden om sine egne manipulative evner, har gjort ham meget mistroisk og reserveret. Det gør at han ikke er så god til at knytte særlig tætte bånd, hvilket kan gøre ham meget ensom. Igennem sit liv har han kun haft en rigtig nær ven. At komme rigtig ind på livet af ham er svært. Han er sjældent ærlig, og man kan stort set altid regne med at det han siger er løgn.
Baggrundshistorie
Jhaan var ikke særlig gammel da hans mor efterlod ham. Et menneske der var faldet for en elver som kort efter deres affære forsvandt. Hun kom fra en pænere familie, som så på Jhaan som et uheldigt bevis for deres datters dårlige beslutninger. De fik hende til at efterlade drengen i hovedstaden, hvor han enten ville dø af sult, eller klare sig som gadebarn.Jhaan viste sig hurtig at være en kløgtig knægt, og brugte allerede som helt lille sin charme til at få hvad han gerne ville. Han lærte hvordan man kunne se på folk om det var nogen der ville kunne finde på at give noget eller ej, og hvordan han kunne se så ynkelig ud som mulig, så at så mange som mulig fik ondt af ham. Jo ældre han blev, desto sværere blev det, og han så sig nødsaget til at stjæle.
Mens han stjal opdagede han sine magiske evner. Først at han kunne bevæge sig gennem vægge, og senere at han sågar kunne blive usynlig. En kæmpe fordel for ham som indbrudstyv, men ikke helt nok.
I midten af sine teenageår blev han fanget af en rig handelsmand hvor han havde drænet al sin chakra, og derfor ikke kunne flygte da han blev fanget. Handelsmanden gav ham et ultimatum. Enten blive anmeldt og dømt for indbrud og tyveri, eller plante nogle inkriminerende dokumenter på en rival. Jhaan brugte ikke lang tid på at vælge det sidste. Handelsmanden blev ved med at kontakte Jhaan, da han fandt ud af hvor brugbart det var for ham, at have en så dygtig infiltrator, og begyndte at give ham penge for at plante ulovlige ting hos rivaler, eller folk han blot ikke brød sig om.
Som Jhaan blev ældre, og den elviske skønhed begyndte at vise sig lærte han at bruge sin voksne charme, og hvordan han taktisk kunne bruge sin ynde til at besnærre folk og få det han gerne ville. En nyttig evne i det erhverv som handelsmanden havde placeret ham i, men Jhaan begyndte at ville mere. Dette var ikke længere nok. Det holdt ham i live, men han kunne mærke at han efterhånden manglede spænding.
Han begyndte at smuglytte hos de rige, og præsenterede sig selv som en skandalemager. Han tog imod penge for at skabe en ønsket skandale. Han lærte at en af de gode steder at finde smuds var på byens bordeller. Der stiftede han bekendtskab med en af de lokale ludere. En kvinde ved navn Vigdis. Jhaan blev mere og mere almindelig på bordellet, siden mange af hans klienter gerne ville mødes med ham på bordellet. På et tidspunkt blev bordelmutter træt af Jhaans utidige renden, siden han ikke betalte for ydelserne, og stillede ham et ultimatum at hvis han skulle bruge hendes etablisement, skulle han arbejde under hende. Hun krævede ikke at han skulle prostituere sig selv, da hun fandt ud af hvilket beløb han tog for sine ydelser, men bad ham stadigvæk om at hjælpe med at oplære nye piger og drenge i faget, da han af og til havde brugt kroppen til at udføre sit arbejde, og lært en del om kroppens og besnæringens kunst.
Han accepterede, fordi det betød at han havde et permanent tag over hovedet og mad på bordet, samtidig med et permanent sted han kunne møde med klienter. Under sin tid fik han knyttet et tæt bånd med Vigdis, der senere overtog bordellet. Den eneste han nogensinde har knyttet sig tæt til.
Nu arbejder han stadigvæk som skandalemager, som han selv har kaldt hvervet, og hvis klienterne i bordelhuset falder i hans smag, kan han også finde på at tage et enkelt job der i ny og næ, men det sker oftest hvis Vigdis beder ham indtrængende, og han får lov til at gøre det i kraft af sin tro på Shara. Ellers passer han på pigerne og drengene, og holder øje med mistænkelige klienter på bordellet, når han ikke har travlt med at skabe en skandale.
Familie: Han kender ikke sine forældre og ser kun beboerne i bordelhuset som sin familie
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet