"Ooog færdig. Vær'sko". Dal byttede tegningen for en næsten symbolsk mængde krystaller. Han havde siddet det meste af dagen på kanten af ønskespringvandet og tegnet 'evige minder' for turrister og elskende og havde da tjent en lille slik på det.
Tegning var ikke hans stærkeste side, men det var en nødvendighed. Han skulle have billeder til sin Saga, og han kunne ikke rende rundt med en kunstner på slæb hele tiden. Så nu måtte han øve sig på de stakkels forbi passerende der ikke kendte mere til kunst end hvad han fortalte dem. Bevares, dværgekunst var ikke ligefrem kendt for at besidde den elegance de fleste racer påskønte i deres kunst, men Dal var langt væk hjemmefra, og ganske fleksibel med hans kunstneriske vision, hvert fald når det kom til at tegne fremmede på gaden.

Dal lagde kulstykket han havde tegnet med tilbage i dens æske, og stak den i lommen, inden han lænede sig tilbage mod springvandets kant og betragtede de forbi passerende. Mørket var faldet på mens han havde arbejdet på den sidste tegning, og menneskerne på gaden afspejlede det. Mødre og børn var forsvundet, og havde efterladet byen til de enlige, de under og deres snart-fulde fædre. Andre af nattens væsner var også begyndt at titte frem fra krogene. De kriminelle og de der tjente deres penge på ryggen.
Dals øjne faldt på en ung skønhed med blomster i håret og kløede sig fraværende på hagen et langt øjeblik inden han endelig vristede blikket væk igen. Nej, hun var bestemt for ung til ham! Desuden lignede hun en af de piger der tog sig ekstra betalt for dværge.

Azia havde brugt hele dagen på Markedspladsen, det havde været en varm og solbeskinnet dag og hendes tøj var derudfra, let påklædt men samtidig intet var tilfældigt og der var intet forkert i hendes beslutning af tøj. Aftenen var ved at finde vej frem på markedspladsen og det var nu hendes arbejde rigtigt gik i gang. Der havde ikke været så meget profit i løbet af dagen selvom mange mennesker havde befundet sig på pladsen. Det var blevet til et par jader, som hun havde fået fisket op af et par lommer.
Azia gik normalt kun efter folk, som hun mente så velhavende ud, hun vidste jo selv hvordan det var ikke at have nogle penge, så derfor tog hun ikke fra dem som nærmest ingen havde. Der var mange måder at tjene penge på, dette var hendes.

Azia lå mærke til et par med en lille dreng, som stadigvæk befandt sig på pladsen. Det var der som sådan set ikke noget galt i, men markedspladsen var ikke altid noget for en knægt på hans alder, når det blev aften. Drengen holdte stolt en tegning frem og viste den frem til hans forældre, i mens han pegede over på en mand som sad lænet op ad springvandet. Azia kiggede hen på manden og lod mærke til hvordan han en gang i mellem kiggede over på hende, men det var ikke noget nyt hvis en mand havde fundet interessen for Azia. Hun gik stille hen forbi drengen og hans familie og lod hurtigt sine øjne falde ned på papiret og tegningen som var overraskende godt tegnet, og lignede drengen. Hun forsatte sin gang hen til springvand og satte sig et stykke fra manden. Hun kiggede over på ham og studerede hans tøj. Han var bestemt ikke nogen grim mand, i forhold til så mange andre mænd som kom ud på denne tid af aftenen.

”Må man spørge hvor turen går hen?” spurgte hun smilende

Kvinden forsvandt snart fra Dals synsfelt, og han åndede langsomt ud, mens han tog resten af aftenens indtryk ind. Så mange mennesker, så mange historier. Men ingen udover det normale, intet exceptionelt! Hvis han ville nedfælde hvert eneste menneskes historie kunne han bruge hele sit liv til det, uden at udrette eller efterlade noget af værdig. Ingen gad læses' 1001 Tømres fortællinger'.

”Må man spørge hvor turen går hen?”

Dal vendte sig mod stemmen med et sæt, revet ud af sine egne tanker. Han genvandt dog hurtigt fatningen "Til godt selskab, et varmt måltid og en blød seng" svarede han og sendte hende et lille charmerende smil "Men det lader til det første har fundet mig i stedet!" tilføjede han og vendte fronten mod kvinden og rettede sig op "Navnet er Dalán Handrinson, historiefortæller og verdensmand" præsenterede han sig med et overraskende elegant buk "Og hvad må jeg kalde den skønne frøken?" spurgte han og rakte frem for at tage og kysse hendes hånd.

Et spændende erhverv, efter Azias mening. Lidt mere end hendes eget. Hun ville gerne ud og opleve verdenen, men eftersom hun var hendes egen og fri, kunne det jo sagtens være at hendes arbejde kunne fører hende udover Hovedstadens bymure. Måske det nye ansigt havde noget spændende at fortælle, om steder som bare skulle ses, tænkte hun for sig selv og smilte sødt til Dalán, i mens hun lyttede til ham fortælle.

”Jeg skal gøre mit bedste for at være godt selskab, og de andre to ting kan jeg også godt sørge for. Jeg kender kroværten. Jeg kommer der af og til” sagde hun og rykkede sig lidt tættere, nu havde de jo gang i en samtale. Hun rakte hendes hånd ud og lod Dalán kysse den, da han fortalte hende hans navn ”Rart at møde dig Dalán, historiefortæller og verdensmand. Jeg er Azia, en af Hovedstadens smukkeste lyst piger” Hun blinkede til Dalán og grinte af dig selv.

”Så du følger hvor end stien går hen og den har nu ført dig til vores store Hovedstad”