Guinevere var endnu engang blevet taget ud af de trykke rammer hjemme i det store bjergerige Dragorn. Dog var den sorthårede dværgekvinde efterhånden vant til det. Normalvis burde det havde været thanens søn eller sønnesøn som skulle afsted, men Magnar havde andre gøremål, det samme deres fader, og Guinevere havde altid været den bedste til at tale af de tre. Desuden ville det være nemmere for den fremtidige rådgiver at få udfordringer fra start af, i stedet for alt for mange pauser. Guin var taget afsted med lidt flere dværgevagter end sidst, takket været hendes møde med en drage ved tidligere besøg hos hovedstaden, og ikke mindst den friske krig som truede hele landet. Guinevere ankom til det store palads hvor mødet skulle foregå og kiggede rundt. Alting virkede naturligvis meget større end hende.

Mødet var først næste dag, men Guin ønskede at danne sig et overblik over stedet hun skulle bruge næste dags mange timer på at være. Det hjalp hende til at føle sig mere tryg i sine omgivelser og vide hvad hun skulle gøre hvis noget gik galt. Hvad hun tvivlede på ville ske, med mindre hun indgik en mindre slåskamp med en narcasistisk elver. "Tag en pause.. jeg kigger lidt videre rundt.. Darlin.. der er vagter alle vejne, jeg tvivler stærkt på at noget ondt vil hænde mig.." hendes vagter var dog ikke helt tilfreds, men blev vidst ind i den store spisesal hvor de kunne tage sig en slapper, mens Guinevere fortsatte ned af gangene. Hun var iklædt det sædvanlige blå tøj og man kunne se at hun ikke bare var en pyntegenstand. Hun var våben og var dygtig til at bruge dem.

Darmir var i løb ned af en af gangene, han var nemlig sent på den, han havde fået ordre fra dronningen om at tage imod royal fra dværgenes kongerige Dragorn. Normalt var han ikke sent på den til sådan nogle velkomster men han var sovet over sig og så lige på den dag hvor han skulle være vagt og velkomst guide for en fra hans egen kongerige. Hvor er det pinligt tænkte han.

Han var ved enden af gangen og drejer så om hjørnet og så at det er Guinevere barnebarn til Thaner af Dragorn, som han har været forelsket i, siden han så hende som teenager. mens dette flyer i gennem hoved på ham, falder han over sine egne ben ikke særlig langt fra hende, men kommer hurtig på benene igen mens han mumlede "hvor pinligt og så foran hende". hvorefter han går hen og bukker og sige deres højhed, jeg undskyld forsenkelsen, jeg er Darmir Ironskin din personlige vagt og vejleder, mens de er Dronningens gæst og vil følge dem indtil deres ophold er færdigt" til hende.

Guinevere vandrede rundt i gangene ganske roligt, da lyden af løbende fødder forstyrrede hendes tankestrøm om alt og ingenting. Hun kiggede undrende i retningen, og blev mødt af en dværg som rundede hjørnet. Her stoppede Guin op og blev forskrækket da han snublede. Hun nåede dog ikke rigtig at reagere før han igen havde rejst sig op. Hun skulle til at spørge efter om han var okay, da han begyndte at undskylde sit fravær.

"Glæder mig at møde dem, Darmir Ironskin." navnet lød hende svagt bekendt, men selv ikke Guinevere kunne huske alt. "Mine mænd sidder inde i salene og modtager dronnings gæstfrihed i form af mjød og mad. Jeg tænkte, om De ville være interesseret i at vise mig rundt? Jeg foretrækker at danne mig et overblik over det område jeg befinder mig i." svarede hun venligt, efter diskret at havde sikret sig at han var okay efter at være faldet. For hans ære skyld havde hun intet kommenteret. Hun ville selv finde det meget pinligt, og ville ikke finde det mindre pinligt at nogen kommenterede på det, selvom det var af venlighed.

"nej glæden er skam helt min Guin- øh deres højhed" sagde Darmr lidt flovt og fik røde kinder og forsatte så "er der noget bestemt de ville se første eller skal jeg finder noget spændende at vise dem, som amors have?". mens han smilede til Guin.

Darmir blev forsat ved med at være lidt omtåget da han tænkt på Guin, og hvor pænere hun er oppe tæt på.
Darmir lave en hentydning til at de skulle begynde at går, men stoppede henne ved en dør ind til et pæn op pyntet bord til 2, med guld tallerkener og bestik samt krystal glas med levende lys og mørke blå dug som passet til hendes tøj. der stod også en tjener klar til at server for dem. "eller vil de heller spise noget først også starte på rundvisningen bagefter".

Guinevere smilede roligt og hørte udemærket at han kendte hendes fornavn og pinte sig selv med at havde lavet den enkelte fortalelse. Guinevere havde aldrig været voldsom plaget af edikette, og det ændrede sig heller ikke her. "Jeg skal være ærlig og sige at jeg ingen anelse har om hvad der befinder sig rundt omkring. Men hvis De har noget, som De ønsker at vise mig, vil det glæde mig." svarede hun varmt og smilede til ham, uden så meget som at gøre antydning til at hun kunne se de røde kinder.

Guinevere fulgte roligt med og holdte øjnene strejferende omkring sig og dannede sig et godt indtryk af stedet, indtil de stoppede ved en dør, som Darmir åbnede op for hende. Hun så meget overrasket ud, men der var stadig et smil på hendes læber. "Wauw!" stod hun lidt lamslået og kiggede på det pænt opførte bord. Hun var ikke helt sikker på hvornår han havde nået det, eller hvordan det ellers hang sammen. men det var en dejlig overraskelse. "Jeg siger aldrig nej til noget at spise, Hr. Ironskin." svarede hun med typiske dværgetræk. Hun var kvinde ja, men hun nærede lige så stor kærlighed til mjød og kød. Der var ingen tvivl derom.

Darmir så hvordan Guin smilede til ham og blev helt varm indeni, og sagde så "okay så spiser vi først, deres højhed" og anviste hende til at gå først igennem døren, hvorpå stille violin spil begynder og forsatte "de må gerne kalde mig Darmir, deres højhed". De kommer hen til bordet, hvor Darmir trækker stolen ud for Guin, og sætter sig bagefter.

Tjeneren kommer så og Darmir siger "hvad vil de have at drikke og spise, deres højhed" hvorefter han vender sig til tjeneren og forsætter så "jeg vil gerne have en nogen mjød at drikke og en lille suppe som forret, en krondyrssteg til hovedret og en gang chokolade overtråkkene jordbær til dessert.

Guinevere nikkede, som at hun havde forstået, mens hun gik igennem døren. "Okay, Darmir." svarede hun roligt og satte sig på stolen. Hun var ikke vant til at være på tomandshold med andre, men generelle middage af forskellige fine arter havde hun trods alt oplevet. Selvom det var anderledes her end i Dragorn. "Mjød vil være rart." nåede hun at svare før Darmir begyndte at bestille hvad han ønksede. "Samme her." svarede hun til tjeneren. Hun havde ingen anelse om hvad der ellers var, og Guin var generelt ikke kredsen af sig.

Hun grinede svagt og kiggede på Darmir. "De behøver ikke at kalde mig, deres højhed. Guinevere eller Guin er fint. Jeg er ikke så fantastisk god til edikette. Jeg har lært den, men det sidder ikke alt for godt fast. Jeg har specielt svært ved det, overfor en meddværg som Dem." sagde hun, som tjeneren forsvandt ud af døren. "Men sig mig, Darmir. Hvor kommer De fra?" spurgte hun roligt med hovedet let på skrå.

Darmir hørte Guin fnise og fik røde kinder "puha, jeg ved ikke hvor længe jeg kunne forsætte med at holde facaden, det er første gang jeg eskorter en adelig rundt på slottet, og jeg rent faktisk kan li.. Darmir skynde sig at holde mund for ikke at af sløre noget. Tjeneren kom med den dampene varm svampe suppe med noget kanin kød i lyset være lovet, tjeneren var kommen for at redde han fra den pinlig tavshed der ville have været. jeg kommer fra en dværg by under bjergene ved Tusmørkely ved navn Dunklely.

Darmir tog den første ske fuld af den varm suppe og spurte så Guin "men hvad kan du så lide at lave Guin? altså når du ikke er ude på diplomatiske mission for Dragorn" mens han smilte til hende. "forresten er suppen meget varm så måske skal du puste lidt på den for at køle den lidt ned. og tog en tår af sin mjød.

Guinevere opfangede langt mere end hun rent faktisk viste i sit ansigt. Mest af alt for at skåne dværgen foran sig fra hvad han så ud til at anse som værende pinligt i ny og næ. eksempelvis den lette røde farve som bredte sig i hans kinder, der begyndte at matche farven i hans skær, for ikke at sige at den var mere intens. Hvorfor han rødmede var indvidere ikke helt gået op for hende. Guin var dog glad for at han gik med til at lade ediketten ligge lidt mere til siden, og forsinde ud til sidst forhåbentlig. Hun havde altid haft svært ved at holde den, ligemeget hvor hun befandt sig. Guineveres undrende blik over Darmirs pludselige stop i sætningen, blev afbrudt da tjeneren kom tilbage, selvom orderne som han næsten havde formet begyndte at forme rundt i hendes hovede, i et forsøg på at regne ud hvad han havde tænkt at sige men mente han ikke ville alligevel.
Guinevere nikkede og udvidste tydeligt at hun kendte stedet. "Jeg har desværre aldrig været der, men har været i Andrath i Tusmørkely til et møde for nogle år siden."

Guin betragtede suppen og tog noget op med sin ske som Darmir talte igen. "Jeg arbejder for det meste i smedjen når jeg er hjemme. Mest for at træne min evne. Men generelt tror jeg ikke jeg laver meget mere end at arbejde. En tur ned på tavernet er nu heller ikke dårligt." svarede hun med et skævt smil og glimt i øjet. Hun havde som mange andre dværge, for ikke at sige alle, en kærlighed for alkoholiske drikke. Og Hun kunne holde til en del. Guin kiggede ned på sin ske og på Darmirs opfordning pustede til den inden hun indtog maden. Det var dejlig varmt og også tiltrængt i disse måneder. "Hvad laver du når du har fri? Og hvordan bestemte du dig for at du ville være en del af lysets hær?" spurgte hun nysgerrigt som hun fortsatte med at spise suppen og kigge på dværgen overfor hende.