Et par høje, imponerende dobbeltdøre fører gæsterne videre ind i den overdådigt pyntede balsal. På hver side står vagter posteret på hver side i deres fineste uniform.
Indgangen er flot udsmykket, ligesom resten af balsalen.

Cennet gik langsomt og tøvende mod indgangen. Hun havde snakket lidt med en i kroen. Hun havde fortalt at der var fest og alle var inviteret, men Cennet blev lidt nervøs da hun så vagterne. I noget tid havde hun sparet penge sammen og havde besluttet sig på at bruge dem på en kjole. Skrædderinden hun havde fået lavet kjolen hos var meget sød og havde hjulpet Cennet med at gøre sig klar. Hun havde fået sat håret op og fået lov til at låne en halskæde. Kjolen var det flotteste hun nogensinde havde haft på. Den var blå-sølv agtig. Overdelen var blå silke og nederdelen var af samme stof, men med en masse folder. Den gik til mellem fødderne og knæene og havde små stropper. Ovenpå havde hun et silkesjal i samme farve og så havde hun lånt et par blå sko. Skoene havde en lille hæl på og da Cennet ikke var vandt til det, var hun nogle gange ved at falde.
Hendes hår var sat op i en knold og nogle små bølgede lokker faldt ned lige ved ansigtet. Hun gik langsomt derop og prøvede at være lidt usynlig, men den knirkene sne afslørede hende og vagterne kiggede ned på hende.
"Frøken? Skal De ind?" Spurgte den ene venligt. "Ehm, jah.. Men jeg venter lige lidt herude" Sagde Cennet og blev udenfor. Hun lænte sig op af en mur og prøvede at forholde sig roligt før hun gik ind.

Cassa og Fujita træder ind i den smukke indgangshal.. Cassas tøj er meget neddæmpet, men meget elegant og stilrent.. ikke helt som det plejer, men så det matcher Fujitas smukke... nej, fantastiske kjole.. så køn i sin enkelthed.. alligevel med mange detaljer..
Cassa går med Fujita i armen.. sådan som man gør når man tropper op til sådan noget..
Hans hår er samlet bag nakken, som hans oftest sætter det når han skal være lidt fin.. men til forskel for normalt hvor alt håret samles bagved, har han ladet nogle totter hænge foran, og kun trukket ca halvdelen af de sorte lokker med om bag i en fletning.. det giver effekten af at hans hår er langt.. for fletningen hår ned til lige under bagdelen..
"Skal vi gå ind..?" spørger han med milde øjne på Fujita, som går ved hans side..

Cennet så lidt rundt. Sukkede kort og gik så ind..

Fujita smilte, faktisk kunne han slet ikke lade være..
han var blevet stylet flot.. og faktisk havde stylisten og skrædderen fået ham til at se meget kvindelig ud, omkring hoften osv..
omkring brystkassen havde han en strammer på, så han fik en kavaler gang, og ikke nok med det, havde han puttet nogle risbroller, pakket ind i papir under tøjet, som bryster. det så meget realistisk ud.

Fujitas lange lyserøde hår, var blevet klippet pænt, så det kun gik ham til lennen.. spidserne var ikke spaltede mere.. og de havde krøllet hans hår, så det gav bølger nede i enden af hans hår.. pandehåret lå fint over det ene øje, sådan en slags side skildning.. og nogle hårtotter, var blevet krøllet, så de sad som to frikadeller der sad på siden af hans hoved..
rigtig fin så han ud.. hans kjole var stor og prægtig, men stadig enkel.. der var mange flæser på, og snorer der gik ned af hans ærmer..
dog ville ingen gætte på at han var en mand, for han så så kvindelig ud som han kunne...

"Ja.." smilte han, og nikkede.. de gik ind balsalen sammen..

foxy kom roligt gående med et roligt blik og kiggede kort rundt med et mindre suk.
gad vide om han når at indhente mig? tænker hun lidt og kigger op i himlen.
hun følte sig entlig lidt dumt tilpas at have inviteret sin herre med til midsommer ballet, men hun ville bare gøre det hele godt igen nu da hun endelig havde accepteret ham som sin herre.
hendes blik blev igen ramt imod vejen og hun gik stadig med rolige skridt og hun nåede så til indgangen ved slottet og stoppede så op for at kigge bagud om han nu skulle være dukket op.

Benene slog let imod den hårde undergrund idet Denaro løb afsted mod slottet. Hans forsinkelse skyldes blot de uvante klæder han bar, men dette kunne selvfølgelig ikke være nogen undskyldning. Han havde sagt han ville indhente hende inden slottet og derfor ville han også det.
Det nu halvlange hår slog mod det smalle ansigt da den veltrænede krop tog det sidste spring for at nå op ved siden af sin tjener. Ikke så meget som en sveddråbe løb fra hans ansigt, og efter en dyb indånding var vejrtrækningen heller ikke længere noget problem.

"Undskyld jeg lod dig vente Foxy" Sagde han med en blid stemme, som havde fundet vej til hans strube kort efter påførelsen af disse nye klæder. At tage til ballet havde aldrig været hans ide, men efter at have stødt ind i sin tjener var det alligevel endt op med at han nu stod her. Iklædt de mørkerøde fintsyede bukser og den matchende røde skjorte. Uden over skjorten var der dog blevet påført en fin sort jakke og alt i alt passede det glimrende til Denaro's kropbygning og holdning.
Under skjorten bar han dog stadig en stærk lædervest -blot for en sikkerheds skyld- og på ryggen hang det vældige spyd. Spydet blev dog pænt afleveret hos portvagten, som garanterede han ville få det tilbage i det øjeblik hans fødder atter stod placeret på denne side af porten.

Blikket spejdede kort ind i de store sale før han henvendte sig til Foxy.
"Skal vi?" spurgte han og første armen frem mod de åbne sale for at lede hende ind.

hun nikkede kort og gik så også ind med ham, også selv om hun nok ALDRIG ville have inviteret ham, havde hun aligevel gjort det lige nu.
hun kom med et kort suk og sank en klump i halsen og gik dog ind med ham.

Samson kommer ind, stadig med sit gallatøj på. Han havde ikke skiftet det. Men han havde overvejet at åbne sin smoking lidt engang imellem, men han havde dog ikke alligevel taget sig ordentlig sammen til at gøre det.
Han så sig hurtigt omkring, og håbede inderligt på, ikke at støde ind i Frank.
Godt så.. ingen Frank at se.

"Er du ved at være der Mimiko?" Spurgte Samson med et lidt hævet toneleje, da han ikke skulle vænne sig omkring. Han ventede på at Mimiko havde gjort sig færdig.

Ganske stille ind træder hun.. smukke sorte støvler, som dog stopper ved
hendes ankler, efter som hun har bukket dem ned en enkelt gang.. som
hun stopper op kommer hendes ene lys hudede ben til syne i den lange
slisse af kjolen som går helt op til midten af hendes hofte på den højer
side.. kjolen er en utrolig smuk, blodrød kjole som hænger løst ned, lettere
stramt over hendes hofter og videre op.. ja.. lad os bare sige at man kan
se at hun er en veludviklet smuk ung dame og ikke en lille pige.. kjolen
har ingen ærver, men en lille krave som går lidt ud til siderne, dette gør
også at man kan se det halsbånd Frank har tvunget på hende, dog er der
jo ikke snor i.. hun har i sin venstre hånd en elegant smuk sort vifte som
dækker hendes læber og næse.. men ikke hendes øjne, som usedvanligt
stråler, nermest af en ukendt sensualitet.. hendes brune hår er sadt pænt
op ud over to lange lokker som hænger ned langs hendes hals.. "jaja
Samson.. tag det nu roligt.." kommer det fra hende og det med en.. rolig
og nærmest blidt stemme, før hun fjerner viften fra sit ansigt.. et sødt smil
er over hendes læber..

Samson vender sig omkring da han hører hendes stemme. Ligeså snart han vænner sig omkring, står han og ser lettere måbende på hende. Hvor blev Mimiko af? Den ellers så.. tjah.. i hverdagen ville hun jo ikke gå med sådan noget skidt, det havde Frank og hende da selv sagt flere gange. Var hun sig selv? Havde hun drukket?
...
Samson stod og så på hende i noget tid.

"Hvad... ved ikke lige hvad jeg skal sige, men dig selv, ligner du i hvertfald ikke! - Positivt ment selvfølgelig.. " sagde Samson hurtigt, totalt overvældet ved synet.
Han kløede sig lidt i nakken. Han havde aldrig regnet med at han skulle sige sådan en ting så ligeud, og så direkte. Ikke bare fordi at det var Mimiko, men til hvilken som helst, uden at ville have sex.

Hun ser lidt på ham, som om hun ikke rigtig ved hvad hun skal svare ham,
på hans kommentag, før det forsigt kommer.. "jeg kan de godt gå hjem
og skifte hvis du vil ha' det.. men det var dig der ville her op og dig der
syns jeg.. ja.. DIG! jeg fatter ikke engang jeg gik med til det her.." hun
vender ryggen til ham og ligger armene over kors med et suk.. "jeg føler
mig så dum i det her tøj! jeg vil stikke ud fra alle de duller og højrøvede
mænd der er der inde!" det hele bliver nærmest sagt hårdt.. men hendes
øre har lagt sig lidt sørgmodigt ned, for enlig.. er hun ikke vred, men
bange.. så mange mennesker.. hun har ingen magiske kræfter.. og hvad
hvis Samson pludselig går så hun står alene!?

Samson smiler kækt.

"Så så.. Det var ikke for at.. fornærme dig? Hvis det overhovedet var mulig med sådan en stor kombliment fra min side af..," sagde han og gik hen og lagde en arm om hendes skuldrer.

"Vil den unge frøken gøre mig selvskab?" Samson bukkede let ellegant, mest bare for at gøre nar ad de fromme folk i salen, så han havde et stort smil på læben. Han rettede sig op, for at gøre sig klar til at følge Mimiko over.

"Jeg lovede jo, at du ville få mad, og her er alle de mange retter serveret! Meget bedre bliver det ikke! Og så er der endda vin, hvis man vil have det. Men det er okay, hvis du forholder dig ædru her til aften, hvis det er det du vil, min drukmakker?" Han hævede hurtigt sine øjenbryn op og ned et par gange, og smilte skævt til hende, mens han for en gangs skyld, tålmodigt ventede på hende.

At mærke Samson's arm omkring hendes skuldre giver hende en dejlig
trykhed som mange andre nok ikke finder ved ham.. han er hendes
eneste rigtige ven.. altså ud over Frank.. hendes herre.. hun sukker lidt,
men smiler små skævt da han bukker.. det liner ham slet ikke og hun
savner nærmest sin drukmakker i det sekundt, men på den anden side er
det rart at se ham sådan.. hun lytter til ham og at han venter på hende,
hun sukker tilsidst opgivende og ligger begge sine arme omkring hans ene
arm.. "okay okay.. jeg skal nok gå med.. og jeg tør ikke love hvor længe
jeg er ædru.. ikke hvis det er som jeg frygter.. jeg mener!!" hun tøver lidt,
men smiler så enlig bare opgivende til Samson.. "du ved hvad jeg mener.."
kommer det så roligt fra hende..

Samson så smilende ned på hende.

"Jeg kan heller ikke love dig hvor lang tid jeg vil forholde mig ædru!" mumlede han, stadig med et smil på læben.
Samson trak let på skuldrene.
Han begynder at følge hende over mod et fint veldækket bord, med to omkringstående stole.

"At være gallant for en aften skader vel ikke, selvom jeg ville ønske at jeg var fuld med denne opførsel..," det sidste mumlede han lidt, mere eller mindre for sig selv.
Men hvad pokker. Han var ikke sådan, og det vidste hun også godt, så det var ikke noget han skulle bevise overfor hende.

"Desuden, så er du ikke i tvivl om, hvordan jeg i virkeligheden er.. det er nok også kun derfor at jeg kan tillade mig selv at være sådan her, en enkelt gang.. Hvis der altså ikke kommer nogen ind og spolere det hele, det skal jeg ikke kunne love..," han smilte kort, og gjorde gæstus op mod maden.

"Skal vi gå op og få noget at spise og lidt at drikke?" han hævede kort øjenbrynene og afventede hendes svar.

Hun sukker blot stille og smiler op til ham.. det med at han ikke ved hvor
længe han kan holde sig ædru, det har hun intet imod, faktisk er det enlig
den Samson hun kender.. hun nikker blot ganske stille til resten af det han
siger, holder endnu sine egne arme omkring hans og begynder ganske
stille at gå med ham ind.. hvor på de forsvinder ind af de store døre..

//Out