I snart alt for lang tid, havde den kvindelig blåhudet dæmon siddet inde på kroen, og kedsomheden strålede nærmest ud ad hende. Mennesker sad og skrålede med deres opfundne sange, imens de prøvede at undgå at ødelægge deres krus. Lilith sad med det ene ben krydset over det andet, ved et bord i baggrunden. Det lange røde hår, dæmonhornene, de gule øjne. Den lange kjole hun havde revet i, kun for at gøre den kortere. Hendes feminine former skulle jo fremvises for både mændene herinde på kroen, men også kvinderne. Et tilfreds smil kom frem på ansigtet, som hun godt kunne lide opmærksomheden, men det var heller ikke noget nyt. Hun elskede ofte opmærksomhed.

Skoene har høje med en lille hæl på, og hun lagde hovedet en smule på skrå. Lod øjnene skimme over de folk som sad herinde på kroen. Der var en kedelig rolig atmosfære og stemning. Det var fint i hendes øjne, at man hyggede sig men på den anden side, så ville det ikke gøre noget, at lave lidt kaos og ballade. Grebet rundt om hendes krus blev strammet en smule, og hun løftede det op til munden. Spredte mundvigene i takt med, at bartenderen kiggede hendes vej. Øjenkontakten fik den stakkels mand til at kigge flovt ned, hvilket kun behagede Lilith endnu mere. Tungen strøg langsomt hen over kanten af kruset, før hun hældte en stor slurk ned i halsen. 

Mjød var altid godt - for det meste. Et tilfreds suk forlod da også munden, og da snakken om at lægge arm, og bevise sit værd kunne høres ved siden af hende, drejede hun en smule på stolen. Se nu skete der nok noget spændende, og noget som var værd at følge med i. Men kendte man Lilith, så ville hun ikke sidde stille og glo på en kamp, hun skulle nok deltage selv. Den kvindelige dæmon havde da heller ikke tænkt sig, at sidde stille og stirre på en flok mænd der skulle lægge arm. Uden at tøve rejste hun sig op fra stolen, og trådte hen til gruppen af mænd, som allerede var klar til at lægge arm. Den lille gruppe begyndte straks at fløjte, og Lilith placerede sin frie hånd ved sin hofte"I har vel ikke noget imod, at jeg leger med" det fik straks mændene til at kigge overrasket, hvorefter de begyndte at grine. Manden på stolen ved hende, rejste sig op, og Lilith satte sig straks ned. 

Rettede en smule på sin position, og lod de gule øjne møde manden overfor sig. Kruset blev sat ned på bordet, og det udfordrende smil kom frem på ansigtet. Hun gjorde klar til at lægge arm med manden, som hun ikke ville advare om, ville få alvorlig skade efter deres armlægning"Er du sikker på, at du ønsker at tabe foran hele kroen smukke" lød det fra manden en smule næsvis og flabet. Det rørte ikke Lilith, som hun godt vidste, at manden ville tabe. Hun lænede sig lidt ind imod kanten af bordet, og gav manden et kækt blink med øjet"Søde ord og smigrer kommer du ikke langt med" Der gik ikke lang tid fra deres armlægning begyndte, til at manden måtte brumme og skrige i smerter over at hans arm var blevet alvorlig skadet. Hele mandens ansigt var plaget af smerte, og Lilith greb roligt ud efter sit krus imens hun lænede sig tilbage i stolen"Ingen udfordring, hvor kedeligt..."  De gule øjne gled rundt for at finde ud, af om hun bare skulle lave lidt ekstra kaos herinde. Der var heller ingen som fangede hendes interesse. Mændene i nærheden af den skadet mand, kiggede både irriteret og overrasket på hende 

Det havde været en lidt for lang dag, for den zalans medløber til flokken havde trukket problemer med sig hjem. Conan var da også blevet sat på plads lige så hurtigt som problemet havde opstået, før Zathrian havde søgt til Atlanthena og bedt hende om at holde øje med den mindre flok, før han selv var forduftet ind til kroen.

Der var som altid liv og glade dage og lyden af folk, der havde deres egen fest. Det var ikke fordi han lavede nogen vild entré, men alligevel var der nogle af folkene på kroen der rettede deres blikke imod ham, mens han ikke selv skænkede dem et blik. Han havde travlt med at komme op til disken og bestille noget at drikke, før han fløj i flæsket på den første, der talte til ham.

“Stort krus mjød,” lød det en anelse vrissent fra ham, mens blikket rettede sig mod personen, der var ved at skænke ham den. Han rynkede på næsen. Der var så mange lugte herinde, at det var til at blive sindssyg af. Havde det altid været sådan? Eller var det bare fordi han allerede var irriteret? Formentlig det sidste.

Efter at have fået sit krus, vendte han sig dog rundt, da han hørte noget påstyr fra en mand, der skreg i smerter. Zathrian rejste sig ikke, men lod alligevel blikket hvile på flokken. Hurtigt faldt blikket dog på den blå kvinde med hornene, for hun var nok en af de eneste, der ikke passede ind på stedet, i hvert fald når det kom til hendes udseende. Men det tog ham ikke længe at lægge to og to sammen. Det var hende, der havde fået den arme mand til at brøle som en brunstig hjort.

Stemningen herinde på kroen blev hurtigt en smule intens, imens man også godt kunne mærke det på luften herinde. Det gjorde ikke Lilith noget, hun havde det helt fint med det. Det var langt bedre med en næsten kvælende luft, frem for en kedelig stemning og beskidt luft. Smilet blev siddende på hendes ansigt, som de gule øjne pludselig faldt på en person lidt væk fra hende. Ham havde hun aldrig set før. Hun ville huske, hvis hun faktisk havde set ham før. Hovedet blev lagt på skrå, som hun strøg fingeren hen over kanten af sit krus. Øjnene gled langsomt ned over manden, som hurtigt allerede havde stjålet hendes opmærksomhed. Han virkede da spændende ud fra hans udseende, så måske den her aften alligevel bød på noget sjovt, og interessant. Hun fik rettet en smule på sin position på stolen, bare for at sidde lidt mere tilpas.

"Ser du noget du kan lide" fløj det ud ad hendes mund, da hun tydeligt kunne mærke, hvordan manden kiggede på hende. Hvorfor skulle han ikke gøre det, hun havde jo blå hud, gule øjne, rødt hår og selvfølgelig dæmonhorn. Lilith var den eneste herinde, som havde det udseende. Det fik det tilfredse smil på hendes ansigt til at vokse, og hun ignorede alt om manden og hans skadet arm. Han kunne vel bare have ladet være med, at undervurdere hende og hendes styrke. Dumt valg. Men i hendes øjne tog mennesker vel bare dumme valg. 

Efter at have drukket en stor tår af sit krus, rejste hun sig på fra stolen. Trådte tættere på manden. Hendes smil forsvandt ikke, men da hun endelig kom tættere på manden, kunne hun godt lugte at han bestemt ikke var et menneske"Godt at du kom, jeg var bekymret for at alle de besøgende herinde, ikke ville få glæden af en varulv" Lilith lod smilet vokse, hvorefter hun spredte mundvigene. Lod tungen glide langsomt hen over hendes læber, som var hun klar til at spise manden. Hendes krus sænkede hun en smule, hvorefter hun så kastede et blik hen over skulderen til manden, som fortsat var i smerter"Vi kan godt tage en omgang til, hvis du vil have din arm brækket" hendes ord kom rimelig afslappet ud ad munden, og manden begyndte straks at brumme irriteret. Efter ganske få sekunder fik hun rettet de gule øjne tilbage på manden foran sig

"Så hvad bringer en varulv herind" hun blev vel nødt til, at spørge. Prøvede at undgå, at give manden for mange elevatorblik. Men han så ret godt ud, så det var svært at lade være.

Det ene mørke bryn skød op, da kvinden henvendte sig til ham, og hans mundvige trak sig i et skævt smil: “Det virker til, at du er mere interesseret i, hvem jeg er, siden dit blik glider over mig på den måde,” svarede han. Han flyttede sig ikke fra sin plads, men blev i stedet hvor han var. Hun måtte komme til ham. Og det gjorde hun.

Zathrian lod blikket følge hende, mens hun trådte nærmere og begyndte at tale. Da hun nævnte ordet “varulv” var det, som om folks blikke rev sig fra hvad de ellers havde haft gang i og rettede sig mod dem. Han fnøs “Hvad får dig til at tro at jeg er en af dem?” spurgte han og forsøgte at virke så uprovokeret som muligt, på trods af han havde lyst til at sende en knyttet næve lige i kvindens ansigt, men han var ikke fuldkommen idiot. Han fnøs “Hvad vil du få ud af det, dæmon? Udover dine sadistiske lyster bliver stillet?” spurgte han og satte kruset til læberne for at tage en tår.

Det morrede ham, at hun blev ved med at smide ordet “varulv” ud, som om de ikke blev jagtet som vildt. Han sukkede “Jeg er her som så mange andre for at få promiller i blodet. Hvis det ikke er et problem for dig, dæmon,” lød det.