Paladset i Aquarins kongelige distrikt gav altid Nithya følelsen af hjemve. Hun længdes efter at kunne slå sig ned her i en længere periode end blot et par uger, men tiden var knap, og hun måtte snart rejse af sted igen. 

Det havde glædet hende at høre, at hendes ældre bror var hjemme, for de havde ikke haft meget tid sammen på det seneste. Hun havde aldrig talt med ham om detaljerne fra hans fangenskab - en historie, der var usagt i mellem dem, og som måske ville blive det i lang tid endnu. Det glædede dog Nithya at se modet vende tilbage i ham, som han var vendt hjem igen, og at han havde fået sig en forlovet, virkede også strålende.. 

Altså lige ind til Nithya var stødt på en sand skandale.

Kaius forlovede. I armene på en anden havmand - kun ved et tilfælde opdaget af Nithya ved, at hun var gået ind på det forkerte værelse. Hun havde i de sidste par dage forsøgt at ignorere den synkende fornemmelse i maven, men til sidst besluttet sig for, at hendes bror måtte vide sandheden. Beslutsomme bask med hendes hale bevægede hende mod broderens gemakker, men hun tøvede et kort øjeblik, inden hun bankede på.

"Det er Nithya.." Bekendtgjorde hun, så han vidste, hvem det var, der bankede.

Omgivet af den fineste arkitektur og med tjenestefolk omkring sig, havde prinsen bevæget sig gennem paladset. Han havde tidligere været med til et af de langtrukne, diplomatiske møder uden reelt at deltage; han skulle bare være der for at overvære det, så han vidste, hvordan de fungerede. Det var stadig underligt at tænke på, at han før eller siden ville ende med at have samme plads som hans fader havde på dette tidspunkt.

Kaius havde inden hans retræte til hans eget kammer fået at vide, at hans søster var ankommet. Det var ved at være noget tid siden, de havde talt sammen, så han forventede måske, at hun ville dukke op, før eller siden. Og han fik ret.

Lyden af søsterens stemme fik de violette øjne til at rette sig mod døren “Kom ind,” lød det, før han gav et par bask med halen og kom nærmere døren, læberne trukket i det sædvanlige blide smil.

Nithya skubbede til døren, som gled op, så snart hun havde hørt Kaius' kom ind. Som ofte, når hun befandt sig på paladset, var hun iført afslappede klæder - hvidt stof, der nærmest svævede omkring hende, kombineret med enkelte, gyldne smykker. Hun var, når det kom til stykket, en prinssese af Aquarin - og hun måtte også forventes at se ud derefter, når hun ikke var ude med krigerne.

Kaius' smil fik en knude i maven af nervøsitet til at trække sig krampeagtigt sammen, og hun var ikke helt i stand til at møde hans smil med andet end halvhjertethed. Det føltes næsten ikke rimeligt, at hun skulle overbringe ham de nyheder, hun var kommet med. Men det ville heller ikke være retfærdigt, at lade ham blive tilbage i det uvisse!

"Her ligner sig selv." Bemærkede hun, som hun med et par slag af halen bragte sig rundt i hans værelse. Hun undgik hans blik en smule, og det var tydeligt, at der var et eller andet, der gik hende på. Hun havde aldrig været god til at lyve.