Et orange skær havde lagt sig over Svennings gård. Frederik stod i det lille bibliotek og så ud på solnedgangen mens den ene hånd tænkende gled over hagen. Det var ikke mere end et par uger siden han havde skrevet til Hr. Reinald efter adressen på skøgen han havde hyret til at spille hans kone. Et svar var hurtigt kommet tilbage og efter endnu en gang at love at mandens rigtige forhold med skøgen forblev mellem dem, fik han adressen. 
 Lily havde fyldt meget i hans tanker siden de mødte hinanden til lanceringen af de sensuelle olier hos Hr. Reinald og han havde haft en del søvnløse nætter hvor alt han kunne tænke på var kysset med drømmeprinsen. Bare tanken om han fik hårene i nakken til at rejse sig i længsel. 

Lange skridt blev taget hen til skrivebordet, hvor Frederik satte sig ned og med rolig hånd gav sig til at skrive et brev han kunne sende af sted til Dianthos. 

Frøken Qu'chael


Jeg skriver til Dem da jeg ønsker Deres service. Jeg har hørt rygter om at De står til rådighed for at spille hvad end man har brug for. Jeg vil gerne inviteret Dem hjem til mig, så vi kan mødes og aftale nærmere.


De skal selvfølgelig nok blive betalt for Deres tid, om jeg ønsker at gøre brug af Deres service eller ej. 


Ludvik

 I bunden af brevet skrev Frederik også adressen på  Svennings Gård, sammen med den vage underskrift. Han regnede ikke med Lily havde noget ønske om nogensinde at se ham igen, men han havde brug for hende.. Eller.. Brug for hvad hun kunne.. Så han måtte være lidt kreativ, for han havde sikkert præsenteret sig med hele navnet som altid, og hun måtte vel næsten kende til gråden fra deres sidste møde. 

 Uden større overvejelser, blev brevet sendt af sted og Frederik kunne ikke andet end at vente. 

Ikke uvant med at rejse udenfor Dianthos' rundede murer nærede Daena ingen mistanke om hvem der ventede hende, da hun havde taget plads kalechevognen udenfor det lille byhus.

Fordybet i egne tanker mens landskabet uden for vognen skiftede, skænkede hun hverken brev eller afsender nogle større tanker, før landemærker blev genkendt. Nej, det kunne ikke... Kunne det?
Skeptisk blev brevet genåbnet dets indhold endnu en gang læst.
Ludvig. Svennings Gård.

Først irriteret overfor sig selv lukkede hænderne sig omkring papiret, til det ikke var mere end en kugle.
Slange. Sådan en slange, var den første tanke til at meldte inden den blev efterfulgt af en klam hjertebanken, der nært havde fået hende til at bede kusken om at vende om på stedet, indtil en beslutsom trods blandede sig med forfærdelsen, over udsigten til igen at stå ansigt til ansigt med den mand der ikke bare en, men to gange havde tyet til vold i hendes nærvær.
Nej, Frederik Ludvik Hanson ville komme til at fortryde noget så inderligt at han havde sendt bud efter hende.

Med aftensolen som bagtæppe trak vognen ind på gårdspladsen. Klædt til rollen som en adelskvinde trådte Daena ud. Fuldt bevidst om at for oliehandleren, og kun hans blik alene, var det ikke kurtisanen Lily der trådte ud, men Aedion.

 Normalt var Frederik ikke den nervøse type. Han var generelt meget fattet, havde styr på tingene og lod sig ikke blive slået ud. Men da dagen kom hvor Lily skulle komme, var Frederik en smule usikker på det hele. Han kunne ikke komme uden om, at han ikke havde behandlet Lily super godt sidst, og han frygtede hvordan hun ville reagere når hun så hvem der i virkeligheden havde sendt bud efter hende. Hvis ikke hun allerede havde gennemskuet det. 
 Og nysgerrig som hun var, var det ikke lykkedes Frederik at overtale mormor Helke til at forlade gården for dagen. Han havde prøvet ihærdigt. Lokket med alle de steder hun kunne besøge, alle de venner hun ikke havde set længe, men hans behov for at få hende ud af huset, havde fået hende til netop at blive hjemme. Så han håbede inderlig Lily ikke lavede en store scene. 

 Idet Lilys vogn rullede ind foran Svennings Gård, stillede Frederik sig ud, klar til at tage imod hende. Hænderne var i bukselommerne, hvor den ene hånd legede lidt med et par små glasflasker. En vane han havde fået sig efter han havde fået sin lille Nox vane, i et forsøg på en erstatning til hvad Lily kunne tilbyde. Ikke at Nox kunne hamle op med den ægte varer. 
 Med en tung, nervøs vejtrækning gik Frederik mod vognen, da den holdt stille. Han vidste ikke hvad han skulle forvente ville ske, når Lily ville træde ud af vognen, men han var bestemt ikke klar på at det var manden fra han drømme, der ville møde ham, som døren til vognen blev åbnet og passageren trådte ud. 

 Som tabte Frederik alt luft og fornuft gik han i stå, mørkeblå øjne spærret op, et kærligt udtryk over det spidse ansigt. Hjertet bankede hurtigt i brystkassen, og mens hjernen prøvede at finde ud af hvad han skulle sige, stod han blot som en dum, forelsket teenager der havde slugt sin tunge og gloede på manden foran ham, der kun var til for ham.

Aedion's lyseblå blik mødte Frederik's mørkere, men besad ikke den samme varme kærlighed som olihandlerens. "Hr. Hanson, hvilken overraskelse at opdage det var Dem, der havde sendt bud efter mig." Den uvenlige kulde skar tydeligt i gennem de hilsende ord, før mundvigende rejste sig i et fejlfrit gelassent smil, der fik drømme synet til at opløses.
Langsomt lod hun det ene øjenbryn afventende hæves med ét underliggende spørgsmål, hvorfor. Svaret virkede i sig lige åbenlyst som solen på en skyfri himmel, men hun ville høre ham sige det højt. Bekende kulør og indrømme hvad der i virkeligheden trak i hans hjertes tråde.

 Som en fisk på land åbnede og lukkede Frederik munden et par gangen. Hjernen var blevet til grød, ord forsvundet og trods han ikke blev mødt af den samme kærlighed han sendte, fik stemmen alligevel hjertet til at hoppe endnu et slag over. Han var perfekt.. Kulden i ordene var dog nok til at få den unge olieforhandler til at samle sig lidt, og han rømmede sig kort, inden han gik mod drømmeprinsen. 
 " Ae.. Frøken Qu'chael, " Reddede han sig selv, selvom der ikke rigtig var nogle til at høre hvis han sagde Aedion. Frederik fik trådt de sidste skridt frem mod den anden, og kom op på siden af skøgen i drømme forklædning. Den ene arm blev lagt om livet og Frederik gav Aedion et kys på kinden. Hovedet blev flyttet lidt så Frederik kunne hviske noget i den andens øre, men blev distraheret af den vidunderlige duft af mandarin blomster og kaffebønner han var blevet så forelsket i. Øjnene gled i som han tog duften ind, og endte med at falde lidt i staver med næsen halvt begravet mod den andens hals. 

 Det tog et lille øjeblik før Frederik fik hevet sig fri fra duften. Han rømmede sig let som øjnene blev blinket op igen. En let varme spredte sig forlegent hen over Frederiks kindben.
 " Ehm.. Hvis du vil betaltes, så spiller du med.. " fik han en smule besværet hvisket ud. Det havde ikke været hans mening at lade sig rive sådan med..  Hovedet trak han til sig, og begyndte så at føre Lily med op til hovedindgangen, hvor mormor Helke stod på toppen af trappen.