En lortedag lige som alle andre lorte dage, det var gråt det var koldt, sneen var blevet til sjap og lignede mere en omgang bunke lort med alt det skidt og møg der blev slæbt rundt i Dianthos. Hvorfor var hun overhoved flyttet hertil, når hun hadet alt byen havde at tilbyde? Måske for mulighederne, for manden hun var blevet forelsket i og den familie hun aldrig havde fået. Snart gift til en af de største svindler og kriminelle hun kendte, måske var største at overdrive. Han var bare en stor nar, og større end de fleste af dem.
Med de tanker som der gled rundt i byvagternes våbenmester, var det ikke sært at alle andre valgte at undgå kvinden så meget som de kunne, da de så at hun var på vej mod baderummet for byvagterne. Der var endda en af kiggede afmålt på hende og mod døren ind til varmerummet, for så at stikke af med håndklædet over nakken. Tydeligvis kommet på bedre idéer, end at dele baderummet med hende.

Efter at Anann havde tjekket at der ikke var andre end hende, fjernede hun sine beskidte og stinkende klæder og gik ind i det store damprum. Uden for i kulden kunne man hoppe i vandet for derefter igen at gå ind i damprummet og få svedt det værste ud. I midten var der et stort kar hvor man kunne vaske det værste snavs med sæbe og det varme vand.
Efter nogle dybe indåndinger lukkede den ældre kvinde øjnene, og nød hvordan varmen lige så stille begynde at løsne op for de værkende og ømme muskler.

Tingene havde lysnet sig for Hedwig gevaldigt over de sidste par måneder, og selvom der nok ikke var meget der havde ændret sig i hendes humør, så var hun dog lidt gladere, og havde mere regelmæssige arbejdstider lige pludselig. Derudover så havde de fleste også hørt om Mollie nu om dage, men hun var heller ikke bleg til at tage hende op i enhver samtale hun kunne, selvom det endnu ikke var gået op for de fleste hvordan Mollie så ud. Hedwigs beskrivelser i historierne havde været lidt ud over det hele, og mest af alt lød hun bare som en meget stolt mor, hvilket hun var blevet.

Det havde været en lang dag, og hun glædede sig allerede til at komme tilbage, men vidste at der stadig var en time inden Mollie forventede hun ville være hjemme, så hun kunne godt lide nå et godt langt bad inden. At de andre kvinder nærmest flygtede fra baderummet havde ikke sagt hende meget, og hun havde derfor også vadet ind i omklædningsrummet, og smidt sit eget svedige tøj. Hun var beskidt, og ved et enkelt snif ved armen måtte hun erkende at hun virkelig trængte.
Det viste sig dog hurtigt at hun ikke var alene, og et glad smil gled over hendes læber. ”Goddag Anann,” kaldte hun som hun genkendte våbenmesterens ansigt, og begyndte så at begive sig ud mod midten for at vaske det værste snavs af sig til at starte med. Den store kvinde krop var dog alligevel noget af et syn hvis man ikke var vant til. Den var fuld af ar, og tatoveringer, både der var blevet hærget af arrene, men også nogle der var blevet udtværet eller sågar tatoveret over. Man ville ikke ligefrem kalde hende køn. 

Et smil begyndte næsten at brede sig hen over hendes læber, som hun lukkede øjnene og sukkede over hvordan varmen gjorde hende godt. Smilet forsvandt dog med det samme, da hun hørte der var en der snakkede hende an. Hendes ene øje åbnede langsomt og betragtede den tornhøje monster af en kvinde, Hedwig. Af alle mennesker som kunne have gået ind i baderummet, så skulle det være den mest irriterende, glade evig optimist Hedwig. Kvinden som alle elskede, og som Anann havde valgt det var derfor hun hadet hende. Med mundvigen der begyndte at snige sig i nedadgående retning. ”Hedwig” kom der i et irriteret toneleje, der alle dage havde præglet af på kvinden. Det var som om at troldkvinden bare havde besluttet at Anann skulle være hendes ven, og våbenmesteren havde intet at skulle have sagt i den sag. Hvilket bare gjorde det endnu mere surt.

”Og hvorfor er det en god dag i dag?” spurgte Anann endelig og fortrød med det samme, at hun havde sagt det. Nu ville dte ingen ende tage, og fingrene fandt hoveds tændinger og begyndte at massere den påbegyndende hovedpine væk.

Der var ingen grund for at Anann og Hedwig ikke kunne og ville være venner, i hvert fald i Hedwigs øjne. De var nogenlunde på samme alder, og selvom Anann til tider kunne være lidt bitter, så gjorde hun sit arbejde godt. Nu der vat også de færreste at Hedwig mente hun ikke kunne være venner eller mor overfor, hvis huns kulle være helt ærlig.

Hedwig begyndte at gnide sig med sæben, for så at tage vandet. ”Hvorfor skulle det ikke være en god dag?” spurgte hun smilende, selvom hun var mere fokuseret på sin egen krop end at se over på Anann. ”Jeg har en yndig datter der venter på mig derhjemme, og der har ikke været alt for store problemer på patruljen i dag. Jeg har også et hav af strikkeprojekter jeg stadig mangler at færdiggøre.” De skete nu i den far som de nu engang gjorde, og mere travlt havde Hedwig nu engang ikke. Der var i den grad også blevet svinget flere huer her hos byvagterne siden Hedwig havde lært Mollie at kende tilgengæld. 

Anann skar en sur grimasse som Hedwig spurgte hende, hvorfor det dog ikke skulle være en god dag. Hvis den ældre kvinde skulle svare på det, var hun bange for at hun ikke fik lov til at gå. Derfor blev det bare en diskret mumlen der ikke helt gav mening, som Anann flyttede sig en anelse længere væk fra det store bjerg af en kvinde. 
Strikkeprojekter. Oh gud, ikke flere strikkeprojekter. De sidste par år hvor Hedwig havde tvunget halstørklæder og huer hen over Anann havde hun altid prøvet at smide dem ud. Men det var som om den anden besad en sjettesans for den slags, så hun kom altid tilbage og forklarede hun havde fundet den i hestenes drikketrug eller møddingen. Så måtte hun jo tage de stinkende strikke hæsligheder med hjem. Der var snart ikke mere plads i hendes kasse med tøj, grundet hvor meget den overflød. Det var kun blevet værre efter hun havde fået den nye datter. 
"Jamen... fantastisk for dig Hedwig" prøvede hun og skuttede sig længere væk på bænken. Blikket vaklede mellem Hedwig og udgangen, måske bad slet ikke var så vigtigt.
"Nå men jeg tror også.. jeg er færdig nu" mumlede hun og rejste sig op, men i sit iver om at komme væk inden Hedwig nåede at stoppe hende, trådte hun på sæben som Hedwig netop havde lagt på gulvet og væltede bag over.. lige så lang som hun var.

”Allerede?” kom det overrraksende fra kæmpekvinden, men Hedwig virkede trods alt ikke til at ville stoppe Anann. Det var lidt trist at tage badet alene, men der plejede også at være flere på denne her tid af dagen.
Hun havde dog heller ikke overvejet at sæben hun tilfældigvis havde lagt på jorden skulle komme i vejen for den anden kvinde, i hvert fald ikke lige indtil at Anann steg op af badet, som Hedwig selv vaskede lidt mere af sæben af i krop, og pludselig kunne hun se at Anann begyndte at vælte.

Det var ren instinkt, og Hedwig var ikke helt sikker på hvordan hun formåede det. Bøtten hun havde brugt til at tage vand og vaske sig af i blev kastet til siden, for at tage de få skridt hen for at få fat i Anann nøgne krop så hun ikke faldt og ramte det hårde stengulv. Det var også kun lige på et hængende hår.
”Er du okay?” kom det bekymrende fra Hedwig, som hun begyndte at hjælpe Anann op at stå igen, med sine store muskuløse arme, der let kunne bære den mindre kvinde hvis det var. 

Grundet forvirringen og skrækken der havde boret sig ubehageligt gennem hele hendes krop. Nåede Anann slet ikke at opfange hvordan Hedwig havde grebet hende, inden at hoved kolliderede med stengulvet hendes fødder skulle have stået solidt på. 
Med dampen der svømmede omkring dem, var det svært at afgøre for den forvirret kvinde hvad det egentlig var op og ned, lige ind til det gik op for hende de begge var nøgne. Selvom hun ikke var blufærdig som sådan, brød hun sig ikke om at være så tæt på en anden, når de begge ikke havde et trævl på kroppen.
"Hedwig! Slip mig det øjeblik!" kom der spruttende fra hende, som hun skubbede mod den anden. Kun for at ramme den andens bryster. Et hvin forlod hendes læber som hun trak sig endnu mere til sig, og i stedet ende med at falde på numsen mod det varme gulv. 

Hedwig havde været mest fokuseret på at redde den anden kvinde, og så meget sjældent en grund til at være specielt blufærdig når de alligevel var i badet. Havde det været på gaden, så havde tingene været anderledes. Nu var Hedwig selvfølgelig heller ikke ligefrem en der vækkede interessen i langt de fleste folk til at starte med. Hun havde dog ikke forventet den tak.

Derfor måtte hun også forvirret blive skubbet tilbage og vakle lidt bagud, for bare at falde på sin egen sæbe, og selv falde på røven. Hendes arme tog det meste af faldet heldigvis, selvom et solidt jag af smerte alligevel gik igennem dem, inden det forsvandt ligeså stille igen.
”Jeg prøvede bare at hjælpe,” udbrød hun, og forsøgte at komme op på benene igen, nu når sæben var forsvundet helt væk fra dem, og der kun var et spor efter den. Hendes håndled gjorde en anelse ondt, men ikke ondt nok til at Hedwig ville mene foreløbig at det var noget der skulle tjekkes. 

Der sad de så, to byvagter af højere rang, nøgne som den dag de var blevet født i badet faldet i sæbe. Anann betragtede bare den anden med tomme øjne, tydeligt at hun ikke helt forstod hvad der lige var sket. Så skete der dog noget, som der var et sjældent syn for mange - Anann begyndte at grine. Ikke kun et lavmælt grin, nej et brøl af et grin hvor man var nød til at holde sig på maven og ikke helt kunne sidde stille. Hun hulkede næsten som hun ikke kunne få luft, hvordan kunne noget som dette ske i virkeligheden? Der måtte være i gud for uheld der sad på hendes skuldre, og sørgede for at netop disse ting blev ved med at ske for hende.
Hvilket år det havde været. Randall med bukserne ned, igen, Vigdis og Hecate der havde stået og råbt som høns i en hønegård. For slet ikke at snakke om at hun skulle giftes med manden hun hadet mest, havde mødt hendes søn - ja listen havde da næsten ingen ende! Så nu kunne hun ikke gøre andet, end bare at le, le så voldsomt at tåre begyndte at springe frem i øjenkrogen og maven gjorde ondt. 

Ligeså stille var Hedwig kommet på benene, lidt usikkert dog, som en kalv på glatis, men op kom hun på de våde og lidt glatte gulv, men heller ikke længere end det, da et ægte grin kom fra Anann. Anann som altid var så seriøs, og en smule bitter, selv Hedwig kunne se det, og derfor kunne hun også mærke en varme sprede sig i brystet, da hun hørte den rene latter, også selvom den næsten var lidt hysterisk.

”Hvad...?” kom det forundret fra Hedwig som hendes øjne blev smallere som smilet blev større, inden at hun mærkede sig selv blive revet med af latteren, og en lidt dybere latte kom fra hende. Det havde set lidt komisk ud, havde det ikke? Anann havde i hvert fald været hysterisk, især som hendes hånd havde kolideret ved Hedwigs bryst, noget hun næppe selv havde tænkt meget over før nu.
Ligeså stille måtte hun også tage fat om sin mave, som deres latter ekkoede i fællesbadet de stod i. Det her var lidt absurd. Men ligeså stille så blev Hedwigs latter dog også en anelse mindre igen, selvom smilet ikke forsvandt. 

"Oh" lo Anann som latterne lige så stille fortog sig, og hun blev siddende på det glatte stengulv. Det var længe siden hun havde grint så meget, og så højt og ægte før. Faktisk var hun lidt i tvivl om hvornår det sidst var sket, eller havde været tilfældet og at alle mennesker, så var det Hedwig der havde formået at få hende til det. Det havde hun godt nok ikke regnet med. 

"Det, det havde jeg brug for" sagde hun stille og fik endelig rejst sig op og begyndte så at lede efter sæben, så hun også selv kunne få gjort sig ren og komme videre med hendes dag. "Så du hvor den stædige sæbe den gled hen?" spurgte hun stadig med grin i stemmen, som hun begyndte at lede efter det ene stykke sæbe som de havde. Måske det var på tide at købe nogle flere, men det var trods alt ikke fordi de svømmede i penge her i byvagtskvarteret.

Hedwig var stadig ikke helt sikker på hvad der havde fået Anann til at reagere som hun havde gjort, men hun var nu ikke en til at brokke sig over lykkelige sammentræf, især som Anann selv erkendte at hun havde behov for at få det lidt ud. ”Det klæder dig,” sagde Hedwig, med et stort, blidt smil på læberne. Hun havde trods alt endelig set noget af det hun havde håbet på at kunne få over Ananns læber.

Omkring spørgsmålet om sæben kiggede Hedwig sig om. ”Jeg tror...” hendes øjne knyttede sig sammen, inden hun rystede grinende på hovedet. ”Jeg har ingen idé, den er efterhånden så lille at den alligevel ikke kan bruges til meget.” De burde virkelig få købt noget nyt, om ikke andet så måtte en af dem lige tage et par krystaller fra pung, for at de kunne få en ny. Hedwig kunne godt selv finde på det, hvis ingen anden gjorde, også selvom hun havde en datter at forsøge nu.
”Men jeg tager den ene side, og du tager den anden?” tilbød hun alligevel smilende. Der var nok andre der også skulle i bad inden dagen var omme, og hvis sæben var væk på det tidspunkt, så var det ikke til at sige hvilket ramaskrig der ville komme ud af det. 

//Lukket grundet inaktivitet