det var lige blevet morgen i leverbyen Elverly  der var ikke så mange ude  men de få der var  var også nok Draco hadet valgt at øve sig lidt i sin kamp kunst lidt han svang sværet som skidnet læt i da det var elver smede men sjterne sten. Draco kikket lidt mod de rødder han hadet frem manet og lod træet træne ham. Den slog ud efter Draco med et hårdt ( SHUUS)  o prøvet at gribe fadt i hans i hans fod Draco hoppet tilbage og svang sit sværd. for at parea han smilte lidt mens de grønne elver øjne kikket lidt hårdt mod træet ” ikke den gang den her gang har jeg fordelen ” svaret Draco med et skævt smil han drøm var stadige at blive en stor kriger så han øvet sig hårdt vær dag for ikke at falde tilbage hans far var meget stolt over ham. Draco kunne dog ikke få den væsen han hadet set. Ud af hovdet han burde ha gjort noget men  væsnet virkede mere fortabt. Draco svangt sit sværd let og elegatn da røden kom susen hen for an ham for at give ham et angreb stød  draco bliv dog ramt den her gang og bliv skubbet lidt tilbage * det går ikke jeg midterst fokus på det * tænke Draco. Lige så stille i sit sind han lukket øjne blidt i og lod lyde og tanker forsvinde i sit sind han kunne se  røden med lukket øjne da den kom og svinget sig Angrab mod ham han svang til den ene side og Hugget den løs.  Men den bliv vist sur over det og lavet nogle flere små rødder og begyndte at Angribe Draco men draco und vinget næsten dem alle sammen nogle af dem fik dog nogle slag ind i ham men. Den sidste slog ham dog næsten om kuld og træet begyndte at Klappe med sine  rødder  Draco grinte lidt og sagde så til dem ” oki oki i vinder for den her gang skyld men næsten gang få jer jer alle sammen

” grinte han og tørte sin mund for lidt blod der var kommet Draco lod tæret falde til ro og kikket sig om kring her var nu meget smukt

Elasha var gået ned i sin have tidligt denne morgen. hun havde sovet virkelig dårligt denne nat. mareridt. hun kom ned til haven sammen med Neila hendes morv. hun gik roligt rundt og pillede ukrudt op fra haven og nussede om planterne. så som tomat planterne der skulle nippes. hun hørte noget ramme metal og løftede blikket og så en elver træne mod et træ. hun gik roligt over til dem da de var færdige og skyndte sig over til træet. "du ødelægger et udemærket træ. det kunne jo være nogles hjem" sagde hun og tænkte på fugle og egern eller et elver hus måske. og vis træet døde kunne man ikke bo i den mere.
hun lagde en hånd på træet og lukkede øjnene. hendes gyldne hår fløj med vinden og hendes hånd begyndte at lyse grønt. hun healede træet med sin plante magi. den eneste magi hun kunne. hun ville gerne som andre ha to men hun havde ikke opdaget sit nummer 2 evne.

hun slap træet efter et minut. hun vendte sig om mod manden og gik over til ham og rakte hånden ned til ham for at hjælpe ham op. "hvad med at kæmpe mod nogle træer som ikke kan huse en elver familie næste gang" hun smilte forsigtigt og tænkte på et træ længere inde i skoven. hun så mod sin morv der så til. det var hendes bedste ven. og hendes mest kære eje.

Draco grinte lidt og kikket over mod tærte lidt men raget så hånden frem for til henden " mig og det træ  er gammel venner jeg ville ikke mere skade på en højs nødvinge han hjælpe mig med min raflkeser og en elver kan jeg også lave skade på " grinte han blidt og holdet stadige hendes hånd men gav blidt slip på den. " navnet er Draco " svaret han blidt og så med sin grønne øjne mod Elasha han syntes han hadet set henden før " unskyld men har jeg ikke set dig før " svaret han blidt og kikket mod træte og gik hen til det for at lægge en hånd på dens bark " tak for hjælpen gammel ven " svart han blidt det var som om træt hadet hørt ham for den tabte nogle af sine blade ned på ham Draco grinte og fjernet blidt og ragte det ud til Elasha " men  hvad laver en smuk ung kvinden som dig her i dag ellers " Draco kikket lidt rundt 

Elasha så på ham da han talte og hjalp ham op. hun gik over til morven da han endelig var kommet op. hun nussede morven på hovedet. "jeg er Elasha" hun så på ham da han talte om de havde mødt hinanden før. "sikkert. vi bor jo i samme by. men vi har vist aldrig talt sammen. jeg er gartner her i byen" sagde hun roligt og rettede sig op og gik over til sin lille have. hun nulrede om planterne og fjerne alt der ikke hørte til. hun smilte blidt til sine planter da han gik over til træet. hun elskede naturen og den var hendes bedste kammerat. da han så kom over til hende og spurgte hvad hun lavede så hun ned i jorden. "jeg passer min have med Neila" hun tog en hånd på tomatplanten og pludselig voksede en tomat frem for øjnene af dem. en stor saftig og rød tomat. hun plukkede den og tog en lille grønsags dolk frem og skær den i små stykker og gav nogle til morven der spiste det roligt imens den holdte øje med begge to men mest Elasha.

Draco kikket lidt mod  det der måtte være Elashas kæle dyr han smilte blidt til den og mærkede varmen fra solen han kikket ned mod tomatpalten som der Plusslige kom en tomat på der var så meget Enagi og varme der fra. han holdte så blikket på Elasha igen og da hun så sagde at hun var gatnere sagde han blidt " nåå så det altså der jeg har set dig " svaret han blidt hun så nu godt ud men, Draco så stille mod Elasha blidt hun var nu meget smuk på sin engen måde Draco kørte hånden gemmen håret stille. men han vidste ikke om han  sige det til henden men han tænke så højt " ville med mig ned i byen i aften og måske få lidt af spise og drikke måske en dans " svaret han og rømdet så lidt han vidste ikke hvorfor han bare hadet sagt det på den måde 

mange havde set hende men hun havde aldrig rigtigt henvendt sig til folket. hun gav mad til byen og sådan kunne hun lig det. hun så på neila da hun tyggede på tomaten og nikkede til Elasha. hun smilte glad og vidste at det betød den var moden og god.
hun så forskrækket op på draco da han.... inviterede hende ud.? "vi har lige lært hinanden at kende. er det ikke lidt hurtigt?" spurgte hun og var faktisk ikke nogle danser. hun havde aldrig danset og turde slet ikke foran andre. nok var hun elver men hun havde altid været for syg til at danse. hver gang hun havde haft lyst havde hendes lunger nægtet hende. de skov grønne øjne så ned i jorden da hendes tænker gjorder hun skammede sig. hun ville ikke ødelægge en aften for nogle. og slet ikke en anden elver.

hun så på ham og tog sine hænder stille til sig. hun havde ikke godt med at blive holdt om. mest fordi hun var syg. men det vidste meget få personer. hun så på ham og rystede på hovedet. "jeg kan ikke danse. og jeg har det ikke godt i store forsamlinger" hun huskede pludselig den gang elvere var bandlyst for dianthos det var et mareridt dengang. hun havde måtte skjule sig når hun gik der ind.
hun satte sig ned på jorden og nussede sin morv neila. der opmærksomt så på draco. den var ikke glad for at folk lavede press men den vidste også hvordan elasha havde det med fester. hun havde aldrig været til en nettop fordi hun altid blev syg.
Elasha så mod draco og sendte ham et undskyldene smil. "undskyld draco. det er bare ikke nemt for mig." hun sukkede lidt og lagde hovedet på den store morv. den svang sine haler om elasha og virkede meget beskyttende.

Draco så lidt mod  morv vis han ikke vidste beder troden han at den troede ham turde ham Draco kikket ned mod den men sendte så hans blik mod Elasha han tænke lidt. " jamen vi kan også godt finde på noget andet vis det er det " Draco tænke lidt på hun linde hans mor lidt på udsende der var noget under lige over henden dog tænke draco hvad de kunne gøre  han sukket lidt og trak vejret dybt " sååå hvad har du lyst til at lave " svaret han blidt  mens han inogeret dyret lidt den skulle ikke ødelægge det lige nu  Draco tænke ikke mere over det han hadet ikke lyst til at gi op lige nu han sukket blidt  han så rundt  mens han vente på hendens svar  han pillet lidt ved sit sværd han hadet lyst til at træne igen men det  ville han ikke få noget ud af så længe hun var der 

Elashas morv var ikke truende på nogle måder. den var bare beskyttende. Elasha nussede Neila på nakken og så op på draco med de grønne øjne. hun synes det var lidt for hurtigt han virkede som om han ville kende hende, men også som om de altid havde kendt hinanden og det havde de jo ikke.  hun tog en bid af tomaten og måtte kvæle et host da hun var ved at få det galt i halsen. hun så hvordan han pillede ved sværdet og forstod ikke hvorfor han ikke bare trænede vis det var det han havde lyst til. hun synes bare det var synd at bruge et træ til træning når det stadig var i live.

Elashas tøj var let og elegant men hun havde det lidt utilpas i det men når hun skulle ud i haven nyttede det ikke at ha lang kjole som kunne blive snavset så var lår kort bedre egnet.

Draco hævet et øje da hun Begyndte at hoste vildt. han slog henden lidt på ryggen for at få hende til at få lidt luft " er du oki ?" svaret han med en lidt bekymreret stemme han ville skam træne men han ville også være lidt sammen med Elasha hun levet livet farliget mad kunne godt slå fra sig tænke han med et stille smil inden i sig selv. dog kikket han lidt på Elasha igen og lod hånden glid ned mod hendes  han ville  være sikker på hun var oki " behøver du hjælp noget af drikke ? " spurte han henden  så stille og rolige om det hun måtte ikke dø i hænderen på ham så skulle han bare til at forklare tingen  Igen  

Elasha hostede lidt en ikke vildt. hun kvalte hostet. hun holdte hænderne for munden for ikek at hoste i hovedet på andre.  hun rejste sig op og gik om bag et træ og hostede så igennem. det var jo ikek så lækkert at hoste et stykke tomat i hovedet på en anden.
hun trak vejret hurtigt da hun var færdig med at hoste. "jeg er okey. det kom bare i den gale hals." sagde hun og tog sin vand lommelærke fra lommen og tog en tår. hun så på draco og det var tydeligt at hun var van til at klare sig selv i sær med hosten.
Morven kom over med et urt i munden til elasha. hun tog stille imod det og kyssede den på hovedet på dens smukke krystal i panden. hun tog urten og tyggede på den i lidt tid og det var tydeligt det fik hende til at slappe af.

morven var sjælden og meget forstående. dens krystal gjorde det muligt for den at forstå menneskelignene væsners sprog. så som elver. dæmoner osv. Elasha nussede Neila på hovedet som tak og så på jack. "det kan vi godt aftale.... men husk at vi ikke må fare tilbage her til vis vi bliver forfulgt." hun havde mareridt om at folk satte ild til deres skov så de blev tvunget fra hus og hjem. noget hun virkelig ikke ønskede. hun var så bange for at fremmede kom til elverly og ødelage harmonien i byen.

Elasha sendte roligt Morven hjem og gik roligt over og hentede sin bue og pille. hun ville hellere være forberedt end ende med at blive skadet. hun fulgte nu efter draco. hun så på ham da han stoppede og hun gik faktisk bare videre. hun var tryg i skoven, men hun var også bange. for vis nu nogle fandt elverly og satte ild til det. det var hendes væreste mareridt. 
Elasha tog hætte over hovedet med den kappe hun havde på. hun skjulte sine øre lige siden den gang elvere var bandlyst i dianthos. den triste tid.
elvere var heldigvis tilbage i dianthos og det gjorde mange mere rolige. nu hvor kile præsterne ikke havde ledelsen

Elasha så undrene på draco. god til bue og pil. hun ville da ikke tage det med vis hun ikke vidste hvordan man brugte det. hun så om bag sig hvor morven lagde sig ned ved haven. "jeg er rimelig god." svarede hun og forsatte frem af. det han sagde gav ikke lige mening synes hun så hun svarede ikke lige på det. hun så op på himlen der skindede smukt. hun nød altid himlen. den var så fredelig at se på. også selv når der var lyn nød hun synet af himlen.

Elasha så undrene på ham da han kom over til hende og strøg hende over hårne. hun rettede hurtigt på håret igen og så på ham da han sagde et sted var smukt. hun så nervøst omkring. det kunne lidt gå galt her. alt for åbent. hun satte sig ned på en sten og så på ham. hun så ikke det han sagde som charmerene men det var nok fordi hun vidste hun ikke var så smuk som naturen. naturen var frisk, klar, og uskyldsren. hun var syg og derfor vidste hun ikke helt hvor længe hun havde igen. hun  så på draco med de grønne øjne og så op på et af træerne. hun lagde hænderne i jorden og så en rede oppe i træet. et smil bredte sig på hendes læber. hun vidste ikke lige hvorfor men når naturen formerede sig på sådan en måde gjorder det hende varm om hjertet. "det der er skønhed. unger og deres forældre i skoven"